Nabendu Raakaa | Hitsugaya

NABENDU RAAKAA

UDSEENDE

Højde: 180 stg.
Vægt: 650 kg.

Nabendu Raakaa er roust og stor af bygning. Han har en lang hvid/sløv man og brune striber i den sorte tykke ål over ryggen. Han bærer altid sin fortid med sig i form af utallige smykker, der engang sad overalt på ham, men nu er viklet sammen til en stor halskæde.

PERSONLIGHED

Hingsten her, du ser var engang én man respekterede. Han var badet i lys og ære, mættet på styrke så god at han selv ikke troede, andet kunne findes. Dengang var han stolt og udadvendt. Han charmerede hopperne, imponerede hingstene og gjorde sig venner med alle. Men havde han da ingen fjender? Nabendu udviste mere og mere en kølig og indelukket side som hans opgaver i livet begyndte at tage form. Der begyndte respekten og æren at falde... Han blev anderledes af dette. Tænkte mere og mere over liv og død, og andre måder at leve på end nogensinde før. Og derfor – da hans elskede der ikke kom fra hans flok blev slået ihjel af flokken – vendte han sig mod dem alle. Og drog bort. Nabendu er knyttet til månen og har været det siden fødslen. Hans blik er endnu stolt og hævet over mange, men der findes også en kølighed, en mystik som ikke rigtigt kan forklares. At identificere ham er svært. Man skal nørkle med mange ting, hvis man skal grave sig i bund. Han er nok i virkeligheden én der ikke er så let at vælte og skræmme. Han kæmper gerne for liv, kærlighed, retfærdighed... Alt hvad der virker logisk. Men du kan muligvis slet ikke se en logisk grund til hans hjælp hvis han pludselig giver dig den. 
Du må forstå at han kommer fra en helt anden tro. Han kan være yderst fjendtlig og uvenlig, og så alligevel holde af dig. Måske fordi du ejer noget i din personlighed der er værd at respektere. Eller også er det den såkaldte forbandelse hans flok kastede over ham. De siger, at han nu er svag. Svag for fristelser og lette mål. Sødme er faldet ind i hans hjerte og en anden dæmon har lagt sig derinde. Men sandheden er i bund og grund at han elskede en hoppe. De tog hendes liv og kastede en forbandelse over ham, fordi han var faldet for hende. Han var blot en almindelig hingst – æret og respekteret. Sendt ud på livsmissioner og bundet til den uhyggelige måne for at holde dens onde ånder i skak... En hingst der opdagede at hans egen tro ikke var hele sandheden. Han så pludselig verden. Og da han så denne... da slog den ham. Og bingo! Så har du ham. Nabendu Raakaa. En hingst der skal til at finde sig selv igen. Sig selv og en ny vej frem. Således at hans inderste drømme og ønsker kan komme frem i dagslyset, så han kan se dem. I skyggerne vil de blot glide bort, til den dag, han aldrig mere vil huske. Huske hans livsmål.
- Nabendu Raakaas livsmål er at styrke et folk, med visdom frem for en uretfærdig tro. Han vil stifte familie, men kun inderst inde ved han dette. Hans livsudvikling har gjort det sværere for ham at opnå sine drømme.

FORTID

Nabendu Raakaa blev født ind i hvad der ligner en helt almindelig flok i Vesten. I flokken var intet dog almindeligt. De vilde heste havde en tro på de store ånder, og at alle forandringer i verden skyldtes dem. De delte flokken op i særlige rang ordninger, og på forhånd besluttede de sig for hvordan alle nyfødte føl fremover skulle klare sig i flokken. Så da Nabendu Raakaa blev opkaldt efter 2 ting – Nymånen og dagen med Fuldmåne – var det på forhånd besluttet at det var hans erhverv, at vogte over månen og dens onde ånder. Nabendu Raakaa viste også andet potentiale. De øverste i flokken så ham som en stærk kriger. Han var fra føl af i balance og harmoni med sin krop, og udgjorde lederskabet i alle legene der blev leget mellem føllene. Nabendu og resten af flokken var klædt med fjer og perler, og andre unaturlige ting. Hvorfor? Fordi det hørte til deres tro. Nabendu voksede op, med et par forældre der så op til ham, og forventede rigtigt meget af ham. Han kendte ikke til andet end den plads han havde fået i flokken. Det var hans erhverv, og han skulle passe det. Men så let skulle det ikke vise sig at blive for de øverste at finde Nabendus plads i livet. Han blev som unghest udnævnt til krigshest, foruden hans opgave med månen. De tildelte ham mange smykker efter hans rang. De unge hopper begyndte at tilnærme sig Nabendu, for at vise de øverste at de var interesserede. Men den unge måne-krigs hingst måtte vandre konstant. Hans liv begyndte nu at blive en stor vandring. Med de andre krigsheste drog han ud og skaffede nyt territorie. Dermed er det sagt at han kæmpede og jagede andre heste bort med de andre krigere. Han fik i en af sine vilde kampe – de flåede skindet af hovedene bagefter for at advarde andre – sine kendetegnende ar over de højre øje. Han begyndte langsomt at se skævt til sin opgave. Han ville gerne tilbage – hjem og finde en mage som de andre unge hingste gjorde. Gennem oldgamle ritualer, dansede de omkring, til de øverste satte dem sammen med en partner. På livstid. 
Det var dér hans tanker var, da han begyndte at kapsle sig selv inde. Men det skulle ikke vare længe. Én dag stoppede han med at kæmpe. Han faldt nemlig over en særlig hoppe. En med øjne han aldrig i sit liv havde set før. Regnbuens skær var i dem, og hun var fristelsen selv. En fristelse han ikke måtte tage. Hun var ikke fra deres flok. Men i smug skjulte han hende for de andre krigere, og lærte hende om hans tro, hans måne erhverv og krigene han havde deltaget i. Han fortalte hende alting. Og hun delte også alt med ham. Men han forstod ikke hendes måde at leve på. Det virkede ikke logisk i hans hoved at være så fri som hun var. Men én dag sluttede den lykke han var begyndt at finde. Han magede aldrig hoppen. Men han gik over grænsen, ved blot at røre hende. Kysse hende og give hende hans kærlighed. De øverste kaldte tropperne hjem til fest – deres område var større end nogensinde. Men Nabendu nægtede at tage med. Hans medkrigere begyndte at ane mistanke. Hvorfor var han altid væk når de ikke kæmpede? Hvad lavede han? En af dem fandt hende. Og de bandt hende og slæbte hende hele vejen hjem til tropperne, med Nabendu i hælene. Han var ude af stand til at gøre noget for hende. 
Derhjemme dømte de ham omgående. Han havde svigtet dem. Og en forbandelse var blevet kastet over ham. Han havde givet efter for en fristelse sendt af djævlen. Først da begyndte han at forstå hans elskedes måde at leve på... Først da så han uretfærdigheden, og meningsløsheden i hans floks tro. Han flåede sine fjer og perlesmykker af sig. Nægtede at deltage i ceremonier, fester, krige, måneritualer og så videre. Hun døde. De kaldte hende en heks og brændte hende. Og det var HANS skyld. Han skulle aldrig have elsket hende. Midt i alt sin sorg og forbandelse, og ensomhed begyndte han at udvikle en ny og stærkere personlighed. Og han genoptog sine måneritualer alene. Og til sidst – da flokken synes helt at have udstødt ham, stykkede han sine smykker opnået gennem tiden sammen til én kæde... Tog den på og dragede bort uden deres interesse. Med en forbandelse – det var hvad de andre så, og det var det han følte han ejede. 
Han endte pludseligt et fremmed sted... Et sted han straks vidste ikke var helt almindeligt. En ny verden. Et nyt eventyr kunne begynde. I Proelios brede landskaber, opnåede han langsomt status og position. I Vustlaum, der lå længst mod vest, overtog han snart posten som Øverste, og i alle hans år som øverste, vejledte han landsdelen godt. Indtil virussen brød ud. Dens hærgen var ustandselig, og syge-lejret blev snart proppet. Heste døde på stribe, og det var næsten umuligt at finde raske heste. Han beskyttede de der var, på bedste vis, til den dag fortidens heste kom til landet. Han så med en stærk undren på dem. Tidsrejser! Hvilken verden levede de mon i? Side om side med Gudern? Snart var sygdommen helbredt. Men de to øverste Guder, der var de eneste Nabendu rigtig kendte til, forsvandt. Fra asken rejste Helzlori og Laylis sig. Så ukendte for den stærke hingst. Imens kaos og død rejste sig, mødte han Shimo. En hoppe, der kom fra fortiden og kendte til disse guder. Langsomt beyndte hans hjerte at længsle efter den særlige tykke lille hoppe, med en charmerende væremåde og en hjertesygdom... Så skrøbelig og dog så smuk. Hvad han så i hende, holder han for sig selv. Sammen begyndte de at bygge et liv og Ricklas Revells kom til livet. Han første afkom. Denne familie betyder alting nu.

Afkom: Ricklas Rivells - Zelimirka

FYSIK

Styrker: Nabendu er hurtig og smidig. Hans robuste skelet gør ham svær at knække. Mentalt har han et skjold omkring sig.
Svagheder: Hans fortid vejer tungt i hans sind. Han er ikke ren råstyrke.

Skader: Intet.
Helbred: Intet.

Styret af