Post by JD-Thilde on Aug 31, 2021 9:35:31 GMT 1
☙ Candentis ❧
- I saw that my life was a vast glowing page and I could do anything I wanted.
✯ Summer of guidance
"Alt jeg vil, er at gløde, ligeså stærkt som dem!" der var to brændende, grønne øjne rettet imod stjernerne den aften. Men det var ikke stjernerne hun omtalte. Jovist, hvis man betragtede den største stjerne på Proelios himmel, så var denne en del af hendes udsagn. Ligeledes var mørket bag denne stjerne - for disse to kunne utvivlsomt ikke andet end at repræsentere hendes forældre. Borte for altid, men de efterlod i hende, deres største livsværk og gave til Proelios overflade. Sémnyx.
Navnet bar allerede sig selv fra tunge til tunge ud overalt, til enhver krog af det store land. Hvem ville hun blive til? Var hun stærkere end sine forældre? Var hun en trussel imod freden, eller en opretholdelse af balancen?
"De glødede ja... På hver deres måde." den vise stemme bag hende emmede af tålmodighed. De havde haft en ganske vidunderlig, til tider udfordrende start på hendes rejse. Han var nødt til at slippe hende fri - der var aldrig kommet noget godt ud af at binde et så stærkt individ som hende. Der var dog et strejf af frygt i de ældre øjne: For hun var i sandhed betaget af sin fader. En hingst hvis vanvid ofte havde været Proelios værste fjende.
Længe stod de to sjæle og betragtede den himmel, der havde våget over Wareena i hele planetens livstid. Begge tabt i tankerne om deres oplevelser på denne rejse. Sémnyx havde set historien som den var - med sine synske evner, evnede hun at rejse tilbage for hvert sted de ankom til og læse historien både fra Flakezés minder, men også fra områdets minder herom. Flakezé havde skabt hendes moder som den første hest udover ham selv. De var stormende forelskede og fik hele 3 efterkommere, der desværre ej mere vandrede på overfladen. Hendes moder havde dog haft en hemmelighed, en forbindelse andetsteds. Til hendes fader Smeyé. En hingst der efter Flakezés overbevisning var blevet skabt fra Flakezés eget vanvid i søen Dead. I den forbindelse skabte Smeyé himmelriget, et sted der var guderne værdigt. Han så sig lun på Laylis og fristede hende ved at tilbyde hende guddom og evner, imod hendes død fra overfladen, og en tid længere end det var helt fair, blotlagt på en stjerne.
Hendes forældres længsel... Smeyés efter kærlighed. Laylis' efter sine egne evner og udødelighed. Det drev historien frem imod årevis af krige, tab, sorg, men også selvindsigt nok til at standse Proelio fra at blive splittet ad. Smeyé havde haft nogle sindssyge overbevisninger om magiske skabninger, der ikke var de oprindelige guder - Flakezé, Helzlori, Laylis og ham selv. Han mente at alt fremmed magi burde destrueres. Indtil han måtte sande at Proelios balance afhang af at magien kunne ånde frit. Den sindssyge magtplan han havde lagt, måtte lægges langt bort - og hans datter kunne nu beundre hans evne til at gøre dette. Både for Laylis men også for Proelios fremtid. For Laylis havde været imod hans gale planer fra starten og hun havde ført ham tilbage til udgangspunktet: Kærlighed. Hendes største mål var balance i verden, omend hendes eget sind var kaotisk efter de mange års ensomhed på stjernen. Stjernen der havde givet hende evnen til at se alt - fortid, fremtid og nutid.
Mange års slid på deres kærlighed, måtte nu bødes for og de to elskere måtte genfinde hinandens hjerter. En svær opgave. Men det lykkedes undertiden, altimens Proelio kolliderede med en anden dimension - Phantasia. Og en hidtil ukendt gudinde Jaymelia. Det komplette modstykke til Smeyé, for hun var Magiens Gudinde og søgte en verden der emmede af dette.
I de tider fandt man Smeyé ganske hadefuld og splittet imod Jaymelia. Han havde indset sit - men samtidigt kunne han aldrig lægge tanken fra sig... Hvad nu hvis han overtog hendes plads? Så kunne han af alle være magiens hersker og bestemme magiens gang, for alt der levede i den. Men. Laylis holdt ham i skak. De to havde nu lagt bånd på sig selv og krigens tider var slutte. De fortrak sig mere og mere, til sidst så meget at de ofte blev overset af befolkningen - jovist de poppede op her og der, når det var nødvendigt for Proelio. Men ellers var de omsluttede af deres gamle flamme, som endelig fik frie tøjler.
Altså lige indtil den dag Laylis fortalte, at de var nødt til at skabe en efterkommer, for hun havde set Proelios bitre ende... Og deres barn var den eneste chance for at beholde balancen i verden. I al hemmelighed fik Laylis Smeyé til at indse alvoren i hendes syn. Hun havde trukket det ud, men det var uundgåeligt og den sidste time nærmede sig med stor brutalitet. Smeyé begyndte at hengive sig til tanken - han anede dog ikke råd om sin egen død. Han hengav sig til denne datter de ville få, en ny æra, en enestående lille gudinde, der kunne tage al hans livserfaring til sig på sin rejse... Han kunne præge hende, være en far for første gang. En tanke der aldrig havde slået ham som noget han ønskede... For han havde kaldt sig far, men det var ikke af kærlighed. Tværtimod, det var hans magtsyge der havde manipuleret både Flakezé og Rheas sind.
Således blev Sémnyx en virkelighed for sin fader, som hun havde været det for sin moder altid. Men Laylis vidste hvordan det hele ville ende... Og hun sikrede sig at Flakezé, hendes long lost første kærlighed, ville varetage denne datter. For hun af alle vidste, at ingen af dem ville overleve til at se deres datter vokse op. Hun af alle vidste, at Sémnyx for at opretholde balancen, måtte overtage deres pladser.
Med tåre i de grønne øjne indså Sémnyx noget. Hun vendte sig imod Flakezé der havde ageret som en faderfigur hele hendes liv. "Jeg er en blank side i min egen historie... Og jeg kan skrive hvad jeg vil." hviskede hun.
✯ To write her own story
Efter sommeren gik på hæld, og det lune efterår snart indtog, begyndte Sémnyx at længes efter sin egen historie. Hvad var hun her for? De syn hendes moder havde haft om hende... Var de anderledes end de ting Sémnyx selv kunne se? Hun betænkte sig ofte på sine veje. Skyggerne indeni hende var en krig at holde nede, og hun forstod så sandelig hvad der havde drevet hendes far så langt ud, så ofte. Ligeledes forfulgte kaosset fra hendes moders mørkeste side hende. Bare et lille udsving her og der, kunne da ikke skade, vel? Hun havde ikke prøvet kræfter med livet. Ikke på den måde hun søgte.
Der var måske grund til Flakezés bekymring - for ja denne kunne hun jo læse i hans tanker. Men ville hun virkelig skuffe ham? Hun trak svagt på smilebåndet. Han havde sagt, at det var på tide at hun tog sin guddom i egne hove... Viste sig til Proelio, så de kunne finde mod eller styrke i hende. Måske ville hun aldrig erstatte sine forældre for visse individer... Men det var på tide hun forsøgte.
✯ Deltag!
Nu skal der gøres brug af vores vidunderlige gudinde Sémnyx! Hun vil afholde en forsamlingstråd, hvor hun vil stå frem for sig selv, og vise Proelios befolkning hvem hun er og hvad hun sander at gøre. Hvor vil dette møde ende?
Din karakter og dig kan få indflydelse på den unge Sémnyx sind, og derfor kan din karakter møde op og stille hende spørgsmål, komme med forslag og ønsker de begærer her i landet. Hun vil til slut udvælge et par individer til at styrke hendes egen form for klan - følgere. Her starter hendes første ord på den blankeste side og snart vil vi både involvere Helzlori, Alayziah, Rakathan og muligvis Jaymelia!
Tråden startes inden længe!