Inaktiv karakter
48 POSTS & 1 LIKE
|
Post by Benji on Sept 8, 2015 15:05:47 GMT 1
Med stærke, målbeviste skridt bevægede den mørke hingst Benji sig af sted, gennem det fremmede land. Der var blevet kaldt til samling, en samling han ikke agtede at gå glip af. Måske ville det opklare det mysterium om, hvad der helt præcis var sket? Hvorfor befandt han sig i dette fremmede land? Og hvor var Smeyé? Hvorfor havde han intet hørt fra den mægtige gud? Benji forventede sig bestemt noget af dette møde, og han håbede bestemt ikke, at han blev skuffet. Da den mørke hingst kom til skoven og derved de magiske cirkler, stoppede han dog tøvende op. Hvad var nu dette? Forsigtigt strakte han mulen frem, og forsøgte at snuse til lyset. Det lugtede dog ikke af noget. Lyset så ikke decideret farligt ud, men det kunne jo være en fælde. Ubeslutsomt stod Benji og trippede lidt på stedet, uden helt at kunne beslutte sig for, hvad han skulle gøre. Hvis han ville ind til forsamlingspladsen og høre, hvad den anden gud Flakezé havde at sige, måtte han igennem cirklerne. Men hvis det var en fælde, gik han muligvis døden direkte i møde. Med et irritabelt fnys trådte han nu igennem den første cirkel lys, og udover at den trak lidt i rustningen, som undersøgte lyset metallet, skete der ikke noget. Herefter kunne ingenting stoppe den mørke hingst, og han traskede direkte igennem det ene lys efter det andet.
I udkanten af skoven stoppede Benji nu op, mens de røde øjne systematisk gled fra den ene hest til den anden. Han var dog ikke at se. Hans mægtige hersker Smeyé var ikke til stede ved denne samling.
|
|
Inaktiv karakter
77 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Mambu on Sept 8, 2015 15:20:21 GMT 1
De lange ben bevægede sig hurtigt af sted, mens de årvågne øjne var fast rettet foran sig. Der var blevet varslet et møde ved forsamlingspladsen, og Mambu var bagefter! Egentligt fandt den skimlede hingst sig for god til sådanne folkelige møder, men rygtet havde fortalt, at det var guden Flakezé, der ville tale. Guderne var ikke nogen der viste sig ret tit i Proelio, og derfor måtte der være en særlig lejlighed til, at det skete nu. For Darkenas skyld var Mambu derfor steget ned fra sin trone, og bevægede sig nu i fuld fart af sted imod Ingenmandsland. Hvad mødet ville handle om, havde rygtet ikke fortalt noget om, hvilket havde fået en lille spire af utilfredshed til at vågne i Mambu. Han ville i det mindste mene, at De Øverste i de forskellige landsdele, burde være blevet indviet på den ene eller anden måde. Tsk!
Endelig nåede Mambu skoven og uden overhovedet at lægge mærke til de lysende ringe, braste han direkte igennem skoven og ud på engen. Et flygtigt blik rundt på de andre heste, fortalte Mambu, at langt størstedelen var fremmede. Og ikke bare fremmede, som i at han ikke kendte dem, men virkelig fremmede. Som hørte de slet ikke til her. Et arrogant blik var dog det eneste Mambu havde tilovers for disse heste, og den eneste han lige umiddelbart genkendte var Nabendu Raakaa, Øverste i Vustlaum. Et kort nik var den eneste hilsen denne fik, inden hingsten vendte sin opmærksomhed mod Flakezé, der stod højt hævet over dem alle, en position, som Mambu gerne så sig selv i.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Styres af Trinse. ♡
395 POSTS & 7 LIKES
|
Post by [Trinse] Mephisto on Sept 8, 2015 17:31:07 GMT 1
It has begun Rygtet havde spredt sig som en orkan i landet, og ikke engang den spraglede hingst Mephisto var i tvivl om, hvad der skulle ske i dag. Guden Flakezé havde kaldt til samling og havde tilsyneladende vigtige informationer at fortælle alle hestene i landet. Mephisto ville normalt aldrig så meget som overveje at deltage i et sådant arrangement, men selv han måtte indrømme, at alt denne forvirring var uudholdelig. Han havde brug for klarhed og svar på, hvorfor han var kommet hertil. Det var endnu ikke lykkedes ham at finde nogen forklaring på det - det eneste, han vidste, var, at både han og flere af fortidens heste på en eller anden måde var rejst igennem tiden og nu var havnet i dette Proelio, der tilsyneladende var fremtiden. Der florerede dog tusind spørgsmål i både hans og de andre hestes hoveder, og nu måtte det være på tide at få nogle svar. Derfor havde Mephisto besluttet sig for at møde op.
Han havde rejst længe for at finde fosamlingspladsen, og nu var han endelig fremme. Stedet var ikke til at tage fejl af. De lysende ringe spredte sig ud over engen og kunne ses på lang afstand. Hans ører blev straks lagt i nakken, da han nærmede sig den første ring. Mephisto havde altid været skeptisk over for magi og brød sig ikke synderligt om alt det overnaturlige. Det var derfor ikke med bedste overbevisning, at han valgte at træde igennem lyset - men det var simpelthen en nødvendighed. Han tog en dyb indånding og holdt vejret, da han trådte igennem den ene ring efter den anden. Han mærkede suget gå igennem sin mave, men ellers skete der ikke noget. Han åndede lettet op igen, da han nåede helskindet igennem.
Forsamlingspladsen spredte sig foran ham, og det var et imponerende syn. Flere heste stod samlet på engen foran ham, og i midten af det hele lå et stort tempel, som den blå gud Flakezé tronede sig op på fra toppen. Mephisto havde aldrig mødt denne gud, men alligevel var man ikke i tvivl, når man så ham. Mephisto var kommet lige i tide til at høre talen, for guden begyndte straks at fortælle. Han krøb nærmere den lille forsamling af heste og stillede sig til rette i udkanten af det hele. Hans blik spejdede ud over forsamlingen. Der var flere ansigter, han kendte. Nogle brød han sig mindre om, og andre hadede han direkte. Der var dog også mange, han aldrig havde set før. Utrygt vippede han på sine tofarvede ører. Han havde aldrig fundet sig godt tilpas i store mængder og var derfor ikke helt tryg i denne situation. Han vendte atter opmærksomheden mod Flakezé og stod i tavshed og lyttede, mens flere og flere informationer trængte ind i ham.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Voiced by Trinse ♡
302 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Gizhebi on Sept 8, 2015 21:07:28 GMT 1
It has begun
Humøret var højt på den stjernedækkede, kønne hoppe, da hun travede igennem skoven i retning af de kraftige lyscirkler, der kunne anes forude. Hendes lilla ører var muntert rettet fremad, og halen blev ført høj som en fane bag hende. Hun havde hørt om Flakezés samling og havde naturligvis tænkt sig at komme. Hun havde allerede mødt den blå gud mange gange, da hun var med i hans klan og kæmpede ved hans side i krigen. Det var derfor helt naturligt for hende at have valgt at møde op i dag. Desuden var hun også meget spændt på at høre, hvad han havde at sige. Hun havde nemlig en fornemmelse af, at det måtte handle om hende og alle de andre fortidshestes ankomst til denne tidsalder.
Siden hun var ankommet hertil for nogle måneder siden, var hun ikke blevet meget klogere på, hvorfor hun og alle de andre var blevet sendt hertil. Men én ting vidste hun; hun ville takke den person, der stod bag det. Dette århundredes Proelio var nemlig om muligt endnu smukkere end det andet, og hun var stadig lykkelig for at være kommet hertil. Hun var helt høj af alle de smukke steder, der skulle udforskes. Selvom hun allerede havde set mange, var der stadig 100 nye steder at udforske. Hun kunne slet ikke vente!
Hun nåede udkanten af skoven og trådte ud på engen. Foran hende bredte de store lyscirkler sig, og hun kunne mærke sin krop dirre af spænding. Der var ingen tvivl i hendes sind, da hun uden tvivl trådte igennem lyset. Hun mærkede energien summe igennem sin krop og lyste op i et stort smil. Da hun nåede igennem cirklen, spredte forsamlingspladsen sig foran hende. I midten af ringen tårnede et smukt tempel, hvorpå Flakezé stod på toppen og tronede. Hun stirrede drømmende på det smukke syn. Hun betragtede de andre heste, men kunne ikke umiddelbart se nogen, hun kendte. En svag rødmen skød op på hendes kinder, da hun pludselig følte sig en smule genert over at se de mange ukendte ansigter. Hun ville dog ikke gå glip af så meget som ét eneste ord af Flakezés tale og skridtede derfor rødmende så tæt på templet, hun kunne komme, og lyttede til gudens begyndende ord.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
I'm confused, a lot of it, is hard to take.
131 POSTS & 1 LIKE
|
Post by Lightflox Zar on Sept 8, 2015 22:16:05 GMT 1
Der dukkede flere og flere op, han trak sig tilbage.. overvældet af de mange heste der pludselig ankom til stedet få kendte ansigter og nogle ukendte.. ørene gled i nakken og atter slog han med forbedet i jorden, blot for at vise han ikke ønskede nogen som helt form for kontankt, dog da Flakeze endelig synes at tale, spidse han let ørene og lod dem rokke lidt mere frem, for at lytte til gudens store ord.. Smeye i himmelriget?.. ham så mod guden "Er Smeye fanget der?" tillod han sig blot at spørge højt mod Flakeze, nysgerrigheden bag det kunne ikke holde ordne tilbage. Selvom stemmen var utroligt meget hæs. Han havde altid haft en hæs stemme og nu hvor han sjældent brugte den hjalp det ikke særlig meget på den allerede hæse stemme. Han var endelig ligeglad med de andre guder.. Helz fortjente at blive spærret inde, han var allerede en klam egoistisk spade.. han kendte ikke meget til hoppen Laylis.. og med hensyn til den nye, undrede han sig lidt over ikke at have hørt navnet før, men på den anden side var det vel alligevel til at forstå, eftersom han havde brugt tiden på at gemme sig væk fra verden og hoppe lidt ud og ind af Proelio. Passet sig selv kunne man vel sige direkte i alle disse mange år. Kom alligevel bag på ham der var gået så lang tid. Tilgengæld følte han sig ikke gammel fordi Guderne var bestemt meget ældre end ham. dog vækkede en velkendt hoppe ham lidt op. Jah-Lila.. han rettede ørene og så mod hende med de grønne øjne. skævede mig Gai der også var kommet.. men han kendte hende som så ikke, fordi deres møde havde været kort, men mystisk. han lod et let vrinsk forlade mulen før han faktisk tog sig sammen og travede klumbet ind blandt de andre heste og hen til Jah-lila. han nappede ud efter hende, og kunne måske ikke helt skjule glæden ved at vide hoppen var i live! lige her! hvor var han glad for hun var kommet med. mon hun var uddødelig eller var det den portal som Flakeze snakkede om.. men et eller andet sted var han blot glad for at se en velkendt skikkelse fra hans egne barndoms dage. "hvordan kan du være her? er det tidsportalen som Flakeze nævnte eller?" der lå faktisk langt om længe lidt glæde i den hæse stemme. som nyt liv blev pustet i ham igen, det liv der ellers synes at havde været forsvundet.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Female
One day the blood they are owned will run beneath their soles..
181 POSTS & 9 LIKES
|
Post by Abaddon Izarra on Sept 9, 2015 11:24:26 GMT 1
Abaddon Izarra - Daughter of the Demon and the Stars Abaddon Izarra havde fulgte kaldet, men havde været langt derfra og dukkede først op, nu hvor den blå Forræder talte om Jaymelia, en eller anden gud af en art.. Hun havde ej hørt om denne før, så hun var skeptisk. Forræderen kunne forblænde alle med hans ord og bedrage dem med gode løfter, men ikke hende. Aldrig hende. De gullige øjne optog straks et morderisk skær, så snart de fangede hans skikkelse. Hadet var enormt til ham og stjerner eksploderede og blev opslugt af sorte huller, der sprang frem over hendes pels og sugede al lyset til sig. Hun ejede ej en perfekte kontrol hendes fader havde haft, især ikke over for hendes nemesis og den der havde taget Faderen og hendes bedstemor og onkler fra hende. Han havde splittet hendes familie og sygdommen voksede stærkt i hende, arvet fra den ondskab der blev plantet af Forræderen i faderens linje så mange år tilbage. Hun mængde sig frem mellem fremmede heste, der måtte tilhøre denne fortid. Hun modtog blikke af undren over hendes pels, men det borene blik fra hende sendte dem på afstand, hvis de nægtede at flytte sig.
Hun nåede de første rækker og stivnede ved Forræderens næste ord. .. Jeg har låst Helzlori i Helvede. Bundløs vrede vældede op i hende. Hun havde ingen intentioner om at angribe for at få hævn for sin mistede familie, men dette... At lukke den Almægtige Gud Fader inde.. Det var noget hun ej kunne stå og høre på. Helzlori ville nok ej acceptere hendes handling, men hoppen vandrede allerede på en knivsæg på den ene side var hun den stærke leder, på den anden var hun opfyldt af sorg og indebrændte følelser. Flakeze nåede at tale færdig. "NEJ!" Hun udstødte et skingert, hadefuldt skrig af frustration, som hun kastede sig frem mod guden. "Forræder! Hvis du.. Hvis DU, du ynkelige undskyldning af en gud, tror at DU kan holde på Helzlori, så tager du grueligt fejl! Fri ham af hans bånd nu og mørket skal lade dig slippe for denne gang.." Hendes spidse tænder var blottet og hele hendes krop sitrede af tilbageholdt vrede og had. Ingen kunne holde på mørket. Det forsvandt som luft mellem ens fingre, det fandt altid en vej ud eller ind. Flakeze skulle ej tro han kunne holde på mørket, blot fordi han var en gud. De gulgrønne øjne stirre udfordrende på den blå gud, borede sig ind i hans kranium. Hun slog kraftigt med den lange hale, for stædig til at flytte sig.
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Sept 9, 2015 13:43:04 GMT 1
Dawns øjne på ingen end Flakeze. Ikke engang den ynkelige skabnings skaberi overfor ham vagte nogen somhelst opmærksomhed hos ham. Det eneste der nu fandt vej fra det skingre: Nej! som blev skreget. De røde øjne flyttede sig da på Abbadon og han bed kort tænderne sammen, mens hun nu begyndte at spytte ud af ordbræk. Hun stod stadig et stykke fra ham, så i stedet for at gå så foldede han de enorme vinger ud og landede snarligt foran hende og brummede af hende. De røde øjne tyssede på hende uden han endnu brugte ord.
" Var din mund Abbadon."
Det første kom i et højere toneleje.
" Tålmodighed "
Lød det så blot som en lydløs hvisken uden megen mimik. Med de ord vendte han atter fronten mod den blå gud, mens han mere eller mindre forsøgte at afholde Abbadon for at gøre noget dumt. Det nyttede ikke at 'skræmme' den med informationen. Hun ville blive revet i to dele.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Female
One day the blood they are owned will run beneath their soles..
181 POSTS & 9 LIKES
|
Post by Abaddon Izarra on Sept 9, 2015 15:57:32 GMT 1
Abaddon Izarra - Daughter of the Demon and the Stars
Der gik lige præcis to sekunder efter hun var begyndt sin sammenbidte stirren på den forræderiske gud. Han havde magiske kræft ja, men hun vidste at han var fej, for fej til at dræbe hende. Hun kunne ej slå ham ihjel, men hvis han havde ændret sig og faktisk slog hende ihjel, så ville hun have haft ret. Forræderen lod alle tro på at han stod for liv og solskin, men han var lige så falsk, som hendes fader havde været over for nogle. Et kort sekund var hun fristet til at angribe Dawn for at stå i hendes vej, men baggerst i hendes hoved meldte skammen sig som en hammer mod en armbolt- og hun var armbolten - det ringede kort for hendes øre, inden hendes øjne flakkede. kort til jorden. Dawn var det tætteste på Helzlori hun kunne komme.. Hun havde ingen ret til at fra sige sig hans hjælp. Det ville blot gøre denne hovedløse handling endnu værre. Han havde ret.. *Tålmodig.. Ligesom far.. Ligesom.. Ligesom Helzlori havde været tålmodig før hans genopstanden..* Dog måtte hun beholde rollen. Hun sænkede hovedet en smule, inden hun mærkede en prikkende fornemmelse af øjne. De var blinde og forstod intet.. De var forblændet af Forræderen og ville først se sandheden, når de hilste på ham i hans domæne. Hun vendte sig langsomt for at gå tilbage til rækkerne af heste, der var mødt op og give Forræderen sin opmærksomhed igen.. I sit stille sind håbede hun Dawn ville begynde at prædike om hvordan hun måtte lære at kontrollere sit temperament.. Hvis ikke.. Så ville hun selv være bødlen.
|
|
Inaktiv karakter
48 POSTS & 1 LIKE
|
Post by Benji on Sept 9, 2015 17:12:52 GMT 1
Benji var ikke nået tidsnok frem til forsamlingen, til at høre alt hvad den blå gud Flakezé havde at berette, men han havde hørt det vigtigste. Smeyé fanget i himmeriget.. Hvorledes kunne det gå til? Hvem havde så stor en magt, at de kunne holde den mægtige hingst indespærret? Benji havde svært ved at tro på, hvad der blev sagt, men alligevel gav det god mening i hans hoved. Dette var grunden til, at Smeyé ikke havde vist sig. Ikke havde kommanderet Benji ud på en ny mission, eller bedt ham holde lav profil. Ikke så meget som den mindste lille vejledning, var der kommet fra hans hersker. Dette var altså grunden. Benji følte hverken sorg eller glæde, han vidste, at Smeyé nok skulle bryde ud på den ene eller anden måde, og at det blot var et spørgsmål om tid. Indtil da, havde hans ny vundne frihed, blot en stakket frist.
En vis uro kom nu i mængden af heste på engen foran ham, og Benji var ikke sen til at spotte årsagen. Himmelhoppen Abaddon Izarra bevægede sig med spændte skridt, direkte ind i mængden af heste og stoppede først, da hun stod næsten direkte foran Flakezé. Det var tydeligt at hun var gal, ja nærmest hver en lille krølle i hendes iltre man, strittede af raseri. Interesseret fulgte Benji optrinnet, og vippede kun ganske let med ørene, da skriget kom. Så himmelhoppen var tydeligt på Helzloris side, interessant. Mon dette var hendes eget frie valg? Undersøgende hang det røde blik ved Abaddon Izarra i en rum tid, hvorefter Benji blev enig med sig selv om, at det måtte være frivilligt. Havde hun været Helzloris tvungne støtte, ville hun ikke kunne mønstre et sådan had, ved tilkendegivelsen af hans tilfangetagelse.
En enorm brun hingst som egentligt ikke havde fanget Benjis opmærksomhed før, landede nu foran himmelhoppen. Det var tydeligt, at han havde en virkning på hende, for hun klappede i, selvom det ikke så ud til, at være uden protest, og søgte nu tilbage i mængden af heste. Benjis øjne fulgte hende dog ikke længere. Han havde genkendt den brune hingst. Ham som havde forrådt hans hersker, og snøret dennes røde datter. Som sædvanlig var der ingen frygt i den stærke krop, blot en erkendelse af, at den anden var et farligt bekendtskab.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Voiced by Trinse ♡
314 POSTS & 5 LIKES
|
Post by [Trinse] Freakshow on Sept 9, 2015 19:11:20 GMT 1
It has begun
___________________________________________________________________Den kraftige mareridtshingst kom buldrende ned over engen med det store, cirklende lys i sigte. Hans retning var direkte mod Forsamlingspladsen, hvor den blå gud Flakezé havde indkaldt til møde. Freakshow var ikke ligefrem tilbeder af Flakezé og lagde ej heller skjul på dette, men han havde alligevel besluttet sig for at møde op. Han havde levet længe nok i denne fremmede dimension af Proelio uden at få en forklaring på galskaben - nu måtte tiden være inde. Desuden var det stadig ikke lykkedes ham at finde ud af, hvad der var sket med hans far, så han håbede, at guden ville have noget information at uddele angående Helzlori. Han nåede hen foran det cirklende lys og satte uden tøven igennem det i en kraftfuld galop. Han mærkede magien summe omkring ham som en slags barriere, der forsøgte at holde ham tilbage. Han bed dog tænderne sammen og fortsatte målrettet igennem alligevel.
Han nåede frem til Forsamlingspladsen lige i tide nok til at høre Flakezé starte sin tale. Han satte farten ned til skridt og trådte nærmere. Der var allerede mødt en del op til mødet. En del af ansigterne var kendte, både venner og fjender, men der var også en del ukendte. Han stillede sig til rette i udkanten af forsamlingen og lyttede tavst til gudens ord. En bølge skød igennem ham, da han hørte nyheden om sin far. Det føltes, som om en stor kampesten blev slynget direkte mod hans bug. Flakezé havde låst hans far inde... i Helvede! Hvem vidste, hvor længe han havde siddet og rådnet op dernede? Var han mon okay? Hadet lyste ud af Freakshows øjne, og det krævede ham alt sin selvkontrol ikke at springe direkte i flæsket på Flakezé.
Han var tilsyneladende ikke den eneste, der blev rimelig chokeret over at høre gudens ord, for i det samme sprang en stjerneklædt hoppe frem med et arrigt skrig og nogle hidsige tilråb til guden. Freakshow havde ikke noget indgående bekendtskab med denne hoppe, men genkendte hende skam fra Skyggeklanen. Hun var en loyal følger af hans far, den eneste sande gud. Freakshow forholdt sig i ro, mens hoppen med lidt hjælp faldt til ro igen. Freakshow gjorde ikke noget yderligere for at blande sig, men udstødte en dyb brummen for at indikere, at han var enig med hoppen. Hadet lyste stadig ud ad hans øjne, da han stirrede direkte op på den latterlige gud. Hvis blikke kunne dræbe, var han smeltet ned fra sin piedestal nu... ___________________________________________________________________
Before I kill you, I just want you to know; The last thing that you ever gets to smell will be my stinking breath.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
He was called 'God', but that wasn't his name.
625 POSTS & 18 LIKES
|
Post by Flakezé on Sept 10, 2015 12:15:48 GMT 1
Flakezé We're part of a story, a part of a tale. We're all on this journey noones to stay, where is it going what is the way? We're part of a story, part of a tale! Somtimes beautiful, somtimes insane. Noone remembers how it began.
Mange, mange heste kom til mødet, og en ekstremt broget forsamling der hovedsageligt bestod af fortidens heste, havde stablet sig omkring ham, trods nogle havde svært ved at holde snuden nede. Ja ak, engang stod han iblandt disse mange heste, han forsøgte at nå alle, han forsøgte at redde sjæle som Abaddon, fra det mørke hun var fanget i. Men tiderne ændrede sig, som heste gennem en livstid. I denne tid måtte en gud stå op til den pligt der var denne pålagt. Flakezés pligter var mange, og trods han som øverste Gud kunne vælge sin skæbne, havde han pålagt sig selv disse, da det fungerede bedst i den tid de var kommet ind i. Særligt med en Gudinde som Jaymelia.
Gudens øjne lagde sig køligt på Abaddon, og med et skub af hans sind og øjne, skubbede han hende væk, som et blik med øjnene, og hun var på plads blandt hans publikum, og ej der hvor hans ære og værdighed befandt sig. Hævet, men med milde øjne, og trods han virkede ophøjet, så man endnu hans følelse for folket. "De der følger Helzlori, må indse at verden har forandret sig. I kan nu se Jaymelia og Jeg selv som de eneste Guder. For som sagt var Smeyé aldrig min fader. Han blev skabt da jeg skabte søen Dead, som et bæst i et himmelrige, og hans eneste tilgang til denne jord var den sø. Skal vi dvale i hans vanvid? Skal vi stole på en løgner? Nej siger jeg."
Flakezé trak vejret dybt og så på de godmodige og de mørke heste der var samlet. "Jeg har lovet at forklare hvordan livet er nu. Kære. Vi lever i 7 landsdele og alle de uejede områder. I de syv landsdele, er Proelios Hjerte som er Gudernes landsdel. Derudover er der Natiaum, Vustlaum, Sylinum, Elasum og Darkena og Frozticen. Der er landsdele til alle personligheder, og man er tilknyttet en landsdel, man altid kan vende tilbage til i krig o nød for beskyttelse. Flokke skal have opholdstilladelse i de landsdele de færdes i og alle medlemmer er tilknyttet landsdelen de mest er i. Er man ej i en landsdel er man enten udstødt, eller temmelig fortabt i Proelio."
"Darkena vil være noget for jer." sagde han direkte mod Aba og de mørke heste. "Jaymelia og jeg opstod samtidig, vores skæbner har ikke været forbundne før nu, for vores verdner er smeltet sammen. Førhen kendte inten til Jaymelias dimension, kun hun vidste at vi fandtes. Hun er mystisk, og vi ved ikke meget om hinanden eller vores opståen." Hingsten så mod himlen, og vidste at derude et sted ville Jaymelia enten lytte til mødet, eller ligefrem selv være her - usanselig og usynlig. Hun ville også samle hestene en dag.
"Derudover har en sygdom de sidste 5 år udryddet mange af hestene i hele landets befolkning. Vi er få tilbage. Få retskafne og modige heste, der står frem for jer fortidsheste. Sygdommen er uhelbredelig, og vi skal tage os i agt for dens hærgen. De resterende heste har lært at undgå smitte. Ligeså vil i. Vi ved dog ikke, om i tilfældivis skulle være immune, eller være i stand til at kurrere denne sygdom, for i er kommet gennem portalen af en grund. Laylis eller Jaymelia har åbnet denne, og spørgsmålet er - Hvad kan i gøre og hvorfor?"
If God had a name. What would it be, and would you call it to his face, if you were faced with him in all his glory? What would you ask if you had just one question? … What if God was one of us? Just a slob like one of us? Just a stranger on the grass, trying to make his way home. If God had a face, what would it look like and would you want to see, if seeing meant that you would have to believe?
|
|
Hoppe
467 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Jah-lila on Sept 10, 2015 18:50:13 GMT 1
Til forskel fra mange af de andre heste, følte Jah-lila sig utrolig godt tilpas i denne forsamling. Der var heste overalt! Og der kom stadig flere og flere til. Herligt! De strålende blå øjne kunne næsten ikke se sig mætte på alle de fremmede ansigter, og det til trods for, at meningen med hele forsamlingen egentligt var at høre, hvad Flakezé havde at sige. Jah-lila havde dog travlt med alt muligt andet, til at ofre gudens ord, ret meget opmærksomhed. Det var der jo så mange andre der gjorde. Som Jah-lilas blik atter strejfede hendes datter, som hun stod der rank og ung bag den blå gud, kunne den stribede hoppe ikke føle sig andet end stolt. Den gyldne hoppe var vokset op og blevet til den smukkeste unge dame, og de enorme vinger gjorde hende bestemt ikke grimmere. Blikket gled endnu en gang videre og faldt på den brune Dawn. Hendes bedste ven.. Eller? Dawn ikke så meget som værdigede Jah-lila ét blik. Hvis Jah-lila tog et kig i hendes hukommelse, ville hun kunne se, at det var uendelig lang tid siden, at den brune overhovedet var blevet glad for at se den stribede. Så uendelig lang tid siden han havde vist glæde over hendes selskab. Jah-lila skuede dog ikke i hukommelsen, men stod blot og kiggede fortabt på Dawn, som han nu rettede opmærksomheden fra Flakezé, til en stjernespækket blå hoppe som var begyndt at råbe op. Heldigvis var der andre heste tilstede, som ikke valgte at ignorere den godhjertede hoppe. Et vrinsk vækkede Jah-lila af hendes fortabelse, og hun så nu, hvordan den grå Zar nærmede sig. Et kæmpe smil voksede nu frem henover den bløde mule, som hun studerede hans fremfærd. Zars hilsen var en nappen, som Jah-lila besvarede ved at putte sig ind til ham i et knus. "Jeg har savnet dig," hviskede hun så, mens hun kiggede på ham med glædestrålende øjne. Da Zar spurgte ind til, hvorledes hun kunne være her, om det var via den omtalte portal, nikkede Jah-lila ivrigt. "Lige præcis! Den var så smuk, glimtede som guld." Hun forsøgte at beskrive portalen for hendes grå ven, men nåede ikke langt. "Er du ikke også selv kommet den vej? Så har du jo set den." Flakezés stærke røst lød atter, og fortalte nu både om en ny gudinde, et Proelio inddelt i 7 landsdele og en sygdom der tilsyneladende hærgede her. Jah-lila hørte kun efter med et halvt øre, idet hun blot var lykkelig for, at have fundet Zar, og det var det eneste der betød noget lige nu.
|
|
Hingst
161 POSTS & 1 LIKE
|
Post by Aaron on Sept 10, 2015 19:33:40 GMT 1
Aarons opmærksomhed strøg rundt på de forskellige. Nogle genkendte han andre var vidt fremmede. Den stjernebefængte hoppes udbrud og hans faders reaktion gjorde han så snit til at bevæge sig lidt nærmere en han i hvertfald kendte. Iris. Han bevægede sig nærmere den bevingede hoppe og derved også Flakezé, dog i en flygtig bue for at være så langt væk fra ham som muligt for han vidste jo ikke hvad hans ville synes om ham. Hans var trods alt relateret til Helzlori. Han så op på Iris og sendte hende et svagt smil og et lavt brum, inden han nu måtte høre hvad den blå gud havde at sige, for hans far havde nok for travlt med alt muligt andet. De mørke til Darkena. Aaron vidste ikke hvad det var, men han rynkede skeptisk på mulen og skævede over mod sin far, som egentligt blot stod og stirrede på guden uden nogen form for mimik. Det kunne ikke være et rart sted. Det var med skepsis i blikket at han nu lyttede efter endnu engang.
|
|
Inaktiv karakter
118 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Lancaeron Ajani on Sept 11, 2015 11:58:23 GMT 1
Den unge hingst havde som så mange andre i landet hørt Flakezés opråb om en forsamling. Han var nysgerrig for hvad det mon kunne være for noget han ville fortælle os. Måske mere omkring hvad det var for en verden de allesammen var kommet ind i. Han travede med hurtige og store skridt op mod forsamlingen. Og hold da op der var mange andre heste! Det var egentlig lidt vildt, men til gengæld glædede det ham også, for der stod både hans søster som han ikke havde set i hundrede år, samt hans mor. Søsteren havde fået vinger! Wauw! Man kunne vidst godt sige at de var en stor gudefamilie, for han havde fået 3 horn placeret ned langs næseryggen. Han håbede ikke at søsteren vinger havde været lige så smertefulde som det var at han fik sine horn! Han så en grå hingst ved hans mor, hvem mon det var? Generelt kendte han ikke særlig mange, han havde været meget isoleret på grund af den store smerte han havde været i på grund af Smeyé. Han placerede sig i nærheden af hans søster. Det virkede til at mor havde gang i nogle andre ting, og det ville han ikke forstyrre, men Irissia var også en stor tryghed for ham. Han vidste at hun ville passe på ham, ikke fordi at han følte sig svag eller havde behov for det lige nu, men det var blot rart at være i nærheden af hende igen. Han puffede til hendes hals. "Hej søs" sagde han lavmælt, og rettede derefter sin opmærksomhed frem mod deres farfar igen; Flakezé.
|
|
Inaktiv karakter
281 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Wanchaija on Sept 11, 2015 12:00:17 GMT 1
Wanchaija bevægede sig mod forsamlingen. Hun havde hørt Flakezés kald og hun ville også gerne være med. Hun opdagede hvor mange andre heste der var og det kom som et chok for hende. Derfor holdt hun sig også meget i baggrunden, faktisk så langt væk at ingen kunne se hende, men tæt nok på at hun kunne høre Flakezés almægtige stemme. Alt det der kom til at foregå skræmte hende, det var der ingen tvivl om!
|
|