Nabendu Raakaa
I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.

Den tålmodige hingst lyttede længe til hvert ord den nytilkomne havde at sige. Det var en drastisk historie og han nikkede anerkendende til hendes ord om at ville vende hjem, om muligt. En prinsesse af et fremmed land - langt borte lod det til, det havde aldrig gået forbi hans ører. Hingsten brummede ved de sidste ord. Det manglede da bare - Vustlaum ville være hjemsted for de der havde brug for det - og de der troede på Artmis. Han trak sig let tilbage, ved Calliopes ord. "Nuvel, Dolly. Velkommen til. Grænsen kan opsnuses - du er ikke i tvivl om hvornår du støder på fremmed grund, om så der er ingenmandsland eller Natiaum. De to landsdele vores grænser op til."

Hingsten slog med halen, sendte dem et sidste stolt blik, før han skridtede imod opgaverne for dagen.

/Nabendu Out.

I will always, be the one who took your place.

Dolly nikke til Calliope.
selvfølig havde de andre ting at tage sig til
Dolly havde heller ikke noget imod at tage ud på egen hånd.
Ihverfald ikke om dagen det var værer om natten alene nætter syndes hun efterhånden hun havde fået nok af
Så hun håbet at finde nye venner måske en sød hingst. Hun var også lidt nysgerrig på de der grænser
Natiaum lød spænen men hun gys lidt ved tænken om ingenmandsland, hvem bode mon den var det udstøte sjæle. Dolly sage vi ses til dem bægge to og
begav sig afsted mod nye eventyr.

Calliope sendte sin nye veninde et smil med på vejen, før den nytilkomne i Vustlaum drog ud i verden selvstændigt.

/Out