Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
Styres af Trinse. ♡
24 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Sirenia on Dec 19, 2020 21:35:17 GMT 1
Luften var så tung af sitrende spændinger, at man nærmest kunne få stød af at stå midt i den. Og det var da også præcis den følelse, den unge Sirenia følte i sit indre lige nu. Små vibrerende stød, der ramte hende overalt på kroppen, og i særdeleshed i sit underliv. Hun havde aldrig prøvet noget lignende før, og hun havde oprigtigt ingen anelse om, hvad der foregik. Hun vidste blot, at hendes krop hungrede efter et eller andet, som hun lige nu kun kunne få forløst ved at træde nærmere Den Sorte Hingst. Hun vidste, at det var forbudt. Nu havde Frollo så længe ævlet om alt det med, at hun var syndig, og at han ville ende i Helvedet, hvis han lod sig rive med af sine lyster osv osv. Men det var alligevel også det, der pirrede hende lidt ekstra i dette øjeblik. Det føltes så forbudt, så farligt og forkert - og alligevel så rigtigt. Som var de skæbnesbestemt til at være sammen, trods deres forskelligheder og livsstile var så fjernt fra hinanden, at de var nærmest umulige at forene.
Med ét blev den intense barriere mellem dem brudt, og hun kunne mærke Frollo give slip i et kort sekund, som han nu sukkede hendes navn og indsnusede hendes ikke-eksisterende man, Thilde Den pludselige frigivelse af adrenalin fik hende til ufrivilligt at udbryde et gispende støn, som kom bag på hende og fik hende til at rødme en smule. Hele hendes krop snurrede, og hendes mave hoppede og dansede og slog knuder om sig selv, som hun endelig kom i berøring med hans glinsende skind og med lukkede øjne indsnusede hans maskuline duft.
Brat blev forbindelsen imellem dem dog stoppet, da Frollo nu med et sæt trak sig væk fra hende, som havde hun brændt ham med en ildfakkel. Hun åbnede langsomt øjnene og opdagede blodet, der svagt dryppede fra hans mule. Al hendes pirrende tænding fra før forsvandt og blev i stedet erstattet af en overvældende skyld og skam. Hun så på ham med lettere våde øjne, som hun selv bed sig i læben og så forlegent i jorden.
"Undskyld..."
Al hendes selvtillid fra før var forsvundet, og hun følte sig nøgen og blottet, som hun stod dér foran ham og blot havde bekræftet ham i alt det, han havde prøvet at fortælle hende. Og nu forstod hun endelig, hvad han mente... Hun var både syndig, skyldig, uren og ulækker... Hendes tanker var giftige, både for ham og hende selv... Og nu havde hun krænket ham på det groveste og tvunget ham ud i en situation, der potentielt kunne sende ham til Helvedet. Åh, hvad skulle hun dog gøre?? Tårerne begyndte ustyrligt at løbe ned ad hendes kinder som et lille, sårbart føl der havde fået skældt ud af sin moder.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
Protect me Laylis
61 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Nigrum Frollo on Dec 19, 2020 22:17:33 GMT 1
Nigrum Frollo Im not alone for my father is with me.
Han gispede efter vejret der havde forladt hans lunger. Det var beskidt. Hvert et åndedrag mere urent end det forrige. En gift spredte sig i hans krop. Dets overgreb var fuldkomment. Han var slået hårdt og var ude af stand til at standse giftens rejse igennem hans krop. Der var en retskaffen hingst under denne gispende, fuldstændig blødende, faldne krop. Beskyt mig. Sémnyx. Hjertet hamrede, så giften spredte sig hurtigere. Det åbne sår i hans læbe blødte så frygteligt langsomt. Hvis blot han skar sig åben og blødte hendes synder ud. Han lukkede sine bitre, skræmte øjne i. Sjælen søgte til himmels, tilgivelse. Renselse.
Men han var ikke alene. Hans slange var her stadig. Sirenen der drev ham i uføre. Undskyldningen nåede hans ører. Hendes vrede borte - der var ingen led teenager hos hende mere. Hun så hvad hun var, hvad han var. Beskidte. Frollos øjne åbnede bragende og hans guddommelighed var ikke hos ham. Ikke mere. Ikke som vanligt. Hans vrede sydede. Hans lyst var forfærdelig. Han gav hende skylden. For hans forpurrede, dystre tanker.
"Du kunne ikke én gang blot trække dig fra magiens side!" nu vrissede han. Hans stemme var oprørt! Hans tænder sammenbidte, hans had til deres handling fuldkommen. Hvorfor var hun ikke som han? Hvorfor ville hun ikke give slip og give sig hen til det der var deres. De kunne have en kærlighed. En enestående elskov! Som mager. I et absolut liv, hvor de ikke behøvedes tænke på syndigheder. Kun hinanden. Passionen. Deres fremtid. "Hvorfor tyr jeg til din side, når så tydeligt ønsker at fordærve min sjæl?!" han tordnede sig op over hende.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
Styres af Trinse. ♡
24 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Sirenia on Dec 19, 2020 22:49:13 GMT 1
Hun holdt vejret i frygt, da den sorte hingst syntes at forsvinde ind i sig selv og tydeligvis kæmpede sin egen kamp. Hun kunne se, hvordan han fysisk kæmpede for at holde sig tilbage, og hun frygtede, hvilken ildebrand hun havde startet i den sortes sind. Og ganske rigtigt var det nu et par ætsende, sydende og brændende øjne, der åbnede op og mødte hendes blik. Hun følte sig som en lille ubetydelig lus under det blik og havde lyst til at krumme sig sammen til et lille støvkorn og flyve væk i vinden.
Overalt omkring de to heste begyndte klimaet at forandre sig. De mange julelys i træerne begyndte at blinke og dø ud, julekugler faldt til jorden og smadredes, og solen tittede pludselig frem og smeltede sneen og frosten omkring dem. Freden sænkede sig atter over Proelio og måtte virke ganske beroligende for de fleste sjæle, men den unge Sirenia opdagede intet. Hun var så fikseret på hingsten foran sig, at der kunne springe en bombe eller ske en naturkatastrofe ved siden af hende, uden hun ville opdage noget. I hendes verden fandtes der kun de to lige nu - som svævede de et øde sted mellem tid og sted.
Endelig sprang bomben, og hans ord ramte hende som knivstik. Hvert og et af dem væltede ned over hende og fik hende til at føle sig mindre og mindre, som var han en vred guddom, der tordnede sig over hende, og hun blot en ydmyg tjener, der havde fucket up. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre af sig selv, og det fik hende til at føle sig presset og trængt op i en krog - hvilket tændte forsvarsmekanismen i hende og atter fik hendes svingende teenagehumør til at bryde frem. Hvor vovede han at skælde hende sådan ud?! Det var ikke hendes skyld! Det var hans! Hans, og hans alene! Hun fortjente bedre end at tillade ham at lade sig pille hende ned på denne måde! Hendes øjne mødte derfor hans med en gengældende brand, der kunne have zappet ham som lasers, hvis det var muligt, som hun nu hoppede ud af offerrollen og skød brystet frem. Gnidningerne sitrede igen som lyn imellem dem.
"Hvor er du tarvelig!!! Hvordan kan du forvente, at jeg skal holde mig væk fra dig, når du ser sådan på mig og taler sådan til mig?! Er det dét, du vil have, hva'?! At udnytte en ung, dum og naiv hoppe og bagefter få hende til at føle sig ulækker!? Men ved du hvad?? Det er DIG, der er den ulækre, dit gamle klamme svin!!!"
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
Protect me Laylis
61 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Nigrum Frollo on Dec 19, 2020 23:05:11 GMT 1
Nigrum Frollo Im not alone for my father is with me.
Verden omkring ham blev ikke ænset, som alt splintredes dramatisk, blinkede og smeltede! Kantos skove var dystre og trods der ingen vind rørte sig, var lydende hule som om vind trængte igennem et smalt hul. Men intet blev registreret. Der var to brændende sæt øjne og de stirrede ind i hinanden med al deres frustration: For det var præcis hvad dette var. De ønskede så bittert at forene deres kroppe. Han kunne snave hende i jorde lige her, hvis det ikke var fordi han var så vanvittigt vred, over bruddet imod hans guddom!
Hoppen vendte tilbage. Tilbage til raseriet. Det var klart, for han gav hende ikke ligefrem en grund til andet. Men han var decideret kold overfor vreden. Alle skældsordene lød.
Tarvelig! Fortabt i hendes øjne. Udnytte... Elske. Dum og naiv... Tiltrækkende og intelligent. Ulækker Det mest sexede væsen der nogensinde havde levet. Gamle klamme svin? Forelskede, overtroiske tåbe.
Et støn lød så højlydt fra hans bryst og han nærmede sig hoppen med sin aura af tung torden og lynild. Han havde glemt virkningen hendes nærhed havde, hans hoved måtte bare hæve sig og stirre på hende, pande imod pande, han skubbede hårdt og bemærkede knap hans krops automatiske respons. Virkningen af giften ville tage ham med storm igen, men han nåede at tænke alle sine vredeste svar!
"NAIV er hun fordi, hun kun tænker på sig selv! Offerrollen, blot fordi jeg er en ældre velanset herre! Du burde hengive dig til et liv! Et liv hvor vi kunne elske!" han bed af hende og snerrede dyrisk... Så dyrisk. Så syndigt. Så grådigt.
Hans krop spændtes til bristepunktet.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
Styres af Trinse. ♡
24 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Sirenia on Dec 21, 2020 20:03:29 GMT 1
Hun var slet ikke forberedt på hans reaktion og mærkede derfor hele kroppen sitre og snurre i et overrasket velbehag, da han pludselig selv brød deres ætsende afstand og nærmede sig hende igen. Vibrationerne sprang omkring dem og fortsatte med at føles som små, uendelige stød mod hendes krop. Det var lige, så hun kunne mærke alle hårene rejse sig. Aldrig havde hun følt sig så sensitiv før. Det var som om, at hun kunne føle alt i dette øjeblik; mærke vibrationerne omkring sig, smage hadet omkring dem, dufte de lystige toner, der flød imellem dem... Det var fascinerende. Ubehageligt og fantastisk på en og samme tid.
I næste nu mærkede hun ham støde hårdt ind i sig, da han stillede sig truende op mod hende, pande mod pande. Trods det lettere ubehagelige samstød reagerede hendes krop ikke med andet end nydelse. Det kildede overalt, og hun kunne nærmest mærke sine hår sitre mod hans som små magneter, der søgte at forene dem. Det føltes så rigtigt og forkert på samme tid. Så farligt... Han var en tordenstorm, der brændte hende med sine lyn. Men alligevel nød hun følelsen af hans behagelige regn... Hun vidste, at han var farlig, og at hun burde flytte sig i dette sekund. Men alligevel blev hun trodsigt stående og mødte blot hans hårde blik, pande mod pande. Hun var ikke bange for ham, og hun ville ikke give sig. Hun var villig til at tage konsekvensen - omend hun trods alt havde svært ved at forestille sig, at Frollo virkelig ville kunne få sig selv til at gøre hende fortræd.
"Et liv, hvor vi kunne elske?? Tsk, det lyder sørme godt! Men hvordan vil du formå det, når du ikke må være i nærheden af mig? Ikke røre mig??"
Provokerende, men ganske blidt og sensuelt strøg hun sin blide mule ned ad hans varme hals.
"Hvordan skulle vi kunne leve et helt liv sammen uden det her?"
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
Protect me Laylis
61 POSTS & 7 LIKES
|
Post by Nigrum Frollo on Dec 22, 2020 22:16:10 GMT 1
Nigrum Frollo Im not alone for my father is with me.
Luften var ladet som en katapult, med en altfortærende ildebrand. Startet i deres sind, var stormen rasende og hev og sled i flammerne. Så indtrængende ønskede den at påføre dem smerte! Smerte for synden, så bittersød. Ethvert træk de udøvede imod hinanden blev i disse stunder hadet noget så inderligt. Fortrudt. Begæret han følte var så indlevende, så unægtelig at djævlen måtte have fat i hans sjæl. Hvorfor havde Sméye gjort hingsten så svagelig, overfor djævlens gerninger?
Hans forældre ville frastøde ham og disse handlinger. Han var opvokset i troen om at blive den ypperste præst af dem alle - og kun forevige sit gen, hvis den rette mage fandtes. Hun var alt andet end den rette for ham. Frollo snerrede dyrisk. Hans stemme så hed at den brændte, hvis man ikke passede på. Ætsede sin vej igennem skindet. Forplantede sig derinde, som en altopslugende brand. Helvedes brand. For disse tanker var beskidte. De kunne simpelt ikke være hans egne. Han så hvordan hun ville smyge sig ind imod hans krop. Hvordan han grådigt ville berører hendes hals. Glide så nænsomt nedover hendes bløde skind og bide hende blidt. Kysse læberne af fristelse, fra hvilke ord nu flød. Stemmen et indædt og strid påmindelse om dens effekt på hans krop. Ilden han sendte af sted omklamrede hans væsen. Hans øje var vinduet ind til branden - en spådom om fremtiden. Der ventede pinsel på bålet i helvede.
Hvilken magi har du tvunget på mig, Jaymelia?
"Hvis blot!" lød hans stemme rasende - hun kunne hengive sig til ham! Men før han kunne tale færdig, var hendes sirene på hans sind igen. Som en kastet besværgelse brød hun deres pandekontakt, kun for at pine ham med sin mule, og hans mavemuskler spændtes om muligt mere. Bevarede kontrolloen over hans egen krop. Hendes ånde på hans hals var så dragende - hingsten måtte stønne smertefuldt. Et helt liv sammen. Uden dette. Det pirrede og prikkede forneden.
|
|