|
Post by Thyra Calanthia on Feb 20, 2021 0:09:13 GMT 1
Thyra var på en større vandring igennem Proelio. På hendes muskuløse krop var hun klædt godt på til det lidt køligere vejr udenfor det tempererede Amazona. Den unge hoppe var ude på eventyr og søgte at opleve lidt andet end rammerne der var sat for hende. Det var vel hendes måde at lave et forsinket teenage oprør. Hun søgte derfor noget udfordrende selskab der kunne sætte lidt gang i den understimulerede hoppekrop der higede efter spænding.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Feb 20, 2021 0:29:06 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
I dare you to stop me. I will dare you to touch me. I shall dare you to join me.
Pulsen var som altid høj på den muskuløse hingst, der næsten aldrig stod stille. Fart. Styrke. Smidighed og balance. Han praktiserede alt dette i det ubevidste, blot for at få et kick af det der var hans bedste drug. Adrenalinen. Han gav ikke en hov for hvad andre havde at sige om hans abstrakte og lidt sindssyge livsstil. For han var fri nu. Det kække blik brændte af vildskaben der tilhørte et så frit hjerte som hans: Han var løsrevet fra sin bitre fortid, omend han i ny og næ hadede at mærke dens efterladenskaber. Han havde altid været sådan her... Fri. Vild. Opsat på at gøre oprør og teste grænserne. Det havde blot haft konsekvenser engang - ikke mere.
Så han kastede sig ud over sletterne - nærmede sig i den grad et område der ikke var et godt sted for et flokdyr uden en flok. Løvesletterne i Vuslaum på savannen. Hans tænder glimtede i solen, som sveden piblede en smule på hans skind. Men han forsatte - ind i gabet nærmest. Han kunne lugte den stærke fært af rovdyr og hans hjerte galoperede, præcis som han.
Hvad han ikke vidste var, at en hoppe befandt sig ikke langt borte. Ikke før hendes fært blandede sig og han piskede med halen for at skifte retning. Det var spændende, ikke? Han var nysgerrig - og kunne altid skride, hvis det var en kedelig type.
|
|
|
Post by Thyra Calanthia on Feb 20, 2021 13:18:41 GMT 1
Thyras ene øre var vippet bagud, da hun opmærksomt overvågede sine omgivelser som lært allerede fra hun var spæd. Derfor havde hun godt bidt mærke i at en anden sjæl befandt sig ikke alt for langt væk, og vedkommende havde fart på. Det undrede hende ikke, for disse sletter var ikke altid det bedste sted at befinde sig alene, men intet var værre end turen mod Glarta. Det første par gange Thyra havde besøgt sin fars hjemland, havde hun knapt kunne løfte hovene når de var halvvejs. Hoppen strakte sig let, inden hun stoppede op og drejede nu det velformede hoved bagud for at beskue hvad end der kom i nærheden.
I første omgang blev ørerne limet i nakken, indtil det gik op for hende at den gule hest med den lyse man ikke var Daydreamer. Nej for på kroppen var der store sorte striber der slikkede sig op og ned af hans krop. Hun rykkede lidt på sig, så hun stod med fronten mod ham, og hævede hovedet og skød brystkassen frem, alt i mens nakken blev knejset i en lidt maskulin gestus.
Men det var Thyras respons på det ukendte, som kom mod hende i sådan en fart, så det var svært at læse om det var ven eller fjende. Hendes hjerte hamrede spændt i brystkassen, alt imens en lille feminin brummen pippede ud fra hendes næsebor. Måske et skrig, hvis han skulle være frembrusende nok til at stikke næsen for langt frem. Thyra forestillede sig det allerede og hun håbede det næsten. Hendes krop var i oprør med hendes sind lige i hælene.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Feb 23, 2021 20:53:05 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Som en skrap kontrast til sletteområdet, stod en mørk hoppeskikkelse nu ud et sted længere fremme. Hun havde en farve som nattehimlen, blandet med et strejf af lilla. Absolut allerede interessant, dømt på at hun bar udstyr han slet ikke kendte til og ligeledes så så beredt ud i sin krop. Hun samlede sig selv så hun stod med front imod ham, og nærmest maskulint fik hævet halsen og nærmest så truende ud. Som en advarsel om hvor tæt på han måtte gå.
Sveden piblede forsat af den gule krop som han smøg sig af sted, nærmest kælent imod brisen. Langsommere og langsommere. Hovedet var højt og hans øjne stirrede i vildskab på skønheden med bisserne skruet ordentlig fast. Hans læber splittedes i et større smil. Drenget. Lystigt. Legende. Så bremsede han. Tidsnok til ikke at fortsætte direkte ind i hende: Men tæt nok på til at overskride den grænse hun satte op.
Hans mule nu centimeter fra hendes pustede med hans vejrtrækning dybt ind og ud, som man tydeligt fornemmede det rus han var på af adrenalin og grænseoverskridning allerede. Hans lunger stærke og tændte af at dufte til hende så tæt på allerede. "Hm... Sikke et spændende sted at støde ind i dig - jeg forestillede mig ikke, at andre havde på sinde at vandre her alene, du virker til at være lige det jeg har brug for i dag." hans stemme var maskulin, kæk og udfordrende. Hans øjne var på hende ligeså direkte som hans ord.
|
|
|
Post by Thyra Calanthia on Feb 23, 2021 21:35:48 GMT 1
Thyra lod sig ikke kue af hans nærgående adfærd og så blot afmålt på ham, og gav ikke meget væk lige til en start. Heldigt for den stribede hingst var at den unge hoppe selv var ude for at prøve grænser af, og i den grad også hendes egne. Dog ville hun ikke syne desperat eller billig, for hun var stadig en prinsesse. Hans adrenalin-fyldte ånde ramte hendes næsebor og hun overvejede et øjeblik om hun skulle hyle og kaste et forben imod ham, men for nu bevarede hun roen. Hjertet bankede i hendes brystkasse af ren og skær spænding, mens hans rus smittede af. Hun fornemmede det tydeligt og en lille idé spirede i Thyras hoved.
"Eller måske er det omvendt"
Svarede Thyra tilbage med samme udfordrende toneleje, inden hun bakkede et skridt bort, og stod nu og stampede i den golde jord med det ene forben, i en opstemt udfordring. Nakken blev knejset dybt og en brummen forlod hendes brystkasse, mens hun udfordrede ham til en ganske harmløs sparring. Det var måske ikke det mest feminine træk fra hoppen, men det var hun ligeglad med. Den frembrusende unghoppe skulle se sit nye selskab an, og det her var den bedste måde.
Hoppen gjorde et lille hop med forparten og stampede de to forben utålmodigt i jorden. Kom så!
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Feb 27, 2021 20:18:46 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Det var første gang i Proelio at en hoppe havde opført sig så - hingstet. Der var noget maskulint over hendes adfærd, men samtidig var det tydeligt at hun var en ung hoppe, velproportioneret og helt klart i færd med at opdage sig selv. Det var sådan set alt sammen lidt kedeligt - unge hopper sagde ham generelt ikke ret meget. Men hun var ikke som dem - der var en gejst og nærmest et krigerisk sind. Det at hun befandt sig her så tæt på rovdyr alene beviste det også: Hun var ingen almindelig unghoppe.
Han brummede halvt leende, som adrenalin skød igennem hans bryst. For han var ligeså klar til udfordringer som hun så ud til at være. Hendes utålmodighed var tydelig, der var ikke engang tid til at udveksle flere ord, navne eller noget andet. Valiant fnøst højlydt og med to forben der kastede sig frem i en form for enorme spanske skridt, nærmede han sig med et hovedryst. Noget sagde ham, at hun var kamptrænet - og at det var en form for mild brydning hun ville have her: En konkurrence. Måske for at teste hans værdighed. Det var ikke just kamp Valiant gjorde sig i normalt : Så det var blot så meget mere fascinerende.
|
|
|
Post by Thyra Calanthia on Feb 27, 2021 20:37:11 GMT 1
Adrenalinen skød igennem den sorte hoppe med de lilla toner, mens hun dansede sidelæns med knejset nakke, og løftede knæene ekstra højt for at vise overskud. Hun afventede hans initiativ, mens hun dog utålmodigt nappede ud efter ham med et skarpt og kontant brum for at få gang i den stribede hingst. De lyse øjne hvilede intenst på ham, alt ørerne vippede lyttende frem og tilbage. Igen nappede hun efter ham, denne gang hans haser som en anden hingst ville gøre det. Hun havde lært meget af sin far, og måske også tillært sig adfærd svarende til modsatte køn. Halen piskede forventningsfuldt bag hende, inden hun forsøgte at skubbe lidt med ham, da hun løb tør for tålmodighed.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Feb 27, 2021 21:20:49 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Der var et eller andet tilfredsstillende ved ikke at give hende præcis det hun ville have. Men så gad han heller ikke stå og trække den ud længere. Hun bed efter ham, og begyndte at mase sig an i samme nu som hans krop lagde an til et angreb og han nappede efter hendes strube: Kontant. Hingsten gav den hele armen og han holdt ikke igen, for hun så ud til at kunne forsvare sig. Hans egen hale piskede nu også som han stønnede legesygt med vildskaben pulserende i sine åre. Kådheden tog fuldstændig over og han stejlede med forbenene efter hende, før han vendte rundt og bukkede højt - ikke for at skade - tværtimod som altid for at finde en grænse.
|
|
|
Post by Thyra Calanthia on Feb 27, 2021 21:33:09 GMT 1
Thyra gjorde et hop, da han nappede direkte efter struben, og ilden var nu tændt i den unge hoppe, da han nu gjorde anlæg til at være med i gamet, og endda uden at holde sig tilbage. Uden tøven mødte hun den stribede i hans stejl, og klappede ud med forbenene mod hans i den hensigt at lade deres kroppe mødes, mens her drejede han i stedet rundt, og tvang Thyra til akrobatisk at dreje sig stående, og derefter sparke bagud i det der måtte minde om noget fra den spanske rideskole. Hun landede hårdt på de fire ben, inden hun trak sig baglæns og sparkede igen. Hensigten var ikke at skade ham, selvom hun uddelte slag. Et begejstret gisp lød fra hoppen, inden hun igen forsøgte at dreje fronten mod ham, for at kaste sig mod ham. Thyra var ikke fysisk overlegen, så hun måtte bruge sin kamptræning til at få ham lagt ned på en eller anden måde. Måske hvis hun gik efter hans knæhaser.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Feb 27, 2021 23:00:08 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Valiant hvinede - velvidende at de befandt sig et sted, hvor nattens rovdyr hvilede og sagtens kunne finde på at dukke op unhindret af dagslyset. Men Valiant gik ud fra denne fine hoppe var klar til at lege tag fat med flere end ham, siden hun var på grænsen til et sådan område.
Hans muskler spillede under pelsen - de var uerfarne i kamp, men de var velstyrket af al hans anden adfærd med at springe, løbe og udkonkurrere sig selv dag efter dag.
Så ved hendes anstrengelser, blev hans også mere stædige, selvom det var svært heelt at følge takt. Der var også et eller andet pirrende ved at hun muligvis kunne vælte ham. Han trak på smilebåndet, drenget og kåd, som han i vild udfordring kastede med de ben hun angreb. Han måtte ned på knæ for at få dem fri som en anden unghingst.
Valiant knejsede i nakken og stampede med knæene imod hoppens mave, før han bed efter bagbenenes kodeled - men hun havde sikkert et eller andet trick nu (Tilladelse til at vælte ham.)
|
|
|
Post by Thyra Calanthia on Feb 27, 2021 23:12:52 GMT 1
Det ene ben strejfede Thyra, som lige med nød og næppe kom af vejen. Det tirrede hende blot mere, for han skulle slet ikke komme så tæt på at få ram på hende. Det var muligvis hans kådhed der fik hende slået lidt ud af kurs, men så snart han igen begyndte at gå til modangreb, så var han blevet ledt derhen hvor Thyra ville have ham. Et selvsikkert smil prydede hendes mule. Hoppen løftede det bagben hvis kode han bed efter, og placerede lynhurtigt på modsatte side af hans hals, mens resten af hendes vægt gik direkte i flanken på ham. Han var fastlåst, og den eneste retning han kunne tage var i jorden, alt imens Thyra kunne dreje rundt og placere sig oven på ham, for at fastholde ham mod jorden. Hun holdte en kniv mod hans strube, dog uden intension om at bruge den. Hendes pels var fugtig fra varmen, og hun kunne mærke hvordan den sitrede der hvor den var i en klistret berøring mod hans, alt i mens hun trak vejret i dybe stød.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Mar 1, 2021 18:19:45 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Valiants krop føjede sig under hende og faldt både modstridende og fascineret til jorden, som hendes kampteknik klart overgik hans. Hans læber var splittet i et kækt begærligt smil, som han trak vejret dybt og kontrollerende under hendes kniv og skarpe blik. Deres kroppe var ganske tætte nu og udefra kunne dette se ganske forkert ud på flere måder. De fik hans øjne til at lyse mere i vildskab og hans smil voksede blot. Ganske interessant hoppe jovist. Deres anstrengende leg havde bragt mere sved til hans allerede fugtige krop og hans man og pandelok dryppede nu ned på jorden.
"Mhh... Der er en tikkende bombe over mig og jeg ved ikke om jeg hader hende, eller er forelsket i hende." lød den maskuline nærmest knurrende stemme, som han strakte hovedet op imod hendes kønne ansigt.
|
|
|
Post by Thyra Calanthia on Mar 1, 2021 20:41:05 GMT 1
Thyra kunne mærke rusen der ulmede i hendes indre, som smittede det af igennem deres fugtige pels, der var klistret op af hinanden. Et triumferende udtryk blev fundet frem i det lyse og levende øjne, der ikke veg fra hingstens. Hoppen gjorde et kort grin og pakkede kniven væk for nu, men blev liggende og lod hans hoved nærme sig.
“ Mmmh?”
Lød det lunefuldt fra hende, inden hun mærkede hvordan det ulmede i hendes indre. Det var en sær følelse som var uvant, men også noget der trængte sig på. Mulen gled undersøgende over undersiden af hans hals, inden hun trak mulen til sig. Hjertet hamrede i brystkassen og han burde endda kunne mærke det, så tæt som de lå. Thyra satte sig op, stadig placeret på hingsten. Det så nok meget forkert ud på afstand, men det tog hun sig ikke så meget af. I stedet rejste hun sig nu helt op, og lod ham komme på benene.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
If you don't like me, and still watch everything I do... Bitch you're a fan.
59 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Valiant on Mar 5, 2021 23:04:06 GMT 1
Valiant Yes I am crazy - Normal is boring to me.
Den unge hoppe pakkede truslen af kniven bort, og lo ganske kort - skuffende, på en måde, for Valiant var altid på kant med livet og døden. Et sted fyldt med adrenalin og den uvished det var om man kom helskindet ud eller ej. Det var hans drug. Hun reagerede tydeligt på hans ord, hans krops tæthed med hendes, og han himlede en anelse med øjnene af hendes dunkende hjerte. Så ung, så uerfaren i seksuel tiltrækning, og alligevel så erfaren at hun kunne lægge ham ned. Hvilken dominatrix hun kunne blive, om hun tillod sig selv det.
Han smilede derfor slesk. Kække øjne udfordrede hendes unge sind, han behøvede ingen ord, for hun kunne jo bare følge sine instinkter. Hvis hun altså ikke var alt for ... anstændig. Kedelig var dog det første ord der slog ham. Han havde en følelse af, at hun kom fra finere forhold.
|
|
|
Post by Thyra Calanthia on Mar 5, 2021 23:19:08 GMT 1
Thyra stirrede ned på ham med et lunefuldt blik, mens halen viftede tvetydigt bag hende. Hun havde fået et ånderum, men det virkede så tomt og stort, og ikke som det tiltrængte pusterum hun havde tiltænkt det at være. Hingsten var ude på noget der mindede om skræmmer, selvom det nok stak dybere end som så. Han var nok et uforbederligt tilfælde og Thyra kvalte et kort suk. Den viden om at hun burde søge væk, og finde anstændigt selskab nagede hende, for en anden lille trang spirede i hendes unge sind. Oprør mod det anstændige. Finde sin egen muse, så om sige.
Og var det så lige ham, som lå her for hendes hove og udfordrede hende? Hun havde tværet ham ud som en myre, men alligevel kunne hun mærke det prikkede i hende for at genfinde sin position ovenpå ham.
" Rejs dig op. "
Lød det så i et kommanderende toneleje fra den sortlilla hoppe, som hævede hovedet en anelse for at bekræfte at hun i den grad mente det.
|
|