Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die,
then life is a broken-winged bird, that can't fly

Nok var den stjernespættede unghoppe blevet voksen, men det ændrede stadig ikke på at hun var en usikker sjæl, som altid var bange for at gøre noget forkert eller møde de forkerte heste. For der fandtes mange sjæle i dette lang, og det kunne man da heller ikke komme udenom. Hun havde mødt mange af dem. 

Denne dag havde Ignacia søgt bort fra flokkens trygge rammer. Ikke fordi hun var særlig meget for at være væk fra den, men nærmere fordi hun ikke ville indse at hendes fader ikke var her. Han kunne ikke være væk? Så hun søgte ud for at lede, hvis de andre ikke ville - ja så måtte hun.... Men bare der nu ikke dukkede noget farligt op, mens hun ledte efter ham.

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool,
than to talk and remove all doubt of it.

Aconitum befandt sig i Sylinum i søen på nogle specielle planter, som skulle bruges til ukendte formål. Den unge hingst var ude på skrammer, men søgte også et selskab der kunne sætte lidt gang i hans halv kedelige liv. En lyd af noget der knaste tæt på ham, fik ham til at løfte hovedet og lod de grønne øjne glide over området. En lav brummen kom fra ham, i det han skimtede en anden i mellem træerne.

Umiddelbart kunne han ikke få øje på hvad det præcis var for en hest der vandrede så tæt på ham. Derfor trådte han varsomt frem, inden han brummede blødt mod den fremmede.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die,
then life is a broken-winged bird, that can't fly

Nerverne sad som altid udenpå det stjernespættede ydre, og da en lav brummen ramte hendes øre - det var da forbavsende tæt på - stivnede hun midt mellem alle træer og blade. Øjnene var store, ørene skød frem og tilbage for at finde ud af, hvor den fremmede befandt sig. Bare det nu ikke er en farlig en tænkte hun. Mens halen blev skubbet helt tæt ind til bagenden på hende. Duften var på ingen måde velkendt, og hun vidste derfor, at hvem end der havde givet lyd fra sig så var det en fremmed. 

Lyden af sne der blev presset sammen under vægten af en hov fik hende til at rette et øre ud til siden. Der ude ved søen, blandt de mest mærkværdige planter kom en hingst varsomt gående. Hans ydre var sælsomt ligesom så mange andre heste i dette rige. Det var normalt, at man havde alverdens farver, aftegn og endda vinger havde hun hørt om man kunne få. Uh, hun ville ikke turde flyve, hvis det var hende. Det var hun sikker på! 

Hun sank straks hovedet mod jorden, og smaskede i underkastelse for den fremmede hingst. Hun var ikke ude på ballade. Ørene gled usikkert tilbage i nakken på hende, og hun stod nærmest som frosset fast, inden hun sank en klump.

"H..Hee..ej.." Fik hun fremsagt med en lavmælt stemme. 

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool,
than to talk and remove all doubt of it.

Aconitum fik snart kontakt med den som havde fanget hans opmærksomhed for kort tid siden. De grønne øjne gled nænsomt over hende, mens han trak svagt på smilebåndet for sig selv, som han vovede sig nærmere. Det var tilfredsstillende for ham, måden hun på forhånd allerede smaskede underkastende, og smed kun mere benzin på det bål der drev den unge hingst fremad.  

Han stoppede ikke så langt fra hende, og strakte mulen frem mod den blålige hoppe med en rolig brummen, mens han forsøgte at finde hendes fært, så han kunne lagre den i hans hukommelse, skulle han få brug for at finde hende igen.  Aconitums ydre vidnede dog ikke om hans bagtanker, og han fremstod derfor som en ydmyg ung hingst der blot ville have lidt selskab.

"Hej, hvem er du? "

Brummede han så og lagde hovedet på sned. Han var lidt spændt på om han kunne få den sky hoppe i snak, eller om hun ville flygte fra ham med halen mellem benene.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die,
then life is a broken-winged bird, that can't fly

Hingsten mødte hende med en rolig brummen og endda et venligt spørgsmål. Ignacia havde aldrig mødt nogen endnu, som havde været onde ved hende - hvis man altså lige så bort fra skyggerne, alligevel så var hun altid usikker. Lige medmindre det var tid til at være stærk, ligesom dengang valentinsføllene stod sammen. Det var ved at være længe siden. Forsigtigt kiggede hun op mellem de lange bølgede sølvfarvede lokker. Han havde skræmmende grønne øjne, ligesom hingsten med de gule øjne. Men han havde været sød og flink. 

Hun tøvede, mens hun havde ørene tilbage. "Je..jeg er ... Ignacia ... Amlug... da-datter a-af Cinna og.. G-Ghizebi," kom det forsigtigt fra hende. "H-hvem er.. er du?" 

Kunne han mon hjælpe hende med at finde hendes far? 

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool,
than to talk and remove all doubt of it.

Aconitum opretholdte sit rolige ydre, mens hovedet blev tiltet en anelse på sned, mens et skævt smil prydede den askegrå mule. Hoppen virkede meget sky, og det undrede ham gevaldigt, da han havde hørt om at dette område husede nogle ganske særlige hopper af en robust støbning. Ja næsten krigere om man ville. Hoppen her var måske bare en forbipasserende.

" Mit navn er Aconitum.. Jeg er bange for jeg ikke ved hvem jeg er søn af.. "

Brummede han så, selvom det var løgn. For nyligt havde han fundet sin mor og far, men et lykkeligt bekendtskab var det trods alt ikke. Moderen havde forladt ham, mens faderen havde været intetanende. Det ramte nu ikke så hårdt, men det ville blive interessant at finde ud af hvad de to hingste kunne finde ud af.

" Leder du efter noget? "

Spurgte han nu med interesse i den unge stemme, mens han tog et enkelt skridt nærmere.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die,
then life is a broken-winged bird, that can't fly

Ignacia forsøgte at holde sit blik rettet mod jorden for at ikke at provokere den fremmede, men hun kunne alligevel ikke lade være med at lade blikket flakke en anelse op. Snart opdagede hun et lille smil på den askegrå mule hos hingsten. Han præsenterede sig, og hun blev med et både lidt lettet og alligevel sørgmodigt. Vidste han ikke hvem hans forældre var? Blikket var stadig usikkert, da hun løftede hovedet en anelse.

"Hyg..Hyggeligt at... at hilse på ... dem..."

Fik hun fremsagt, mens hun overvejede hans ord.

"V-Ved du ikke, hvem... hvem ... hvem ... dine for-forældre er?"

Hun veg dog et lille usikkert skridt tilbage da han trådte nærmere, ikke fordi hun var bange for ham ... eller jo måske lidt, men han virkede venlig. Så måske han også var det?

"Min far... J-jeg leder efter min far..."

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool,
than to talk and remove all doubt of it.

Aconitum måtte anstrenge sig for at tyde hoppens ord, som stammende blev ytret i et skrøbeligt toneleje. Han lod det dog ikke vise ud af til, men lod et lille smil hvile på den mørke mule, mens han tiltede hovedet på sned for at fremstå mere indbydende.

" Nej. "

Svarede han kortfattet på hendes spørgsmål, mens han dog havde løjet en lille smule. Han var blevet genforenet med sin 'kære' familie, men den unge hingst havde skam planer, som snart ville se dagens lys.

" Måske jeg kan hjælpe med at lede, hvordan ser han ud? "

Spurgte han så og strakte mulen en anelse frem mod hende.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die,
then life is a broken-winged bird, that can't fly

Hendes øjne blev store for en kort stund ved lyden af hans ord. Han kendte ikke sine forældre, hvordan var det muligt? Og hvordan kunne det ske? Hun ville ikke have klaret sig, hvis hun ikke havde haft sine forældre. Sine dejlige og beskyttende forældre!

"Hvor skrækkeligt!"

Kom det som et overrasket udbrud over hendes læber. Helt uden stammen af ren overraskelse over at man kunne leve uden at være tæt med sin familie. Han så dog ud til, at klare det ret godt. Ørene gled usikkert tilbage, da han rakte sin mule frem mod hende.

"V-Vil du det?" Spurgte hun usikkert.

"Ha-han... E-er grøn og bl-blå skimlet..."

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool,
than to talk and remove all doubt of it.