Hoppe
79 POSTS & 18 LIKES
|
Post by Jaymelia on Jan 26, 2021 19:19:49 GMT 1
Den grønne Gudinde blot ventede og ventede.. Utålmodigheden var tydelig at se i hendes blik. Jaymelia var vant til at alting foregik i hendes tempo, og på dette tidspunkt var hendes tempo tydeligvis hurtigere end deres. Til hendes store fortrydelse. Kort skævede hun mod Dødsguden ved hendes side. Hun ønskede atter at kunne give sig hen til ham og hans nyfundne ondskab. Men gjorde hun det, vidste hun, at deres idé ville gå tabt. Hun ville selv glemme de to henne under træerne, og derved ville det kommende føl blot blive helt almindeligt. Uønsket, men almindeligt. Det gik ikke!
Med den kridhvide hale svingende irriteret frem og tilbage, fortsatte Jaymelia derfor sin venten.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 26, 2021 19:33:41 GMT 1
Jah-lila fortsatte sin opstemte undersøgelse af den brune hingst, mens hendes vejrtrækning blot blev hurtigere og hurtigere, som blodet brusede gennem hendes årer. Hendes tirrende mule gled pludselig ned af hans inderlår, mens den pinke hale endnu en gang slog fra side til side. Det var nu ikke længere glitter der blev spredt omkring dem. Som Dawns mule nu begav sig ned langs hendes rygrad, gispede Jah-lila højtlydt. Hun stod som klinet op af hendes brune ven.. Hendes ven? Hvad var det lige de havde gang i? Netop som den stribede hoppe forsøgte at komme til fornuft, blev der nappet opfordrende til hendes hale. Alle tanker var atter forsvundet som dug for solen.
Dawns dybe stemme lød nu, men den stribede ønskede ikke konversation. Hun begav sig derfor rundt om ham, indtil hun stod ved hans side. Her tyssede hun blot på ham med et blik så tændt, at det nærmest strålede i mørket. Langsomt gled hun nu under hans hals med halen let løftet. Klar på alt hvad denne julenat måtte byde på.
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jan 26, 2021 20:04:39 GMT 1
Dette mindede Dawn om en gang for længe siden, da sygdommen hærgede Proelio. Det havde været tæt på dengang, og heldigvis havde der været en til at afbryde dem. Det var der ikke nu, og Dawn havde ikke et gram af selvkontrol i sin brune krop. Den var forsvundet lige som julepunchen havde sat ind. Den hvide mule undersøgte den stribede veninde grundigt, mens den dybe brummen blev ved med at runge opstemt fra hans brystkasse. Hendes tyssen fik ham gjort mere opstemt, mens en lille stemme forsøgte at fortælle ham at det her var forkert. Jah-lila fik ham dog til at fokusere på alt andet end samvittighed og Dawn rykkede nu en anelse på sig, så han stod ved hendes bagparti og kærtegnede hendes halerod med nøje omhu. Hendes duft var så berusende at han næsten glemte tid og sted. Han puffede let til hende med bringen. Det var sidste chance for at komme til fornuft. Han forsøgte at tale, men det var som om at ordene døde ud før de overhovedet var blevet til.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 30, 2021 11:29:06 GMT 1
Jah-lila nød Dawns kærtegn, mens de fire hove var plantet solidt i jorden. Klar. Hun brummede opfordrende til ham, mens hun skævede tilbage. Han stod så nær, at det nærmest var at pine hende. For han gjorde netop ikke andet, end blot at stå der. Utålmodigt stampede den ene forhov i jorden, mens den stribede hoppe forsøgte at lægge en dæmper på sin krop, der nærmest skreg på hingsten bag hende. At der var andre til stede denne aften, var Jah-lila ligeglad med. Lige nu bestod verden kun af hende og Dawn, og det føltes som det mest rigtige der nogensinde var sket.
Der blev puffet til hendes bagpart, mens mulen kildede hendes halerod. Den stribede trak vejret dybt, mens det snurrede forventningsfuldt i hendes krop. Halen var løftet, og et lille bitte skridt baglæns, lod hende nu stå klinet op af den store hingst bag hende.
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jan 30, 2021 22:12:32 GMT 1
Jah-lilas skind kom nu i kontakt med ham, da hendes bagparti ramte hans skulder i det hun trådte et skridt bagud. Den brune hingst nåede ikke rigtig at tænke sig om, før han havde i sinde at vige for hende. Hoppen udviste alle signaler på at være klar. Dawn løftede et forben for at træde bagud, men det stik modsatte skete. Snart blev det andet forben løftet fra jorden, og Dawn fortsatte frem og op på den stribede hoppe, med en hingstet fnys. Piggene på hendes ryg ridsede mod hans bug, men det virkede ikke til at genere den brune hingst, der var i fuld med at bedække den stribede hoppe, uden omtanke med hvad morgendagen ville bringe af akavet stemning. Han klemte om hende med forbenene, mens han kunne mærke en rus af nydelse skylle ind over ham. Det var så forkert, men hvorfor føltes det så, så umådeligt godt i dette øjeblik.
|
|
Hoppe
79 POSTS & 18 LIKES
|
Post by Jaymelia on Jan 31, 2021 18:11:05 GMT 1
Endelig skete der noget! Det koncentrerede blik veg ikke fra de to turtelduer, og Jaymelia var derfor klar i det helt rigtige øjeblik. Kort blev hendes blik sløret, som hun mere fornemmede magien, end egentligt så. Helzloris gener lagde hun sammen med den brune hingsts, således det hele smeltede sammen, da de fandt frem til hoppens. Sådan! For at være sikker på, at det fremtidige føl nu også blev til noget, forstærkede hun dens overlevelseschancer. Det kunne endnu knap kaldes et foster, men det ville komme til at eksistere. Føllet med de to fædre.
Et smule udmattet trak Jaymelia nu sin magi tilbage. Lod de to om at færdiggøre, hvad hun havde hjulpet dem i gang med. "Tillykke, du skal være far." Stemmen var drillende, som den grønne Gudinde nu vente ryggen til den stribede og den brune. Hendes interesse i dem var forsvundet, som planen var blevet udført. Føllet ville på ingen måde være i familie med Jaymelia og hendes slægt. Ja, det ville ikke engang dele hendes evner, selvom det var hendes magi, der havde hjulpet til dens eksistens.
Magien var dog uforudsigelig, og selv dens Gudinde kunne ikke altid vide, hvad der ville komme ud af de eksperimenter, som hun selv satte i værk..
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 31, 2021 18:24:12 GMT 1
Med ét blev vægten på hendes ryg øget, og hendes krop tog imod Dawn, som ønskede den ham velkommen hjem. Hovene var fortsat solidt plantet i jorden, mens kroppen sitrede let af velbehag. Der var absolut ingen tanker tilstede i hovedet på Jah-lila, hvilket måske var meget godt, for så ville de muligvis have fortalt hende, at dette ikke var den bedste idé. Øjnene var halvt lukkede, og hun stønnede lavmeldt. At den stribede hoppes ryg måske ikke var den mest tiltalende at befinde sig på, lod ikke til at have været nogen hindring for den brune hingst. Hans stærke forben klemte om hendes sider, holdt hende fast, til trods for at hun ingen steder ønskede at gå.
Lige i dette øjeblik, på denne særlige aften, med den hingst hun havde kendt længst i hele sit liv. Der føltes denne stund helt igennem rigtig. Jah-lila gav sig helt hen, og tillod Dawn alt hvad han ønskede. Det brændte i hendes krop. Spændingen, længslen, nydelsen kom rundt til alle lemmer, og gav den stribede hoppe åndenød. Den fantastiske julenat kulminerede i lige netop dette øjeblik.
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jan 31, 2021 18:57:09 GMT 1
Dawn havde overhovedet ikke bemærket at de var blevet beluret i aller groveste grad. Alt fokus var på den stribede barndomsveninde, som han var i færd med at forene sig med. Nydelsen skyllede over ind over ham, alt imens det hele føltes så rigtigt i øjeblikket. Dawn rynkede på mulen og kvalte et nydende grynt, inden han lod den hvide mule stryge over hendes hals med et overfladisk åndedræt. Sveden piblede frem og fugtede den brunes pels af anstrengelse. Hvor lang tid der gik, vidste Dawn ikke, for han var helt væk i Jah-Lila. Med et støn fik han gjort sig færdig, og gled dirrende ned af den stribede hoppe, ligeglad med at piggene på hendes ryg ville ridse hul på ham. Han pustede tungt ud og lod hovedet hvile mod hendes bagparti, mens det hele omverden snurrede omkring ham, og det var som om at hele denne fantastiske julenat lige pludselig havde slået alt luften ud af ham. Nydelsen rusede stadig rundt i den brune krop og gjorde ham ikke mindre svimmel af den årsag.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Feb 1, 2021 9:29:12 GMT 1
Som en hvid mule gled over hendes hals, skælvede den stribede hoppe tilfreds. Varmen havde bredt sig rundt om i kroppen, så det nærmest dampede omkring de to heste. Tiden var gået i stå for Jah-lila, som hun kun fokuserede på lige netop dette øjeblik. Stjernerne for oven glitrede lige så prægtigt, som de fortryllede træer der omgav dem. Den dæmpede musik nærmest flød gennem årerne på hoppen, sammen med spændingen over det forbudte i denne handling. Med ét var det hele dog forbi.. Dawn stod atter på jorden bag hende, mens en dyb tilfredshed bredte sig i den stribede krop.
Meget havde de to heste delt med hinanden, men aldrig før havde de været så intime. Jah-lila havde kun delt et sådan øjeblik med Fermaz. Dengang havde det hele handlet om kærlighed, men nu? Hun elskede Dawn, men ikke på samme måde som med hendes tidligere mage. Det der lige var sket, havde nærmere været en magisk tiltrækning. Som kunne de bare ikke lade være. Et tilfreds suk lød nu fra den stribede hoppe. Det havde været dejligt uforpligtende. De havde begivet sig hen, fordi de havde lyst. Jah-lila fortrød ikke. I hvert fald ikke endnu.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
Go to heaven for the climate. Go to hell for the good company.
593 POSTS & 22 LIKES
|
Post by Helzlori on Feb 3, 2021 11:33:17 GMT 1
Helzlori Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world.
Tillykke, du skal være far.
Det havde aldrig lydt så humoristisk i hans øre. Al magien hun havde sluppet løs i de to sjæles intime akt, var udenfor deres bevidsthed. Han anede ikke hvad han skulle sige, når de engang ville anklage ham. Spille uskyldig? Le? Han havde mange forestillinger om at tårne sig op og genindtage sin rette plads som dødsguden. En hingst med både humor og ondskab i sit ydre, såvel som det indre. Det føltes så prægtigt, så ... fantastisk majestætisk at være tilbage af sind på denne måde.
Så han vendte sig fra akten og pludselig blegnede det hele i den anden ende af engen for ham. Hans store krop forfulgt af mørket og grøn ild spredte sig hen til Jaymelia, der også havde mistet interessen for de to andre. Hans øjne brændte grådigt i hendes og hans mule søgte hendes, med en overvældende overtalelse. Dødens kys. Dødens gud. "Tak, min skat." lød det fra hans dybe bryst, efter han havde stjålet hendes læber - al hendes raseri måtte skylle ned over ham og han ville blot være en modtagende djævel, der stirrede på hende med et smil. Så forduftede han. Han forlod simpelthen festen imens en klukkende latter blev efterladt hos Jaymelia.
/out
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Feb 3, 2021 19:13:26 GMT 1
Dawn hvilede hovedet mod hendes bagpart, mens dampen stod op omkring ham, fra anstrengelsen af deres intime øjeblik. Nydelsen rusede rundt i hans krop, mens han gumlede afslappet og sukkede skælvende. Han lod de røde øjne glide let i, så han kunne samle sig. Det havde været så forkert, men Dawn havde nydt det i fulde drag. Jah-lilas tilfredse suk bragte ham tilbage til nuet og han så frem på hende. Efterspillet måtte vente til de begges rus havde lagt sig. Den brune hingst strøg op af hendes side, og lod vingen glide over hendes ryg, mens han strøg hende forsigtigt over kinden med et varmt suk.
" Hvad siger du til vi vender snuden hjem ad "
Lød det lavt fra ham i bløde omsorgsfulde toner. Han afventede Jah-lilas reaktion på det hele, og han vidste selv at han ind til nu ikke fortrød det.
|
|
Hoppe
79 POSTS & 18 LIKES
|
Post by Jaymelia on Feb 4, 2021 12:30:34 GMT 1
Dødsguden kom nu nær. Hans flammende blik åd sig ind i hendes, som han takkede for hendes hjælp. Netop som hun skulle til at åbne munden for at svare, blev hendes læber mødt af hans. Jaymelia blev fuldstændig overrumplet, og nåede derfor slet ikke at reagere. En ild af ren og skær lidenskab flammede gennem hendes krop, inden den blev overtaget af et vildt raseri. Ganske som Helzlori havde forudsagt. En inferno af ild eksploderede, hvor Dødsguden netop havde stået, men intet skete, for den store hingst var allerede forsvundet. Tilbage var kun hans dybe latter, der rungede provokerende omkring hende.
Et øjeblik stod den grønne Gudinde sydende af raseri, inden hun med et svirp med halen selv forsvandt. Trods vreden ville den observante have bemærket, at der trods alt lå et lille smil om den hvide mule, inden også den forsvandt ud i intetheden.
//Out
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Feb 5, 2021 10:11:57 GMT 1
Bevægelse.. En krop imod hendes og med ét stod Dawn ved hendes side. Som han kærtegnede hendes kind, kiggede hun stille på ham med et varmt blik. De to havde altid været sammen. Lige fra føl havde de fulgtes ad, og selvom deres veje måske havde skilt dem ad for en stund, havde de altid fundet tilbage til hinanden. Nu havde de rent bogstavligt været sammen. En dæmpet latter fandt vej fra Jah-lilas bryst, da hun sagtens kunne se det sjove i det. Hun gned hovedet let op af den brune hingst, mens hun forsøgte at fortrænge den forvirring, der trods alt var ved at komme op til overfladen. Det var ikke tiden til en masse spørgsmål og undren nu. Natten var ved at gå på hæld, og en ny dag ville snart vise sit smukke ansigt.
Da Dawn nu foreslog, at de vendte hjem til Slavian, nikkede Jah-lila let. "Lad os det." Blidt strøg hun sin mule over hans, mens hun en sidste gang, stirrede dybt ind i hans blodrøde øjne. Deres venskab stak dybt, men var de gået for langt denne gang? Et smil gled over den mørke mule, inden hun tog det første skridt i retning af flokken. Hjem.
//Out
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
71 POSTS & 23 LIKES
|
Post by Cosette on Feb 6, 2021 22:05:56 GMT 1
Det var længe siden at Cosette havde følt sig så i live. Hele hendes krop var gået på autopilot siden at kaktusjuicen havde påvirket hende nok til at den bedøvende følelse havde overtaget hendes bevægelser. Kun musikken der flød igennem luften styrede hendes taktfaste gang og elegante, dog løsrevne fremtoning. De intense krystalblå øjne fangede da Narrator der dansede med hende og et bredt smil optrådte på hendes varme, rosa mule der forsigtigt strakte sig frem og lagde sig ind til hans. På den måde fik hun ham reguleret ind til hendes rytme, så de dansede synkront ved hjælp af små tryk imod hans bløde mule. Hendes sparsomme muskler blev nu synlige under det musegrå skind der havde fået sin glans tilbage efter at have taget tid til at hele siden de sidst sås i Darkena. Cosette ønskede at takke ham og få talt om det, men nu virkede ikke som tidspunktet. Dette var en fest.
Med hendes svage berøring imod hans, havde deres dans ført dem nærmere og gnisterne fløj imellem dem ved hver en berøring. Det gav en kildrende fornemmelse hos den unge hoppe der ikke kendte til disse fremmede følelser men nød hvert et sekund i Narrators selskab. Hun ejede en form for ærefrygt for ham, siden at han reddede hendes liv. Han havde udvist styrke og ansvar... og ikke mindst det simple faktum at han havde hjulpet hende. I sidste ende kunne han havde været ligeglad og forladt hende ude i stormen til hendes egen skæbne, men det gjorde han ikke. Det betød mere for hende end man skulle tro, for det havde efterladt hende i skam. Tænk at hun havde været så sølle og ude af stand til at tage vare på sig selv. Så var man ikke nogen værdig, og det havde været hendes livs andet lavpunkt. Den morgen hun havde vågnet i hulen havde hun sagt til sig selv at aldrig skulle hun i sit liv nå sådan et lavpunkt igen. Cosette var bedre end det.
Som dansen blev mere og mere intens, nød den unge hoppe det mere og mere og lod sig slå sig selv løs. Der gik dog ikke længe før hendes krystalblå øjne med det samme søgte Narrators, da en skarp følelse slog hende. Noget var galt. Uden tøven stoppede hun sin dans og så Narrator i øjnene med bekymring i hendes blik. "Narrator." Sagde hun bestemt og for at få ham til at se på hende. "Er du okay?" Hun rakte mulen frem og duttede til hans. Hans blik var blevet tomt og hans ansigt udtryksløst - og hun kendte godt til at tabe sig selv, når minderne rammer. En lyd distraherede dog Cosette imens hårene langsomt rejste sig på hendes krop idet hendes blik blev draget til siden. Ikke særligt langt fra dem havde et par heste lagt op til mere end blot en uskyldig dans. Målløs over hvad der mødte hendes øjne skubbede hun med det samme til Narrator, for at genne ham væk fra scenen der tog sted for alle at se. Fuldstændig i chok stod Cosette nu med Narrator bag et af de store pyntede træer og kunne ikke fatte hvad der skete. Tænk at noget kunne tage så megen overhånd at de ville udføre... well, samleje midt i en fest?
"Hvad er det der foregår?" grinte hun chokeret til Narrator, inden hun forsigtigt tog et kig frem bag træet. Cosette vidste ikke om hun skulle grine eller græde, men aldrig havde hun dog oplevet noget så grotesk. Disse ting foregik oftest i det private, men nogle var åbenbart så sikre på sig selv, at de ikke havde noget imod andres øjne.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
Styres af Trinse. ♡
24 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Sirenia on Feb 7, 2021 10:01:27 GMT 1
![](https://i.imgur.com/Y3oTI6C.jpg) Hun himlede svagt med øjnene, da Frollos dans pludselig føltes langt mere streng og voldsom, og det gik op for hende, at han dominerede hende til at danse på hans måde; langt mere tilbageholdent og kedeligt i hendes øjne. Hun sendte ham et utilfredst blik, der kort fik den temperamentsfulde ild til at blusse op i hendes øjne, men hun holdt sig dog i skindet og lavede ikke en scene ud af det. Hun vidste jo efterhånden, hvordan Frollo var. At hans syn på hopper og deres anstændighed var langt mere gammeldags, end hun var vant til. Og det var efterhånden ved at gå op for hende, at hun ikke kunne ændre ham. Hvis hun ville nære bare det mindste håb om at udvikle et eller andet forhold til denne hingst, måtte det hele foregå på hans præmisser, og hun måtte indordne sig hans vilje. Var hun virkelig klar til det?
Nej. Det lød simpelthen gabende kedeligt, og det lå bestemt ikke til hendes stædige og frie sind at underkue sig en anden på den måde. Det betød dog bestemt ikke, at hun var færdig med ham; nej, tværtimod var deres kapitel kun lige begyndt. Han var stadig en alt for spændende og dragende karakter til, at hun bare kunne lade ham gå. Hun var slet ikke færdig med deres lille ping-pong. Hun måtte udfordre ham og finde ud af, hvor meget han kunne presses.
Ganske langsomt dansede hun derfor helt tæt på ham og brød alle deres barrierer ved at lægge sin mule mod hans. Hun så derefter på ham med et udfordrende og skælmskt blik, inden hun tirrende lod sin mule glide ned langs hans hals og videre mod hans ryg. Hun holdt da inde og så provokerende på ham. Hvad ville han gøre ved hende?
|
|