Post by Tenvii Calanthia on Dec 2, 2020 22:53:04 GMT 1
Tenvii mørkede frosten omkring sine små sitrende mulehår. Hun havde ikke ligefrem en masse vinterpels allerede og hun rystede af kulden. Da var det hun så noget dale fra himlen... Dette var årets første sne... Og første gang i Tenvii's liv hun så sne. Hun fnøs da et hvidt og uskyldigt fnug landede på hendes mule og smeltede ligeså hurtigt væk som det var kommet. De små, sandfarvede hove trippede lidt rundt i det ellers normalt så frodige område og det modige lille sind beundrede frostens tag i græsset og træernes grene der havde fået en lys eller gennemsigtig hinde over sig af is og sne. Hun kunne se dampen fra sin ånde ved hvert drag hun tog og bag hende begyndte små hovspor at blive trykt i den nydelige tøsne der i løbet af denne korte tid havde lagt sig omkring hende. Det meste af Proelio var snarrest dækket af en knæhøjt lag af hvide dyner. Hun hørte de voksne tale om at der aldrig kom sne i denne landsdel, om hvor forkert og underligt det var. Tenvii frøs, men fik idéen at pjatte sig til varmen ved at hoppe og danse i den høje sne. Indtil hun så tilbage og opdaget at hun også havde snefnug på sig 
!! I hvertfald permanet! Dét hun havde opdaget var naturligvis hendes skimlende blommer der var begyndt at komme frem i takt med vinterpelsen.
Tenvii sprang hen til de voksne som lo af hendes frygt for om hun var bleevt udvalgt af den herskende SNE-ÅND. Seriøst forskræmt og med dråber af is og snefnug hængende i den tykke pels, drog hun derfor på endnu et af sine eventyr, ud i verden for at se det forunderlige. Her mødte hun meget små heste som de voksne senere ville sige var af hendes fantasi. Men hun var nu ganske sikker på at disse var ægte alfeheste. De var små nok til at kunne have hele deres hovede i hendes ene øre. Og så havde de alfevinger som bedst kunne beskrives som delvist vingerne på sommerfugle, guldsmede og med meget fine, farverige men gennemsigtige mønstre og farver.
En i farverne Lilla, Grøn og En rigtig dyb JULERØD kom tættere på hende og begyndte med en lille heliumstemme at udspørge hende. "Har du set et føl, ca på din alder, med glimmer i pelsen som dine pletter, men længere man og hale og blot mere farverig?" spurgte den, mens den lille flot alfeheste stod i baggrunden og tog notater og hviskede til hinanden i deres små pivende stemmer.
"Det lyder som mig. Bortset fra at jeg ikke har nogen farver." svarede hun kækt og smilede. "Er i sikker på det ikke er mig i leder efter?"
Alfen så forarget ud. Den så tilbage på de andre alfer og de talte kort sammen og blev enige om at magien i dén julekugle nemt kunne lede til forklædninger af farverne som blandt andet at fjerne farverne helt. Men den ville ikke kunne forklæde forbryderen 100%. Tenvii anede ikke havd hun var gået ind til. Hun blev bedt om at følge med til nærmere udspørgelse. Hun fulgte lystigt med gennem en portal der åbnede sig til et lysende sted fyldt med farver og former af træer med mere, som hun ikke engang kunne forstille sig førhen
De havde endda en regnbueflod med tilhørende vandfald. Noget lignene buske lavet af skumfiduser i røde og hvide og pinke farver. Grålilla træstammer, 4 sole og 2 måner i hver deres pragt og farver. Skyer var der ikke ngoet af men overgangene mellem lys og mørke var gnedet sammen midtpå dét, man skulle tro var himlen. "Wauw..." Sagde hun oprigtigt overrasket og hun beundrede omgivelserne mens hendes ben gik af sig selv. Alferne havde omringet hende for at sikre sig hun gik med. Tenvii så forundret rundt, indtil hun brat blev stoppet af lederalfen. Sneen på hendes ryg var begyndt at smelte. Kæmpe snekrystaller var afbilledet på himlene som sternebilleder og julekugler i alverdens farver hang på træerne som var de æbler i efteråret. Krammerhuse stak op af jorden som gullerodstoppe, og hev man en op ville de være fyldt med noget alferna kaldte pebbernødder, men som smagte sødt af sukker og kanel og en smule spicy. Hun stoppede en i munden og tyggede på den somom det var det bedste hun nopgensinde havde smagt. Hun virkede helt malplaceret i hele denne mystiske verden hvor alt var farverigt pånær hende. Og hér gik det op for Tenvii at hun måske ikke var den de ledte efter. Hun forsøgte at bakke, men de små alfer med deres små stemmer råbte op og prikkede til hende med røde og hvide slikstokke til hun gik fremaf og snublede over føreralfen og røg lige ned i regnbuefloden foran dem. Alle så forvirret til mens hoppeføllet for nu var farvet i alverdens sløve farver. Hun rejste sig som alt det lyse i hendes pels havde suget farver så hun lignede regnbuen selv. Heldigvis kunne hun selv samle sig op til det blåhvide græslignene bregneagtige underlag. Hun rystede pelsen så farverde svertede sammen og alferne så på hinaden fra den anden side af. De satte af og fløj over til hende. "Uha.. det blir chefen ikke glad for." sagde en alf og den næste der belv hængende i luften lidt, landede og begyundte at grine manisk og eroforisk. "Hun ligner jo en freaking Tateragås!" de andre så på hinanden og begyndte også at grine, men Tenvii så op på dem og så ned. HUn blev en lille smule ked af det. Hun så så ned af sig selv og stampede i jorden. "Jeg er altså fint tilfreds med farverne! Jeg har tænkt mig at beholde dem!" fastslog hun.. Alferne stoppede med at grine og føreralfen sukkede. "Desværre, så får du kun kul i år med dine synder. Man kan ikke bare stjæle julemagien." forklarede alfen og hun blev drevet afsted igen.
Da var det at Tenvii bremsede hårdt op. "Jeg har ikke stjålet noget! Nogensinde i mit liv!" svarede hun. Alferne blev forargede. "Men... Du sagde." svarede en med den skingrer stemme fra en denne gang hvid-blå og gul alf.
-"Sagde hvad?" spurgte Tenvii en andelse streng i forhold til hvad hun normalt var. Sikkert noget hun havde lært fra sin mor som leder af Amazonasflokken.
"Du sagde du var føllet vi ledte efter."
"Jeg aner ikke hvad i snakker om Jeg er Tenvii, føl af Sparta og Gaizka i Amazonas flokken. Jeg er intet mere eller mindre og jeg har ikke tænkt mig at stjæle jeres magisynder eller havd i nu snakker om." fortsatte Tenvii, efterfølgende begyndte hun at trippe væk igen og prøvede uden at træde på nogen. "Men jeg vil godt hjælpe jer med at lede, hvis i lover at denne 'tyv' også får en god jul, til trods."
Alferne indveg i planen og snart var de alle tilbage gennem portalen hvor de ikke vidste hvor de skulle lede. Tenvii med de nye farver var uigenkendelig, men hun spurgte ikke til hverken dét eller noget andet, for nu havde de en mission. Det første spor de fandt mens de ledte var hovspor i den nyfaldne sne på vej ud af Amazonas område... og dette var ikke Tenvii's. Tenvii kunne også øjne at Tenvii's tvilling var af hankøn og derfor en anelse større i hovstørrelse end hende og dette føl der blev nævnt som den syndige.
Dog efter at have fulgt sporet af sne hele vejen til Frozticien, kunne man ikke længere se hvad der var sne fra magien og hvad der var den ægte varer. Her i Frozticien var alt jo sne alligevel. Sporet endte her og alferne takkede af og gav hende muligheden for at tænke over et ønske hvis hendes spor var ledetråden til at redde hendes første jul.
"Yes!" smilede hun glad og opdagede at hendes farver snart var forsvundet på grund af sneen. Hun tøvede ikke på hvad hun ønskede sig. Hun puffede mulen mod en af alfernes små vinger. "Jeg ønsker mig at være farverig som jeres vinger, eller som jeg var da jeg faldt i regnbuefloden
" Hun sprang rundt i små cirkler og så tilbage hvor sneen dækkede hendes spor hjemaf som hun skulle følge for at komme tilbage. Hun så så mod alferne. Deres veje skiltes her. "Held og lykke med jeres søgen." sagde hun venligt og næsten gadedrengehoppede helevejen hjem til Amazonas hvor hun til sin moder og broder berettede om sin store, fantasifulde bedrift og oplevelse!
!! I hvertfald permanet! Dét hun havde opdaget var naturligvis hendes skimlende blommer der var begyndt at komme frem i takt med vinterpelsen. Tenvii sprang hen til de voksne som lo af hendes frygt for om hun var bleevt udvalgt af den herskende SNE-ÅND. Seriøst forskræmt og med dråber af is og snefnug hængende i den tykke pels, drog hun derfor på endnu et af sine eventyr, ud i verden for at se det forunderlige. Her mødte hun meget små heste som de voksne senere ville sige var af hendes fantasi. Men hun var nu ganske sikker på at disse var ægte alfeheste. De var små nok til at kunne have hele deres hovede i hendes ene øre. Og så havde de alfevinger som bedst kunne beskrives som delvist vingerne på sommerfugle, guldsmede og med meget fine, farverige men gennemsigtige mønstre og farver.
En i farverne Lilla, Grøn og En rigtig dyb JULERØD kom tættere på hende og begyndte med en lille heliumstemme at udspørge hende. "Har du set et føl, ca på din alder, med glimmer i pelsen som dine pletter, men længere man og hale og blot mere farverig?" spurgte den, mens den lille flot alfeheste stod i baggrunden og tog notater og hviskede til hinanden i deres små pivende stemmer.
"Det lyder som mig. Bortset fra at jeg ikke har nogen farver." svarede hun kækt og smilede. "Er i sikker på det ikke er mig i leder efter?"
Alfen så forarget ud. Den så tilbage på de andre alfer og de talte kort sammen og blev enige om at magien i dén julekugle nemt kunne lede til forklædninger af farverne som blandt andet at fjerne farverne helt. Men den ville ikke kunne forklæde forbryderen 100%. Tenvii anede ikke havd hun var gået ind til. Hun blev bedt om at følge med til nærmere udspørgelse. Hun fulgte lystigt med gennem en portal der åbnede sig til et lysende sted fyldt med farver og former af træer med mere, som hun ikke engang kunne forstille sig førhen
De havde endda en regnbueflod med tilhørende vandfald. Noget lignene buske lavet af skumfiduser i røde og hvide og pinke farver. Grålilla træstammer, 4 sole og 2 måner i hver deres pragt og farver. Skyer var der ikke ngoet af men overgangene mellem lys og mørke var gnedet sammen midtpå dét, man skulle tro var himlen. "Wauw..." Sagde hun oprigtigt overrasket og hun beundrede omgivelserne mens hendes ben gik af sig selv. Alferne havde omringet hende for at sikre sig hun gik med. Tenvii så forundret rundt, indtil hun brat blev stoppet af lederalfen. Sneen på hendes ryg var begyndt at smelte. Kæmpe snekrystaller var afbilledet på himlene som sternebilleder og julekugler i alverdens farver hang på træerne som var de æbler i efteråret. Krammerhuse stak op af jorden som gullerodstoppe, og hev man en op ville de være fyldt med noget alferna kaldte pebbernødder, men som smagte sødt af sukker og kanel og en smule spicy. Hun stoppede en i munden og tyggede på den somom det var det bedste hun nopgensinde havde smagt. Hun virkede helt malplaceret i hele denne mystiske verden hvor alt var farverigt pånær hende. Og hér gik det op for Tenvii at hun måske ikke var den de ledte efter. Hun forsøgte at bakke, men de små alfer med deres små stemmer råbte op og prikkede til hende med røde og hvide slikstokke til hun gik fremaf og snublede over føreralfen og røg lige ned i regnbuefloden foran dem. Alle så forvirret til mens hoppeføllet for nu var farvet i alverdens sløve farver. Hun rejste sig som alt det lyse i hendes pels havde suget farver så hun lignede regnbuen selv. Heldigvis kunne hun selv samle sig op til det blåhvide græslignene bregneagtige underlag. Hun rystede pelsen så farverde svertede sammen og alferne så på hinaden fra den anden side af. De satte af og fløj over til hende. "Uha.. det blir chefen ikke glad for." sagde en alf og den næste der belv hængende i luften lidt, landede og begyundte at grine manisk og eroforisk. "Hun ligner jo en freaking Tateragås!" de andre så på hinanden og begyndte også at grine, men Tenvii så op på dem og så ned. HUn blev en lille smule ked af det. Hun så så ned af sig selv og stampede i jorden. "Jeg er altså fint tilfreds med farverne! Jeg har tænkt mig at beholde dem!" fastslog hun.. Alferne stoppede med at grine og føreralfen sukkede. "Desværre, så får du kun kul i år med dine synder. Man kan ikke bare stjæle julemagien." forklarede alfen og hun blev drevet afsted igen.
Da var det at Tenvii bremsede hårdt op. "Jeg har ikke stjålet noget! Nogensinde i mit liv!" svarede hun. Alferne blev forargede. "Men... Du sagde." svarede en med den skingrer stemme fra en denne gang hvid-blå og gul alf.
-"Sagde hvad?" spurgte Tenvii en andelse streng i forhold til hvad hun normalt var. Sikkert noget hun havde lært fra sin mor som leder af Amazonasflokken.
"Du sagde du var føllet vi ledte efter."
"Jeg aner ikke hvad i snakker om
Jeg er Tenvii, føl af Sparta og Gaizka i Amazonas flokken. Jeg er intet mere eller mindre og jeg har ikke tænkt mig at stjæle jeres magisynder eller havd i nu snakker om." fortsatte Tenvii, efterfølgende begyndte hun at trippe væk igen og prøvede uden at træde på nogen. "Men jeg vil godt hjælpe jer med at lede, hvis i lover at denne 'tyv' også får en god jul, til trods." Alferne indveg i planen og snart var de alle tilbage gennem portalen hvor de ikke vidste hvor de skulle lede. Tenvii med de nye farver var uigenkendelig, men hun spurgte ikke til hverken dét eller noget andet, for nu havde de en mission. Det første spor de fandt mens de ledte var hovspor i den nyfaldne sne på vej ud af Amazonas område... og dette var ikke Tenvii's. Tenvii kunne også øjne at Tenvii's tvilling var af hankøn og derfor en anelse større i hovstørrelse end hende og dette føl der blev nævnt som den syndige.
Dog efter at have fulgt sporet af sne hele vejen til Frozticien, kunne man ikke længere se hvad der var sne fra magien og hvad der var den ægte varer. Her i Frozticien var alt jo sne alligevel. Sporet endte her og alferne takkede af og gav hende muligheden for at tænke over et ønske hvis hendes spor var ledetråden til at redde hendes første jul.
"Yes!" smilede hun glad og opdagede at hendes farver snart var forsvundet på grund af sneen. Hun tøvede ikke på hvad hun ønskede sig. Hun puffede mulen mod en af alfernes små vinger. "Jeg ønsker mig at være farverig som jeres vinger, eller som jeg var da jeg faldt i regnbuefloden
" Hun sprang rundt i små cirkler og så tilbage hvor sneen dækkede hendes spor hjemaf som hun skulle følge for at komme tilbage. Hun så så mod alferne. Deres veje skiltes her. "Held og lykke med jeres søgen." sagde hun venligt og næsten gadedrengehoppede helevejen hjem til Amazonas hvor hun til sin moder og broder berettede om sin store, fantasifulde bedrift og oplevelse!