Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
"She carried a demons child. After all I'm the shadow of an angels smile."
241 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Narrator on Jan 10, 2021 0:06:06 GMT 1
Narrator the Storyteller Can you hear the silence? Can you see the dark? Can you fix the broken... Can you feel my heart?
Hans ører flappede akavet ud til siden en stund. Den skønne Cosette fik præsenteret sig selv og imens hun gjorde det, gav det den mystiske og lidt trykkede Narrator mulighed for at smage på den absurd gode kaktus punch. Han trak vejret dybt ind og gjorde plads til en anelse mere punch... Læberne sluprede det i sig, fordi hjertet galoperede af sted et øjeblik. Om det var Cosettes indvirkning, eller hans familie akavethed eller en blanding var ikke til at sige. Det blotte kun at han havde taget en fremmed hoppe med til bords vakte opmærksomhed og han følte bestemt at øjne hvilede på hende og ligeledes skulede på ham. Han vendte sig nu - lige til at se sin lillesøsters måbende øjne og strenge blikke. Narrator tippede hovedet uforstående på skrå. Hvad var der galt??
Han vendtes så imod sit dameselskab igen og placerede sig pænt på hendes side. Alfen kom nu spadserende ind i deres selskab. Han så til imens den interagerede med Cosette og endte med at hikke og le på ryggen. Han smilede kortvarigt fjoget og blikket var døsigt ved at forsvinde lidt væk fra hans normale ramme alvorligheder. Alkoholens indvirkning begyndte at slippe hans hårde skal lidt. Hun henvendte sig til ham. Så tæt på... Han indåndede hendes duft, så han følte sig en anelse mere beruset end før og øjnene søgte hende blødt. Så gik det op for sig hvad det var præcist hun sagde og hans hoved rystede en smule for at vågne op fra hans tilstand. Han studerede alfen grundigt og så tilbage på Cosette... Blot for at åbne munden og lukke den igen. Så så han på alfen der trillede ned af bordet og fortalte om stjernerne.
"Han når frem til den allerdygtigste konklusion at." han løftede hovedet og holdt et hik inde... Det var dog så skjult som muligt. Hans øjne føltes en smule svimlende - var det hende? Eller var det punchen. Hans krop føltes pludselig så varm under hendes blik. "Alfen er korrekt - fuld." han gjorde en indsats - for at øjnene ikke trillede ud af hans hoved. Et lille skridt til siden tog han, da han fornemmede Dawnya i sin øjenkrog... Ahh... Dawn og Jah-lila dansede. Mange par dansede. Han følte modet stige ham til hovedet. "Fortælleren... Han ser en lille spådom i sit hoved om denne nære fremtid... Hvor han ærbødigt stjæler en dans, fra den underskønne Cosette..." øjnene slap nu ikke hendes. Stemmen hviskede og en del af hans mystik vendte tilbage til ham, som modet voksede i hans mave. Han overhørte den lille stemme der sagde: Nej! Og så nærmede han sig hendes krop forsigtigt - den bød hende at søge hans og dansen.
|
|
Hoppe
632 POSTS & 24 LIKES
|
Post by Trudy on Jan 10, 2021 16:55:47 GMT 1
Som Trudy betragtede sin mage, kunne hun ikke lade være med at le. Flakezé opførte sig fuldstændig som en unghest, der med fuldt overlæg var ude på ballade. Hans ellers altid så venlige blik, virkede sågar en smule lusket. Den sorte hoppe elskede det! Et varmt smil lå om Trudys mule, som hun nu trykkede sig let op af Flakezé, usikker på hvad der egentligt skulle ske. Hun stolede dog fuldt og fast på den blå hingst, og selvom hendes hjerte et kort sekund holdt op med at slå, da den festlige tåge omkransede hende. Gjorde hun intet for at komme væk fra den magi, som hun ellers tidligere netop havde frygtet fra guderne. Men dette var hendes gud, aldrig ville han gøre hende ondt.
Snart forsvandt de to heste bort fra festen til et mere privat sted.
//Out
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 10, 2021 17:18:02 GMT 1
Til at starte med fór Jah-lilas blik hid og did, både i et forsøg på ikke at danse ind i de andre heste på dansegulvet, men ligeledes af nysgerrighed. Hvem andre var her? Og hvem dansede de med? Det var dog ikke rigtig muligt at følge med i det hele, og da hendes blik tilfældigt fandt Dawns, flyttede det sig ikke igen. Hun nød, hvad hun så. En stor brun hingst der for én gangs skyld gav slip på fortiden, og blot morede sig i det øjeblik han befandt sig i. Lige nu og her, var det den gamle Dawn der befandt sig foran hende. Ham der havde haft æblesnask om mulen, som han på den mest provokerende måde havde tørret af i hende. De blå øjne strålede blot ved mindet.
Den stribede hoppe havde dog glemt, at den gamle Dawn ikke havde været nogen gentleman, men en gavtyv. Dette sørgede den brune hingst dog hurtigt at minde hende på, idet hun nu mærkede et tag i hendes hale. "Hey," udbrød hun grinende, og forsøgte sprællende at hægte ham af. "Det er vidst min det der." Dansende gled hun nu op langs siden af ham, mens hun med et listigt smil fik snappet ud efter et af de brune ører. Et uskyldigt blik lå allerede klar i de blå øjne, hvis han nu skulle finde på at bebrejde hende noget.
|
|
Hoppe
79 POSTS & 18 LIKES
|
Post by Jaymelia on Jan 10, 2021 17:41:45 GMT 1
Festen havde udviklet sig og var nu nået til det punkt, hvor man enten valgte at smutte eller at give sig helt hen. Jaymelia havde til sin egen overraskelse nydt det hele, men følte sig nu også klar til at smutte. Med et sidste mistænksomt blik mod den sorte Frollo, som tilsyneladende havde tænkt sig at bevæge sig ud på dansegulvet med hendes datter, vendte hun sig nu rundt for at smutte.. Og stod ansigt til ansigt med Dødsguden! Et øjeblik stod Jaymelias hjerte fuldstændig stille, inden det derefter raserede afsted af ren og skær forskrækkelse. Rasende stirrede hun på Helzlori over den frækhed, hvormed han tillod sig at snige sig ind på hende. Den mørke hingst lo dog bare, og bød hende op til dans?
Først vidste Jaymelia slet ikke, hvordan hun skulle reagere. Hun havde egentligt mest lyst til at give ham et par på skrinnet, men måtte nok indrømme over for sig selv, at hun havde savnet Dødsguden. Efter hun havde set sig sur på ham, havde hun helt holdt sig fra deres te-aftaler. Derfor blev hendes reaktion da også en smule mærkelig, eftersom hun startede med at bide ud efter ham, hvorefter hun så trak sig et par skridt tilbage med et lille underfundigt smil. "Ja, lad os det."
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jan 10, 2021 18:45:52 GMT 1
Dawn undslap en sjælden perlende latter, da Jah-lila hylede op. Han slog let med hans hoved da hendes tænder kom lidt for tæt på hans ører, men han havde ikke i sinde at lade hende slippe så let. Den store brune krop blev drejet omkring og den lyse mule nappede drillende efter hendes haser for at få lidt fut i hende, inden han med høje knæløft dansede omkring hende med højt løftet hale. Julestemningen havde sænket sig over den brune hingst, der kunne mærke at det næsten steg ham helt til hovedet. Han slog tanken væk, og hengav sig nu til at danse med Jah-Lila og for en gangs skyld glemme alt hvad der foregik omkring ham. Ja han havde sågar ikke tid til at se hvad Helzlori foretog sig med magiens gudinde.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 11, 2021 9:19:05 GMT 1
Jah-lilas dans gik med ét hen og blev en hurtig steppen, for at undgå Dawns napperier mod hendes haser. Som straf for hans frække opførsel, bumpede hun nu direkte ind i ham med et drillende smil om den mørke mule. Så kunne han lære det. Herefter kopierede hun den brune hingst, og med høj haleføring og store knæløft cirklede hun rundt om ham, som han om hende, hele tiden med blikket mod de blodrøde øjne. Da afstanden imellem dem var kortest, strakte hun mulen frem og lod glide over hans muskuløse hals og endte i et nap i skulderen. Latteren strålede tydeligt ud af de havblå øjne. Det var længe siden at den stribede hoppe havde moret sig så godt.
Uden helt at have opdaget det, havde de to hestes kredsen dog ført dem til udkanten af dansegulvet. De måtte snart rette op, hvis ikke de ønskede at kollidere med de smukt pyntede grantræer.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Voiced by Trinse ♡
302 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Gizhebi on Jan 11, 2021 15:14:05 GMT 1
![](http://68.media.tumblr.com/09eb9eb4af325bbb0d631e327404d619/tumblr_o19gm6OVoh1rj05e4o1_500.gif) Hans sexede knurren fik det til at snurre i hendes underliv, som hun nu atter mødte hans blik, der tydeligt fortalte, hvad han havde lyst til at gøre ved hende. Og følelsen var bestemt gengældt. Hun havde ikke forestillet sig, at hun skulle have flere føl - og da i hvert fald ikke med andre end Cinna. Men denne hingst havde formået at tænde en flamme i hende, som havde været slukket i så mange år. Og lige nu i dette øjeblik var lysten så stor, at eventuelle konsekvenser føltes så uendeligt ligegyldige...
Hendes pels sitrede, og kroppen skælvede let af nydelse, som han nu gled sin mule ned ad hendes hals og tirrende kyssede hende. Han gjorde hende så tændt, at hun havde lyst til at forene sig med ham lige nu og her midt på dansegulvet - men der var dog stadig en lille fornuftig stemme tilbage i hende, der bad hende at holde sig tilbage og vente.
Hans ord lød nu pirrende i hendes ører og gjorde hende helt blød i knæene. Hun var så klar... Som han nu afbrød deres intimsfære og bevægede sig ud i natten, fulgte hun lydigt med ham. Hendes krop var spændt til bristepunket i uforløsning, og hun ænsede ikke andet end hans gule og sortstribede krop i nattens skær, som resten af selskabet nu gled forbi dem som en slørret masse i hendes øjenkrog...
[Out <3] ![](https://data.whicdn.com/images/114959040/original.gif)
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jan 11, 2021 17:56:56 GMT 1
Dawn gjorde et lille hop, da Jah-lila nu nappede til hans skulder. Det var en stor krop at smide rundt på et lille areal uden at banke ind i andre. Den brune var dog så optaget af hans dans med Jah-lila at han ikke ænsede noget omkring sig. Hans øjne hvilede i hendes blå og for et kort øjeblik følte han sig lettere ør i hovedet. Den ene vinge strejfede et af de pyntede grantræer, som de var så faretruende tæt på at kollidere med. Det kastede en del glitter af sig, som svævede omkring de to heste. Dawn rakte mulen frem og nappede efter hendes bløde mule, inden han dog måtte rykke den hårdt til sig og springe til siden for ikke at brage direkte ind i et træ. En latter slog op for hans brystkasse, inden han fik snoet sig om det ene grantræ og nu lod blikket hvile på den stribede Jah-lila med et lille smil placeret på den hvide mule.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
71 POSTS & 23 LIKES
|
Post by Cosette on Jan 11, 2021 23:02:24 GMT 1
Cosette kunne ikke andet end at se til imens Alfen drejede rundt på bordet i latter. Det fremmanede også et smil på Cosettes mule. Det var uundgåeligt ikke at trække på smilebåndet når den halv-anspændte stemning blev brudt op af hik og fjol. Dog kunne hun ikke undgå at fange et glimt af Narrator ud af øjenkrogen der så ud til desperat at slubre selvsamme kaktusjuice i sig. Cosette der stadig blev tiltalt af alfen der havde svært ved at lade hende være, men kunne simpelthen ikke få lettet røven, hvor det så ud til at hans tyngdekraft havde samlet sig. Så han sad bare der med benene i vejret og pegede og grinte af lykke som var Cosette den flotteste præmie ko han lige havde hvervet sig. Den musegrå præmie ko blev dog i stedet distraheret af hendes bordherres overdrevne indtag af kaktuspunch. Hun ytrede ikke et ord men så bare til i forundring med hendes store, krystalblå øjne der hurtigt selv fandt nysgerrigheden ved denne syrlige drik. Forsigtigt strakte hun sin rosa mule frem og ned mod punchen og nåede akkurat at få duften ind så mulen mimrede lystigt inden hun med et sæt trak hovedet til sig da Narrator henvendte sig til hende. Cosette havde ikke før lagt mærke til hans berusede tilstand, men nu hvor hun så ham i øjnene var det tydeligt. Hendes spørgsmål så ud til at være gået ham bi, for han lignede en der havde intention om at svare, lod være, og forsøgte sig så igen inden han så hen på alfen der havde grint så meget at han til sidst var trillet ned ad bordet. Cosette fulgte alfen med blikket ned på jorden, der nu lå og pegede op på stjernehimlen imens han sagde noget i dur af 'stjernvimlen, skanner småt i nut". Et lyst, besynderligt "hm" forlod Cosette idet hun vendte opmærksomheden tilbage på Narrator - og på den der kaktuspunch.
Med et øre til Narrator besluttede Cosette sig for at smage på den frugtfriske drik og blev positivt overrasket. Måske lige til den gode side, så hun indtog for første gang kaktuspunch, og for sidste gang - i så store mængder - så hurtigt. Cosette lyttede dog halvt til Narrator nå frem til konklusionen at alfen i dén grad var fuld, men det kom selvfølgelig ikke bag på nogen. Dette var dog ganske fremmed for Cosette der aldrig havde oplevet andre - og da slet ikke sig selv i fuld tilstand. Den musegrå hoppe trak forsigtigt hovedet til sig og slikkede sig sirligt om munden. Et dybt 'mmm' forlod hende imens hun mærkede varmen brede sig i sit indre og et lykkeligt smil dannede sig om hendes mule. Da fangede hun Narrators blik da hans dybe stemme fangede hendes ører midt i al den livlige summen omkring dem. Ha! Hoppen syntes det var noget værre vrøvl der forlod den unge bachelors mund og hun mærkede straks blodet sive til kinderne idet hun rødmede. Danse!? Cosette kunne ikke undgå at kvække et grin over hans dybt humoristiske måde at byde hende op til dans på. Det var tydeligt at hun var en anelse ukomfortabel og oven i købet bekymret for Narrator - hvad skete der dog med ham? Var han okay? Men langsomt som tiden gik blev Cosette mere og mere ligeglad. Ligeglad med hvad andre tænkte, og ligeglad med alt andet der foregik omkring de to sjæle.
Varmen bredte sig langsommeligt i hendes indre og en kildende, boblende følelse spredte sig i hendes bringe. Langsomt blev hendes blik en anelse omtåget, som var omridset blevet blurred. Hendes lykkelige smil om mulen ændrede sig til et træk i den ene mundvige idet hun lagde hovedet flirtende på skrå og fangede Narrators gyldne blik.
"Cosette må indrømme - (her holdt hun selv et hik tilbage) - at hun finder Fortællerens spådom ret så optimistisk." Hendes blik flakkede liftligt imellem hans påvirkede blik og hans mule - tydeligvis også pålagt kaktuspunchens kraft. Langsomt valgte den unge hoppe at strække mulen frem imod den månegrå, som for at hviske noget i hans øre. Var dette virkelig hende selv? En drift fra sit indre der endelig kunne komme op til overfladen og blive sluppet løs? Eller var det kaktuspunchen der talte? I sidste øjeblik trak hun dog hovedet til sig og trak overbærende på skuldrene. "Meeen... så skidt da" mumlede hun overbevist og blev da i det øjeblik atter fængslet af hans blik og hans berøring der som indlært førte hende ud på dansegulvet.
Den lette, boblende følelse tog til. Hjertet hamrede i takt til musikken og i det øjeblik var der ikke andre end de to. Hende og den mystiske hingst i månelysets skær der havde tryllebundet hende med sit blik og sine charmerende og dog lidt kiksede opfordring. Men hvis der var noget Cosette elskede - så var det musik. Dog var dans ikke noget hun før havde begivet sig ud i, men det virkede som om at det langsomt kom til hende, som var det det mest naturlige i verden. Hovene tappede på de rigtige takter, hendes hofter svang gnidningsløst fra side til side imens hendes fyldige hale, som et slør blev fejet bag hende. Hendes yndige hoved boppede forsigtigt med til beatet imens det næsten føltes som om at benene forsvandt under hende. Dette var en hel anden følelse, og selvom hendes fysiske nerver blev bedøvet var endorphinerne gennem loftet. Opmærksomt vippede hendes ører der tilpassede sig enhver lyd Narrator måtte give fra sig. Cosettes øjne blev af og til lukket i, som hun blev grebet af musikken, men lod da de porcelænsblå øjne op og betragtede Narrator med en særlig, intens ro. Én særlig tanke flød igennem Cosettes sind igen og igen. Kaktuspunch var maaaagiiiiisk.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
Protect me Laylis
61 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Nigrum Frollo on Jan 12, 2021 10:45:12 GMT 1
Nigrum Frollo Im not alone for my father is with me.
Frollos krop var erfaren i dansens kunst - ser du, i hans hjemland foregik alting lidt anderledes. Når man søgte en at dele livet med, var det ofte en idé at byde op til dans og gøre kur over en længere periode uden nogen beskidte tanker, men blot intentionen at lære den anden at kende både psykisk og fysisk. Før han gik ind i sin præstestol og ind i en alder hvor det at finde en mage, ikke var så vigtigt mere, havde hans moder fået både ham og Aeical til at danse og være dygtige til det. Frollo havde på et tidspunkt gået op i det med liv og sjæl - men han fandt aldrig pigerne videre tiltrækkende. De var... Kedelige. Så han havde viet sit liv til sin tro, sin guddom i den forestilling at han en dag skulle være ærkebiskop og have magt over et helt samfund af troende. Men lige nu. Lige her. Så forestillingerne ret håbløse ud. Hans magt var i sirenens hænder. Helvedes flammer åd ham levende. Tirrende, prikkende lyst drev ham til vanviddets kant.
Frollo hengav sig dog ikke. Hendes stemme talte, hendes krop flirtede og bevægede sig langt mere sexet og kropsligt end hans hjemverdens piger gjorde det. Derfor blev hans øjne strenge, hans magt større og han voksede nærmest over hende, som han begyndte at rette på hendes dans, ved at føre hende langsomt, intenst og meget mere som en svane rundt. En svanes bløde vuggen i søen. Ikke mere af det der udøvelse af hvad hendes krop kunne gøre ved hans. Dog var der alligevel spændthed - de mødtes. De rørte. De så på hinanden. Og hingsten stønnede svagt og sagte. Hendes ord aldrig besvaret - for han vidste det ikke selv.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
Go to heaven for the climate. Go to hell for the good company.
593 POSTS & 22 LIKES
|
Post by Helzlori on Jan 12, 2021 11:06:51 GMT 1
Helzlori Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world.
Teen. Teen under de grønne helvedesflammer. Deres små hyggelige samtaler ved den grønne ild, imens de drak teen derefter i det gamle helvedespalads. Deres venskab. Det var savnet i stunder hvor han følte sig ualmindeligt gammel og irriteret. Der var intet at se frem til - ingen storm under optræk, ingen spænding i hans verden. Nu kunne man så spørge sig selv hvad en lille kop te med den oldgamle gudinde gjorde til forskel? Han trak på smilebåndet. Jo så var de da to gamle bedsteforældre i helvede og HAN var ikke ældst.
Hans blik hvilede afventende på gudinden, der helt klart overvejede at give ham sådan en skideballe, at hans popo ville blive sendt halvvejs til Phantasia - den fortabte dimension hun havde boet i før. Han var da også klar til at tage imod sådan et tordenskral - for de skulle over den her bagatel så de kunne prøve at forny verden med lidt spas igen. De to i en kombination var en farlig cocktail.
Langt om længe sagde hun ja og hans smil voksede, op til de eller så døde øjne, der øjeblikkeligt antændte i et lille flammende lys. Han piskede med halen og den robuste døde krop bevægede sig langsommeligt rundt på de tunge ben - dog var der en vis elegance over en herre som han. Gud var man jo. Hans øjne skævede imod Dawn og Jah-lila et flygtigt øjeblik til... Han ønskede at lynet ville slå ned lige oveni hoppens rygsøjle... Et splitsekund så han hende kvæstet og døende. Men han kunne ikke ønske det for Dawn. Den forbandede brune så så lykkelig ud og Helzloris stemme knurrede glubsk og bittert - som han mistede fokus fra sit underskønne selskab.
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Jan 16, 2021 18:16:19 GMT 1
Der var glitter overalt omkring dem, da Dawn ikke helt formåede at undgå træet, og hans ene vinge derved blev viklet ind i grantræets grene. Jah-lila lo hjerteligt og gjorde små krumspring af ren og skær munterhed. "Det er en fordel og bruge sine øjne," drillede hun, inden hun med et hvin af overraskelse modtog et nap i mulen af ham den brune. Karma var dog hurtigt over ham, da et endnu et træ hastigt havde kurs imod den store hingst. Eller var det hingsten, der havde kurs mod træet? Jah-lila følte sig så ør af glæde, at hun ikke kunne kende forskel. Flere uheld skete dog ikke, som Dawn nu holdt sig ved siden af grantræet, uden at tage flere farlige bevægelser.
Han smilede til hende og hun til ham, inden hun med et kækt blik begyndte at bevægede sig rundt om ham med let vuggende hofter og bløde skridt. Da hun nåede bag ham, kildede hun ham let på bagparten, inden hun med lidt puffen og massen, fik lusket sig ind under den ene vinge, hvor hun gled langs hans side, så hun til sidst stod med hovedet ved siden af hans.
|
|
Hoppe
79 POSTS & 18 LIKES
|
Post by Jaymelia on Jan 16, 2021 18:38:51 GMT 1
Som Jaymelia tog imod Dødsgudens invitation til dans, lyste både hans smil og øjne op. Der kom en særlig glød i hans ellers så døde blik, som fik det til at risle faretruende ned af Gudindens ryg. Der var atter liv i Helzlori. Mon hun ville overleve denne aften i hans selskab? En følelse af ren og skær fryd bredte sig i den grønne hoppe. Lige nu og her var Dødsguden tilbage, og hun elskede det!
Med langsommelige, men værdige bevægelser startede den store hingst dansen. Jaymelia fulgte ham med et let smil om den hvide mule, mens hun fra tid til anden lod den grønne krop søge helt tæt på hans. Så forskellige de var af både sind og fysik. Hun var blot et lille myr ved siden af ham, men alligevel ham overlegen, hvis det kom til kamp. På dette dansegulv var de dog ligeværdige, og for en gangs skyld, tillod den grønne Gudinde sig selv at glemme hans svig.
Dødsgudens blik blev med ét fanget af noget bag hende. Noget som tydeligvis fik vreden op i ham. Ganske vidst var Jaymelia ikke god til det med følelser, men vreden, den kendte hun. Da en aggressiv knurren nu direkte lød fra den sorte, kunne Jaymelia ikke holde nysgerrigheden tilbage, og fik derved drejet hovedet så hun kunne følge Helzloris blik. To heste som tydeligvis var dybt opslugt af hinanden. Den brune hingst som hun havde bemærket sammen med Helzlori selv samme aften, og den stribede hoppe hvis selskab han havde nægtet at forlade, dengang hun havde bedt ham om hjælp med skyggerne. "Du kan få, hvad end du vil have." Om det var hingsten eller hoppen gjorde ingen forskel. Helzlori havde levet så længe, at han kendte alle tricks i verden til at opnår hans jordiske ønsker. Og hvis ikke det virkede? Så kunne han jo bare tage med magt. Tirrende gled den hvide mule op langs hans muskuløse hals. "Hver en hest ligger for dine hove," hviskede stemmen nu i hans øre.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
Go to heaven for the climate. Go to hell for the good company.
593 POSTS & 22 LIKES
|
Post by Helzlori on Jan 16, 2021 21:11:59 GMT 1
Helzlori Angels have faith, you don't want to be a part of his sin. You don't want to get lost in his world.
Aftenens mest magtfulde par, så ulige og alligevel så lige i dette nu, bevægede sig af sted på en nærmest overjordisk måde. Magiens gudinde, hvis man aldrig opførte sig helt som hår burde, hvis slanke krop og ben, flød i sine svævende bevægelser - hun var ganske betagende. Han selv, omgivet af en død forladt stemning, afgav en brændende helvedesild i grøn farve hvorend de trådte og røg hvirvlede i ny og næ op og gjorde den kraftige hingst større af udseende. Hans bevægelser matchede ikke hendes, da han var langt større og robust - men alligevel endte det med at blive en elegance der ikke havde sit lige på dansegulvet.
Hans koncentration blev dog brudt - og her var gudinden ikke langsom til at reagere. Tirre ham ligefrem. Han så på hende med sine snedige øjne og spekulerede så det bragede. Jaymelia havde evner der overgik hans på mange punkter. Og hans skæve smil var tydeligt påvirket af hendes ord. Hendes hvisken i hans ører. "Så dét kan jeg?" hans stemme var også hviskende og meget magtfuld. Han ville ikke indrømme det: Men på en eller anden måde, ligeså meget som han ønskede at gøre den stribede harm, lige så meget holdt han af hendes altid glade sind. Desuden så var hun Trudys datter - og ville han ikke lægge sig ud med hende og Flakezé igen, så var det bedst at behandle hende pænt. Drillende omend han kogte indvendigt af vrede over det perfekte glimmetræs uheld og deres nære dansen i den anden ende af pladsen.
"Jeg så gerne hoppen død - men jeg kan ej lave så fatal en udgang for den lille stribehoppe. Hun betyder for meget, for den brune Dawn - og ser du Jay, jeg ønsker den brune på min side og den stribede - HM. En smule sjov og spas i stedet for dette ulidelige helvede..." han tyggede godt på ordene og betroede sig til sin førhenværende veninde. Der var en tydelig joke i hans stemme til slut og han trådte ind til den grønne hoppe, tårnede sig over hende, som hun bedst kunne lide det, for så at stryge den levende pandelok med sin ru mule. Hans øjne slap ikke hendes. En strejftanke slog ham og en svag latter dukkede op i hans stemme: De to. Jaymelia og ham. De var på vej til at lave ballade. Han kunne mærke det.
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Jan 16, 2021 21:26:06 GMT 1
Den brune havde lykkeligt glemt alt om de to guder der dansede rundt i nærheden af dem, for han havde kun øjne for sin veninde Jah-lila. Et smil prydede hans mule, mens han fulgte hendes vuggende hofter nøje med blikket. Dernæst besluttede han sig for at nappe ud efter dem, så de ikke gjorde ham så pokkers søsyg. Han nåede dog ikke ret langt i sit foretagende, inden den stribede hoppe fik sig mast ind under hans ene vinge, som han blev nødt til at løfte en anelse så hun kunne være der. Nænsomt lod han den omfavne hendes piggede ryg, inden han drejede hovedet en smule, så han kunne nippe til hendes kind. Det var måske en lidt akavet stilling når de stod så tæt. En varm brummen lød fra Dawn, mens han nu i et forsøg på at hugge hendes pandelok, i stedet fik placeret mulen på hendes pande, mens han faldt lidt i staver. Julepunchen vendte sig i ham, mens han foretrak inden mine, men Dawn var overbevist om at det var lige nøjagtig det som havde gjort ham så ør i hovedet her til aften. Glimmeret der sad overalt i hans pels hjalp desuden heller ikke på sagen.
|
|