Post by Olórin on Mar 8, 2021 18:23:16 GMT 1
Olórin
NAVN Olórin | ALDER Voksen |
BETYDNING Drømmer | KØN Hingst |
RANG Strejfer | STATUS - |
UDSEENDE
Højde: 178 cm.
Vægt: 675
Olórin er en kraftfuld hingst. Hans man, hale og hovskæg er kraftigt og stort. Han har en muskuløs krop, og velmarkerede lemmer. Hans hals er bred, og hans kæbeparti er stort. Men på trods af sin kraftige fremtoning, er han også sporty af bygning. Han har en tilpas sporti og slank facon, som alligevel syner kraftig på mange måder. Gennem det højre øje løber et stort ar henover det blinde øje. Hans højre øje er blindt og fremstår fuldstændig hvidt og spøgelsesagtigt. Det andet er rødt som den pureste ild.
PERSONLIGHED
Olórin har ingen herre eller underlægger sig andre - men hvis man opnår hans respekt, så vil han se dem som ligeværdige. Olórin havde ikke en helt almindelig opvækst, og dette har været med til at forme ham til hvad - og ikke mindst hvem han er den dag i dag. Olórin er meget fysisk, han var det også som føl og plag. Han foretrækker den fysiske kontakt, til trods for at han ikke helt forstår den rigtigt.
Olórin er meget direkte. Han er en hingst af få ord, men man bør lytte, når han endelig taler. Han er en hingst af få ord. Det tog ham langtid at begynde at tale - der var ikke så mange til at lære ham det, men ofte vælger han at tie meget. For ja, han kan sagtens tale. Han vælger blot ofte at undlade det. Han er en charmør, som gerne går tæt på andre. Han har ikke den helt rigtige fornemmelse af personligt rum.
Olórin har et lidt fordrejet syn på, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Han har aldrig mærket kærligheden mod sin krop, så han ved ikke, hvad det er. Den eneste form for behag han har oplevet er smerte. Han tror derfor, at smerte er godt. Han er desuden en fighter, som ikke ved, hvornår man skal trække sig. Hvis han vil noget, så gør han alt for det - også selvom det vil betyde, at han går i døden selv. Olórin kan derfor virke barsk og fjendtlig, men som ofte mener han sine handlinger godt - han har blot misforstået, hvordan alt fungerer. Smerte er for Olórin en sød musik. Han forbinder smerte med noget godt, med kærlighed- hvilket han har misfortolket en hel del.
Olórin er meget direkte. Han er en hingst af få ord, men man bør lytte, når han endelig taler. Han er en hingst af få ord. Det tog ham langtid at begynde at tale - der var ikke så mange til at lære ham det, men ofte vælger han at tie meget. For ja, han kan sagtens tale. Han vælger blot ofte at undlade det. Han er en charmør, som gerne går tæt på andre. Han har ikke den helt rigtige fornemmelse af personligt rum.
Olórin har et lidt fordrejet syn på, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Han har aldrig mærket kærligheden mod sin krop, så han ved ikke, hvad det er. Den eneste form for behag han har oplevet er smerte. Han tror derfor, at smerte er godt. Han er desuden en fighter, som ikke ved, hvornår man skal trække sig. Hvis han vil noget, så gør han alt for det - også selvom det vil betyde, at han går i døden selv. Olórin kan derfor virke barsk og fjendtlig, men som ofte mener han sine handlinger godt - han har blot misforstået, hvordan alt fungerer. Smerte er for Olórin en sød musik. Han forbinder smerte med noget godt, med kærlighed- hvilket han har misfortolket en hel del.
FORTID
Olórins ankomst til verden er på mange måder et tilfælde og alligevel skæbnebestemt. Alayziah havde altid ønsket sig at mærke kærligheden, men som kærlighedens ånd var det ikke nogen nem opgave og end ikke muligt. Hun havde aldrig mærket den på egen krop. Det gjorde hoppen nedtrygt, og det mærkede tidens og kaossets gudinde Laylis. Hun så smerten det bragte Alayziah, og for én forunderlig nat lod hun Alayziah tryllebinde og mærke trangen til en anden.
At Laylis havde en dybere plan bag dette var ikke noget, som hun gav videre til Alayziah. Alayziah mødte denne skæbnesvangre nat den hårdhændede udstødte Ithaca hingst Voronwe. En muskuløs mørk hingst, som havde mange guldringe prydende over sin krop. Hans krop og sjæl var arret. Den muskuløse hingst var forgabt i Alayziahs udseende og skikkelse, det var det smukkeste han nogensinde havde set i månens lys. Denne nat spillede de kærlighedsdans, som udviklede sig til livet i maven. Alayziah forsvandt og søgte hjem til sine pligter og snart var Voronwe glemt og borte. Hun var tilbage i sine pligter og uden evnen til at mærke kærligheden og trangen til et andet væsen levede hun videre. Maven voksede sig, og voksede sig, og på den spæde valentines dag meldte det lille hingste føl sin ankomst. Alayziah som havde håbet af kærligheden ville mærkes igen, blev skuffet. Det lille hingsteføl var intet andet end det, som hun oplevede ved alle andre sjæle som hun omfavnede. Hun elskede ham, men hun følte han var på lige fod med alle andre. Hun forlod føllet for at gøre sine pligter kort efter han var dukket op.
Olórin som sprunget på benene i løbet af et split sekund, var blevet overladt til sig selv efter første mundfuld mælk. Her stod den mørke føl, med mælk dryppende fra sin mule – ene og alene i mørket. Da lyset fandt vej frem, skar det sig voldsomt ind i føllets sjæl og synet forlod med det samme det ene øje.
Olórin vandrede sulten afsted. Han kaldte, kaldte og kaldte, men ingen kom. Den unge føl, som knap kunne se blev kastet ind i et brændende lys, da solens stråler pludselitg ramte ham og en smerte ramte føllet med det samme. Synet forlod med det samme det ene øje, og indprintede en lys og blind hinde. To dage gik der, hvor føllet bevægede sig rundt kraftesløs, inden kaossets og tidens gudinde tog hingsten under sin vinge. Laylis lod kaosset omfavne hingsteføllet og sørgede for at han kunne overleve. Olórin var overladt til sig selv. Han voksede sig større, mens han legede med skovens dyr. Ulvene bed, og han bed igen. Han voksede op med et lidt sælsomt syn på hverdagens strabasser. Da han endelig mødte en flok ungheste udviklede legen sig hurtigt, men ligesom ulvene, så vidste Olórin ikke, hvornår man skulle stoppe legen, og snart så stoppede legen.
Olórin søgte videre... Han oplevede meget medgang og modgang gennem de næste år, inden hans søgen fandt vej tilbage til Proelio - dog ikke helt tilfældigt. Laylis opsøgte Olórin; kort tid inden hun skulle nedkomme med Sémnyx. Laylis introducerede Olórin til landet, guderne, områderne.. Alt hvad der var værd at vide for ham - og et løfte, som end ikke Olórin kunne sige nej til.
At Laylis havde en dybere plan bag dette var ikke noget, som hun gav videre til Alayziah. Alayziah mødte denne skæbnesvangre nat den hårdhændede udstødte Ithaca hingst Voronwe. En muskuløs mørk hingst, som havde mange guldringe prydende over sin krop. Hans krop og sjæl var arret. Den muskuløse hingst var forgabt i Alayziahs udseende og skikkelse, det var det smukkeste han nogensinde havde set i månens lys. Denne nat spillede de kærlighedsdans, som udviklede sig til livet i maven. Alayziah forsvandt og søgte hjem til sine pligter og snart var Voronwe glemt og borte. Hun var tilbage i sine pligter og uden evnen til at mærke kærligheden og trangen til et andet væsen levede hun videre. Maven voksede sig, og voksede sig, og på den spæde valentines dag meldte det lille hingste føl sin ankomst. Alayziah som havde håbet af kærligheden ville mærkes igen, blev skuffet. Det lille hingsteføl var intet andet end det, som hun oplevede ved alle andre sjæle som hun omfavnede. Hun elskede ham, men hun følte han var på lige fod med alle andre. Hun forlod føllet for at gøre sine pligter kort efter han var dukket op.
Olórin som sprunget på benene i løbet af et split sekund, var blevet overladt til sig selv efter første mundfuld mælk. Her stod den mørke føl, med mælk dryppende fra sin mule – ene og alene i mørket. Da lyset fandt vej frem, skar det sig voldsomt ind i føllets sjæl og synet forlod med det samme det ene øje.
Olórin vandrede sulten afsted. Han kaldte, kaldte og kaldte, men ingen kom. Den unge føl, som knap kunne se blev kastet ind i et brændende lys, da solens stråler pludselitg ramte ham og en smerte ramte føllet med det samme. Synet forlod med det samme det ene øje, og indprintede en lys og blind hinde. To dage gik der, hvor føllet bevægede sig rundt kraftesløs, inden kaossets og tidens gudinde tog hingsten under sin vinge. Laylis lod kaosset omfavne hingsteføllet og sørgede for at han kunne overleve. Olórin var overladt til sig selv. Han voksede sig større, mens han legede med skovens dyr. Ulvene bed, og han bed igen. Han voksede op med et lidt sælsomt syn på hverdagens strabasser. Da han endelig mødte en flok ungheste udviklede legen sig hurtigt, men ligesom ulvene, så vidste Olórin ikke, hvornår man skulle stoppe legen, og snart så stoppede legen.
Olórin søgte videre... Han oplevede meget medgang og modgang gennem de næste år, inden hans søgen fandt vej tilbage til Proelio - dog ikke helt tilfældigt. Laylis opsøgte Olórin; kort tid inden hun skulle nedkomme med Sémnyx. Laylis introducerede Olórin til landet, guderne, områderne.. Alt hvad der var værd at vide for ham - og et løfte, som end ikke Olórin kunne sige nej til.
FYSIK
Styrker: Råstyrke + Vilje
Svagheder: Blind på højre øje
Skader: Blind på højre øje
Helbred: Godt
Der er 25% sandsynlighed for at afkom efter Olórin vil være blind eller delvist blind.
Svagheder: Blind på højre øje
Skader: Blind på højre øje
Helbred: Godt
Der er 25% sandsynlighed for at afkom efter Olórin vil være blind eller delvist blind.
MAGISK
Evne: Synskhed
Kraft: Admin udfylder.
Energi: Admin udfylder.
Kraft: Admin udfylder.
Energi: Admin udfylder.
STAMTAVLE
Mor | Far | Søskende | Født |
Alayziah | Voronwe | - | 14. Februar |
Afkom: -
Styret af
Navn: Kyla
Alder: -
Kontakt: Skype - Spørg