Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jun 26, 2018 17:23:16 GMT 1
hun vandre gemmen ørkenen. sandet brande under hovne hun havde forlængst lagt hendes glamme land Nikin bag sig hun så sig ej tilbage mere. Kun frem mod Vustlaum hun vidste ej hvad der drev hende kun at hun skulle væk fra Nikin
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jun 26, 2018 20:55:48 GMT 1
Hun nåde ud til havet mellem Nikin og Kindness. Selvom hun vidste det var farligt at svømme over, tog hun chancen alligevel. Hun svømme over og står nu i Vustlaum på starden Kindness. Nekin var falde for den onde hingst Solar og hans sorte hær. Alt, hvad hun ellers havde kendt og Elsket var væk for bestandidt. Men hun vidtse også at hun en dag skulle stå i spissen når Nikin skulle vindes tilbage. Men en ny hær skulle først samles. Og nye kræfter skulle også samles
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Jun 27, 2018 10:30:57 GMT 1
Calliope var noget nær lykkelig. Den purunge hoppe havde valgt at bosætte sig midt i Vustlaum, hos sin moder Månegudinden Artemis. Her holdt Caeli Pluvia også til - hendes storesøster. Vesperus fulgte som altid med sin søster, så Calliope kunne ikke bare sådan lige slippe af med sin tvilling - det var nu heller ikke ønsket, han var den bedste bror man kunne forestille sig.
Dog var dette en stund hun nød alene. På nye eventyr, væk fra familien. Ø klanen og Kindness flød nærmest sammen i det smukke solskinsvejr. Bølgerne slog mildt omkring hele det gyldne legeme. Den sorte, krøllede hårpagt smøg sig ned over hoppens krop og hun travede videre i sine store elegante bevægelser. Men hun var ikke alene. Vandet, der nåede hende til bringen afslørede en skikkelse, trods den endnu var et stykke borte. Calliope standsde og løftede hovedet. Pelsen glinsede af vandet og stjernerne der nærmest havde sit eget liv i hoppens pels. Hun vrinskede - det var en fremmed hoppe. Gyldenorange... Hvor kom hun fra? Hun havde ikke været med til Vustlaums store møde... Var hun HELT ny?
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jun 27, 2018 11:10:35 GMT 1
Dolly kigge på den fremmen indfødt. Var hun det rette sted. Hendes Folk, havde Alle dage tilbedt Månegudinden Artemis. Men hvem var dog denne purunge hoppe som glad og let dansene bevæge sig i den mest yndefulde trav. Hun så rar ud. Dolly gik forsigt tætter på. pludseli gik det op for hende, at den indfødt også havde fået øje på hende, og hva nu hun vrinsker. Men var det til hende hun var for langt væk til a høre det. Tale de overhovde samme sprog. Hun blev nyskrærig hun måtte finde ud af det. Hun vrinskerde tilbage.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Jun 27, 2018 13:40:40 GMT 1
Calliope registrerede at den fremmede hoppe opdagede hende. Men det var som om, hun var en anelse sky? Som om hun et øjeblik forventede at Calliope talte et eller andet sjusk sprog og ikke ønskede kontakt. Calliope rynkede sin pande og rystede den store man. Hun galoperede nu imod den fremmede, da denne kom med et svar - et vrinsk.
Øjnene var røde, men fyldt med liv. Hun slog med halen og så nu den nye hoppe ganske tydeligt. Bølgerne bragte hende let fremad, og snart var vandet kun ved hendes slanke ben. Hun standsede. Vandet dryppede fra hendes glinsende krop.
"Goddag, nyder du også bølgegangen omkring ø'erne?" stemmen var nysgerrig og fyldt med liv. Hun rankede sig op imod solen - solen som hun var født til at leve under... Solen hun var født til at lede en dag.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jun 27, 2018 19:58:19 GMT 1
Dolly kunne ikke tro sine ejene ører. Denne indfødte lige fremme havde talt til hende denne venlihed havde hun ikke mødet siden. Ja før krigen i Nikin eller siden solar kaste en forbandlse over hendes folk. Et øjeblik skamme hun sig hvorfor havde hun ungået den ved at gemme sig spille sit spil. Solar kunne alt forhekse alle, for dem til at gøre som han ville. Og han ville havde hende til brud nej føj for den tænke hun. Hun havde gemt sig i en klippehule da han frem mande de stote skyr som gjor alle til slaver. Åd tænke bare han ikke finder hende her, eller bare jeg når at samle en hær inden eller hvis han gør. Hun slo tanken væk hun orke ikke tænke på. Hun vil ud og more sig med den livige indfødt. Men hendes ben var trætte og hun var forbandet tørstig. Halløj råbte hun. Bølgerne er skønne. "Jeg hedder Dolly jeg er fra Nikin men jeg kan ikke tage tilbage lige nu må jeg bo her. Har i et sted hvor jeg kan få noget at drikke"
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Jun 28, 2018 21:17:12 GMT 1
Calliopes øjne fulgte bevægelserne den fremmede lavede - der foregik noget indeni hendes hoved, hun måtte tænke på et eller andet fra sin fortid, for hendes blik var fjernt et øjeblik. Calliopes var udadvendt, afventende og livagtigt. Men længe gik der ikke før hun fik et svar fra denne fremmede. Bølgerne var i sandhed skønne i varmen! Men så drejede denne Dolly emnet over på sig selv og et land Calliope aldrig havde hørt om før. Men hun var også født i Proelio. De få lande hun kendte udenfor, var de, hvor mange var tilflyttede fra. Ithaca for eksempel.
Måske var det tanker om dette land, der havde fanget den nye hoppe? Dolly... Calliope havde da slet ikke præsenteret sig! "Hejsa Dolly. Jeg kaldes Calliope og du er helt sikkert velkommen i Vustlaum - Nabendu Raakaa er en skøn Lord af landsdelen og her er plads til enhver borger. At bo i en landsdel i stedet for at strejfe i ingenmandsland er en god sikkerhed at have - især som ny. Ja vi har masser af vand - når der ikke er tørke. Skal vi finde en kilde på ø'en derovre??" hun sendte sit største, venlige smil og de slanke ben var allerede igang med at spænde op til at trave af sted.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jun 28, 2018 21:53:16 GMT 1
Dolly trave op på siden af Calliope. Og de begyndt at skritte ud til øen med kilden. Dolly ville gerne vente lidt med at fortælle sin fortid. Hun var nysgerrig og ville vide alt om dette sted. Så hun besluttede sig for at spørge ud om landet. " Mit folk har altid tilbedt gudinde Artemis, Vi tror på måndens magi. Og legenden fortælle at hun skulle bo i dette land" " her er så dejlig og fred fyldt" Vil du ikke nok vise mig det hele. Så vil jeg fortælle dig om min fortid i Nikin og hvorfor jeg er drave her til. Men lige nu vil jeg nyde at gå rundt i dette smukke land og se alting Havde så meget farve og så meget liv.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Jun 29, 2018 12:23:15 GMT 1
Unghoppen bevægede sig ubesværet af sted og var mægtig glad da denne nye hoppe fulgte med. Calliope vidste at Nabendu ville blive helt fantastisk glad af at få flere borgere i sin landsdel. Calliope nød derfor det nye samvær med et nyt medlem i landsdelen... Selvfølgelig skulle Dolly lige møde Nabendu før hun var et rigtigt medlem, men Calliope var ikke i tvivl om at Dolly var velkommen.
Hun lyttede, da ord nu strømmede over læberne på den anden. Hendes folk. Artemis. Tilbedelse - det der land hun fortalte om. Hvorfor havde de ikke hørt om det, hvis det tilbad selveste Artemis? "Det er helt rigtigt. Artemis har netop overtaget Vustlaum som sin landsdel i Proelio. Hun har holdt til i Proelio i evigheder - Moosun er hendes tempel hvor historien om hende fortælles i levende magi... Hun er min moder." Calliope trak på skulderen, det var hverdag at være halvgudinde for Calliope. At være en datter af Artemis - var det overhovedet specielt mere?? Der var en del afkom efter den underskønne hoppe. "Jeg vil mægtig gerne lytte og vise vej! Men det bliver en heldagstur." sagde hun ivrigt og sprang nu op på land, som bølgerne slog op omkring dem. Den lille ø var fyldt med grønt, palmer og andre træer. Der var en kilde længere inde med ferskvand.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jun 29, 2018 19:48:55 GMT 1
Dolly kunne mærke på Calliope. At hun viklig lytte, og det gjor hende glad De nået ud til kilden. Åh vand tænke Dolly det dejligste vand hun havde næste glemt hvordan frisk ferskvand smager. Ihverfald berder In alt det saltvand hun har slugt da hun svømmede over. Hun satte mulen i vandet og drak begerligt. Bagefter så hun op på himmelen, det var ved at blive sendt. Og hun kunne mærke træt heden melde sig. Hun fik øje på et træ. Og spurgt Calliope om de kunne overnatte under det. Så kunne de se det hele imorgen. Og hvis de ikke faldt for hurtigt i søven kunne hun fortælle hende lidt mere om sin fortid. Åh hvor hun håbede at Hun sagde ja. At hun ikke behøvede at tage hjem.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Jul 19, 2018 9:37:10 GMT 1
Der kom ikke mange ord fra den orangeglødende Dolly, da først Calliope havde vist vej til kilden på øen. Hun vippede ørene frem imod den anden for at undersøge grunden - da hun så ind i Dollys øjne, fandt hun hvad hun søgte. Træthed. Dolly var sikkert udmattet efter en lang rejse hertil... Måske var det nok bedst at gemme flere af Vustlaums landskaber til en anden god gang. Men så kom et par uventede ord over læberne på den anden. Om Calliope ville blive der og overnatte??
Hun rynkede panden, for de havde netop kun mødt hinanden for en times tid siden. Det havde hun aldrig prøvet før - at en fremmed ønskede selskab til natten. Calliope stirrede nu mod solnedgangen, der var helt fantastisk smuk ved øerne i havet. Calliope nikkede. Hun var ikke selv træt, men vendte alligevel hovedet mod den anden. "Jeg kan blive, men jeg bliver først træt efter månen er stået op." forklarede hun roligt. Solen var hendes domæne og så længe den sidste stribe lys vanderede på jorden, kunne hun ikke finde ro. Hun smilede let.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jul 19, 2018 16:55:30 GMT 1
Dolly stirride på den nu orangerøde sol som var ved at gå ned. hun bobbelde af lykke da hun svaret ja. samtidig men hun kom til at tænke over at det nok var lidt navit at spører den selv samme dag so de lige havde mødt hianden. Men hun havde en god fornemmelse af hun kunne få et varmt venskab her. De gik over til træet. Da de kom over til fladt noget ned i hovet på Dolly, hun vendte sig om for at se hvad det var og opdaget det var et æble. Hun kom til at le højt. Et par stykke mere faldt ned og hun skuppe nogle over til Calliope. De hygge sig. i solnedgangen. Og Dolly begyndte at fortæle om sit hjemland Nikin. Som ligger midt i Økenen en stor oase omgivet at klipper og bjege
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jul 19, 2018 21:26:21 GMT 1
Nikin var en en grøn og frodig oase, kæmpe stor. Min far Kong Megan og min mor dronning Amirer. sørge godt for at alle havde det godt. Og alle fik hvad de hvade brug for Alle viket så glade og tilfreds. indtil Solar. Solar var min fars bedste og mest betrode rådgiver. En dag forsvandt og var væk i flere uger ingen viste hvorfor. Jeg havde en fornemmelse af at det måske var pågrund af mig. For nogle uger for inden havde han friet til mig. Da jeg afslog tilbudet, murer han sig mere og mere inde, gik altid og mumle for sig selv. Og pludselig en dag var han væk. Mange uger kom han tilbage, helt tynd og mager med helt røde øjne. Og en mærklig rund ting om halsen. Den ting var indbegrebet af ondskab og had. Han har altid været grisk men jeg hvade aldig trode han ville gå så langt den ting han havde fået kunne få mørke skyr frem og få folk til at opfører sig meget mærkligt som om deres sjæl blev suget ud. Men far forsøgte forgæves at stoppe ham men forgæves. Han havde allerede fået vagte på sin sine. Og tvunget ham til at se på amuleten elle hvad det nu var. Min mor sendet mig ud i verden for at finde ud af om der finden noget som kunne ophævde den forbandlse, som nu trur vores land.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jul 19, 2018 21:44:30 GMT 1
Hun tænke på sin mor var hun stadig i live. gemte hun sig stadig i klippehulen og hun tænke også på sin far som nu trave rundt i den lille indelukke fordybning helt tom i blikket på sit folk som nu adlød Solar mindste vink. På de små føl som hans ondeskabfulde vagter morer sig med at sparke til en gang imellen. Men hun trøste sig med at hun nu var her og det måske var hjælp at hente. Og hun havde mødt Calliope. Den mægtigt måne gudindes datter.
|
|
Inaktiv karakter
25 POSTS & 0 LIKES
|
Post by dolly on Jul 20, 2018 20:47:14 GMT 1
selvom takerne gav hende en mærklig skyld følse. Viste hun at det hun gjorde var det rigtiget, hende oh hendes mor 2 hopper kunne indet stille op alene det ville være tåbelige at forsøge. De ville blive slået ihjel. Døde redder ingen. Hun afskyet også vold og ville helst undgå at kæmpe, hun havde set hendes fars hør drave i krig mange gange. Mange stæke hingste. Men kun halvdelen vende hjem, hun havde set de ulykket hopper syne hen. Åd nej tænke hun for hun havde jo netop givet udtryk for at Nikin var så rosenrødt på overfladen. Men det var jo stort, og det var jo mange år siden sidst de sidst hvade haft en krig. Men den slagst magi eller hvad det nu var Solar havde fået fat i var helt ukendt for dem. For i hendes land kunne ingen magi. Magi tilhørte guderne ikke folket men hvor havde Solar så fået den amolet fra. Nej det måtte findet en anden og beder måde at redde Nikin på end blodbad og vold. Hun tog mod til sig og spurte Calliope om der virklig fandet onde guder og hun viste noget om amoletter. Og om forbanlser kunne ophæves
|
|