Tvezitkha | Strejfer

TVEZITKHA

UDSEENDE

Højde: 192 stg.
Vægt: 1100 kg

Tvezitkha er en stor hingst - ikke bare fylder han i højden, han bærer også to ufatteligt smukke vingefang. Deraf er han en kæmpe, med et udseende der mest af alt minder om en påfugl. Som konge af sit hjemland bærer han sig selv ædelt og elegant - han er en stolt hingst.

PERSONLIGHED

Tvezitkha er målrettet med en stærk psyke, en høj intelligens og en ganske charmerende personlighed under barrikaderne. Disse er sat op for at fremstå mere nobel og værdig til sit lederskab. Han taber ikke ansigt foran sit folk. Han virker sommetider lidt fjern i tanker, dette skyldes at hans hårde opvækst har gjort ham i stand til at filosofere meget over livet. På bunden har Tvezitkha altid et stort, kærligt hjerte, og tilgivelse er hans største styrke. Han er nådig, men tøver ikke med at forvise de, der ikke hører til.

FORTID

Først må man forstå, at Tvezitkha kommer fra et magisk land - Mwauta, hvor gudinden Laylis i sin tid kastede sin magi i en stor vulkan, da hun beundrede landet og dets beboere. Hertil kommer mystikken - ingen vidste det.

*Mwautas historie*

Det var ganske få sjæle der turde bevæge sig ind i Mwauta dengang landet summede af vulkansk aktivitet overalt. To måner vogtede over landet - en hvid og en blodrød. Den tykke magma og heden i områderne var voldsom for sarte sjæle. Vovehalsene der alligevel opsøgte faren, oplevede stærke naturkræfter og ligeledes opdagede de som de første - magien. Var man udholdende, modig, stærk og nysgerrig kunne man drage ind til kernen af magien (Laylis magi) og eftersigende ville en lille snert af magien sætte sig i hudlaget og trænge ind i ens blodstrøm. Nogle ville gro et horn, andre få en levende pels med blændende farver og helt andre ville opnå en magisk evne. Måske kunne de forme vand som de ønskede. Kontrollere andres krop. Forudse fremtiden. Kræfterne kunne blive store. Det mystiske land fik et ry blandt mange, selvom de færreste turde bevæge sig ind i det meget levende og farlige land med vulkaner i udbrud.
Kernen af magi fandtes på en enestående ø med den mindst aktive vulkan - her kunne man komme tæt nok på lavaen til at modtage magien. Rejsen dertil var svær og testede selv de mest hårdføre sjæle. En dag vandrede et par tvillinger sammen ind til kernen af magi. De havde en drøm og et håb for deres hjemland, hvor en krig var under opsejling. Evnen til at standse denne krig på den ene eller anden måde var ønsket. Men noget gik ragende galt. For da hingsten og hoppen ankom efter en anstrengende rejse, tordnede vulkanen Gresiidan som aldrig før. Tvillingerne bevarede roen og søgte mod toppen - på trods af at vulkanen slyngede aske ud i atmosfæren og snart mørklagde hele Mwauta. Lysende, orangeglødende lava væltede ud over vulkanens sider. Der var absolut ingen vej væk for tvillingerne. De ville aldrig nå havet i tide. Hjerterne slog. De to holdt om hinanden. Magma omsluttede dem - men de brændte ikke. Forundrede så de hinanden i øjnene, da en stingende smerte skød igennem deres kroppe. Magien tog liv i dem. Magien bød dem at flyde sammen med lavaen. Magien tvang de to sjæle sammen til én og samme sjæl og lod denne sjæl flyde op, ind til kernen af magien. De var de udvalgte Gresiidan havde ventet på. Vulkanens ånd.

*Vulkanånden*

Årevis efter tvillingerne var blevet ét med Gresiidan, begyndte Mwautas barske landskaber at ændre sig. Da to store kontinentalplader begyndte at gå fra hinanden splittede det landet i to dele. Man kaldte landsdelene for Naweria og Absorence. Naweria blomstrede og naturen faldt til ro. Smukke omgivelser skabte rammerne for et perfekt liv i harmoni og glæde. Her strømmede heste til, da de opdagede at den vulkanske aktivitet havde lagt sig. I midten af kløften var der helt naturligt opstået et slot - grotter og træer både under og over jorden udgjorde et prægtigt hjem. Dette blev indtaget af et par som alle de strejfende heste havde udvalgt som landets beskyttere. Fra slottet kunne de holde øje med den vulkanske aktivitet i Absorence og samtidig beskytte Naweria fra denne. Parret havde begge rejst til kernen af magi - de havde hørt rygterne fra år tilbage om tvillingerne der aldrig vendte hjem. Efter det havde alle frygtet at drage til Gresiidans Ø. Men ikke Ysiraya og Aphastael. De opdagede hvordan Gresiidan og tvillingerne var blevet til en form for ånd. Lyden af to hjerteslag fandtes i vulkanens huler. Magien var der stadig og den blev tildelt næsten som førhen. Nu skulle man ikke opsøge lavaen - man skulle opsøge tvillingerne. De var forenet med vulkanen. De ville dømme ens sjæl ren eller sort og tildele magien derefter. Når en magisk sjæl døde, ville magien strømme tilbage til Gresiidan og forblive i magiens cirkel.
I mange år fandt både flokke og strejfende heste lykke i Naweria, alt imens Absorence blev hjem for mange dystre sjæle med blod på tanden. I samme mængde år blev landsdelen beskyttet af dets kongepar - udvalgt af sjælene i Naweria. Altid var parret et der havde turde opsøge vulkanånden og derfor var blevet tildelt magi. Der kom dog en dag hvor flere turde opsøge vulkanånden og deraf blev der uro omkring magten i Mwauta. Både velsignede og forbandede sjæle mente de havde rettighederne til at bo i naturslottet og herske. Heste blev splittet. Kun en hingst så en løsning på problemet. Tvezitkha var efterkommer af Aphastael og Ysiraya. Han rejste sig for alle og overbeviste dem om at forbandede sjæle hørte hjemme i Absorence. Mørket og lyset skulle ej blandes. Hans kraftfulde evne fra Vulkanånden var lederskab, vinger og evnen til at styrer elementet vind. Uanset hvad de forbandede sjæle forsøgte at udsætte ham for, kunne han rejse sig over dem og sende dem bort fra Naweria. En kløgtig hoppe Breinowa så kun én udvej. Hun måtte lyve - ikke svært, siden hendes evne fra vulkanånden var overbevisende løgne, evnen til at kontrollerer andre sind og et sylespids horn.
Da Tvezitkha havde forvist de forbandede sjæle, forliget sig med de velsignede og folket havde valgt ham til Konge, indså de alle at han manglede en ledsager i livet. Breinowa var ikke længe om at vise sig. Med sin evne til at kontrollere andre sind, var det ikke svært at overbevise dem om at hun var velsignet - kun med sit horn og indre kærlighed. Hun udviste denne indre kærlighed hun havde opfundet og forsvarede Naweria, når indtrængende fra Absorence viste sig. Længe gik der ikke før hun var udvalgt dronning og langsomt forsøgte at føre Tvezitkha ind i hendes spind - kunne han mon blive forelsket i hende? Mystikken tog fat. En klippe fyldt med gejsere var vågnet fra dvale i Naweria. Vulkansk aktivitet havde været borte så længe, at det skræmte samtlige heste - og dræbte de få uheldige der kom for tæt på det glohede vand. Mwauta havde i forvejen ikke den største befolkning efter uroen havde slået flere ihjel, så mange sjæle begyndte at søge bort efter bedre hjem. Det efterlod kongeparret alene... I et par år forsøgte de at gøre landet hjemligt igen. De fik styr på gejserne, så området ikke blussede op uventet og var tydeligt markeret med farer.




Tvezitkhas fortid er ikke helt som mange først forestiller sig. Når man tænker på hvordan han er blevet en nobel leder i dag, kan man knap forestille sig det sted han blev født - og at dette har været med til at forme den hingst han er blevet til. Usandsynligt som det lyder blev han undfanget og født ind i den golde verden der er Absorence. Hans opvækst bestod af pinsel og at lære at forsvare sig i den skræmmende verden, der altid var på jagt. Tvezitkha lod sig dog aldrig smitte af ondsindede heste og hans veje blev langt renere end de fleste andres. Hans fader var ikke udpræget ond, som hans moder oftest var. Faderen var et oldebarn af selveste Apastael og Ysiraya. Blodet fra det første kongepar løb i hans årer, de første der havde åbnet op for magien i Vulkanåndens hjem. Den ærlige, kærlige og kongelige slægt fra Naweria. Disse gener, dette blod skinnede som ren magi i Tvezitkhas årer og hans hårde opvækst gjorde ham ikke til at blive en ond sjæl - men det stik modsatte. En god sjæl der lader sig forstå mørket, men ånder for lyset og derfor vil forsøge at redde fortabte mørke sjæle. Samtidig vil han dog også lade dem gå eller jage dem bort, hvis de ikke er i stand til at ændre sig. Han er vokset op barskt med en moder der var ligeglad og faderen blev senere dræbt foran ham af disse ondsidnede sjæle overalt i Absorence.



Efter hans ungheste år var passerede og han havde oplevet alt hvad en teenager nu skulle lærer i livet, besluttede han sig for at se nye horisonter. Han ønskede at kende mere til livets glæder og freden - deraf opsøgte han først Naweria og lod sig betage af dens elskelige sjæle og glæden! Åh den glæde. Efter et rum tid tog modet til ham. Han opsøgte vulkanånden og opdagede derved hans sande skæbne. Hvilket blod han bar i sine årer og hvor han i virkeligheden hører til. Som efterkommere af Apastael og Ysiraya. Hans sjæl var ikke mærket af mørke som han forestillede sig. Han var skabt til at lede og være god. Med sine nye evner i mente drog han til Naweria og for første gang i sit liv havde han et smukt mål. Efter årene hvor Naweria havde stået uden et kongepar, var det på tide at stå op for folket. Tvezitka lod dem vide besked, hans ærlige sind og hans rejse til ånden. Med få ord og få gerninger så alle at dette var sandt - Tvezitkha tilhørte Naweria og Naweria tilhørte ham. Nu manglede han bare en dronning... Før han vidste af det meldte en smuk hoppe sig på banen. Ligeledes havde hun haft mod og styrke til at opsøge vulkanånden og lade sig velsigne som ham - ingen forbandelse var hvad hun udstrålede. Breinowas taleevner og skønhed tog landet med et længselsfuldt suk. Hun blev deres dronning efter deres ønske. Tvezitkha accepterede hurtigt hendes smil og kærlige sind. Der var dog stadig meget at lærer om hende endnu.

*Katastrofen*

Desværre var Mwauta brat blevet utilregneligt. Efter Laylis' opgav sine evner til sin datter og senere lod livet, blev magien i vulkanen kaotisk og meget farlig. Det liv der blomstrede i Mwauta igen, ville snart møde en bitter ende. Vulkanerne gik i voldsomt udbrud. Kløften der adskilte landsdelene, begyndte at ryste og et jordskælv var på vej! I kaosset fik Breninowa og Tvezitkha reddet et par tvillingeføl fra at dø, før de flygtede som mange andre. Deres rejse ledte dem til magiens oprindelse... Et sted de aldrig havde hørt om før. Proelio.
Men samtidig med deres udrejse fra Mwauta, mistede de deres evner - pånær deres fysiske udvikling. Tvezitkha er slået - før en konge, nu en strejfer.

FYSIK

Styrker: Som Pegasus er hans vinger en stor styrke. Derudover er han stærk rent fysisk, og har et godt hoved, der byder ham at holde hovedet koldt og altid have overblikket i pressede situationer.
Svagheder: Grundet sin enorme krop er han ikke særlig hurtig eller smidig. Og grundet sin skade er han ikke særlig udholdende.

Skader: Som lille brækkede han en knogle i sit kodeled og det voksede ikke helt rigtigt sammen igen. Sommetider efter lange vandringer eller for meget kamp, har har leddet brug for ro for ikke at hæve og forværres.
Helbred: -

MAGISK

Udvikling: Tvezitkha er udviklet Pegasus. Han kan udvikle sig én gang til.

Styret af