Han lyttede til hendes ord.. det var chancen.. det var stikordet lige så snart hun begyndte at snakke valgte han at borre sine fine tænder ned i hendes lille blå hud, hun kunne næppe nå at opdage det før tænderne flåede hendes fine blå skind op, jo mindre hun altså ejede totalt nija magi, man ved aldrig.

Følelsen af de 1000 pile blev hurtigt erstattet af den velkendte følelse af 17 tænder der borede sig ind i hendes eget kød.
Det var nu hendes instinkter overtog hendes tanker og følelser, og bad hende om at vende røven til og sparke.
Med et hurtigt hop på forbenene vendte hun rundt og fyrede bagbenene af alt hvad hun kunne.
Selvom hun nu vidste at alt det kød hingsten havde haft fat i, nu ikke ville befinde sig på hendes krop længere.
Smerten ville først komme senere når hendes instinkter havde givet slip på hendes sind igen.
Hun lagde alle de kræfter hun havde holdt tilbage i flere minutter i det spark, hvilket var mange, og hun håbede nu bare på at hendes instinkter ramte plet.

Hingste satte frem i et kæmpe spring lige så snart han fik revet hudet af, to bagben blev fint ramt hordt mod hans hals, hvilket endda fik revet hul i hans hud, en høj latter lød.. han nød det. nyd de røde blod løbe ned af hans skind, i et let spring hoppede han drikte ind mod hende, bed efter hendes skrøbelige blå sorte skind.

Hun havde ikke taget øjnene fra hingsten en eneste gang efter hun havde vendt sig om efter sparket.
Hun så ham godt komme anden gang, men hun var ude af træning og hun nåede kun lidt væk så hingsten fik fat i hendes man.
Hun rev hovedet til sig, men sad fast og blev stående med fronten imod hingsten.
Hun var ikke bange mere.
Overhoved ikke.
Hun var arrig.
Adrenalinen fortog sig ikke foreløbigt så smerten fra hendes hals var endnu ikke blevet noget problem.
Hun var fanget her indtil hingsten gjorde sit næste træk.
Og på det tidspunkt ville hun være klar.
Hun havde stået på denne her måde alt for mange gange før.

Han hev alt hvad han kunne i hendes man, og ligepludselig tyrrede han tog forben dirkete mod hende, stadig med tænderne der kravlede helt op til hendes man start og blot rev til, ville flå hud og man op...

Da hans forben røg op vidste hun godt at hun ville blive ramt, så det eneste valg hun havde nu var at gå den eneste vej hun kunne.
Hvilket lige nu var op.
Hun rejste sig højt på bagbenene, og mærkede hans forben snitte sin bringe.
Men også en stor tot man blive flået ud.
Heldigvis havde hun aldrig rigtig passet på sin man, så de fleste af hårene knækkede på midten.
Da hun havde rejst sig i sin fulde højde, vaklede hun et par skridt frem og lod derefter hele sin kropsvægt falde ned over hingsten.
Hun håbede hun ramte.
Hun Håbede at hun ville ramme ham så hårdt.
Men hun lukkede øjnene kort.
For hvis hun ramte havde hun ikke lyst til at se ham blive ramt.
Hun var måske en fighter, men hun var bestemt ikke tilhænger af blod.

Han holdte stadig fast i hende fulgte hende hele vejen op, hun snittede hans bringe, tilgengæld rev hun også sig selv fremad hvilket gjorde han hendes hud langsomt gav sig under hans tænder, mon hele huden blev revet af? hvis hun forsatte ned og frem ville den da i hvert fald, han blødte fra hals og bringe nu, pga hendes store grimme skarpe hove.

Hun blev nødt til at slippe fri fra hans greb.
Hun slog et hårdt slag med hovedet og mærkede hvordan hud og hår blev revet ud at hende.
Stadig ingen smerte pga adrenalinen.
Hun begyndte at fægte med forbenene imod hans hoved, og håbede bare på at hun ville ramme de store grimme øjne.
Flå de store grimme øjne ud af hans hoved.
Samtidig bed hun hårdt ud efter hvad end hun kunne få fat i.
Nu var det Pay Back Time.

Han begyndte flere steder, hendes hove rev hul i hans hovede, da han måtte lande, hendes tænder rev hul i hans pels, men ikke andet end høj latmer lød, for han var hurtigt, og hurtigt røg et sæt tænder og ben ud mod alt der hed, kryds, strupe eller næseryg, på et tidspunkt ville hun ende i jorden, han var stærkst..

Hun slog lynhurtigt forbenene i jorden, før hun endnu en gang rejste sig i sin fulde højde og kastede sig ned over hingsten.
Det kunne godt være at han var stærkest, men hun havde tydeligvis mere erfaring.
Hun var hurtigere, og smartere end ham.
Hun havde kæmpet hele sit liv, for sit liv.
Hun kastede sig ned på ham ovenfra.
Hvis hun fortsatte i denne vinkel ville hun måske ramme hans hoved, og brække hans kæbe eller noget andet.
Hun var klar til at slås til en af dem ikke kunne stå på benene længere hvis det blev nødvendigt.

Tumbe.... dumt og atter dumt.. Man kunne sige hvad man ville, men Prussia havde levet i en fight hele sit liv, han var født kun for at blive brugt som krigshest. Så han så alting frem, han så frem hvis hun sprakede. så fremad hvis hun bed... altid klar, altid klar med en udvej, så hun ej lavde advorlige skader på ham. Så selvfølgelgi havde han også set det komme at hun atter vil stegle, da hun efterhånden allerede havde brugt det triks før.. Men i stedet for at udvige, havde han en leg i sinde. Så han drejde lyn hurtigt den kæmpe krop rundt, så hendes krop landtte mod hans ryg, i det få sekunder, ja få milisekunder havde han allerede streg hovedet ud mod hendes maveskin, men sjovt nok denne gang ej for at bide, nej derimod hvis han nåede det ville han kærtegne hendes pels. mon hun var dobbel ninja og nåede at rykke sig før hans mule ramte?

De de få millisekunder hendes krop lå over på hans åbnede hun sin mund på vid gab og smækkene den ned over hans ryg.
Med mindre han havde overnaturlige evner ville han ikke kunne undvige denne her.
Hun mærkede hans mule mod hendes maveskind som en masse stikkene nåle der borede sig længere og længere ind i hendes hud, og hun spærrede øjnene op.
Hun havde ikke tænkt sig at vige væk bare fordi han valgte at gøre dette, men selvfølgelig gjorde det hende nervøs.

En nydende brummen forlod hans mule, da hun enelig tog sig sammen og åbnede munde og flåede hans skind op. Han ryggede sig ikke tomme, men istedet forsatte han sine kærtegn mod hendes mave skind, nu hvor hun ej havde rykket sin krop endnu. Der var en mening med hver ting, men hun var spænde.. mystisk... hun var lige som Hungary - Lizz...

Hun åbnede munden og klappede hammen om skindet på hans ryg, og ned omkring hans mave gang på gang, og tog hver gang større og større stykker hud, kød og pels med sig.
Hun vidste godt at hans tænder også ville klappe sammen om hendes maveskind på et tidspunkt...
Hvis han altså ikke var forblødt før.
Hun havde tænkt sig at fortsætte med at flå ham op indtil han tog sig sammen til at flytte sig, eller hun endelig fik kål på ham.

Han brummede blot nyedene, imens han langsomt begyndte at nusse hende, rolige cirkler ned af hendes mave. hans krop dirrede begyndte stille at dirre, mest fordi han fik sine flaxhbacks.. det var uhyggeligt så meget hun mindede om Lizz...