Post by Breinowa on Dec 17, 2020 19:34:20 GMT 1
BREINOWA
NAVN Breinowa | ALDER Voksen |
BETYDNING - | KØN Hoppe |
RANG Strejfer | STATUS Single |
UDSEENDE
Højde: 163 stg.
Vægt: 640 kg
Breinowa er en kraftig hoppe, med så meget hovskæg at hendes sølvfarvede hove forsvinder fuldstændigt, når hun blot står. Hendes sorte pels er prydet med et levende spil af blålilla farver der changere i lys og mørke. Den hvide man og hale bølger smukt omkring hende, alt imens det sølvfarvede horn i panden skinner op. Dets od er sylespids og ikke til at spøge med. En snip pryder på hendes ansigt, som det eneste reelle aftegn udover lyse ørespidser. Breinowa er yndefuld og velbalanceret trods sin store krop.
PERSONLIGHED
En giftig rose. Det er tre ord der let kan beskrive Breinowa. Hendes blomst er så smuk, blød og dens betydning er kærlighed - den rosenrøde farve. Blomsten åbner sig under solens varme stråler og lyser op i landskabet omkring sig. Den lukker sig ved mørkets frembrud - men aldrig helt. Rodnettet er dybt og suger grådigt vand til sig. Tornene er skarpe og river gerne i enhver der kommer for tæt på. Disse uheldige sjæle vil nu være mærket af rosens gift. Noget i deres indre vil aldrig blive helt det samme, efter hun har forgiftet dem med sit mørke. Skjult godt under den smukke facade.
Breinowa er intelligent. Hun består af et sort hjerte, der begærer magt og det dystre i livet. Så som nattemørket, hylende ulve, blod... døden. Der er intet hun ikke vil gøre for at vinde sig ind på sit land og langsomt vinde tillid, imens hendes gryde står i dyb kog med en forbandelse. Noget der skulle få alle til at lide, eller blive som hende selv. Med sin manipulering eller forgiftede tale bliver det svært at sige hende imod - svært at gennemskue hendes løgnagtige sind. Den eneste svaghed hun bærer på er et hjerte der går hende imod ved større anstrengelser. Denne svaghed er en hun konstant søger en løsning på.
Findes der så ingen følelser hos Breinowa? Måske. Måske en skønne dag vil der være andet at tære på i hendes sjæl. Men hun er kun interesseret i én ting. Kontrol. Kontrol over andre og sig selv.
FORTID
Først må man forstå, at Breinowa kommer fra et magisk land - Mwauta, hvor gudinden Laylis i sin tid kastede sin magi i en stor vulkan, da hun beundrede landet og dets beboere. Hertil kommer mystikken - ingen vidste det.
*Mwautas historie*
Det var ganske få sjæle der turde bevæge sig ind i Mwauta dengang landet summede af vulkansk aktivitet overalt. To måner vogtede over landet - en hvid og en blodrød. Den tykke magma og heden i områderne var voldsom for sarte sjæle. Vovehalsene der alligevel opsøgte faren, oplevede stærke naturkræfter og ligeledes opdagede de som de første - magien. Var man udholdende, modig, stærk og nysgerrig kunne man drage ind til kernen af magien (Laylis magi) og eftersigende ville en lille snert af magien sætte sig i hudlaget og trænge ind i ens blodstrøm. Nogle ville gro et horn, andre få en levende pels med blændende farver og helt andre ville opnå en magisk evne. Måske kunne de forme vand som de ønskede. Kontrollere andres krop. Forudse fremtiden. Kræfterne kunne blive store. Det mystiske land fik et ry blandt mange, selvom de færreste turde bevæge sig ind i det meget levende og farlige land med vulkaner i udbrud.
Kernen af magi fandtes på en enestående ø med den mindst aktive vulkan - her kunne man komme tæt nok på lavaen til at modtage magien. Rejsen dertil var svær og testede selv de mest hårdføre sjæle. En dag vandrede et par tvillinger sammen ind til kernen af magi. De havde en drøm og et håb for deres hjemland, hvor en krig var under opsejling. Evnen til at standse denne krig på den ene eller anden måde var ønsket. Men noget gik ragende galt. For da hingsten og hoppen ankom efter en anstrengende rejse, tordnede vulkanen Gresiidan som aldrig før. Tvillingerne bevarede roen og søgte mod toppen - på trods af at vulkanen slyngede aske ud i atmosfæren og snart mørklagde hele Mwauta. Lysende, orangeglødende lava væltede ud over vulkanens sider. Der var absolut ingen vej væk for tvillingerne. De ville aldrig nå havet i tide. Hjerterne slog. De to holdt om hinanden. Magma omsluttede dem - men de brændte ikke. Forundrede så de hinanden i øjnene, da en stingende smerte skød igennem deres kroppe. Magien tog liv i dem. Magien bød dem at flyde sammen med lavaen. Magien tvang de to sjæle sammen til én og samme sjæl og lod denne sjæl flyde op, ind til kernen af magien. De var de udvalgte Gresiidan havde ventet på. Vulkanens ånd.
*Vulkanånden*
Årevis efter tvillingerne var blevet ét med Gresiidan, begyndte Mwautas barske landskaber at ændre sig. Da to store kontinentalplader begyndte at gå fra hinanden splittede det landet i to dele. Man kaldte landsdelene for Naweria og Absorence. Naweria blomstrede og naturen faldt til ro. Smukke omgivelser skabte rammerne for et perfekt liv i harmoni og glæde. Her strømmede heste til, da de opdagede at den vulkanske aktivitet havde lagt sig. I midten af kløften var der helt naturligt opstået et slot - grotter og træer både under og over jorden udgjorde et prægtigt hjem. Dette blev indtaget af et par som alle de strejfende heste havde udvalgt som landets beskyttere. Fra slottet kunne de holde øje med den vulkanske aktivitet i Absorence og samtidig beskytte Naweria fra denne. Parret havde begge rejst til kernen af magi - de havde hørt rygterne fra år tilbage om tvillingerne der aldrig vendte hjem. Efter det havde alle frygtet at drage til Gresiidans Ø. Men ikke Ysiraya og Aphastael. De opdagede hvordan Gresiidan og tvillingerne var blevet til en form for ånd. Lyden af to hjerteslag fandtes i vulkanens huler. Magien var der stadig og den blev tildelt næsten som førhen. Nu skulle man ikke opsøge lavaen - man skulle opsøge tvillingerne. De var forenet med vulkanen. De ville dømme ens sjæl ren eller sort og tildele magien derefter. Når en magisk sjæl døde, ville magien strømme tilbage til Gresiidan og forblive i magiens cirkel.
I mange år fandt både flokke og strejfende heste lykke i Naweria, alt imens Absorence blev hjem for mange dystre sjæle med blod på tanden. I samme mængde år blev landsdelen beskyttet af dets kongepar - udvalgt af sjælene i Naweria. Altid var parret et der havde turde opsøge vulkanånden og derfor var blevet tildelt magi. Der kom dog en dag hvor flere turde opsøge vulkanånden og deraf blev der uro omkring magten i Mwauta. Både velsignede og forbandede sjæle mente de havde rettighederne til at bo i naturslottet og herske. Heste blev splittet. Kun en hingst så en løsning på problemet. Tvezitkha var efterkommer af Aphastael og Ysiraya. Han rejste sig for alle og overbeviste dem om at forbandede sjæle hørte hjemme i Absorence. Mørket og lyset skulle ej blandes. Hans kraftfulde evne fra Vulkanånden var lederskab, vinger og evnen til at styrer elementet vind. Uanset hvad de forbandede sjæle forsøgte at udsætte ham for, kunne han rejse sig over dem og sende dem bort fra Naweria. En kløgtig hoppe Breinowa så kun én udvej. Hun måtte lyve - ikke svært, siden hendes evne fra vulkanånden var overbevisende løgne, evnen til at kontrollerer andre sind og et sylespids horn.
Da Tvezitkha havde forvist de forbandede sjæle, forliget sig med de velsignede og folket havde valgt ham til Konge, indså de alle at han manglede en ledsager i livet. Breinowa var ikke længe om at vise sig. Med sin evne til at kontrollere andre sind, var det ikke svært at overbevise dem om at hun var velsignet - kun med sit horn og indre kærlighed. Hun udviste denne indre kærlighed hun havde opfundet og forsvarede Naweria, når indtrængende fra Absorence viste sig. Længe gik der ikke før hun var udvalgt dronning og langsomt forsøgte at føre Tvezitkha ind i hendes spind - kunne han mon blive forelsket i hende? Mystikken tog fat. En klippe fyldt med gejsere var vågnet fra dvale i Naweria. Vulkansk aktivitet havde været borte så længe, at det skræmte samtlige heste - og dræbte de få uheldige der kom for tæt på det glohede vand. Mwauta havde i forvejen ikke den største befolkning efter uroen havde slået flere ihjel, så mange sjæle begyndte at søge bort efter bedre hjem. Det efterlod kongeparret alene... I et par år forsøgte de at gøre landet hjemligt igen. De fik styr på gejserne, så området ikke blussede op uventet og var tydeligt markeret med farer.
*Katastrofen*
Desværre var Mwauta brat blevet utilregneligt. Efter Laylis' opgav sine evner til sin datter og senere lod livet, blev magien i vulkanen kaotisk og meget farlig. Det liv der blomstrede i Mwauta igen, ville snart møde en bitter ende. Vulkanerne gik i voldsomt udbrud. Kløften der adskilte landsdelene, begyndte at ryste og et jordskælv var på vej! I kaosset fik Breninowa og Tvezitkha reddet et par tvillingeføl fra at dø, før de flygtede som mange andre. Deres rejse ledte dem til magiens oprindelse... Et sted de aldrig havde hørt om før. Proelio.
Men samtidig med deres udrejse fra Mwauta, mistede de deres evner - pånær deres fysiske udvikling. Breinowa er slået - før en dronning, nu en strejfer.
FYSIK
Styrker: Breinowas horn er et godt forsvar, samt hendes evne til smidigt at benytte sin tunge krop. Hun er stærkere end man forventer.
Svagheder: Udholdenhed og hurtighed er hendes store svagheder.
Skader: -
Helbred: Breinowas hjerte er en anelse svagt og slår derfor desperat ved anstrengelser.
Brunst: 1, 2, 3, 4.
MAGISK
Udvikling: Breinowa er udviklet enhjørning. Hun kan udvikle sig én gang til.
Styret af
Navn: JD-Thilde.
Alder: 12. december 1996
Kontakt: Discord/Skype/Pm.
aeron of thq