Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
71 POSTS & 23 LIKES
|
Post by Cosette on Dec 26, 2020 0:46:28 GMT 1
Festen brød igen op og det var næsten umuligt at få overblik over samlingen af heste. Det var dog tydeligt at der var inddelte grupperinger, men Cosettes manglende viden til de forskellige familiebånd og flokke satte hende på endnu mere glat is end hun brød sig om. Til gengæld stod alle døre åbne og hun ville vædde med at der lå konsekvenser bag to ud af tre af de døre. Blikket flakkede promiskuøst fra sjæl til sjæl, og det eneste hun havde at bedømme på var udseende. Hvem ville hun ikke have lyst til at støde på en mørk og stormfuld aften alene? Hmm, der kunne hurtigt udpeges et par stykker hist og her. Cosette fik også lagt øjne på nogle af de smukkeste hopper hun nogensinde havde set, der bar den flotteste hårpragt og udsmykning. Til gengæld stod Cosette der helt alene og så bestemt ud til ikke at høre til nogen steder. Halen slog nervøst bag hende imens hendes blik flakkede uroligt imellem heste, mad og dekorationer. Det hele var en smule overvældende, men da blev hun afbrudt af et puf på hendes skulder. Af ren refleks havde hun nær givet et hvin fra sig eller forsøgt at vende bagdelen til i forsvar, men i det øjeblik hun fik øje på Narrator, trådte hun blot et stille skridt til siden og afholdt sig fra at flippe ud og lave en scene hun vidste hun for evigt ville fortryde...
Genkendelsens glæde spredte sig i hendes fine ansigt og mulen strakte sig ud i et påtaget smil. Det var et stykke tid siden at hende og den mystiske Narrator havde udvekslet ord og blikke, men hans betydning for hende skulle ikke undervurderes. De havde delt ord som lå meget personligt ømt for Cosette, så derfor kunne hun ikke undgå at få lidt hjertebanken om ham. Hans ord fik hende til at kaste lidt let med hovedet så pandelokken faldt om på sin rigtige side og et lavmælt grin forlod hendes bringe. Det var tydeligt at hun var utilpas i situationen og at være omringet af så mange fremmede sjæle.
"Malplaceret er næsten blevet hoppens mellemnavn". Hviskede hun uskyldigt og havde lige så hurtigt lyst til at æde sine ord igen. Hun sænkede da sit hoved og bed mærke i at de hviskede på trods af at der var stor larm af stemmer omkring dem. Endelig fangede hun Narrators blik med sit og det gibbede hurtigt i hende. "Gemmer fortælleren sig for nogen, siden han foretrækker at hviske?" Spurgte hun drillende, men med et underlæg af undring. Hun lod sine porcelænsblå øjne slippe hans og skimtede bagud hvor en flok heste var samlet om et bord, hvor især én stor sort skikkelse stak ud (HELZLORI) og afgav en meget anspændt vibe. De andre så ud til at more sig til hver deres grad, imens andre forsøgte at indfinde sig stemningen eller udse sig det næste stykke sukkerovertrukket frugt.
Cosettes mave rumlede lavmælt, og da rusede blodet til hende kinder. Hurtigt rømmede hoppen sig for at dække over lyden inden hun forsøgte at fange Narrator igen, denne gang lod hun sin rosa mule række ud og puffe forsigtigt til hans. "Er dét din familie?" Cosette gemte på et lavstemt smil - hun forventede intet af Narrator, og var blot lykkelig over at han havde fundet hende, så hun nu kunne kalde sig mindre malplaceret.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
Styres af Trinse. ♡
24 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Sirenia on Dec 26, 2020 0:49:01 GMT 1
Også Sirenia var ankommet til festlighederne - en smule forsinket, men dog lige tids nok til at se og høre Nigrum Frollo , som havde taget ordet. Hun stod lidt i udkanten af det hele og lyttede til hans tale, alt imens hun fik øje på sin mor Jaymelia og smilede stort til hende. Åhh, hvor hun savnede hende - det var så længe siden! Hun havde lyst til at storme i fuld galop lige mod hende og putte sig ind til hendes store grønne krop, men hun holdt sig dog i skindet - hun ville jo nødigt virke upassende. Så i stedet sendte hun en telepatisk hilsen til hende.
Hun holdt øje med Frollo, som nu var færdig med at tale, men så til sin store overraskelse, at han trak sig fra bordene igen og i stedet stille sig lidt væk fra det hele. Hun vidste ikke helt, hvordan de stod i deres forhold efter deres sidste intense møde, men det var trods alt jul, og han skulle da ikke stå dér helt alene. Hun listede derfor over mod ham og rømmede sig lidt genert, som hun stillede sig ved hans side. "Det var en smuk tale." Hun så nysgerrigt på ham og smilede sødt. "Skal du ikke have noget at spise?"
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
She will always shine for us.
89 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Calliope on Dec 26, 2020 1:01:41 GMT 1
Calliope The sun loved the moon so much, she died every night to let him breathe.
Den sorte dødsgud joinede deres bord. Hun stirrede kun lidt, fordi hun ikke helt forstod hvorfor han gad at være her? Det lod dog til at være Dawn der trak ham hertil. Calliope så godt de blikke de sendte - det var ikke helt så diskret som de nok troede. Før hun vidste af det luntede både Narrator og Vesperus bort. Hun hævede sit blik efter dem en smule gnaven ligesom Rosaia over at splitte familiefesten - det var sjældent de var sammen... Og med Caelis død, var det på sin vis en god stund at holde familien tæt.
Calliope var ikke utilpas ved dødsgudens tilstedeværelse. Men hun var ved at kløjes i sit æble ligesom Dawn, da den unge niece talte så ligefrem og næsten næsvist. Calliops hostede og lagde ørene, før hun fik styr på æblet og Dawn fik svaret sin datter. "Rosaia... Din far og Helzlori har en længere og indviklet fortid sammen... Det er underligt, men det må vi i familien acceptere." hun forsøgte at dæmpe Rosaia en smule, selvom det var umuligt. For Calliope blev en smule pinlig tilpas over Dawns numsedask til dødsguden.
Så opdagede hun Lasair, da det trak de andres opmærksomhed. Hun smilede strålende - indtil hun så at han slæbte rundt på sin bror. Så blev hun en smule mut. Det var da lige indtil at hendes egen broder Vesperus stillede sig imellem og hun lo hylende - næsten ligeså ligefrem og håbløst som Rosaia før havde talt til dødsguden og sin far. "Prøv i bare at gå igennem min broder, Lasair!" kaldte hun leende af dem.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
Styres af Trinse. ♡
142 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Chihiro on Dec 26, 2020 1:09:46 GMT 1
Chihiro var også fuldt med sin efterhånden store familie til den helt fantastiske julefest og sad nu ved bordet og kastede sig henrykt over alle de forskellige lækkerier. Hun var lidt ked af, at hun ikke kunne se Rhett ir Ghizcari nogen steder. I det hele taget kunne hun slet ikke finde ham lige for tiden, ligegyldigt hvor meget hun ledte i Darkena. Hun var vildt bekymret og håbede virkelig ikke, at der var sket ham noget. Men hun prøvede virkelig at lade være med at tænke på ham denne aften, hvor alt trods alt handlede om lykke og julestemning. Og humøret var højt i hendes familie lige for tiden, det kunne man ikke komme udenom. Livet i deres lille flok var perfekt, og det var umuligt ikke at lade sig smitte af den gode stemning. Som de forskellige folks taler nu begyndte at lyde, puffede hun smilede til Lúthendril Oasis . "Hey mor, skal du ikke også holde en tale? Du kunne fortælle folk om jeres planer om måske at starte vores egen flok!"
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
"She carried a demons child. After all I'm the shadow of an angels smile."
241 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Narrator on Dec 26, 2020 1:12:34 GMT 1
Narrator the Storyteller Can you hear the silence? Can you see the dark? Can you fix the broken... Can you feel my heart?
Et uskyldigt blik gled over hans ansigt - han havde vidst skræmt hende en lille smule og han var ganske skyldig... Det havde været så fristende lige at røre hende, inden hans hilsen. Nu lagde hun mærke til at det var ham og veg ikke langt, før hun smilede og nærmest tilbød sin mule. Han var tilbage i sit normale blik og berørte mulen, nænsomt, langsomt som en gentleman, omend mystikken hvilede som en tåge over ham. Det var saligt at høre hendes stemme igen og hans øjne blinkede ganske langsomt, imens han trak vejret langsomt og kontrolleret ind, for at holde ro over sit indre. Det var ikke stedet at syde af følelser under overfladen. Han var der for påtaget lænket på en eller anden måde. Lænket fra at vise alt hvad der foregik... Det hørte i forvejen til sjældenhederne at han tillod andre at se. Men hun gjorde et eller andet ved ham, der var lidt uforklarligt. Det var dragende...
Hans øjne faldt næsten i staver i hendes for deres blikke mødtes som et stille kys under en storm. Han hørte dog stemmen igen og denne gang reagerede han. Han vendte hovedet svagt imod familien, hvor der stadig foregik en masse ting. Hun kunne også se lige igennem ham hva? "Åh, nu må hun se - han er ligeså malplaceret som hun er i denne stund..." hans stemme var tæt ved hendes mule, så det stadig blot var en melodisk hvisken. Hendes rømmen lød og han forstod der var noget hun ville...
Spørgsmålet rungede i hans hoved. Han nikkede langsomt. Det var... lidt underligt - men ville hun gerne til bords hos dem? "Han ville gerne tilbyde hende en plads ved bordet?" egentlig var det først et spørgsmål. Men det var som om at det var det hun ønskede - måske var hun sulten. Så han trak på sit skæve smil og vendte sig - hendes lille puf føltes som en opfordring. "Hun skal være velkommen ind i kaosset..." han blinkede en anelse drillende og så luntede han elegant tilbage imod lillesøsteren. Der stillede han sig igen. Calliope og Vesperus havde gang i noget med et par hingste. Rosaia havde gang i at stirre vantro på sin far... Narrator stod derfor akavet og skævede til Cosette... "Jeres Narrator har bragt underskønne Cosette til bordet. Hun kender vist ingen andre her - han ønsker i lader hende være med." han var ikke vant til at være autoritær overfor familie. Men det var han nu og han blev en anelse stolt. Han tilbød Cosette et æble.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Female
18 POSTS & 2 LIKES
|
Post by Aeical on Dec 26, 2020 1:18:35 GMT 1
Aeical kom endelig spankulerende hen mod bordene. Han havde taget sig god tid med at komme herhen og havde så brugt lidt tid i den omkringliggende skov for at se sig omkring inden han viste sig.
Nu skjulte han sig dog absolut ikke mere, i stedet gjorde han sig til og så sig smilende omkring inden han kastede blikket på sin bror. Så bredte smilet sig til et grin - den tale altså, så typisk sin bror! Den var virkelig til at grine af!
Et øjeblik stod han og overvejede hvem han først skulle gå hen til. Det blev dog hurtigt afgjort da en smuk ung hoppe gik hen til Frollo. Han kunne da ikke stå her og lade sin bror stå med hende helt alene kunne han? Det ville da ikke være sjovt.
Med raske skridt gik han hen til sin bror og hoppen ”Godaften broder og godaften smukke” sagde han til sin bror og hoppen imens han smilte charmerende til hoppen.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
"Death is the only day you truely live for."
314 POSTS & 43 LIKES
|
Post by Lúthendril Oasis on Dec 26, 2020 1:19:17 GMT 1
Lúthendril Oasis You loved me and I froze in time. Hungry for that flesh of mine.
Der var en boblende glæde at skue i Oasis øje, da Renekton blødte op overfor den lille datter. Han havde først været så forstenet at Oasis havde taget to skridt for at redde ham fra føllet... Men nu stod han og tilbød Theleia plads hos ham og hun jublede indeni. Det var perfekt! Hun fik ro og stolede absolut på at Renekton kunne give Theleia lidt lækkert og passe på den lille hoppe. Så hun vendte sin opmærksomhed imod Chihiro og talerne... Jo... Hun havde skam ret, den dejlige ældste datter. Så med et lille skævt smil bankede hun hovene i bordet som den næste. Stilheden var rar og hun så blødt på sin familie.
"Glædelig Jul Proelio. I Elasium venter en spændende fremtid i det ny år. Vi har beslulttet at genstifte Aliari flokken. Min familie består af jeg selv - min mage Constantine. Vores 3 døtre - den enes kæreste og drageven Rakathan. Ligeledes er Renekton en del af vores hjem. Vi vil skabe et sikkert sted, der vil kæmpe for at holde Proelio sikker - Elasium har længe manglet en flok, så den vil være her. Aliaris minde skal leve videre og vi ære alle guderne, omend vores højeste lykke går til Jaymelia og Flakezé. Magisk liv har altid været vores glæde... I er velkomne til at tale til os i aften." sluttede hun og smilede... Endelig var deres liv helt perfekt - de havde nu et navn i Proelio. Hun lo og lænede sig op ad constantine. Hun havde præsenteret dem alle. Måske ville nogen synes det var svært underligt at Renekton var her så fredeligt - landsforræderen. Men Oasis var fast besluttet på at skabe et nyt ry til ham så hun sendte ham et sigende blik.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
STATUS
274 POSTS & 29 LIKES
|
Post by Constantine on Dec 26, 2020 1:31:58 GMT 1
Da deres datter gik hen til Renekton var han lige ved at gå hen for at.. ja han vidste det ikke helt men han stoppede sig selv inden han nåede at tage et skridt, hjulpet på vej af at Oasis også havde øje på det og nær var gået derhen.
Under Oasis’ tale stod han med et varmt smil og så beundrende på hende, hans stærke, vidunderlige og uendeligt kloge hoppe! Han kunne stå hele aftenen og natten bare og læne sig op ad hende uden at kede sig, det var han sikker på. Kærligheden boblede så varmt og lykkeligt i ham at han kunne hvad som helst! Selv acceptere at Renekton stod med hans yngste datter, og kun med jævnlige i stedet for konstante blikke derhen.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Voiced by Trinse ♡
314 POSTS & 5 LIKES
|
Post by [Trinse] Freakshow on Dec 26, 2020 1:32:04 GMT 1
Han mødte Silverstream 's øjne, der spillede op til ham, og kunne ikke lade være med at smile frækt, da det gik op for ham, at hun formegentlig tænkte på præcis det samme som ham. Århh Silver altså... De to var så forbløffende ens. Han brummede opstemt, som hun greb fat i hans man og trak ham med sig ind under træerne, og det var lige før, han troede, at hun bare havde tænkt sig at gøre det her midt i det hele, da de pludselig blev afbrudt af en sexet hoppestemme. Han tog modvilligt blikket fra Silver igen og fik øje på ingen ringere end Acempia , hoppen som han var blevet cockblocked fra at knalde sidst. Hans ører flakkede lidt akavet som han stod dér ved siden af sin udkårne og sit one-night-stand. Han gjorde dog sit bedste for at holde masken og føre en høflig samtale, i håb om at ingen af hopperne ville fatte mistanke. "Frøken Acempia! Dejligt at se dig igen. Jeg håber, du har en god aften?"
|
|
Hoppe
114 POSTS & 6 LIKES
|
Post by Silverstream on Dec 26, 2020 1:42:17 GMT 1
En stemme afbrød Silver i hendes færd med at lede Freak væk. Hun stoppede afventende for at se Freakshows reaktion på denne stemme. Blikket i de isblå øjne var afmålt og hun lod hendes ører glide dybt ned i nakken, jo tættere denne hoppe kom på. Silvia lå her og Silver havde ikke tænkt sig at stå model til at nogen så meget som kom i nærheden. Hun stod bag Freakshow, og det var nok det eneste der afholdte hende fra at springe i struben på den anden hoppe. Utilfredsheden med Freaks reaktion var tydelig, for Silver hakkede tænderne i hans bagdel, inden hun meget prompte gennede Silvia op fra sin lur og fik hende puffet afsted før hun overhovedet knapt var kommet på benene. Hun sendte Freak ét blik, inden hun forsvandt mellem træerne sammen med datteren. Tænk han havde udsat hende for sådan en unødig fare.
|
|
|
Post by Seólta on Dec 26, 2020 1:42:20 GMT 1
Seólta brummede distræt og lod sig trække afsted af sin bror. Det var ikke så vigtigt for ham hvor de endte, eller, det var ikke så vigtigt indtil han så at Calliope stod længere fremme og endda drillede dem! Han satte hovene i og greb fat i sin brors man i stedet ”Lad os finde et andet sted!” han havde ingen interesse i at snakke med den irriterende hoppe, især ikke i dag!
Og han ville heller ikke op at slås med alle dem hun stod sammen med! Kunne de ikke bare have en fredelig aften bare ham og hans bror? Måske finde nogle små svæklinge og prikke til? Ikke indtil flere store hingste og den dumme hoppe?
|
|
Hingst
78 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Anthrax on Dec 26, 2020 13:16:02 GMT 1
Det ulmende, røde blik gled over den brogede forsamling. Hurtigt fik han udpeget de kendte ansigter i mængden af ukendte. Acempia, far, guderne, freakshow, Renekton, Gaiz og en helvedes masse yngel... end var Anthrax' eget yngel ingen steder af se.. mon de var døde? Pyt, han havde en glimrende mulighed for at lave nogle nye i aften. Mange af bekendtskaberne var gamle, og Anthrax huskede faktisk ikke hvornår han sidst havde talt med nogle af dem. Det måtte være en krig siden... høhøh.. fik i den? Dog kunne hans blik ikke undgå at lægge mærke til den mindst ligeså store hingst i lignende farver, der kom spankulerende i mod ham. "Brodeeeer!" Lød hans stemme med en form for sarkastisk varme. Ja man kunne nærmest forestille sig det store drog slå armene ud og omfavne den hjemvendte.. ikke at Anthrax overhovedet havde lagt mærke til at han i første omgang var borte, men altså! Hans blik rettede sig mod hans søster der forsøgte at gøre sig til overfor Freakshow. Hendes klasseløse tilnærmelser fik Anthrax til at fnise. "Måske er det ved at være den tid?" Gnæggede han, "Skal vi redde det stakkels, sorte fjols, fra en lang og pinefuld død med Acempia til mage?"
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
Protect me Laylis
61 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Nigrum Frollo on Dec 26, 2020 15:57:36 GMT 1
Nigrum Frollo Im not alone for my father is with me.
Der var en stemning omkring ham af lyttende og interesserede sjæle - men ligeledes lidt væk nogle der bestemt ikke synes godt om hans indtagen af scenen. Til disse sendte han blot et ubarmhjertigt blik: Det var flere af den slags fortabte sjæle, han desværre var stødt ind i for nylig. Han havde forladt midten med selvtilfredshed. Nu var hans ry i landet for alvor startet. Det ville blive spændende i det nye år, at finde ud af hvem der ville stå ved hans side...
Hingsten stirrede på forsamlingen fra sin lille plads i skovbrynet. Han lyttede til talerne efter hans - for det var vigtigt at danne sig et overblik. Det fik han i den grad også - to flokke præsenterede sig selv. Før han helt nåede at registrere det, lød Sirenias stemme ved hans side. Han klemte hver en muskel i sin krop og vendte blikket imod hende med en smule frustration... Han gjorde en indsats for at skjule sine nylige ar under manen - men ryggens nye ar var ganske svære at gemme for hende.
Frollo havde været fuldstændig ulykkelig. Han havde søgt sin guds vejledning og bukket under for sit eget pres. Lagt sig i de hårde regler og bånd, for at piske sig selv til blods for det utal af syndige tanker han havde gjort sig... Hvorfor fortsatte torturen? Hvordan kunne hun stadig tænde hans ild, blot sådan? Han rankede sig nu stolt og bød hende velkommen på hans side. "De ønsker vel at jeg kommer med ? Nuvel, Sirenia, dette vil jeg ærbødigt gøre i dagens anledning." han holdt al den intensitet og varme fra deres sidste møde langt væk. Trods hans stemme var melodisk, dyb og indbydende, så var han fraværrende fra sine følelser.
I næste nu dukkede hans broder op og Frollo hævede hovedet imod ham med et lusket smil. Nok var Aeical og han ikke det bedste par og indimellem ville de nok ønske at de kunne flå hovederne af hinanden. Men deres opvækst bød dem da i det mindste, at være venlige. Jo... Lige indtil Aeical kaldte Sirenia for smukke uden respekt for hendes ære. "Aeical, broder, dette er Sirenia - selveste Jaymelias datter, du bør udvise din sande respekt!" fnøs han og tog hende lidt i forsvar på en eller anden måde. Der var en dyb trang til at beskytte hende pludselig... EN dyb lyst til at gøre hende til sin, så hans forfærdelige broder ikke skulle stå der og gøre sig til overfor Frollos... Dame.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
Madness is just a part of our imagination
97 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Hyperion Poison on Dec 26, 2020 16:04:35 GMT 1
Hyperion Poison Sometimes being born out of a big (un)happy family...
Det var evigheder siden, at han havde følt noget som helst sjov ske foran ham... Og dette broderskab var så uafhængigt at det nok i virkeligheden var ligegyldigt. De havde ikke som sådan manglet hinanden. Hyperion kunne ikke mærke nogen tiltrængt forløsning, men det var unægteligt på tide at gøre noget ved hans tomrum. Dette var perfekt! Han kunne svanse ind til den her fest og crashe den total, sammen med Anthrax - det var absolut den af hans søskende, han brød sig mest om, efter de mange år. Han så sigende på Anthrax da deres søster så ud til at have gang i noget interessant - det var da værd at ødelægge for hende, ikke sandt?
Han nikkede med et slesk smil og mærkede hvordan det sydede og boblede i ham efter at skabe lidt ravage! Derfor satte han straks af sted igennem mængden og imod sin søster med øjne så vanvittigt legesyge, at de kunne slagte enhver der så ind i dem. "Acempia! For helvede søster, skal du rende rundt og hygge dig uden dine brødre?" hans stemme var hård og opsigstvækkende, idet han bremsede hårdt op foran hende. HUn kunne da ikke bare ignorere at de to brødre var ankommet, vel? Han sendte et kækt smil til den sorte Freakshow, han desværre ikke kendte så godt. Men der var potentiale og grobund, for at Hyperion ville synes om ham.
I den stund mærkede han en blød duft i sine næsebor. Et sted på pladsen var endnu et kendt ansigt - men de havde ikke været sammen længe. Han smilede dog og søgte hende kort med øjnene. Han savnede at gøre sin dyd overfor hopperne... Især den lille Fazluna. Han fnøs og så på sin broder.
Can explain why your life turned out the way it did.
|
|
Admin
USER IS OFFLINE
Years Old
Female
Always waiting for new ideas
331 POSTS & 68 LIKES
|
Post by JD-Thilde on Dec 26, 2020 16:10:08 GMT 1
☙ Juledrik ❧ - Druk? Punch? Gløgg?
✯ Servering
Alferne hyggede sig så vanvittigt meget til festen og måltidet, at de nær havde glemt at servere den store drink de havde lavet! Den til børnene var lækker og sukkerholdig. De voksnes var brygget på kaktusjuice med julekryderrier, så der var mulighed for at blive lidt mere tipsy og social end normalt. De fløj alle op på en gang og med lidt tryllestøv stod der nu 2 store punches ved hvert bord, man kunne smage på. En til børnene og en til de voksne.
Efter det slog alferne sig ned igen og spredte sig lidt mere ud, så de alle kunne være med hvor der skete noget sjovt... Et par fløj til skovbrynet og nogle lidt uhyggelige typer. Nogle andre spottede dem der havde holdt taler og søgte dem alle 4 med latter og glæde. Nogle andre spiste ved børnene og andre igen søgte Slavian og dødsguden, fordi han var så spændende!
Det var ved at være sidste chance for at holde tale.
|
|