Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die,
then life is a broken-winged bird, that can't fly

Ignacia forlod sjældent flokkens område. Sjældent vandrede hun længere væk end, at hun hurtigt kunne smutte tilbage. Ikke at hun var bange... Eller jo, det var hun jo nok ret meget - men hun havde ikke altid haft de bedste oplevelser med fremmede. Men hun havde stadig håbet, at hendes fader ville dukke op - bare et øjeblik. Hun savnede ham så forfærdeligt, og det havde givet et hulrum i stjernehoppen. 
Hun var vandret lidt længere væk end normalt, mest i sin søgen efter sin far - eller måske bare nogle svar? Hun følte at der manglede noget i hendes liv, men samtidig var hun altid en rædsel af skræk for hvad nu hvis hun mødte nogle glubske heste eller endnu værre ulve?

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool,
than to talk and remove all doubt of it.

---

Årene var gået i den unge hingst liv, og han var mere ensom end nogensinde før. Både hans forældre og tvillingesøster var væk, og han havde efterhånden mistet al håb om, at de nogensinde skulle komme tilbage igen. Lux Umbra var mindre og mere svækket end nogensinde før, og den unge Azazael havde efterhånden ikke kontakt til andre end sin fætter Narrator og sin onkel Freakshow. Han havde vænnet sig til denne tilværelse - dét at tilpasse sig havde jo altid været en af hans helt enorme styrker. Men han kunne efterhånden godt mærke, at der manglede noget. Han havde jo altid været et familiemenneske og trivedes egentlig ikke rigtigt i ensomheden. Derudover var han efterhånden også blevet en fuldvoksen hingst, hvis naturlige instinkter var ved at melde sig. Han længtes efter at skabe sin egen familie.

Dog var der én ting, der altid havde holdt ham fra at gøre dette; hans smukke stjerne, Ignacia Amlug. Godt nok var det flere år siden, at han sidst havde set hende, men han var aldrig stoppet med at tænke på hende. Nok var han ung og naiv, men forelskelsen havde ramt ham som en hammer dengang, og den havde aldrig sluppet sit tag i ham. Udadtil havde han levet sit liv i ensomhed og med flokkens sikkerhed og velvære som sit eneste mål, men i sit stille sind havde han altid haft sit eget, lille private mål - at finde hende igen. Det var ikke så tit, at han forlod flokkens område i Darkena, hvor han vidste, at hun aldrig trådte sine hove, og de få gange, han selv var rejst til Sylinum for at lede efter hende, var det kun lykkedes ham at finde hende én gang - og der havde de begge nær mistet livet til en kæmpe drage. Han vidste, at hun var en ret privat og forskræmt sjæl, der holdt sig for sig selv og gemte sig for alt og alle for ikke at komme til skade - og dette måtte man sige, at hun mestrede til fulde. Selv de få gange, han havde været helt henne omkring hendes floks område, var det ikke lykkedes ham at finde hende igen.

Men han havde aldrig opgivet håbet. Ikke én eneste gang. Og da han havde fået en ledig stund, var han derfor endnu en gang rejst til Sylinum for at lede efter hende.
Med lidt hjælp fra nogle forbipasserende var det lykkedes ham at finde ind i junglen nær Amazonas-flokken. Det var aldrig helt til at vide, hvor de holdt til, da det i sandhed var nogle snu hopper, der forstod at holde sig i sikkerhed for omverdenen, og som udefrakommende hingst var det nærmest helt umuligt at opspore dem. Men han gav ikke op. Denne gang havde han tænkt sig at blive ved, til han fandt hende. Han måtte se hende igen - bare én gang. Vide hvordan det stod til i hendes liv. Havde hun mon en mage? Sin egen familie? Hvis hun havde, ville han selvfølgelig lade hende være og tvinge sig selv til at fordufte ud af hendes liv. Men han måtte vide besked!

---

A certain darkness is needed for the stars to be seen.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die,
then life is a broken-winged bird, that can't fly

Hendes opmærksomme øre hørte lyden af skridt. Et håb og en uro blev straks slynget rundt i hendes spinkle krop. Var det hendes fader? Var det en fremmed? Var det godt eller var det skidt? Hun vidste det ikke. Men duften var velkendt.. Hvem var det? Hendes nysgerrighed og lyst til at finde sin far var så stor, at hun trods der kunne være fare på færre så søgte hun mod den velkendte duft.

Stjerne på pelsen var klare, og i et split sekund mærkede hun en lettelse, var det far? Cinna? Men glæden blev skudt væk med skuffelsen som det første. Da hun ikke så sin far, men alligevel var det kort, for hingsten hun fik øje på, var en hun huskede. Azazael. Hun havde ikke set ham længe, men han havde som nok den eneste givet hende tryghed og en hjemmelig følelse - i hvert fald udenfor flokken. Der var stadig enkelte i flokken, som hun ikke var tryg ved, men det blev da bedre.

"Aza-Azazael?"

Kom det spørgende over hendes læber, spinkelt og forsigtigt. For hvad nu hvis det ikke var ham og hun havde taget fejl? Hvad hvis hendes sanser ikke gav hende ret - at de snød hende? Han var vokset sig stor og flot. Smuk, ville hun faktisk påstå. De havde været unge, da de sidst havde set hinanden og var nok begge blevet voksende nu.

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool,
than to talk and remove all doubt of it.

---

Bedst som han gik i sine egne dagdrømmende tanker om den smukke stjernehoppe, lød en spinkel stemme forsigtigt i luften. Han ville til hver en tid kunne genkende denne stemme. Selvom det var flere år siden, han havde hørt den sidst, kunne han stadig klart høre den for sit indre. Hans blik søgte desperat i retningen af stemmen, og dér stod hun: Hans lysende stjerne, der funklede som aldrig før. Nøjagtig som ham selv havde også hun vokset sig stor. Og smuk, åh så blændende smuk som aldrig før... Hendes voksne udseende overgik selv hans vilde fantasier.

"Ignacia..." hviskede han længselsfuldt, mens han ivrigt rejste hovedet og de mørkeblå ører i hendes retning. Han måtte virkelig holde sig tilbage for ikke at få helt tårer i øjnene af bar gensynsglæde. Endelig havde han nået sit mål. Endelig...
"Det er... virkelig dig," brummede han varmt, alt i mens han langsomt trådte nærmere og søgende rakte sin mule ud mod hende.

"Jeg har søgt så længe efter dig... Men I Amazonaer er i sandhed dygtige til at holde jer skjult," tilføjede han med et kækt grin. Åh, hvis hun dog bare vidste, hvor længe han havde ventet på dette øjeblik...

---

A certain darkness is needed for the stars to be seen.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die,
then life is a broken-winged bird, that can't fly

Han huskede hende. Selv efter al den tid, hvor de ikke havde set hinanden. Han trådte nærmere, og hun spidsede øre. Usikkerheden var som altid lige under overfladen, men der var alligevel en større ro ved hende med Azazael. Hun nikkede let, mens hun forsigtigt strakte mulen frem for at hilse på ham.

Hun glimtede let med øjnene. Havde han søgt efter hende? Hende? En let lyserød farve blussede svagt frem på hendes kinder, mens hendes blik skød forlegent ned i jorden.

"H-har du?" Spurgte hun derfor, en smule mere sikkert, men også nysgerrigt. "Vi passer på hinanden," sagde hun med sin lyse stemme. Men ikke nok til at hendes fader ikke var forsvundet.

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool,
than to talk and remove all doubt of it.

---

En varm fornemmelse gled igennem ham, da hun forsigtigt accepterede hans forsøg på kontakt og ligeledes strakte mulen frem mod ham. Han indsnusede svagt hendes duft, der var som roser i hans næsebor og gjorde ham helt blød om knæene. Nøj, hvor havde han ventet på dette øjeblik...
Han kunne ikke lade være med at smile sødt, da han straks bemærkede den lyserøde farve, der blussede frem på hendes rødmende kinder. Han fik helt sommerfugle i maven ved tanken om, at han kunne frembringe den reaktion hos hende, og pludselig var det hans tur til at få blussende kinder.

Han nikkede let ved hendes spørgsmål. Åh ja, hun skulle bare vide, hvor længe han havde søgt efter hende... Det kunne næsten virke helt stalker-agtigt, men det var nu aldrig ment på den måde. Han var ikke en creep, og han ville naturligvis altid acceptere, hvis hun ikke ønskede ham i sit liv, omend det ville knuse hans hjerte.
Han smilede lettere kækt til hendes ord om, at de passede på hinanden. "Det er jeg glad for at høre. Det er også helt rart at få lov til at møde dig i en setting, hvor vi ikke er ved at blive slået ihjel."
Han lo mildt, mens et drillende glimt lyste i de røde øjne. Først havde de jo overnattet i en grotte sammen som føl, sultne og kolde og halvt faret vild... Og anden gang var de nær blevet spist af en drage! Manglen på action i dette set-up gjorde dog også, at der var meget mere ro til egentlig at mærke efter, hvor meget denne hoppe betød for ham, og han blev næsten helt overvældet af de mange følelser, der boblede rundt i hans indre og fik hans ansigt til at rødme som en tomat.

---

A certain darkness is needed for the stars to be seen.