Valiant
Yes I am crazy - Normal is boring to me.

Lunefuld. I tvivl måske endda, men dog alligevel var det ikke hendes natur at dvæle i tvivl - det lignede det i hvert fald ikke. Han stirrede blot fortsat, siden hun ikke havde sagt et ord til hans kække bemærkning. Nogle ville finde det ubehageligt med denne slags stirren, men hun virkede ligeglad.

Kommanderende lød to ord så, og han fnøs med spytklat i halsen. "Hør, du kan vinde alle de gange du vil - jeg adlyder ikke kommandoer af den årsag." sagde han viljestærkt, maskulint og drenget. Han rullede sig rundt med knæene i sandet nu og spyttede for hendes fine, fornemme fødder med et lusket smil der emmede af ny udfordring.

Thyra var ikke just imponeret over hans manerer og det faktum at han ikke adlød hendes kommando. Hun løftede den ene hov og satte den hårdt i jorden, så sandet sprøjtede mod den drøvlende hingst. Ups. Hun lod et kort fnys lyde fra hende, inden hun rystede på hovedet af ham.

“Hvad gør du så?”

Lød det tilsvarende udfordrende fra den unge hoppe, der blev stående foran ham med hovedet hævet og et lunefuldt smil i mundvigen. Thyra havde en frygtelig vane med at blive lidt for kæphøj, for hun vidste hvilken styrke hun besad. Det gjorde også at hun søgte grænserne for hvad hun kunne udrette, men ikke haft held med det endnu. Det sitrede kort i hoppen, der nu bed sig i underlæben.

Valiant
Yes I am crazy - Normal is boring to me.

Han veg for sandet og lukkede øjnene med et fnys. Så rettede han blikket imod hende igen, da hun spurgte. Han gloede længe og en anelse olmt på hende. Så ung. Så uerfaren. Så pirlig. Det kunne være interessant et poppe hul på hendes anstændighed.

Hans mule søgte hendes kodeled, han blev liggende og bed kun kort.

"Tirre dig, til der går hul på al den kedelige anstændighed." sagde han hviskende, maskulint og meget dragende.

Thyra rykkede kort på koden, da han bed efter den, alt imens hun smilede for sig selv med en kort bagtanke. Hun brummede stille og feminint for sig selv, alt imens hun kredsede omkring ham, rastløs med halen svirpende lunefuldt bag hende. Hendes lyse øjne fandt hans ved hans ord og hun trak kækt på smilebåndet.

"Held og lykke med det, liggende på jorden "

Hviskede hun udfordrende til ham, mens hun strakte mulen mod hans øre og nappede tirrende til det. Hun trak så hovedet til sig med et ryk og trak sig lidt fra ham, mens hun skævede tilbage mod ham.

Valiant
Yes I am crazy - Normal is boring to me.

Held og lykke? Det var da pænt sagt. Han brummede, hun gik væk fra ham nu. Han trak derfor på smilebåndet alt imens kroppen kom på benene, og den vilde krop rystede sig. Han slog med halen - hun var ikke alene om bagtanker. De var lige stædige... En svær kombination. Han gik også væk - tirrende. Han vidste hun skævede efter ham, så han rankede sig og fulgte sit spor fra før... Løvernes lugt.

Hvor vild var hun? Hvor meget trængte hun til at forlade sin anstændighed ? Han modstod lysten til at kigge tilbage, han ønskede hendes fulde nysgerrighed, at pirre interessen så meget, at hun ikke kunne sige nej...

Thyra stod stædigt tilbage og skævede væk i modsatte retning. Hm. Hun kunne jo snildt følge efter ham som en anden desperat sjæl, men hvor var det spændende i det? Den mørke hoppe kunne dog godt have på fornemmelsen at han ville forlade selskabet, give op. Thyra kunne godt vente, for hun vidste trods alt ikke hvad hun gik glip af. Med en let hovedrysten, stillede hun sig nu bare ganske indiskret op, og gloede helt bevist den modsatte retning, med et lille smil plantet i mundvigen. Dog rasede der en orkan i hendes indre. Måske løverne ville finde hende, før han kom på andre tanker. Hun slog en kort latter op for sig selv.

Valiant
Yes I am crazy - Normal is boring to me.

Hun fulgte ikke efter. Hun var så kedelig og anstændig - som om hun troede hun vandt en pris ved det. Han rystede på hovedet, ved hendes latter, det var tydeligt hun var en form for desperat efter hans selskab på bunden. Han smilede ligeså selvtilfredst som hun sikkert gjorde og så mumlede han: "Kedelig." før han satte af sted i trav - han havde haft en idé også før hun afbrød.

Thyra virrede svagt med hovedet i irritation over han ikke bare kunne være her og tirre hende.  Hun måtte finde på noget andet.  Skulle hun virkelig krybe efter, for at få det rus hun krævede. Derfor måtte der også gå noget tid før hun trissede efter ham. Sporet han fulgte ledte mod et farligt sted og hendes sanser var derfor skærpede. Hun havde bevæget sig i en halvcirkel omkring ham, så hun havde lagt lidt i skjul af sanddynerne der ind i mellem skabte nok rum til at skjule hende, men samtidigt kunne hun også holde øje på hvad han havde gang i.

Valiant
Yes I am crazy - Normal is boring to me.

Ligegyldigt hvad den kedelige hoppe foretog sig nu, var Valiant opsat på at finde rovdyrene på savannen. Han havde hørt rigeligt om løver til at være interesseret i at løbe fra en - de jagede om natten, de jagede i flok - hannen var doven, men så alligevel den der tog forsvaret imod andre rovdyr. Hunnerne - det var dem han skulle have fat i som bytterdyr. Hans sanser var årvågne og han fangede nu glimtet af de enorme kattedyr, liggende under et træ i solen. Tydeligt i hvile.

Valiant var et godt bytte - alene, uden flok. Dette vidste han fra hans jagter i norden med ulve. Så han gjorde sig selv ganske tiltalende. De betragtede ham dovent. Han vandrede ind på territoriet ubesværet og dannede sig tydeligt et overblik over flugtvejene... Hvis de altså vågnede. De gabte og smaskede. Lige så kedelige som hoppen han havde forladt. Så han kneb øjnene sammen og standsede. Her gav han sig til at græsse og derefter rulle sig. Nu var han straks mere interessant. Mindre besværlig.

Han satte af sted i samme nu som en ung løvinde begyndte at lægge an til jagt. De andre begyndte også at vågne. Så han trissede af sted, med øje på hvornår han skulle sætte af sted. De måtte ikke omringe ham.

Nok var Thyra vågen og opmærksom på omgivelserne, men hans lille seance kom nu alligevel bag på hoppen, der pludselig fandt sig selv i en lidt uheldig situation. For hun kom lidt på mellemhånd, mellem ham og de løver der var på vej til at sætte efter ham. Thyra var modig, men ikke så dum at hun ikke forstod at det var nu hun skulle tilkendegive sin eksistens og ellers bare sætte afsted for ikke at blive frokost.
Løverne havde også set den unge hoppe, men nu hastigt indhentede den stribede hingst med flokken af løverne i hælene på hende.
Hun stoppede ikke op for at spørge om han ville med, men havde blikket målrettet vendt fremad.

Valiant
Yes I am crazy - Normal is boring to me.

Valiant opdagede ikke helt at Thyra tæskede af sted forbi ham, han var egentlig optaget af sin vovede leg. Sindssyg ville nogen sige, men han var vant til det. Hans adrenalin chok var hans levevej. Men så snart hun løb vågnede løverne også - det var rent instinkt for dem. Så han tæskede lynhurtigt efter hende og halede ind på hende. Han tog et overblik over mulighederne - se det sjove var at finde en flod, for de ville ikke med ned i dybt vand - og så kunne han tilmed lade sig flyde godt med og have en river rafting fest!

Hans overblik var derfor opnået, da han fandt en flod - hvor heldig kunne man være? Sprinten ville være hård og svedfremkaldende, men hans muskler buldrede af sted under hans skind som han tog retningen og kaldte vrinskende på hende. Vandet ville også være fantastisk efter en spurt!

Sveden piblede langsomt frem på den mørke hals, som Thyra satte tempoet en anelse op, da hingsten indhentede hende. Hun skævede mod ham og det var her hun skulle tage et valg om at følge ham eller fortsætte af egne veje. Hans kalden drev hende dog med ham, og hun fulgte prompte efter ham med en løve lige i hælene. Hun prustede opstemt, og da de nåede bredden, satte hun af i et stort spring ud i det dybe vand.
Thyra blev gennemblødt, men fandt nu fodfæste i den dybere ende af floden, mens hun pustede efter vejret, og adrenalinen brusede ustyrligt igennem kroppen.

Valiant
Yes I am crazy - Normal is boring to me.


Han hylede af latter over løvernes jagt på dem, de var tæt på - lidt for tæt, men floden nærmede sig hastigt og før han vidste af det, sprang de af sted ud i dens kølende vande, der var tiltrængt efter sveden havde piblet frem under deres pels. Han stirrede tilbage, som han flød af sted med strømmen. Løverne var standset og growlede af dem. De trippede frem og tilbage langs bredden, men måtte sande at jagten var slut. Han lo og han lo, før strømmen lod ham flyde i land på den anden side.

Han vandrede op på sin adrenalin spækkede krop og rystede sig livligt. "Se dét var en leg!" han piskede med halen og maskulint dansede han rundt for at se hvor hun befandt sig.

Instinktivt fulgte hun med hingsten og væk fra rovdyrernes gab. Hun rystede sirligt vandet af sig, mens hjertet pumpede i brystkassen og fik adrenalinen til at ruse igennem kroppen. Hun løftede hovedet og stirrede intenst over på ham alt imens hun lænede sig mod ham, bare for at mærke hans puls mod hendes.
Thyra var måske lidt grænseoverskridende bare sådan at klistre sig op ad ham på den måde, men han var tydeligvis en der selv søgte det ekstreme, så mon ikke han klarede det.

“Det må jeg sige. Har du flere af den slags lege?”

Lød det så en anelse nysgerrigt fra hende, uden hun ville indrømme det alt for meget

Valiant
Yes I am crazy - Normal is boring to me.


Valiant var ikke bange for nærkontakt, og fandt generelt sit personlige rum, som hvad der var indeni ham - ikke udenpå ham. Så han lod hende blot søge ham, imens en latter forlod ham på hendes nysgerrighed. Så det var ikke helt nok?

"Nah. Jeg troede ikke der var så meget go i dig? Din leg var trods alt barnemad i forhold til dette..." han smilede kækt og selvtilfredst. "Hvis du kan mere, uden at knække sammen, så vær'så'god - der er også en flok elefanter... Eller det der vandfald, for et vildt hop." sagde han og nikkede lystigt derhen.