Admin
USER IS OFFLINE
Years Old
Female
Always waiting for new ideas
331 POSTS & 68 LIKES
|
Post by JD-Thilde on Oct 29, 2016 18:57:41 GMT 1
THE RITUAL Det er på tide at rejse Flakezé og Jaymelia fra stedet hvor de forsvandt. Dybt under Magiens Grotter, ligger de to Guder i total dvale. I en verden af lysshows, mørke og intethed, er de hver især alene og kan sjældent hører hinandens stemmer. De genser deres liv... Og deres tidligere liv.
I landet har der hersket ubalance. Der har været overmagt fra Dødsgudens side, mens kaos og tids gudinde, har været mere stille i baggrunden. Derudover er en lille ung spire af ungheste vokset op. Føllene der er resultatet af den helt særlige kærlighedsdag i Proelio. Alayziah som kun Jaymelia og unghestene har kendskab til, har plantet kærlighed og magi i deres hjerter. En magi, der hvis de samarbejder om opgaven tændes og kan rejse guder, samt vælte dem. Det er en magtfuld gave.
Magiens grotter tårner sig nu op for alle. Intet øje er længere slørret. Alle kan se de mægtige grotter, fyldt af de magiske blodåre og lava-magien i flydende form. Ritualet begynder snart. En hvisken har spredt sig i landet og gået fra mund til mund, ved flere lejligheder. En hvisken om dette særlige ritual, der skal udføres af 5 unge, modige heste. Alt kan ske, når de under det mørklagte Proelio i månelys, vil stå udenfor grotterne og rejse guderne.
Alle kan møde op til dette ritual - men ingen kan nærme sig de 5 unge heste. En usynlig mur er mellem folket og unghestene. Desuden står de om en brændende rødlig ild. Kærlighedens ild. Skal du være der, når Proelios mægtigste guder, genfinder fodfæste på overfladen?
Gervina Riverza , Andiago , Ricklas Revells , Ignacia Amlug , Alastair Vil i 5 starte tråden, hvor ingen endnu er mødt op? Husk at det er JER, der holder denne tråds fremdrift. Så vær gode til at svare - de andres svar er ligegyldige for jeres, i kan svare som i vil. Også uafhængig af rækkefølge - det gælder for alle deltagende. Bare svar, når du føler der er grund
|
|
Hingst
81 POSTS & 8 LIKES
|
Post by Andiago on Oct 29, 2016 21:03:32 GMT 1
Light of the Seven
Andiago vidste det var tid og havde derfor begivet sig afsted. Magiens grotter tårnede sig op foran ham og han stod for en stund og betragtede synet, for hvem vidste hvornår han ville se det igen. Han trådte frem mod den røde ild der brændte foran ham. Her stod han og stirrede ned i den, mens han funderede over livets helhed i sig selv. Jo Andiago brugte megen tid på at fundere over de store sammenhænge i Proelio og blot den tanke fik ham til at kaste et blik mod nattehimlen med et let suk. Øjnene lukkede sig let i og han lod nu lyden af de knitrende flammer lulle ham ind et mere koncentreret stadie. Han kunne mærke det brænde i hans indre, som så mange gange før, men denne gang var det anderledes. Det var en varme der skød igennem ham, en varme der vækkede fjerner minder. Dengang han kunne mærke hvordan ubetinget kærlighed føltes som, indtil det kolde blad arrede hans hals.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Female
215 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Gervina Riverza on Oct 29, 2016 21:35:58 GMT 1
Jeg forstår - havde jeg sagt til Alayziah. Jeg forstår. Men forstår jeg det egentligt helt? Efter det sidste møde med Alayziah og gruppen af ungheste sluttede, har jeg vandret fra sted til sted. Oplevet kaosset. Prøvet at mærke og forstå den kraft, som nu hviler i vores hjerter. Og jeg kan mærke den rumstere, hele tiden. Lige så hvileløst som mig selv. Flere gange har jeg hørt hvisken og mumlen omkring vores lille gruppe af heste, uden at indskyde, at jeg er en del af den. Det har ikke været i min interesse at afsløre mig selv - jeg har haft brug for tid til at tænke. Tiden er inde nu - kaosset må stoppe. Guderne må vende tilbage. Jeg er vandret afsted igen, denne gang med retning mod Magiens grotter. Der går ikke længe før jeg er nået mit mål. Det imponerende syn tårner sig op foran mig, og et øjeblik må jeg måbe med et fascineret blik. Så finder jeg den alvorlige mine og stolte holdning frem igen. Det er ikke tid til føllet fjolleri, dette er alvor. En vigtig opgave hviler på vores skuldre. Foran mig brænder rødlige flammer og foran disse magiske flammer, befinder den unge Andiago sig. Med rolige skridt bevæger jeg mig hen til hans side - dog med en respektfuld afstand. Jeg betragter ham kort, før jeg følger hans eksempel og lukker øjnene i. Varmen fylder min krop og mit hjerte banker hurtigere. Den magiske kraft rumsterer voldsommere, den vil ud.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
❤ Styres af Kyla ❤
131 POSTS & 21 LIKES
|
Post by Ignacia Amlug on Oct 30, 2016 19:58:44 GMT 1
Ignacia Amlug Hold on to dreams cause if the dreams die, then life is a broken-winged bird that can't fly
Tavst havde hun lyttet med, da de andre havde givet deres anerkendelse til, at deltage i Ritualet. Ignacia havde stadig ikke fuldstændig styr på, hvad der skulle ske, men hun ville være en del af det. Var det mon egentlig et krav? Hun håbede, at hun med ritualet ville kunne bidrage bare lidt til det hele. Så alt ville vende tilbage til normalen. Hun brød sig ikke om at det efterhånden var iskoldt konstant i den landsdel som hun boede i. Guderne skulle vende tilbage, så det hele kunne harmonere med hinanden igen. Hun var spændt, nervøs, bange og nysgerrig. Ja, hun var fyldt med mange forskellige følelser. Snart opdagede hun Andiago og Gervina. Hun skridtede forsigtigt, med sænket hoved mod dem, for at samle sig. Hun var idét mindste ikke den sidste, der kom. Varmen var forunderlig, hun lukkede kort øjnene nydende, mens hun nærmede sig. Inden hun så mod den knitrende ild og stoppede op ved siden af Gervina.
It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Which way should I go?
92 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Alastair on Nov 3, 2016 9:26:02 GMT 1
Han skævde lidt rundt, men nikkede så, han så Ignacia komme over til dem, han likede glædeligt hovedet på skå og bummede varmt til hende. Han sendte hende et opmundrede blik, hun kunne gøre det. Han troede på hende. Langsome fokuserede han atter på ritualet der ventede dem. Lod de andre ind i sit indre, åbnede sig op. Mærkede varmen og kærligheden brede sig i hans indre. han var firet up.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
By Taco
89 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Ricklas Revells on Nov 3, 2016 10:59:06 GMT 1
Ricklas kom stormene, som den sidste denne gang. Han havde de andre gange været en af de første, men denne gang havde han haft problemer med at løse gåden og havde derfor haft præsentationsangst der havde taget meget af hans tid, men han var her nu, lidt forpustet. Han mærkede endnu et tomrum i sit bryst, som sortnede sig og åd ham op indefra som en forbandelse. Han måtte lade det ligge for nu med en skæv grimasse.
|
|
Inaktiv karakter
165 POSTS & 1 LIKE
|
Post by Ryhenna on Nov 4, 2016 11:25:12 GMT 1
Rygterne havde ikke gået Ryhennas ører forbi. Hun havde vidst fra første gang hun hørte om dette ritual, at hun ville møde op om det var sandhed eller ej. Allerede da hun nærmede sig magiens grotte begyndte luften at simre af energi og hun vidste at rygterne havde været sande. Opstemt kiggede hun op på hingsten ved hendes side. Han virkede ikke lige så opstemt som hende, i stedet virkede han seriøs, endda lidt tynget. Det fik Ryhenna til at få en klump i halsen, for aldrig havde hun set hendes fader se helt sådan ud. Med et ryst af sit hoved vendte hun øjnene frem igen. Der var ikke tid til at tænke over, hvorfor hendes stribede fader ikke følte sig spændt ved denne oplevelse.
Endelig kunne hun spotte de fem ungheste. Forundret betragtede hun deres farver, deres kroppe. Hun måtte se sig selv skuffet et øjeblik. Hun havde forventet glimtende, finurlige heste, og her stod fem heste der lignede en hver anden. Ganske vidst var det magien i deres indre der var det vigtige, men hun havde alligevel troet, at man ville kunne se dette på deres ydre. I stedet tiltrak det store knitrende bål hendes mosgrønne øjne, mens hun stoppede op i passende afstand med sin fader ved sin side.
|
|
Inaktiv karakter
434 POSTS & 3 LIKES
|
Post by DawnFrost on Nov 4, 2016 11:31:21 GMT 1
En hver kan falde for skyggernes beroligende mørke. DawnFrost bevægede sig hastigt frem med sin datter ved sin side. De kom fra et ganske skæbnesvangert møde med en sandfarvet hingst, der for mange år siden var blevet hans fjende. Det havde på ingen måde været et rart møde, og han så frem til at blive distraheret. Alligevel mærkede han ikke den normale glæde ved at skulle opleve noget nyt, mærkede ikke sit hjerte hamre i spænding. Noget tyngede ham derimod, og det havde det gjort siden sidst han stod i en kæmpe forsamling. Han havde nået et nyt lavpunkt, det var der ingen tvivl om. Spørgsmålet var hvorledes han skulle komme op derfra.
Endelig nåede det frem og DawnFrost stoppede op med den grønstribede datter ved sin side. De blå øjne blev badet i det rødlige skær fra flammerne, men hans blik var næsten intetsigende. Noget i hans indre fortalte ham, at han ikke burde være tilstede denne aften, og alligevel at han ikke måtte lade dette gå ham forbi. Med et ryst fra det ædle hovede forsøgte han at fokusere på forsamlingen omkring dem, der stille blev større.
|
|
Hingst
81 POSTS & 8 LIKES
|
Post by Andiago on Nov 5, 2016 22:20:35 GMT 1
De var her alle sammen nu. Selvom den sølvtonede hingst havde lukkede øjne kunne han fornemme det. Følelsen var ubeskrivelig i det han kunne mærke hvordan et inferno blussede op i hans indre. Andiago gjorde intet for at holde det tilbage mere. Det måtte ud og kollidere med de andres. Smerten brændte igennem hans brystkasse og han slog de isblå øjne op med et voldsomt gisp efter vejret. Var det som at ilden i midten netop blussede op?
Blikket så på de forskellige omkring ham, inden de igen blev draget med den brændende ild. Han trådte forsigtigt nærmere, så han næsten kunne brænde sig på den.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Female
215 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Gervina Riverza on Nov 5, 2016 23:06:48 GMT 1
Vi er her alle; man kan mærke det. Magien i mit hjerte bliver stærkere og stærkere. Ilden i midten af vores cirkel bliver varmere og større. Det er tid. Med ét åbner jeg øjnene. Det føles som om, at mit hjerte bliver revet ud - men det er tydeligvis magien som søger ind i midten. Med et vildt blik i øjnene ser jeg rundt på de andre ungheste. Møder hver af deres blikke. Andiago tager det første skridt tættere på ilden, og ikke mere end få sekunder efter, følger jeg trop. I starten brænder ildens ekstreme varme, men lidt efter lidt føles ilden mere magisk. Måske endda en smule af Alayziah's kærlighed er at mærke. Jeg er ikke bange længere, på trods af smerten i mit bryst. Endnu engang ligner det, at ilden tager til.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Voiced by Trinse ♡
302 POSTS & 10 LIKES
|
Post by Gizhebi on Nov 7, 2016 10:27:31 GMT 1
Rygterne om ritualet havde spredt sig i landet, og de var da heller ikke gået den stjernedækkede hoppes ører forbi. Som loyal følger af Flakezé var hun derfor overbevist om, at dette var et ritual, hun gerne ville overvære - hvis Flakezé kom tilbage til overfladen, ville hun som en af de første stå klar til at modtage ham. Dagen var nu kommet, hvor ritualet skulle finde sted. Gizhebi mødte op på den udvalgte lokation og beundrede Magiens Grotter, der i dagens anledning var blevet synlige for alle. Stedet her bragte mange gode minder med sig, fra dengang hun havde kæmpet for Flakezé i krigen.
Som tiden gik, begyndte de udvalgte ungheste at stimles sammen omkring den røde ild i midten af det hele. Til hendes store overraskelse fik hun øje på Ignacia imellem dem. Hun spærrede de lilla øjne op og måbede. Var hendes datter en del af den kreds, der skulle være med til at befri de to guder? Tænk at hun havde holdt det skjult i alt den tid! Hun mærkede trangen til at råbe Ignacias navn og løbe hen til hende og omfavne sin smukke datter, men hun vidste, at hun måtte tøjle sig selv. Hun vidste ikke, hvad der skulle til at ske, så hun ville ikke risikere at forstyrre noget. Hun så derfor bare op mod sin datter med en brændende stolthed lysende i øjnene. Tænk, at hendes datter skulle være med til noget så ærefuldt som at befri Flakezé! Hun kunne ikke vente med at tale med Ignacia, når det hele var overstået - hun måtte have så meget på hjerte, som hun ikke havde kunnet fortælle!
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
❤ Styres af Kyla ❤
131 POSTS & 21 LIKES
|
Post by Ignacia Amlug on Nov 8, 2016 19:45:49 GMT 1
Ignacia Amlug Hold on to dreams cause if the dreams die, then life is a broken-winged bird that can't fly
Ignacia koncentrerede sig om deres opgave. Hun opfangede ikke, at der var andre der kiggede på - overværede deres ritual. Hvis hun havde, ville hun nok også være blevet ekstra usikker. I stedet for, bemærkede hun, hvordan de sidste jævnaldrende dukkede op og hun plantede sine hove solidt i underlaget., HUn løftede hovedet mere, og tog en dyb indånding. Varmen sprang mod dem fra ilden, og som de andre trådte frem, fulgte hun med. Det hele brænder mod pelsen, og hun kan ikke finde ud af om det er godt eller skidt. i stedet for, træder hun tættere. Noget summer i hele hendes krop, opløfter den på en ukendt og magisk måde. Langt større end den hun havde mærket første gang hun havde mødt de andre føl.
It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.
|
|
Hingst
81 POSTS & 8 LIKES
|
Post by Andiago on Nov 23, 2016 14:23:52 GMT 1
Kufika kanye nami Ngizothatha wena endaweni ukuthi uyamesaba
Andiago løftede det store hoved og så ned på den brændende røde ild, som en stemme sang stille til ham. Sproget kendte han alt for godt og det fik ham til at gøre en trækning af ren ubehag. Han forstod nemlig ordenes betydning, men forsøgte stadig at opretholde de opbyggede facader.
ngaphandle kwesizathu inhliziyo yakho ibuyile kimi. Ngiyokwenza uqonde.
Et kort øjeblik vippede han sine ører bagud og drog et fnys, og i det sekund tog ilden form. Den løftede sig op og buldrede mod ham som et inferno, men karakteren på ilden skiftede da den nåede ham. Farven blev til den isblå farve som Andiagos intense øjne bar, i det den omsluttede ham.
Konke kuyokhanya kuwe uma ubona izinto ngamehlo yomunye. Kungakhathaliseki kungcono esibhekiswe kuwe, uyothola
Alt blev sort om den sølvtonede hingst, mens de andre ville se at ilden nu havde trukket sig tilbage til dens oprindelige plads, og Andiago blot stod som en anden statue uden at foretage en mine. Alt var tomt udenpå hingsten, men indeni var en helt anden sag. Han kunne se, føle og bevæge sig.
Woza nami, Ngizothatha wena lapho baya endaweni lapho uzobona konke okudingayo ukuze ibe yileyo-ke kudingeka sibe
I hans sorte verden flød små isblå ildkugler omkring ham, mens de strøg sig langs hans krop. Den sølvtonede hingst trak sig et par gange fra dem, men de skadede ham ikke. Det var som om at de søgte noget der lå dybere i hingsten. De bragte den syngende stemme nærmere, mens han nu kunne se bålet for sig i mørket. Det var blusset op i de isblå flammer igen, selvom det for de andre ville se helt normalt ud. Det sang til ham, så lige igennem ham.
Futhi zonke lezo zinto ukuthi uyamesaba kuzonyamalala ngesikhathi
Andiago sank en klump og lukkede de isblå øjne og kunne mærke hvordan det brændte igennem brystkassen. Han vidste stemmen havde ret. At se frygten i øjnene var vejen til at frigive den brændende kærlighed som lå tæt op af netop det han frygtede. Han måtte slippe det løs. Han slog øjnene op i det han havde besluttet sig og de isblå flammer blandede sig nu med de røde i det mørket forsvandt. Søjlen af den isblå ild steg op mod himlen, og fik selv Andiagos tunge og lange lokker til at vaje i de vindpust der kom fra den kraft ildsøjlen udløste.
Konke kuyokhanya kuwe uma ubona izinto ngamehlo yomunye. Kungakhathaliseki kungcono esibhekiswe kuwe, uyothola
Stemmen døde hviskende ud i hans hoved.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Which way should I go?
92 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Alastair on Dec 2, 2016 18:48:40 GMT 1
Han mærkede hvordan magien bredte sig i hans hjerte og blandt de andre heste. Det tog nærmet noget tid. Som der var lukket af for en. Men så kom den ufatteligt kraft. Han lagde ej mærke til det stigende puplikum. Han blev overvældet med denne følelse. Det var skræmmende, det var ellers sjællendt at han følte frygt. Han bed tænder sammen. Holde sig hvor han var. Flammerne skød mod himlen, skabte et slags kæmpe lysglimt, som lyste himlen op. Han tog hovedet lidt til side, da lyset synes at blinde ham.
Hvad nu? Havde det gjort det? Havde de failet? Havde han failet igen? Hvad mon der skete?
|
|
Inaktiv karakter
265 POSTS & 18 LIKES
|
Post by Cinna on Dec 8, 2016 13:23:33 GMT 1
Magiens Grotter.. Cinna havde hørt alverdens rygter om dette sted, men havde af gode grunde aldrig selv, lagt sit blik på dem. Det var derfor med stor iver, at han nu bevægede sig af sted mod de ellers så hemmelige grotter. Grotter der havde været skjult for enhver, som ikke bar Gudernes blod i deres årer. Den skimlede hingst gjorde da også store øjne, da han tydeligvis begyndte at nærme sig. Et vældigt bjerg tornede sig op over ham, og den rå klippeflade nærmest pulserede af liv og magi, som årer af skiftevis glitrende, blåt vand og ildrødt lava smøg sig ind og ud mellem hinanden. Dette prægtige syn formåede dog ikke at holde Cinnas opmærksomhed ret længe, da noget andet formåede at trække i ham. Et kæmpemæssigt bål der flammede stærkt op i den sorte nat, tiltrak sig heste, som myg blev tiltrukket af varmblodige væsner. En lille skare befandt sig ualmindeligt tæt på ilden, og Cinna blev helt bekymret for, om de nu ikke var for tæt på. Overraskelsen skyllede nu ind over den skimlede hingst, som det pludselig gik op for ham, at den ene af hestene, var hans egen datter. Forundret stoppede han op, mens det turkise blik stirrede på Ignacia Amlug fulde at spørgsmål. Intet kom dog over hans mule, da dette tydeligvis ikke var noget, som han var en del af. Cinnas lille datter var vokset op til en smuk, ung hoppe der tydeligvis var en del af noget større.
Det mægtige bål, tydeligvis skabt af magi, og erkendelsen af at Ignacia Amlug var en del af dette ritual, ville i den grad have tryllebundet Cinna til stedet, hvis ikke det var fordi, den skimlede hingst havde spottet én i mængden, der formåede at få hans hjerte til at slå hurtigere. Med bløde, lydløse skridt bevægede han sig over mod det lille stykke af stjernehimlen, der tilhørte Gizhebi. Tavsheden lå fortsat over Cinna, men blikket i de turkise øjne var så varmt, at det ville have kunne måle sig med bålet. Blidt lod han nu sin mule glide over Gizhebis smukt svungne hals, som han stillede sig ved hendes side. Den lille familie var nu samlet.
|
|