|
Post by Deleted on Jun 17, 2013 16:14:07 GMT 1
SNAKEBITE The one who fears love '' A life spent making mistakes is not only more honorable En tyrkis hoppe bevæger sig langs den store eng. Hun leder efter sin søn. Som altid er han ude at strejfe, somregel alene. Hoppen, lader et kaldende moderligt vrinsk forlade hendes mule. Trods hans unge alder, havde han tit spurgt hende ind til hans fader, og hun har ikke vidst hvad hun skulle svare, for hun kender ham ikke. Det var hvad man kalder et one night stand, og ud af det kom Halcon, og hvordan skal man så lige forklare det til sin søn. Bite, lader blikket vandre over den store eng, søgende. Græsset kildede hende op af de lange ben, og gav hende en række kuldegysninger. Trods solen skinnede var der stadig en brise der engang i mellem strøg over hendes fine tynde pels. Maven, var stadig rund og oppustet, men man kunne godt se den ikke var så stor, som en hoppe med føl indeni. Hun hævede det spinkle hoved og stoppede op. Langsomt lukkede hun øjnene og lod alle naturens lyde overrumple hende. I det hun stod stille, mærkede hun hvordan solen varmede på hende. Dette vejr er skønt. Ikke for varmt og heller ikke for koldt. Inden under øjenlågene begynder hun at huske tilbage til den nat hun fik Halcon. Det var fugtigt og koldt, og hun var alene. Himmelen var mørk og truede med et ordentligt tordenvejr. Ligeså snart Halcon kom på benene måtte hun flytte til et sikre sted. Aldrig havde hun regnet med at skulle være moder men; da hun så sin søn, kunne hun ikke lade være med fra starten af at holde af ham. Hun husker hvordan hun havde betraget ham nøje, og allerede der fundet ud af han var et stort hingsteføl, med smukke farver og aftegninger. Bite, åbner langsomt de gule pupilløse øjne og lader dem glimte mod solen.
But more useful than a life spent doing nothing.”
|
|
|
Post by Deleted on Jun 17, 2013 16:41:53 GMT 1
Odon Vejret over Natium var mildt; solen stråler var ikke for hårde og ej heller var de for svage. Det var et vejr, der passede landets største hest udemærket. Trods hans sorte skind, så var varmen ikke værrere mod ham, end mod andre; nej, det der fik ham til, ikke at være så van til varmt vejr, var hans oprindelse. Han kom længere fra nord. Ikke langt, men alligevel længere. Det var en lang historie, hvis man ville høre hvordan han havde fundet vej til landet, men historien om hvordan han havde fundet vej til Galka var ingenting. Den ville knap nok være en sætning.
Hingstens skridt var afslappede og trods han gik, var hans øjne lukkede. Hans ører hørte hver en lyd; fra vinden i græsset, til fuglene i himlen. Intet går forbi og alligevel syntes han langt borte; gemt i en verden, kun han kendte. Og det var han på sin hvis. Denne dag havde givet ham tid til at gennemgå minder; gennemgå det han havde gjort, formået, opnået, mens han havde været her. Der var gode ting og dårlige ting; ting han ville ændre og ting han stod fast ved. Få faldt uden for disse kategorier. Ting han var usikre på, men samtidigt ikke ønskede skulle forsvinde. Blandt disse lå de afkom, han havde fået her i landet. Et, Orion, kendte han alt til. Han overvågede ej den unge hingst, men alligevel vidste han om hvert skridt hingsten tog, hvert sjæl han mødte. Hvorfor gjorde han dette? Fordi han var Odon. Den anden kendte han dog ikke noget til. Han vidste det var blevet født og at det var en hingst, men alt andet var for ham ukendt. Uden visheden om hvordan han så ud, kunne han ikke finde ud af mere om ham.
Et vrinsk trak Oon ud af sine minder og det tunge hoved blev hævet en smule, før hans øjne søgte over landskabet. De stoppede først, da noget, der ikke nødvendigvis passede ind, blev spottet. Hende? Et øjeblik stod han blot og så på, før han lod et vrinsk lyde. Ej så dominant og hingstet som normalt, men nærmere.. nærmere hvad? Ikke usikkert, men præcis hvad det var, var svært at sige.
|
|
|
Post by Deleted on Jun 17, 2013 17:31:50 GMT 1
SNAKEBITE The one who fears love '' A life spent making mistakes is not only more honorable Bite, sukker opgivende. Han er aldrig til at finde, den lille ballademager. Det er som om at efter hun fik ham, ændrede hendes personlighed hende også. Det er som om hun er blevet mere kærlig, og åben overfor andre heste. Før i tiden var hun meget indelukket og knapt så venlig sindet. Halcon, forstod at sætte et smil på hendes læber, men hans væremåde gjorde hende urolig. Han var meget indelukket og ufølsom. Det kan være noget han har arvet efter hende, da hun også har været ligesom ham. Hun kunne nærmest spejle sin personlighed i ham. Den tyrkise hoppe lader blikket strejfe himmelen og dens blålige ydre. Hun mindes om den aften hun havde mødt hans nu, fader. Det var et besynderligt møde. Men han havde vagt en interesse dybt inde i hende. I det hun stod i sine egne tanker blev hun afbrudt af et letter usikkert vrinsk. Bite, vippede med de mandel formede øre, og vendte hovedet mod lyden. Ham. Ja det var ham, som sendt ud af ingenting var han her. Hoppen gav svar på hun havde opdaget ham med en lys og feminin brummen. Bite, udspilede de små næsebor og kastede livligt med hovedet. Blikket blev rettet mod ham, og lå nu hvilende på ham. Hun mærkede hvordan luften i mellem dem føltes tyk, udenpå lød hun meget rolig men inden i hende var en knugende fornemmelse opstået. Hvad så nu? Nu skulle hun højst sandsynlig møde ham sådan rigtigt. Billeder fra den aften blussede op omkring hende, og hun mærkede en prikkende følelse. But more useful than a life spent doing nothing.”
|
|
|
Post by Deleted on Jun 17, 2013 17:56:30 GMT 1
Odon Der var ingen følelser når det gjaldt mødet de havde haft og omkring hoppen var der egentligt heller ingen. Ikke fordi Odon var følelsesløs eller den der ikke skabte følelser om andre, men fordi det lå ikke til ham i de slags situationer. Der havde de ikke være Odon og hvad hendes navn end måtte være, men blot en hingst og en hoppe. Intet mere, intet mindre. Dog frygtede han ikke at opsøge hende, men ønskede det nærmere. Han ville vide om hun havde det godt, om deres havde det godt. Mest af alt, om det var gået som det skulle. Artemis havde haft problemer og denne tyrkise hoppe var ikke meget større end den grå månehoppe.
Hendes brummen tog han som en tilladelse til at gå tættere på, så tættere på gik han. Ørerne var rettet fremad, men ej så meget at det virkede påtrængende. Hans mule bar ikke det sædvanlige smil og hans selvom hans øjne bogstaveligt talt glødede af liv, så var de ikke så udtryksfulde som normalt. Måske var det det at dette møde kunne blive anstrengt der fik ham til at gøre som han gjorde, måske var det noget andet. Uanset hvad, så så han dog ikke afvisende ud, men indbydende, blot ikke i samme grad som normalt.
"Goddag..."
|
|
|
Post by Deleted on Jun 17, 2013 18:40:54 GMT 1
SNAKEBITE The one who fears love '' A life spent making mistakes is not only more honorable Den tyrkise hoppe, hævede hovedet en smule da han begyndte at bevæge sig tættere på hende. Hun lagde mærke til hans ansigtsudtryk, og lod et mildt smil hvile om hendes mule. Han så en smule anspændt ud. Gad vide hvad dette møde føre til. Hun havde nogle ting hun skulle fortælle ham om deres søn. De gule brændende øjne lå i hans, og for første gang lød hans stemme. Meget mørk, passende til hans størrelse. Bite nikker svagt. Hun trækker sine læber sammen i en tynd streg og svirper med den lange to nuancede hale. Hvis nu bare Halcon havde været her, så ville han have haft et smil på de små kønne læber. Den unge hoppe, ligger hovedet en smule på sned og lader de mandelformede øre frit vippe frem.
,, Godaften "
Hendes stemme var rolig, og særdeles lys og feminin. Dog kunne hun ikke føle sig specielt feminin med den runde mave, som bare prægede hele hendes udseende lige nu. Normalt ville hendes krop være lettere atletisk. Solen skinnede ikke så skarpt nu. Her var heller ikke køligt, det var rart med noget skygge hen af dagen, efter alt den sol. Luften føltes stadig tyk mellem dem jo tættere på han kom, og det hele var lidt anspændt lige nu. Det var trods alt deres første møde efter hændelsen. Hvis denne hingst viste sig at være interesseret i at se sin søn, ville hun gerne vise ham frem, og lade ham lære Halcon at kende.
But more useful than a life spent doing nothing.”
|
|
|
Post by Deleted on Jun 17, 2013 19:09:09 GMT 1
Odon Langsomt banede et smil sig vej til hans mule. Hans øjne undersøgte hende og det var grunden til smilet; hun syntes ikke at være kommet til skade eller på anden måde have lidt overlast, hvilket glædede ham. Odon havde ikke set meget af hende den nat, men han følte alligevel for at sige, at hun lignede sig selv, så man bort fra hendes mave. Efter en stund, hvor de begge havde hilst på hinanden, søgte hans glødende øjne hendes, før han åbnede munden på ny.
"Det glæder mig at møde Dem igen." Hans ord var sande, selvom man kunne tro, at de ikke var det. Nok havde han ikke ledt efter hende, men hun havde været i hans tanker, præcis som mange andre hopper havde været, efter lignende situationer. I modsætning til nogle af dem, kunne han dog opsøge hende og se hvad der var sket. Nogle havde han forladt, enten ved deres viden eller uden. Denne hoppe havde han dog, efter hans egen mening, på ingen måde forladt, selvom han ikke havde set hende før nu. Hvad de havde gjort den nat, var intet specielt. Intet følelsesladet; intet af så stor betydning, at det krævede en genforening. Han havde givet hende tiden til at nægte; tiden til at gå, men hun var blevet alligevel og han var hingst nok til, ikke at lade sådanne ting forgå.
"Jeg fik aldrig Deres navn og ej heller fik De mit. Det er Odon."
|
|
|
Post by Deleted on Jun 19, 2013 15:21:48 GMT 1
SNAKEBITE The one who fears love '' A life spent making mistakes is not only more honorable Den tyrkise hoppe, vippede lyttende med de mandel formede øre. Han har glædet sig til at se hende? Måske fordi han har været interesseret i om alt var gået vel. Ja hun har været meget ene og alene op til fødslen, men fødslen gik fint, bortset fra det gjorde vanskelig ondt at få presset føllets store størrelse ud. Især når hun selv var så lille. Når Halcon stod ved siden af hende, så han meget ældre ud. Han lignede ikke en der var født for lidt over en uge siden. Et venligt smil lå om hoppens mule. Hans sprog var flot og formelt. Hvis han er som han er nu, ville deres søn blive mægtig glad for at møde ham i stedet for at have en sur gnavpot til fader. Bite, hævede hovedet en smule og svarede så på det han sagde;
,, Glæden er på min side "
Hendes stemme var rolig, men undertonen var en smule anspændt. Langsomt lader hun de brændende gule øjne hvile i hans store hvide. Det var lidt pudsigt lige at møde ham her, midt på den store eng, men hun var glad for at hun endelig fik mødt ham igen. Alligevel, trods han var venlig, følte hun stadig en prikken og stikken i kroppen, måske er det nervøsiteten og det at se ham igen efter sådan et møde. Hendes krop føltes spændt som en flitsbue, og kort trak hun munden sammen til en streg. Det var så lang tid siden hun var blevet rørt at af en anden. Så lang tid, at hun slet ikke kunne huske hvordan det føltes før han rørte hende. Og dér faldt hun i. Bites tanker stoppede i det han talte til hende igen. Odon. Så det var denne kæmpes navn. Langsomt nikker hun og slår et piske smæld med halen. Nu hvor hun tænkte over det lignede deres søn rigtig meget ham. Hans man, hale, og pandelok var grøn efter hende, og der er mange træk fra hende i Halcons personlighed, men udseende lignede deres søn rigtig meget Odon. Og hvis hun lærte ham at kende, helt sikkert mange flere træk. Hoppen åbner munden for at svare endnu en gang;
,, Jeg bære navnet Snakebite, så Odon er navnet på denne kæmpe "
Svarede hun med en lys og feminin stemme, sætningen blev sagt med et smil på læben. Hendes holdning var rank, og man kunne se på trods af hun lige havde født, havde hendes krop taget det flot. Der havde ikke været nogle rygskader eller noget, iden den tid hun havde været i fol. Hvis man kiggede godt efter ved hendes mund kunne man godt ane de skarpe tænder hun bar, som lignede en slanges. Af den grund blev hun døbt Snakebite. Og det matchede til hendes personlighed før. Igennem hendes liv har hun oplevet de værst tænkelige ting, man kan opleve. Mistet alt, hvad der står en nært, og endelig nu finder hun ro. Roen er hvor hendes søn er.
But more useful than a life spent doing nothing.”
|
|
|
Post by Deleted on Jun 19, 2013 20:48:00 GMT 1
Odon Odon var usikker på hvad det var ved hoppen der ændrede sig, men noget gjorde. Om det var godt eller dårligt kunne han ikke tyde, men auraen omkring hende skiftede bare. Pludseligt, fakisk uventet. Han gjorde intet tydeligt tegn på at han opfangede denne ændring, men der var alligevel ingen tvivl om at det gjorde han. Egentligt havde han ventet at hun ville være en smule anspændt, men alligevel kom det bag på ham, at hendes stone bar den undertone den gjorde. Hendes ord både overraskede og undrede den store hingst. Glæden var på hendes side? Hm. Næppe, men han undlod at sige noget. Det var ikke fordi han ikke troede, at hun kunne være så glad for at have fundet ham, som han var for at have fundet hende, men det faktum, at det næsten lød som om hun mente hun var bedrevidende. Han lod det dog slippe og beholdt blot det samme venlige udtryk som før.
Hun bar et lidt... usædvanligt... navn efter hans mening. Han havde i hvert fald ikke hørt et helt i den pulje før. En kort, bekræftende brummen lød fra ham. Ja, hans navn var Odon, men det var egentligt ikke så vigtigt. Hvad der var vigtigt, var navnet på hans søn. Nu skulle man endeligt ikke tro, at Odon ikke tænkte på hoppen, på Snakebite, men hovedgrunden til at holde kontakten var sønnen, desværre ikke så meget hoppen.
"Jeg ønsker ej at virke hastig, men det er blevet min viden, at de gav liv til et hingsteføl...?" Det var et ledende spørgsmål, men også lidt knald eller fald egentligt. Hvis hun blot svarede ja, så var ville hun, i Odons øjne, virke uinteresseret i at 'dele' deres søn med ham. Svarede hun derimod ja og tilføjede noget, eksempelvis føllets navn, så var hun sandsynligvis mere villig. Ikke at han troede hun ville nægte ham adgang til føllet, for hun virkede for nu åben nok.
|
|
|
Post by Deleted on Jun 19, 2013 22:35:48 GMT 1
SNAKEBITE The one who fears love '' A life spent making mistakes is not only more honorable Den tyrkise hoppe, vippede med de mandel formede øre. Kort løftede hun begge øjenbryn undrende. Han så ud til at have forandret sig en del siden lige før. Han lød meget desperat efter at få fat i Halcon. Bite, udspilede næseborende og smilte så lidt usikkert til ham. Før følte hun at hun havde nogenlunde godt styr på det her, men lige nu følte hun at hun havde situationen ude af kontrol. Hoppen, vipper ørerne lidt frem lyttende til hans ord. Ja, det havde han ret i. Det var et hingsteføl, hvor han vidste det fra anede han ikke, for hun var helt alene. Bite vendte hovedet lidt langsomt og stadig lidt usikkert, hen mod nogle træer hvor hun vidste Halcon rendte rundt for sig selv. Så vendte hun hovedet mod ham igen. Hun ventede til det rigtige tidspunkt at bringe ham på banen. Hun skulle lige finde ud af mere omkring denne Odon. Hun rettede sig op og åbnede munden;
,, Ja De har hørt rigtigt, hans navn er Halcon "
Svarede hun ham med en rolig og lidt mere sagte stemme. Hm, hun ved ikke hvorfor men det virker som om.. Ja hun kan ikke rigtig beskrive hvordan denne situation har ændret sig. Men hun forsøgte stadig at holde sig smilende. Hun havde jo glædet sig til at møde ham igen, at kunne fortælle om deres søn, hans navn og hvor han befinder sig. At kunne vise ham frem, og lære Odon bedre at kende, så hun i det mindste kunne fortælle sin søn, hvem hans far er. Det kunne hun jo ikke før da hun ikke kendte hans navn. Hoppen, lod et venligt og imødekommende smil præge hendes tyrkise mule.
But more useful than a life spent doing nothing.”
|
|
|
Post by Deleted on Jun 20, 2013 17:54:22 GMT 1
Odon Ubevidst var Odon begyndt at spænde op, formentlig i uroen om at hun nægtede ham adgang til sin søn. Det havde sandsynligvis, uden hans viden, fået ham til at fremstå desperat, hungrende efter at se sit føl. Så snart hun svarede ham, slappede hans krop af og hele hans holdning fandt blidere folder, præcis som den havde været kort forinden. Halcon var navnet på hans søn. Igen.. en smule usædvanligt i hans ører, men hverken mislydende eller besværtligt. En kort, bekræftende brummen kom fra ham, før et taknemmeligt smil erobrede hans mule. For han var skam taknemmelig for informationen. Hvis hun ønskede, kunne hun let som ingenting nægte ham nogen oplysninger og han ville respektere det. Ikke billige det, men respektere det ville han ikke desto mindre.
"Halcon..." Det var ikke meget mere end en mumlen, men ikke desto mindre var det første gang han sagde sønnens navn og han kunne vænne sig til det. For et øjeblik blev hans blik en smule tomt, forladt måske, da hans tanker vandrede som de ofte gjorde. Lod sig falde ned i det tankespind, en hver anden end Odon ville føle sig kvalt i. Forholdsvis hurtigt vendte han dog tilbage og gengældte det smil, hoppen sendte ham.
"Jeg håber ej, at min hast gjorde Dem noget." Der var en grund til at han ønskede at kende sin søn, mere end det faktum at han var hans søn. Odon var ansvarlig for det liv han sammen med en hoppe satte i verden og dermed også ansvarlig for visse handlinger. Det var sjældent det var sket, uhyre sjældent... men kom det til det, fik Odon sine egne afkoms sjæle til at vandrer, inden de fik andres til at gøre det.
(Det sidste er blot.. uh.. ekstra information, så ingen reaktion følger med det )
|
|
|
Post by Deleted on Jun 21, 2013 23:26:40 GMT 1
SNAKEBITE The one who fears love '' A life spent making mistakes is not only more honorable Den tyrkise hoppe, smældede kort med den to nuancede hale. Hun lyttede da han nævnte deres søns navn, trods det var en mumlen. I hendes øre var det et dejligt navn - Ørn, han var fri. Hans navn var Halcon. Bite, lod et venligt smil bryde hendes mule, efterfuldt af et dybt nik. Hun dirrede kort med næseborrende da hun kunne dufte sin søns fært et sted i nærheden. Så det vil sige hvis han ønskede at se Halcon, var han i nærheden. Han havde sikkert været ude at lege med det lille hoppeføl som hun så ham lege med i dag. De så ud som om det havde det godt sammen, og det gjorde Bite glad. Odons blik blev fjernt, og hun lagde hovedet lidt på sned. Gad vide hvad han tænkte på? Da han kom til sig selv igen, spurgte han hende om noget. Bite så kort på ham hvorefter hun smilte kort, og svarede;
,, Oh, nej De har skam ret til at høre omkring Deres søn, desuden vil han rigtig gerne møde Dem "
Et mildt og roligt smil lå omkring hendes mule - så var det altså snart Halcon skulle mødes han fader første gang efter fødslen.
But more useful than a life spent doing nothing.”
|
|
|
Post by Deleted on Jun 23, 2013 11:43:28 GMT 1
Odon Langsomt hævede hingsten sit hoved lidt, da en fremmeds duft nåede de to heste. Instinktivt vidste han dog hvem det var, men flyttede sig hverken eller sagde noget om det. Hovedet blev dog vendt en smule i retning af den fremmede, af hans søn, men blev så vendt tilbage mod Snake da hun talte. Hans søn ønskede at møde ham. Det var altid positivt og betød vel i grunden, at den tyrkise hoppe ikke havde talt dårligt om ham. Ikke at han forventede det, men alverdens personligheder fandtes og for nogle betød det at forlade dem, at forråde dem. Let svingede han med den enorme hale, selvom bevægelse egentligt ikke fik den til at flytte sig meget.
"Det glæder mig at høre." Et venligt smil banede sig vej til hans mule og selvom han havde en god ide om hvor sin søn var ligenu, så ville han ikke møde ham, uden Snakes tilladelse. Uden hendes billigelse. En kort, dæmpet brummen forlod ham mens han så på hende.
|
|
|
Post by Deleted on Jun 24, 2013 15:51:45 GMT 1
SNAKEBITE The one who fears love '' A life spent making mistakes is not only more honorable Snakebite, lader blikket glide over den store eng, søgende efter sin søn. Hun kan dufte ham, og hun kan mærke at han er der et sted lige i nærheden. Hun sænker hovedet og brummer sagte og moderligt. Lidt ligesom for at fortælle at der sker ikke noget ved at han kommer ud. Hun lader de mandel formede ører vippe frem og tilbage, hvor efter hun vender blikket og hovedet mod ham igen. Nu havde hun givet tegn på han gerne måtte komme frem, hvis han havde lyst. Da han sagde at det glædede ham, smilte hun venligt til ham. Den turkise hoppe åbnede munden;
,, Hvis De vil møde ham, så er han lige i nærheden "
Sagde hun og smældede med den to nuancede hale. Halcon, havde ventet på det her, han havde glædet sig til at møde ham. Men hun kunne også godt forstå hvis han var nervøs, og spændt.
But more useful than a life spent doing nothing.”
|
|
|
Post by Deleted on Jun 24, 2013 16:05:04 GMT 1
Odon havde givet liv til mange afkom, nok flere end han i grunden vidste, men de færreste lignede ham som sådan. Der var træk, som var blevet nedarvet, men aldrig mange. Nogle havde faktisk på ingen måde lignet ham. I 'nyere' tid var den, der lignede ham mest, Orion og han lignede ham endda ikke så meget igen. Det var dog på vej og trods den unge hingsts nuværende flabede personlighed, var Odon sikker på, at når alting kom til sit, så ville den grå hingst ende med at ligne den sorte mere end nogen kunne forestille sig. Denne forskellighed gav liv til hans ideer om hvordan denne søn så ud. Han havde set mange generationer, fulgt aftegn fra den eneste hest til den anden, men også set hvordan et føl et par generationer ude, på ingen måde lignede sin stamfader eller -moder. Som han lod blikket glide henover Snakebite, fandt han det svært at sætte et udseende på det føl, som han snart ville møde.
"Hmm..." En dæmpet, men dyb brummen forlod ham, mens han lod sine øjne vandre i den retning, hun før havde vendt sine mod. Let rystede han sit hoved, før ørerne blev vippet fremad igen og blikket på ny landede på den tyrkise hoppe. Hun var i grunden en fin hoppe og det glædede ham vel et eller andet sted, at hun var moderen.
"Der er ingen grund til at udsætte det, som begge parter ønsker at gøre." Det var ikke et direkte ja, men det kunne heller ikke misforståes. I stemmen lå der en varm, næsten kærlig glød, for den sorte hingst ønskede skam at møde Halcon, at møde sin anden søn i dette land. Et smil lå om hans grove mule.
|
|
|
Post by Deleted on Jul 7, 2013 14:22:22 GMT 1
SNAKEBITE The one who fears love '' A life spent making mistakes is not only more honorable Den tyrkise hoppe, vipper med de mandelformede øre. Så det ville han gerne. Hun lod et blik vandre over de små buske som var placeret på engen. Hun lod et moderligt kaldende vrinsk forlade hendes mule, og et kærligt blik vandre over den lille busk. Noget raslede og efter ikke særlig længe træder Halcon ud af busken. Det lille mørke hingsteføl sank hovedet en anelse og lod blikket hvile på sin moder spørgende. Bite, smilte og svang kort med hovedet for at han skulle komme her over. Halcon bevægede sig langsomt hen mod dem begge. Tøvende lod han blikket falde på den store hingst, kunne det være? Den turkise hoppe, brummede svagt og da deres søn kom op på siden af hende, trykkede han sig ind til hendes ben meget usikkert, men man kunne se i hans blik han alligevel var nysgerrig. Bite, lod et blik falde på Odon, og et venligt smil lå om hendes mule. Hun var glad for de fik mødt hinanden nu så Halcon kunne blive glad.
But more useful than a life spent doing nothing.”
|
|