|
Post by Deleted on May 26, 2014 10:11:56 GMT 1
Hun faldt i et med skyggerne. Som hun altid gjorde. Men mindre dem der mødte hende have ekstremt gode øjne, eller hun valgte at vise sig for dem, ville de umuligt se hende. Hun gik pænt imellem træerne, med lange smidige skridt. Altid på vagt, klar til at flygte eller slå igen. Et eller andet dyr knækkede en gren et sted bag hende og hun farede op, før lyden var færdig med at runge. Bare en fugl... Det var okay... Hun trak vejret dybt, og fortsatte igennem skoven. Solen kunne ikke skinne igennem de tykke trækroner over hende, men en gang imellem blev hun ramt af en lille stråle der nåede igennem. Solen afslørede hende. Hvis solen faldt på hende var hun ikke længere usynlig. Den blå farve i hendes skin ville skinne igennem, og afsløre hende. Hun ville gøre alt for at undvige solen nu.
|
|
|
Post by Deleted on May 26, 2014 10:21:17 GMT 1
Selvom han havde lyse farver var han en super genial til at gemme sig imellem træerne. Selvom hans store størrelse kunne ej en lyd høres. Han bevægede sig leg igennem det hele havde styr på det hele. Han var ej særligt hurtig, men tilgengæld var han super stærk og super god til at være lydløs og gemme sig. De røde øjne skimte igennem klar til at finde det næste bytte. Han forsatte fremad i sin lydløse gang.
|
|
|
Post by Deleted on May 26, 2014 10:26:03 GMT 1
HUn så hingsten så snart den satte i bevægelse igen. Mellem træerne, på den anden side af stien. Shadow Hunter bremsede lydløst op, og så rejste hovedet højt, Vinden blæste i hendes retning så hingsten kunne umuligt få færten af hende, eller se hende. Hun stod og så længe på hingsten. De røde øjne lyste af had, og hun besluttede sig for at holde sig langt væk fra ham. Lige før hun vendte sig får at forlade skoven, faldt en stribe af lys ned på hendes ansigt.
|
|
|
Post by Deleted on May 26, 2014 10:42:46 GMT 1
Hingsten var måske lys, men hans super gode teknik med ej at blive opdatet var super smart, han elskede når han kunne lave ballede eller forskrække andre. Men idag fuckede det åbenbart op, måske var han for uopmærksom? For pludselig skimtede han kort en anden heste, hurtigt satte han efter denne. De onde og spillede, mange nåede ej ind til det ensomme indre, mange så ej mere end den tykke og tunge facade. Den facade der var så hård at brække så hård at se igennem. Det var nærmest som en beskyttelse den facade der.
|
|
|
Post by Deleted on May 26, 2014 13:11:20 GMT 1
Shadow gik i sine egne tanker lidt. Hun tænkte stadig på om alle hendes brødre var stukket af ligsom hende. Eller om faren endelig var død, så hendes mor og brødre kunne være i fred. Hun gik bare i sine tanker og glemte helt at være opmærksom. Normalt betød det jo ikke noget... Men lige præcis i dag kunne hendes ninjainstinkter have hjulpet en del...
|
|
|
Post by Deleted on May 30, 2014 9:44:06 GMT 1
Han sænkede farten og stoppe op, magtede endelig ej at jagte hende.. han var ikke in the mode. Han så efter den blålige hale. Han vendte sig stille om og begyndte at gå i den anden retning, øjne landte på himlen, han følte sig endelig ret ensom.
|
|
|
Post by Deleted on May 30, 2014 18:52:56 GMT 1
Shadow så tilbage imod hingsten. Han så faktisk ret sød ud nu da hun så tilbage på ham igen. Hendes ben begyndte at skælve da hun stoppede op, og hele hendes krop fortalte hende at hun skulle holde sig fra hingsten. Men hvad nu hvis hendes instinkter tog fejl denne gang? Selvom de aldrig før havde gjort det. Hun stoppede og vendte sig imod hingsten. Hun havde aldrig før forladt trykheden i hendes skygger for en anden hest, men måske var det loge hvad der manglede for at gøre denne dag helt speciel. Hun skrabede roligt med hoven i jorden, og udstødte så et lille forsigtigt vrinsk imod hingsten.
|
|
|
Post by Deleted on May 30, 2014 21:22:22 GMT 1
Hoppen kaldte på ham, stille vendte han sig om og så på hende med de venlige røde øjne og gik mod den sortblå hoppe. Han brummede stille charmede og lokkede som svar.
|
|
|
Post by Deleted on May 30, 2014 21:31:47 GMT 1
Hoppen blev nu endnu en gang grebet af en syg form for angst. Var han nu virkelig den hest han udstrålede lige nu? Eller havde hendes første billede af hingsten virkelig været det rigtige heletiden? Hun tog sig selv i at ligge vægten bagud for at flygte, men trykkede i stedet sig selv fremad imod hingsten. Hun rettede ørene fremad. Det føltes snart som om at hele hendes krop var presset uvilligt fremad, og alle hendes instinkter skreg på at hun skulle vende om og løbe sin vej.
|
|
|
Post by Deleted on May 30, 2014 21:38:02 GMT 1
Han forsatte frem for at duppe venligt sin mule mod hendes som hilsen. Inden han lod ordne lyde "mit navn er Prussia" sagde han venligt og ganske tydeligt.
|
|
|
Post by Deleted on May 30, 2014 21:47:11 GMT 1
Shadow begyndte ikke at slappe mere af imens hingsten kom tættere på. Tværtimod. Hele hendes krop spændte op, og så snart hingsten sagde noget var hun klar til at farer sammen. Men alligevel hold hun hovedet højt og prøvede febrilsk at holde sin angst væk fra hesten foran hende. "Shadow" sagde hun med en overraskende rolig stemme. Skuespil længe leve. Hun prøvede virkelig at læse hingsten, men pludselig blev han helt utydelig i sin fremtræden.
|
|
|
Post by Deleted on Jun 4, 2014 21:18:36 GMT 1
Han nåede hen ved hendes hals og stoppede så op "ny her?" lød det roligt fra ham, stille gled hans øjne over hende, mon hun ville rygge sig? nu hvor han stod ved hendes hals.
|
|
|
Post by Deleted on Jun 4, 2014 21:24:58 GMT 1
Jo tættere på hingsten kom, jeg mere negativ opfangede hun fra ham. Og jo tættere på hun kom jo højere løftede hun hovedet, indtil han stod helt henne ved hendes hals. Hun havde ikke tænkt sig at flytte sig et eneste skridt, hun havde ikke tænkt sig at udvise svaghed. Hendes øjne løb hurtigt over ham. "Ja" sagde hun kort og fattet, imens hun nervøst forsøgte at styre hver enkel muskel i hele sin krop. Det var som om hendes krop og hjerne arbejdede imod hinanden. Hendes krop og flugtinstinkt skreg til hende at hun skulle løbe alt hvad hun kunne og aldrig vende tilbage til der hed sted igen. Imens hendes hjerne febrilsk prøvede at overbevise hendes krop om at det bare var en gammel vane at løbe, at det ikke ville blive nødvendigt. Old Habbits Die Hard "Jeg kom her til for et par dage siden" indrømmede hun.
|
|
|
Post by Deleted on Jun 4, 2014 21:28:29 GMT 1
Han brummede "jamen dog, nyt blod til andet" lyd det charmerende fra ham. Han strægte sin mule imod hende for at stryge hende kælent over hals, sød som han nu var.
|
|
|
Post by Deleted on Jun 4, 2014 21:33:43 GMT 1
Hver gang hans mule rørte hendes hals føltes det som om tusind pile skød ind i hendes skind på en gang. Det var ikke just rart. Men alligevel blev hun stående, rank og stolt som hun nu var. Eller prøvede at være ... Hun prøvede at få sin nakke og hals til at slappe af så den kumme komme ned til ham, men alting på hendes gjorde sig bare klar til at slås, selvom der nok ikke ville blive brug for det. Hun ville nok bare aldrig blive god til hingste. "Hvad med dig?" spurgte hun og prøvede at rede sin fucked up stemme. "Er du ny her?"
|
|