☙ 1. Advent ❧

- Frosen magic, tiny footprints and magic all around you.

---

✯ Eventyret

En fredelig ro havde omsider bredt sig over hele Proelio. Eversum var overstået. Guder var faldet, balancen var blevet brudt. En gudinde var blevet født, til at tage sine forældres plads. Endelig var verden atter smuk og fordragelig. Der hvilede meget på unge Sémnyxs skuldre. Den unge plag var spøgefuld, lysten på livet, forvirret og hun lignede sine forældre mere og mere dag for dag. Der var en fremtid der ventede på hende - og det vidste hun, for det så hun. I nuet var der dog ro til at være ung. Så hun søgte oftere og oftere Proelios overfalde og forlod himmelriget.

Vinteren lå på hæld. Nordkapslen var i fuld gang med at brede sin is ned i landet. Visse landsdele opdagede det aldrig - andre mærkede nu kuldens gys og frostens glitren. Sémnyx var betaget... Fast besluttet på at forstå magien bag dette vinter. Finde kilden og undersøge denne. Den unge sjæl søgte derfor det nordligste sted. Hun var standhaftig, så hun bukkede ikke under som mange almene eventyrere der havde søgt denne rejse. Tværtimod så trodsede hun snestorme, kulde, laviner, farlige landskaber og rovdyrene. Indtil hun følte hun forsvandt igennem en mur. På den anden side kiggede hun op - det var vidunderligt! Som at befinde sig indeni en gigantisk bobbel - en snekugle måske? Udenfor rasede vejret og solen tittede indimellem ned - men indeni var der lysende snefnug og lys i alle grantræerne. Overalt emmede der af julemagi - glaskugler, gaver, varme tæpper på den kolde sne og igloer.

Sémnyx blev endnu mere interesseret. Så hun søgte længere ind i den gigantiske kugle - der var musik og røg forude. Rensdyr og nogle små væsner, der løb på to ben og bar små grønne huer. Var det alfer? En anden slags end de kendte? Inden længe bemærkede de alle hendes tilstedeværelse - først stirrede de og alt blev stille. Så forsvandt en del af de små væsner, før en hesteskikkelse viste sig. Hvid med enormt lang pels og smukke funkelende guldøjne. Hingsten så hende ikke og undrede sig over hvorfor alferne var forsvundet i al hast. Sémnyx opdagede at hun var blevet usynlig. Hun var selv blevet sky og kaosinstinkterne trådte til. Hun rystede kroppen.
Hingsten fik med sin varme, melodiske stemme alle på plads igen og freden fandt atter sted. Et par alfer rapporterede hvad de havde set, og problemet blev taget hånd om, da rensdyrene gik på eftersøgning. Sémnyx? Hun fulgte hingsten ind i en stor iglo, med mange flotte lys. Inde iblandt lys og granpynt, fandtes en hel underskøn verden af magiske amuletter, smukke smykker, beklædning, rustninger og legetøj... Gaver.

Men hingsten noterede at alt gik som det skulle - og så forsvandt han ned i en kælder. Sémnyx tøvede ikke - hvad skulle han? Under hele kuglen fandtes der nu et hemmeligt rum. Der var dæmpet blå belysning. Hingsten søgte midten - her hvilede en lysende, ganske varm kugle af energi. Sémnyx var fortryllet - og ledt lidt ud af et sidespor. Hun troede hun skulle finde grunden til at der blev vinter - i stedet havde hun opdaget dette. En hel anden slags magi! Hvilken betydning havde denne for Proelio?

Hingsten forsvandt nu bort - men Sémnyx blev ved kuglen. Hun kom nærmere. Og nærmere. Indtil hun stod lige foran den. Glitrende. Varm. Indbydende og kærlig. Det var som om den spillede en hel forestilling om lykke og eventyr. Glæde i denne sidste tid inden året var slut. Hun vippede ørene... Der var noget ved den. Noget hun sjældent mærkede selv. Så hun ønskede brændende at tage kuglen. Hun tænkte ikke på konsekvensen, hun var endnu ung og mærkede blot sit ønske - måske kunne hun mærke sin faders kærtegn?

Tanken nåede ikke sin ende, før hun i en sikker bevægelse skubbede kuglen ud af dens svævende position. Hun greb den og skyndte sig bort i al hast og hemmelighed. Tilbage mod himmelriget igennem en portal. Hun ville aflevere den igen, det ville hun! Men lige nu, var det så spændende!

---

✯ Proelio

Proelio begyndte langsomt at mærke julekuglens forsvinden fra dens rette plads. Det betød utilregnelig jul! Vinteren der ellers var så kontrolleret og hold til kun i norden, fandt nu sin vej langsomt ned over resten af landet. Den gled som en smuk frost og hvid magi ned over Proelios hjerte, ud igennem Elasium. Over Darkena fandt man pludselig sneskyer af sort sne. Natiaum oplevede langt mere sne end nogensinde før. Ja selv vustlaum måtte bukke under og frosten satte hårdt ind - Sylinum mærkede det til sidst. Frosne floder, og dog var der ikke som sådan koldt. Det var mere et undslip af vintermagiens ånd.

Udover frosten, mærkede man også noget andet. Små fodspor i sneen. En eftersøgning var igang, og for den opmærksomme, ville man opleve alfer i små huer og varmt tøj. De søgte efter noget ganske specielt, der var blevet helt væk for dem ud af det blå. Det var vigtigt. Mødte man en alf, ville man måske få en samtale.

Hvad ville der ske?
Jo det første tegn var allerede brudt ud. Magisk vinter overalt! Usædvanligt vejr og smuk glitren. Men man skulle ikke spøge med skønheden. Snart ville der være julekugler overalt og pyntet fint op i hele Proelio, som et stort lysshow. Stadig ikke farligt - men yderst farligt for julemagien. Gaverne ville ikke længere produceres i den lukkede kugle på nordpolen. Julehingsten ville lukke sine øjne i en lang og dyb søvn. Det ville betyde enden på julen - noget mange elskede og mange nød, da de ofte fik smukke gaver. Magiens undslip fra polen, betød at det bredte sig med al hast i hele verden - og så ville magien til sidst slippe op og julehingsten dø.

Dem der på deres færd opdager dette, dem der undre sig og har lyst til at hjælpe, må nu finde ud af hvad der er sket og hvordan de kan løse problemet. Alferne beskriver en ung hoppe, med glitrende pels i en changerende blå og creme farve. De så hende forsvinde i den blå luft - aldrig havde de oplevet den slags før. Kort efter forsvandt kuglen.

---

✯ Opgave og Gevinst

I jeres kommende tråde ønsker jeg en særlig opmærksomhed på forandringerne. Man må helt frit spille med Alferne, så man kan få historien at vide og derved kan vi komme til næste skridt - at løse eventyret og få kuglen bragt hjem. Det er ikke et krav at man opdager hvem der har taget kuglen i denne advents konkurrence - blot at man er kreativ med forandringerne og alferne. De to der skriver den sjoveste - eller mest kreative tråd med jeres frie fantasi om dette plot, vil få en særlig gave/et særligt ønske opfyldt af Julehingsten, hvis vi formår at redde julen.

Post jeres tråd herunder - den bliver afgjort 2. søndag i advent, sammen med ny historie til plottet.

VINDER: Kitai

proelio01.proboards.com/thread/4199/tenviis-rste-advent-jule-lling

proelio01.proboards.com/thread/4201/rste-advent-hvad-julen-kitai

proelio01.proboards.com/thread/4198/aaaaaargh

☙ 2. - 3. advent ❧

Christmas lights, bells, candy and dark magic.

---

✯ Eventyret

Et sted nordpå sad alferne i deres råd og studerede deres oplysninger. En bestemt hoppe havde ledt dem på et spor - Kitai. Men de anede endnu ikke hvem det lille føl var! Kun at denne hoppe var forsvundet igennem en portal og pist væk derefter. Det betød at føllet var meget magtfuld - meget magisk. De diskuterede derfor hvorvidt de skulle søge himmelriget. Det var ikke noget de sådan gjorde. Julehingsten og guderne var meget forskellige og imens guderne altid var aktive, så var Julehingsten til en gang om året, for at sprede glæde i en verden, der faktisk var ret dyster ofte. Det hele var på spil nu. I krogene kunne man se hvordan farverne blev drænet fra kuplen af magi. Julehingsten havde lagt sig - for hans indre var ved at ældes. Der blev ikke produceret gaver mere, for al magt var sat ind på at få juleåndens kugle tilbage.

Højt over dem alle var en fartruende lyd af splintren. Udenfor i mørket, kunne de se væsnerne... Julens største fjender. Det altopslugende mørke, kulden og pinsel. Væsner der modsat alferne var ondsindede ventede på at trænge ind og gøre kuplen til en del af deres hjem. De små alfer var nødt til at tage mere tøj på, alt imens lysene gik ud i træerne. Farverne blev grå og alting forsvandt som de elskede det.

---

✯ Proelio

I krogene kunne man nu finde julens kugler. Lys fandtes i træerne. I det fjerne synes man hele tiden at kunne høre en julemusik. Frosten var færdig med at sætte ind og overalt var der nu sne og smuk glitren. Pynten der hørte sig julen til fandtes i træer, buske, på klipper, selv i ørknen var der oaser af jul. Slik og nissepynt. Enhver julesjæl ville elske det!

Men den mere tænksomme ville vide... At der var noget galt. Dette var ikke almindelig jul. Indimellem kunne man mærke kulden. Indimellem gik lysene brat ud og det lød som om julekugler smadredes og pebernødderne smagte af rigtig peber!

Ville alle nyde det? Eller ville nogen blive mere urolige nu? Alferne begyndte mere ivrigt at eftersøge føllet. De vidste nu at hun var magisk. Måske endda gudelig. De kendte udseendet. Nogen måtte vide hvem hun var, så Alferne kunne få deres kugle tilbage til sit hjem, inden julen ville dø ud for altid!

---

✯ Opgave og Gevinst

Nu skal i virkelig til at hjælpe alferne.
Alle de karakterer du ønsker at deltage med, skal skrive en historie om forandringerne - både de gode og nu også de dårlige. Historien skal indeholde alferne, vær kreativ med jeres forhold til julen. Alferne ønsker svar og kan nu manipulere jer til at se billeder af føllet - Sémnyx. Alt hvad i ved om Sémnyx bør blive fortalt, så Alferne kan få hjælp.
Har din karakter adgang til en gudelig, bør svaret også indeholde en bøn til guden, således at guderne bliver bevidste om situationen, der indtil videre ikke har påvirket dem. Skriv en tråd om dette eventyr og post den herunder.

I må gerne være flere deltagende, hvor i skriver et indlæg hver i en tråd om jeres eventyr - bliv enige om hvad jeres karaktere skal opleve først, så der kun er ET svar fra hver af jeres karakterer.

Der vil kun være én af karaktererne der deltager vinde, igennem lodtrækning.

GEVINST:
Karakteren der vinder, får mulighed for at udvikle sig til enten Maitan, Kirene eller Amegeon såfremt karakteren ikke allerede har en udvikling.

Vinder: Visenya

Helzlori
Angels have faith,
you don't want to be a part of his sin.
You don't want to get lost in his world.


proelio01.proboards.com/thread/4193/frozen-adventure-ben?page=2&scrollTo=47750

proelio01.proboards.com/thread/4198/aaaaaargh vi fortsætter tråden

proelio01.proboards.com/thread/4203/anden-tredje-advent-usikker-kitai

☙ 4. advent ❧

Bring home the globe

---

✯ Eventyret

Sémnyx sang. Hendes ganske feminine, men dystre stemme gav gengklang overalt omkring hende. Hun var i timeglasset og sammen med den magiske kugle, følte hun sig varm og glad. Så glad. Det dalede ned med sne indeni det gigantiske timeglas. Det føltes liiidt som om at hun var ved at skabe sin egen snekugle, ligesom den på nordpolen - hun følte et stik af dårlig samvittighed. Men hun legede jo bare. Så dette fortsatte og hun lo så kaotisk vanvittigt at andre ville dømme hende kugleskør. Det var bare hendes jeg. En del af den unge hoppe.

Efter et rum tid begyndte Proelio at reagere voldsommer og voldsommere på juleforstyrrelsen. Sémnyx stirrede derned, da hun vandrede rundt med kuglen på ryggen i Himmelrigets palads. Derinde befandt et vindue sig, så hun kunne se alt hvad hun ønskede i Proelio... Der var noget helt galt. Sylinum var frosset til. Alt var frosset til. Der lå langt mere sne i Elasium end normalt. Den unge hoppe lagde ørene og bed tænderne sammen, som hun stirrede. Noget flimrede og uhyggelige skikkelser lurrede i krogene. Hun gispede - var det hendes skyld? Det sved i hendes hals. Som om hun havde noget til at sidde fast. En lille tåre gled skyldigt ned over hendes stjernekind. Men hun gav ikke kuglen tilbage - der var en vanvittig skygge i hendes indre, der talte og råbte om at beholde den. Og en til... Og igen. Hendes faders skygger var låst inde i hendes krop.

"Beholdssee deennn. Duuu ved at dennsse kuglee vil drænee magiii fra Juleen."
"Nedlægg Julsen!"
"Forsvarrre vorress troo!"
"Komm nu. Ødelægge den!"

Den lille hoppe skulle lære at finde sin egen vilje imellem skyggerne. Og sine følelser. Dog. Da hun begyndte at gå, sitrede det i hendes krop og hun gik fra en mørk blå farve til meget mere lys og fin. Et syn tog form. Et syn af fremtidens kaos og ubalance uden julen. December ville være destrueret og mørk - forfærdelig ensom og kold. Sémnyx så som sjælene i Proelio måtte jages og forsvare sig imod julens onde ånder. Hvordan Julehingstens magi uddøde og mange sjæle blev kede af det. Hun sank sin klump i halsen og skyndte sig tilbage til spejlet!

Hun sprang igennem ned til Proelios hjerte! Her havde hun set alferne søge.
Det varede ikke længe før hun sporrede dem, for hun kunne søge med sit sind, ligesom sine forældre. En af den venlige skygger blev sendt efter alferne og fik dem standset, inden de forsvandt for hende. Hun nåede frem og skyggen blev opslugt af de andre igen. Hun hostede og rystede lidt. Kuglen var endnu på hendes ryg og alt omkring dem føltes helt stille og betaget af denne magi. Varmen spredte sig, og ånden af jul duftede overalt af kager og gran.

"Unge gudindedatter! Dig har vi ledt efter!" lød alfernes stemmer. Sémnyx faldt sammen i kroppen og hendes store øjne stirrede undskyldende på de små væsner. "Det kan gå grueligt galt - hvis vi ikke får kuglen tilbage."

Hun svarede dem: "Det var aldrig min mening at beholde den... Eller tage den. Den skinnede og sang for mig, bragte mig en kærlighed jeg savner... Jeg følte min fars nærvær... Men før jeg nåede at aflevere den igen eller tænke mig om, så var mine skygger ivrige og overtalte mig til at beholde den." hun sukkede og trak vejret gispende. "Den er jeres! Den er jeres og jeg er frygtelig ked af det." hun lod kuglen glide ned i sneen, hvor den landede blødt og sikkert.

Alferne så måbende på hende. Hun var ikke ond? Hun var blot et legesygt føl med store gudeproblemer. De fløj nu op omkring hende, kærtegnede den unge gudinde og tog kuglen med dem. "Det er okay, unge Sémnyx. Du har lige reddet os alle - og julen, ved at åbne dit sind og søge bort fra skyggerne. Tak." sagde alferne. De åbnede nu en portal tilbage til nordpolen. Et par af dem krammede den lille hoppe, og lovede hende, at de aldrig ville forbyde hende adgang til julens hjem - men at hun skulle love ikke at være usynlig næste gang. Så ville de danse om træerne, lege i sneen og spise småkager hele dagen!
Sémnyx var taknemlig.

---

✯ Proelio (Opgave+ Genvist)

Overalt i Proelio mærkedes forandringerne igen! Det havde været så forvirrende, med lys i træerne, der begyndte at blinke. Julekugler det begyndte at smadres. Smukke sange blev til råben i det fjerne. Væsner begyndte at lurre. Men nu var der klar himmel og langsomt trak frosten sig tilbage, hvor den hørte hjemme. Der måtte være håb forude, for at julen ville bringe lykke!

Opgave:
Skriv 1 indlæg hvor julefreden breder sig glædeligt i jeres hjerter. Indlægget må gerne være i en allerede eksisterende tråd. Vær gerne kreativ med at lys og lykke vender tilbage og frosten forsvinder - måske er i ved at krydse en frosset flod?

Gevinst:
En unik evne af mindre karakter. Evnen vil hører under blodsmagi og komme fra en plante du spiser på din vej.

VINDER: Sirenia.

proelio01.proboards.com/thread/4191/forrest-passion-young-tagged-sirenia?page=2&scrollTo=47835

Tenvii var udelukkende på egenhovet eventyr fordi Kitai havde fundet andet at lave der ikke var sjovt. Ad hun havde fået drengelus og Tenvii fandt det yderst ulækkert, men også på en måde romantisk og godt at freden havde sænket sig over landet. Hun havde ikke set mere til alferne og som hun så sneen tø væk og de rislende små vandstrømme drage væk fra landskabet og ud i floderne, kom hun til at tænke på hvor galt det hele kunne været gået, hvis ikke julekuglen var kommet på plads, men for nu så det ud til at sneen stoppede sin dalen og kun den dryppende stille lyd af en sagte vind, vanddråbers landing i pytter og istapper der faldte og splintres. Lydene fandt Tenvii meget beroligende som hun gik rundt og mærkede i sine hove hvordan den ellers så knitrende frosne jord, som var blevet blød og squisy, samt en anelse glat. Hun skøjtede ned af en mindre bakke for at bremse op og lunte lystigt videre. Hun havde tænkt meget på sine oplevelser. Proelio var et finurligt land og her ved endnu en af flovernes udmundinger kunne man ane Amazonasflokkens græssende hopper der igen kunne finde føde i det saftige græs. Der ville msåke gå meget længe inden hun igen på denne egn ville opleve sne, så hun sugede freden og roen til sig som hun løb op til hopperne og gik mellem dem. Nogle daskede med halen som de snakkede om dagligdags drama som den sidste nye muddermaske og den slags, mens andre hyggede om hinanden og snakkede om at foråret snarrest var på vej. Hun lyttede ikke rigtigt til de mange samtaler men luntede afsted mod sin moder som også så ganske fredelig ud, dog virkede det somom hun blev ældre hurtigere nu.
Tenvii gik hurtigt op til sin moder og hoppede op af hende for at lystigt fortælle om alle sine fantasifulde oplevelser mens aftenen gik på og roen sænkede sig over hopperne og resten af flokkens medlemmer. Alt syntes at være faldet på plads. Tenvii var ikke gammel nok til at forstå det hele, men hun forstod snart at denne tid betød fredd.