|
|
Post by Deleted on Jul 11, 2013 20:01:50 GMT 1
Der gik ikke længe før et lille skikkelse kom frem mellem buskene. Lille var den i hvert fald, i forhold til den enorme sorte hingst. I forhold til dens moder, så var den dog stor, men nåede alligevel ikke helt højden som Orion havde haft. Det gjorde dog intet, det samme gjaldt den manglende glød. Mange af hans afkom havde haft en, om end svag, glød, men ikke ham her. Ikke Halcon. Og det var nok for det bedste, når man egentligt tænkte over det.
En let, respektfuld nikken med hovedet forlod Odon, mens de hvide øjne stadig hvilede på sønnen. Han så ej Snakebite's smil, men opfangede det alligevel. Om hans egen mule lå der et smil, som nåede hans øjne hvis blot man var i stand til at tyde dem. Nogle fandt ikke andet end den hvide glød, mens andre fandt visdom og ælde. Andre igen, fandt hvad han følte, præcis som man gjorde hos andre heste, men det varierede i den grad, hvad man så. En kort brummen forlod hingsten, før han sænkede sit hoved en smule mere.
"Goddag Halcon.
Kan De gætte hvem jeg er?"
|
|
