Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Sometimes you will never know the value of a moment, until it becomes a memory
47 POSTS & 2 LIKES
|
Post by Violet Cynthia on Dec 25, 2020 21:27:02 GMT 1
Violet var kun lige kommet tilbage til det fortryllende land, hun små travede afsted i de ny pyntet træer. Hun kunne fornemme, der var gang i noget, så hun skyndte sig derud af, for ikke at gå glip af festligheder. Hun var ganske vist forsinket, men hun nåede lige at snige sig med ind til den meget store julefest.
”glædelig jul alle sammen”
Lød det stemningsfuldt fra hende, hun sænkede farten og valgte at masse sig ind mellem dem alle for at se det store træ.
”NØJ, hvor er det magisk”
Udbrød hun ganske fortryllet. Hun elskede det alt sammen. Alferne virkede også opstemte, hvilket smittede helt af på hende. Hun skimtede rundt i forsamlingen, før hun vendte hovedet mod sidemanden, hun havde mast sig ind ved siden af. Sikke et chok hun fik! TRE BEN! Helt grålig hingst. Det måtte være en ældre herre. Efter at have kommet sig over de 3 ben, som hesten kun havde, sendte hun ham et stort glædeligt smil og henvendte sig.
”Synes du ikke?”
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
By Taco
89 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Ricklas Revells on Dec 25, 2020 21:33:38 GMT 1
Ricklas så mod sin far og så Zeli og brød så sammen med tårerne rendende ned af de stolte kiinder... han hørte ikke talen der blev sagt af hans relative. Han snøftede, holdte dog standhaftigt sit pokerfjæs mens tårerne fik frit løb. Det her var så tragisk.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
Styrer: Taco
900 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Ice on Dec 25, 2020 21:37:05 GMT 1
Ice smilede roligt til hesten der henvendte sig til ham. "Jo det er meget smukt." Svarede han roligt og så på hende. han synten egentlig hun var ret køn, men hans egentlige lyst? They were long gone. "Noget andet kan man sige om min datter Acempia. Der var en grund til at hun bklev forvist fra flokken." han nikkede mod hoppen derbholdte en slut-tale.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Being born into the love from mares isn't always a good thing.
151 POSTS & 4 LIKES
|
Post by Samuel on Dec 25, 2020 21:39:46 GMT 1
Samuel Be happy, and a reason will come along.
Samuel var ikke gået direkte med flokken... Han havde et håb! Måske var det spinkelt. Måske lidt naivt. Men han ville gerne se det hele lidt udefra og forsøge at dømme hvor hans mulige familie var... Selene var long gone, og han havde hørt ganske lidt om sin far. Han havde ledt og ledt førhen, men intet fundet. Så nu stod han i skovbrynet altimens måltidet gik igang og Amazona havde travlt med dem selv... Hans blik skuede... Nej det var ikke sandt vel?
Violet, den fantastisk smukke hoppe, der lignede en sommerfugl med fravestrålende vinger! Hun stod ved et slæng af lyse, sandfarvede og blålige heste... Isblå. Han måbede et langt øjeblik. Øh... Var det rent tilfælde at farven ligende hans egen stritman så meget? Og at den der. Ældre trebende hingst havde stritman? Samuel trak sig lidt ind i skyggerne. Han følte sig pludselig meget nervøs. Hans hjerte bankede hårdt. Det var lang tid han aldrig havde mødt dem. Men det kunne være nu!
Så den sortblå hingst med guldben... Vent - der var flere derovre med guldben også! Han panikkede næsten, som han vandrede direkte til deres bord og placerede sig... Midt i en grædescene. Han rømmede sig stille hos dem, imens en åndsvag tale blev holdt. Da den var slut skævede han til Violet og nervøst så han på den ældste hingst. "" ØH. Jeg tror ... Jeg er sikker - nej det er jeg faktisk ikke helt. Øjm." hvorfor fanden var det så svært at tale? Han jamrede næsten og lo så lidt fortabt.
Someday you'll look back and understand why it all happened the way it did.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Which way should I go?
92 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Alastair on Dec 25, 2020 21:40:54 GMT 1
Han fornemme øjne mod ham og fik kort øjenkontant til sin moder, før han fik øjenkontakt med sin fader og så skam godt sin fader give ham et nik. Ja han huske dem godt. Det var mere mindre detaljer, som var forsvundet. Han få ting, men når de galte, hvorfor og hvordan tingene skete, lå det så langt væk.
Han formerede et keglet smil og gav sin fader et nik tilbage. Han havde skam intet mod sin familie, det hele var blot blevet så akavet og underligt. Selvom han ikke var forsvundet så længe med vilje, var der blot gået så meget tid, at han følte der var kommet noget afstand mellem dem. Han tvivlede lidt på om, han burde gå derover og sige hej. Men de havde skam også nok at se til, og på den måde kunne han undgå akavetheden og broen, som han følte, var skabt mellem dem.
Han vendte derefter øjne mod taleren. Gud en mærkelig hale og tale for den sags skyld. Hun var da godt nok over alle grænser. En smule forarget fulgte han hende med øjne.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
48 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Kitai on Dec 25, 2020 21:40:55 GMT 1
Kitai nappede Tenvii i halen. "Nu er du den!" men lige som hun gjorde dét, bremsede Tenvii op, men det nåede Kitai ikke og med sin store krop, jagede hun lige direkte ind i en af guderne. "Pas PååååeeehhhH!!" nåede hun at skrige men ikke at bremse pågrund af det glatte, frosne underlag. Hun lukkede øjnene i sammenstødet.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
15 POSTS & 1 LIKE
|
Post by Tenvii Calanthia on Dec 25, 2020 21:44:20 GMT 1
Tenvii nåede at bremse da de nåede nogle af guderne, Hun så uheldet ske mellem Kitai og de dersens guder og slugte så det sidste stykke af sin slikstok inden hun listede væk for at undgå at stå i lort til halsen. Hun luntede hurtigere og hurtigere hen til sin mor og tyrkkede sig ind mod hendes side.
|
|
Hingst
56 POSTS & 5 LIKES
|
Post by Vesperus on Dec 25, 2020 21:45:31 GMT 1
Vesperus klukkede muntert af Calliope. En brummen kom fra ham, mens han lige skulle til at svare Calliope, da deres nevø kom til dem. Narrator var ældre end de var, men lige nu føltes han så sårbar. Vesperus havde svært ved at håndtere den slags følelser, der roligt brummede til ham. Han rømmede sig en anelse, og puffede nu til sin søster. Da de kaldte til maden, så nikkede han til de to og luntede fornøjet op til bordet ved Dawn, og skyndte sig at få noget indenbords inden pligten kaldte. Han nikkede til både Narrator og Calliope. Han så bestemt ikke noget problem i at han også kom med til bords
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
What was I born to be?
76 POSTS & 3 LIKES
|
Post by Dawnya Rosaia on Dec 25, 2020 21:50:27 GMT 1
Dawnya Rosaia We run towards the end of the dream
Dawnya var glad for at hendes fader hørte hende og ikke var i tvivl... Han virkede ikke som han plejede, men det var klart med sorgen hængende - og der var også noget andet. Hun rynkede panden og så indgående på ham, da han skævede til dødsguden. Nok var han budbringer men hey! Far altså! Hun hørte dog også hvad hans sagde og så efter sin storebror... Han virkede malplacerert og alene, selvom han havde fundet Calliope og Vesperus. Dawnya sukkede en anelse højlydt. Hvorfor var de ikke bare sammen? ALLE sammen? Vesperus begav sig over til dem. Hun slog med halen og de lange krøller filtrede overalt bag hende. Hun lignede en smuk vulkan i udbrud, da hun sprang efter sin broder... Da hun nåede ham gik måltidet igang og en eller anden mærkelig hoppe talte om noget upassende.
Dawnya tog sig ikke videre af det. Hun tordnede i sine øjne på Narrator. "Hør her fister-medister-fortæller! Det er helt håbløst, det ved hun godt, men han kan ikke bare spise sure æbler resten af sine dage. Han har et liv at leve! Kom så her, fortæller, vi skal ud og spise frække deller med min far!" hele hendes vrede var munter og blid. Hun puffede til ham og øjenen lyste imod hans gule... Hun kendte ikke Narrators far, han var for længst død da Dawnya kom til livet. Men nu var hun her altså og hun nægtede at lade ham stå og se forstenet til. Hun bed ham i den lange blå man og så trak hun ham hårdt af sted, til Slavians bord. Det kunne godt være at Lux Umbra var hans hjem! Men hun var hans søster!
Undskyldende smilede hun til sin moster, men hun vidste at hun sikkert ville følge med.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
"She carried a demons child. After all I'm the shadow of an angels smile."
241 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Narrator on Dec 25, 2020 21:58:18 GMT 1
Narrator the Storyteller Can you hear the silence? Can you see the dark? Can you fix the broken... Can you feel my heart?
Narrator nikkede også til Vesperus. Calliope tog imod ham, selvom de knap kendte hinanden... Men det var også lidt sært for han var ældre end dem. Men på en måde føltes de mere voksne og klar til livet. Han var forstenet i et billede fra fortiden...
Men det fik han slet ikke lov til. For lige idet Vesperus gik, ankom hans søster med en storm. Hun gik lige på og hårdt til sagen, så han ikke havde noget at skulle have sagt. Hans øjne måbede af hende, som hendes højrystede stemme gik igennem. Der var noget ved Dawnya der bare insisterede på at man hørte efter og gjorde hvad der blev sagt. En lillesøster, så irriterende, frustrerende og meget tiltrængt som nogen søster kunne være. Han elskede hende. Ørene røg forlegent ned i hans nakke. Men så blev han ellers hevet af sted og på plads til Slavians bord.
Hans mave snørrede sig sammen og han stod der ved siden af sin søster med blikket på Dawn. Der var han så. Malplaceret men omringet af familie, for Calliope fulgte såmænd bare trop med et smil. En lille latter endda. Narrators gule øjne og blå man, var det der afslørrede hvor akavet han var i denne familie. Det var hans - men han var den der hørte til et andet sted også.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Sometimes you will never know the value of a moment, until it becomes a memory
47 POSTS & 2 LIKES
|
Post by Violet Cynthia on Dec 25, 2020 21:58:54 GMT 1
Hun så hen mod hoppen, der valgte at tage ordet. Sikke en morsom tale, hun kunne da mange jokes! Hun kunne ikke lade være med at smile stort. Den var måske lidt på kanten for de unge, men gud at hun turde - så sejt!
Hun så atter på hingsten, der nu nævnte dette var hans datter og åbenbart forvist for flokken. Hun tabte kæben! Forvist! Hvordan i alverden kunne han forvise sådan en herlig hoppe, det kunne hun altså ikke forstå. Hun sendte hingsten et forsigtig smil, imens hun prøvede at finde de rigtige svar. Men hun blev heldigvis redet af Sam, som kom. Wow SAM! Hun lyste op af glæde og skulle lige til at åbne munden højlydt igen. Men noget var anderledes ved ham, han lignede bestemt ikke sig selv.
Da han begyndte at snakke, lød han næsten som en meget ung hest, nærmest føl. Gud hvor gammel var han lige? Hun så helt forbløffet ud. Han var da ikke unghest vel?! FUCK!
|
|
Hingst
719 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Dawn of Death on Dec 25, 2020 22:04:38 GMT 1
Dawn stod for en stund i sinde egne tanker, indtil han så et velkendt ansigt troppe op. Zeli. De røde øjne fulgte hende nøje, indtil hun også fik øje på ham. Han mødte hendes blik og trak på smilebåndet. Han nikkede roligt til hende, for at anerkende at han havde set hende. Blikket blev dog hurtigt revet mod hans datter, som pludselig styrtede gennem forsamlingen som en anden vulkan. Den brune hingst nåede knapt nok at blinke, før hun havde trukket Narrator op med til bords, og det fik selv den hærdede hingst til at tabe kæben en anelse. Han rømmede sig og sendte så Narrator et roligt blik, med en snært af varme gemt bag de røde øjne. Et lille smil fandt hans mule, inden han nippede en anelse til maden, mens han skævede over på Helzlori nok engang.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
Protect me Laylis
61 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Nigrum Frollo on Dec 25, 2020 23:17:46 GMT 1
Nigrum Frollo Im not alone for my father is with me.
Der var absolut ingen oplagte steder for den sorte Frollo at begive sig hen. En stor hingst forsøgte at indtage midterpunktet, da hans fulge galop bremsede op... Frolle vrængede næsen. Han kendte faktisk ikke nogen tilstedeværende, udover den gyselige hoppe der besluttede sig for at tale - og han havde set den sorte hingst, hun var sammen med et flygtigt øjeblik ligeledes. Resten af dem der befandt sig på pladsen var ukendte. Ingen skejede sig dårligt ud lige umildbart, men hans øje lagde mærke til meget. Han tog indtrykkene ind, for det var vigtigt at huske hvordan de alle så ud, hvad de lavede og mere. Især de forskellige flokke og vigtige personligheder - dem var der en del af.
Frollo spiste ikke. Han ønskede ikke at have et ædegilde. I stedet fandt han sig til rette et sted i midten af pladsen ganske alene en lang stund. Omkring ham pulserede livet og han følte sin trang til at tale. Endelig vokse i landet... Lade guderne se ham. Høre ham. Frollo bankede derfor en hov i et bord og overalt omkring ham lød lyden af krystal klar sang. Det var hans tur nu. Først rankede han den sorte krop ærbødigt imod guderne. Han bøjede sig og smilede - især imod den unge Sémnyx.
"Mig en ære at være til stede under Jeres syn, allermægtigste guder. Jeg respektere jer, hver og én og vier mit liv til troen på jer alle." Frollos stemme indtog opmærksomheden som den taler han var. Den præstefigur han følte sig som. "Nuvel - Godaften Proelio. Mit navn er Nigrum Frollo og jeg er kommet for at samle jeres interesse omkring balancen i verden. I kender den allerede... Nu hvor deres hellige sjæle, Smeyé og Laylis er borte, er balancen blevet forstyrret... Jo den unge, smukke Sémnyx har min ære og tro på at hun kan bibeholde balancen. Men min interesse er i at hjælpe hende på sin vej. Magien kan være frygtelig farlig - jeg søger en gruppe af jer, der ligesom jeg selv ønsker at faretruslen minimeres... I skal alle vide at jeg er til at finde og ikke viger før mit blod finder ro i balancen... En glædelig Jul ønskes i trods jeg føler denne overdådighed er en kende for meget." hingsten vendte sig atter imod guderne. Hans øje hvilede blødt, trods hans blik var skarpt. "Jeg tilbeder jeres oprindelse i denne stund - og priser mig lykkelig for livet jeg er skænket. Tak."
Frollo bukkede igen. Hans krop så elegant og respektfuld som noget kunne være. Langsommeligt forlod han nu midten, for at forsvinde langsomt et stykke væk fra bordene. Han var ikke sulten.
|
|
Død karakter
IS OFFLINE
Years Old
Madness is just a part of our imagination
97 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Hyperion Poison on Dec 25, 2020 23:27:00 GMT 1
Hyperion Poison Sometimes being born out of a big (un)happy family...
Det var hæsligt. Absolut hæsligt... Hyperion havde ikke brudt sig synderligt meget om selskab de sidste mange evigheder af tiden der var forsvundet... Han havde opgivet Proelio for en stund, men var vendt hjem - det var jo det der oftest skete. Proelio var det mest interessante land og han savnede så fandens meget at se blodet flyde i magiens omgivelser. Øjnene lurrede fra skovbrynet... Det var længe siden. Så længe siden. Men pludselig spottede hans øjne hans søster OG hans bror. Var det et lykketræf?
Hans olme smil tog fat og hans broders ankomst var ganske morsom. Den store Hyperion lo hæst, før han selv trådte ud af skyggerne og langsommeligt fik de lange ben hen til broderen... Acempia og Anthrax - var det de eneste han havde tilbage efterhånden? Nårh ja - den gamle skiderrik far Ice var her også... Han fnøs da han gik forbi deres bord. "Halløj broder, nøh, det siger du ikke? Har du set Acempia?" han stoppede og nikkede imod søsteren der nu holdt en tale. Han lo igen hæst.
Der skete en masse andre ting og endnu en tale blev holdt... "Vatpikk.." brummede han gækkende til broderen... Måske var der håb for Hyperions fremtid. Nu følte han i hvert fald at livet var lidt mere morsomt igen.
Can explain why your life turned out the way it did.
|
|
|
Post by Fazluna on Dec 25, 2020 23:37:03 GMT 1
Fazluna havde i ren nysgerrighed valgt at søge mod disse festligheder. Langsomt vimsede hun omkring i skoven, for at kigge det hele på afstand. Snart så hun dog en interessant sjæl, som hun ikke havde set i længe. Hendes lille ven, som hun hun havde delt en stund med en gang. Tæt på ham var hoppen hun havde set være tæt på noget lignende med en sort hingst tidligere, og gudhjælpeme den anden hingst havde været til stede ikke stod og prædikede endnu engang. Hun rystede på hovedet, inden hun nu luntede tværs over pladsen og tæt på Hyperion. Hun sendte ham et løftet øjenbryn, inden hun vimsede ud i skovkanten igen og betragtede festlighederne på afstand. Hun var mere til privatfester når det kom til stykket alligevel.
|
|