Rim

Life is about finding how far you can go - how fast you can run

and you’ll never know until you try

De røde øjne var vågnede op. Den unge hoppe stod gemt væk i skyggerne. Afventende. Hun faldt i et med omgivelserne. Her havde hun stået de sidste timer, men nu var øjnene vågnet op. En svag lyd havde fanget hendes opmærksomhed. Der var bevægelse i mørket. Natten var ung, og mørket havde taget til. Hun stod gemt tæt ved den lille å. Filosoferende, langt væk i sine egne tanker - men alligevel længere væk end at den mindste lyd blev suget til sig. Hun havde ikke bevæget sig et par timer. 

Life is not always good - but life is worth living

if that’s who you want to be

if that’s what you wanna do in life

then walk to it - one day at a time

Den unge Kiméri var på opdagelsesrejse rundt i Proelio med sin bedstefar, Mephisto, og denne gang var de nået til Darkena. Det var måske ikke umiddelbart et sted, man ville finde passende for et lille føl, men Mephisto havde altid været af den holdning, at de små lige så godt kunne lære om livet og hærdes fra en ung alder - og desuden var han ikke bange for noget som helst, og han var der jo til at passe på hende. Godt at hendes forældre ikke vidste noget om det her, og at hun endnu var for ung til at sladre!

Natten var faldet på, og de to heste var gået til ro. Mephisto snorkede højlydt ved det lille hoppeføls side - men hun var lysvågen! Det isblå blik kørte rundt i de mørke omgivelser, der kun blev oplyst af månens skær, og øjnene glimtede af eventyrlyst og gavtyve-spilopper. Hun havde lige præcis nået den alder, hvor man følte sig uovervindelig. Alt var nyt og spændende og skulle undersøges, og man skænkede ikke farer eller risici én eneste tanke. Det var derfor med et stort og muntert smil, at hun lige så stille luskede væk fra sin bedstefars side og ud i natten.

Hun fulgte en lille sti, der blev godt oplyst af månen og derfor ikke virkede så uhyggelig. En masse ildfluer fløj rundt i luften og fik hende til at grine muntert. Hun satte i galop og jagtede dem et godt stykke, hvilket gjorde, at hun kom på afveje fra stien og nu ikke havde nogen anelse om, hvor hun var henne. Men hun var da ligeglad - bedstefar skulle nok kunne finde hende igen!
Hun skridtede nysgerrigt videre, gik igennem et krat og kom ud på den anden side, hvor en lille smuk å spejlede sig i månens skær. Hun udtrykte et lille begejstret hvin og trådte nærmere. Hun stillede sig helt hen til vandkanten og fik øje på sit spejlbillede i vandets klare overflade. Hihihi! En lille føllet latter forlod hende, mens hun dyppede mulen ned i vandet og dannede små ringe, der fik hendes spejlbillede til at se sjovt ud!

Rim

Life is about finding how far you can go - how fast you can run

and you’ll never know until you try

En snorken havde længe floreret, men det var en anden lyd som var blevet stærkere og stærkere - en lamen i natten og den blev større.

Aldrig havde Rim oplevet, at nogen larmede så meget som det grinende føl, der sprang afsted ved vandet denne nat. Hendes øre havde hurtigt rettet fokus mod den fremmede og hun havde observeret den unge i et stykke tid. Den gnist, iver og legesyge adfærd.. Hun havde aldrig set en hest være sådan - eller jo, hendes broder Rhett havde været sådan ind i mellem - men hun huskede det som få gange i sit liv. Hun fandt føllet noget besynderligt, men som altid var Rim en nysgerrig sjæl og derfor var hun også sneget videre. Lydløs vandrede hun tættere på den fremmede. Listede lydløst efter, og lige idé føllet sank mulen ned i vandet puffede Rim til hende.

Da hun trådte ud i månelyset reflekerede pelsen levende og ivrigt af månen, og hun blev en smukkere skabning end før. Hvis man kendte énten hendes far eller mor, så ville man nok hurtigt kunne spotte forbindelsen i hendes farver.

Life is not always good - but life is worth living

if that’s who you want to be

if that’s what you wanna do in life

then walk to it - one day at a time

Bedst som hun stod i sine egne tanker og legede med det sjove vand, sneg en skikkelse sig langsomt tættere på hende. Skikkelsen var så lydløs, at hun end ikke hørte lyden af hovskridt, før en mule pludselig blev puffet mod hende. Hun blev så forskrækket, at hele hendes krop spjættede og fik overbalance, så hun faldt direkte på snotten ned i vandet. Der var dog heldigvis ikke dybt her i vandkanten, så der skete ikke andet, end at hun blot blev lidt forvirret. Hun rynkede på mulen, der var blevet lidt øm i faldet, og rejse sig halvt op, så hun nu sad som en hund i vandet. Og da gik det op for hende, hvem der havde skubbet til hende.

Woooooooooooooooooooooow!

Det var en hest, men den skinnede og funklede lige så kraftigt som ildfluerne i månens lys! Hun havde aldrig set noget lignende! Hun udstødte en begejstret lyd, inden hun med ét sprang op på alle fire. Hun trådte måbende nærmere den lysende hest med sine store øjne funklende som diamanter, som om hun var en skattejæger, der lige havde fået øje på et tempel af guld.

Uden sans for grænser og personligt rum trådte hun helt tæt på den fremmede og lod undersøgende mulen glide over den skinnende pels. Wow! Mon det var et af de små lysende dyr, der havde forvandlet sig til en hest lige som hende? Kunne de mon alle sammen det? Hun så rundt mod de små dyr, der fløj rundt i luften omkring dem, inden hun trådte et skridt tilbage og så op på den anden hoppe med store, fascinerede øjne.

"Du' os' bli' lille og flyve?"

Rim

Life is about finding how far you can go - how fast you can run

and you’ll never know until you try

Med et ordentligt plask ramlede den plettere og noget energiske hoppeføl lige midt ud i vandet. Det hvirvlede omkring med dråber, og selv Rim måtte mærke nogle vanddråber ramme sig. Ikke at det rørte hende på nogen måde. Der sad den bette i vandkanten med vandet dryppende fra sig og så mod Rim. Rim lagde hovedet let på skrå, mens hun holdt ørene fremme. Snart begyndte den lille dog at snakke med en entusiastisk stemme.

Hun rynkede dog på mulen, inden hun rystede på hovedet med et opgivende prust.

"Nej - Jeg er ikke en ildflue."

Sagde hun, hun havde aldrig mødt nogen som var enten jævnaldrende eller yngre end hende selv. I flokken var hun det eneste føl - i hvert fald siden hendes storebror. Så hun huskede ikke, at hun havde været såå lille.

Life is not always good - but life is worth living

if that’s who you want to be

if that’s what you wanna do in life

then walk to it - one day at a time

"Åh..." sagde hun, en anelse skuffet. Det havde ellers godt nok været sejt, hvis de små ildfluer kunne forvandle sig til skinnende heste!
Skuffelsen forsvandt dog hurtigt som dug for solen i hendes ansigt igen, da hun nu rejste sig og skridtede op på land. Hun stoppede først op, da hun stod helt foran den fremmede, og lod nysgerrigt og ganske bramfrit sin lille mule glide undersøgende hen over den skinnende pels.
"Du os' lyse!" sagde hun med et føllet grin og kiggede meeeget fascinerende på de lysende aftegn i pelsen, som hendes mule let berørte. Det var ikke varmt eller noget, men føltes blot som helt almindelig hestepels. Hvor fascinerende!

Rim

Life is about finding how far you can go - how fast you can run

and you’ll never know until you try

Rim var ikke helt forstående overfor, hvorfor den unge spættede hoppe virkede så skuffet over hendes svar. Havde hun aldrig set ægte ildfluer før? Rim rystede tanken af sig indvendigt, mens hun mærkede den lille bløde mule glide hen over sin pels. Det generede ikke Rim, hun lod føllet gøre det, inden hun lagde hovedet på skrå. Besynderligt, alle vidste da at heste lyst op i månens skær. Men hvorfor gjorde den unge ikke? Det måtte være et af de andre flokkes føl, dem som vandrede ikke dagslyset. Men hvorfor var dette føl så her?

"Månen," sagde hun derfor og nikkede op mod den store lyse kugle på himlen.

Life is not always good - but life is worth living

if that’s who you want to be

if that’s what you wanna do in life

then walk to it - one day at a time