Post by JD-Thilde on Mar 22, 2020 16:37:43 GMT 1
☙ ITHACA ❧
Der er fri tilladelse til at oprette en Ithacahest, men det kunne være fint med en Heads up! Kontakt mig endelig hvis i har spørgsmål til matrialet! - Doobs.
✯ Hestene
Ithacaer er en race der, gennem evolution, har udviklet og tilpasset sig de dunkle omgivelser på øen. Deres øjne er altid uden pupiller, men varierer i farve – nogle er sågar blinde, hvilket oftest ses grundet en uheldig bivirkning ved deres udvikling. Chancen for at blive født blind for en ’renracet’ Ithaca er 1 til 7. Dvs. 1 ud af 7 fødte føl bliver blind. Der findes altså en større gruppe af denne race, som fødes blinde. Specielt ved Ithacaernes øjne er deres følsomhed. De ser 100% i mørke, som alle andre ville se i dagslys. Dette betyder dog også, at de ikke kan se i dagslys. De blændes. For dem kan lyset fra en fuldmåne føles, som en solskinsrig dag i højsommeren for andre.
Ithacaernes hørelse er mindst ligeså følsom. Deres hørelse er udviklet som en ulvs. Dvs. at de fx. kan høre en gren knække på op til 3 kilometers afstand. Dertil kan de høre næsten uhørlige høje toner (Som i en hundefløjte) og tilsvarende lave toner. Bagsiden af denne fordel er, at høje lyde, som eksempelvis ved råben, støj, vind og larm kan påføre disse sarte væsener megen smerte. Heldigvis vokser en trommehinde sammen igen. (haha).
Bevægelserne kommer næst. Ithacaernes bevægelser er meget graciøse. Dette skyldes dels deres livslange øvelse i at bevæge sig lydløst, smidigt og præcist. Dette er dog ikke noget de fødes med, men noget som de træner sig i med det samme de kan stå på deres ben. Dertil kan det variere mellem den enkelte hvor dygtig vedkommende er til, at bevæge sig. Dog er de fleste Ithacaheste født med lange, slanke ben der hjælper dem lidt på vej.
Det mest specielle ved Ithacahestene er deres identifikationsmekanisme. Det er dog optil den enkelte at bedømme om dette er en praktisk egenskab, eller en decideret byrde. Ithacaernes pels er ved almindelige lysomstændigheder (dvs. i mørke), ret så mat og reflekterer slet ikke. Men så snart der er fuldmåne, eller hvis der kommer dagslys på dem, så er det en helt anden sag. Deres aftegn gløder og deres pels lyser op og changerer i den farve de nu engang har. En changerende effekt er den samme som man ser i havet, hvor man ser et levende ’spil’ i form af forskellige nuancer af blå der dukker op og forsvinder – for så at dukke op igen.
Man ved ikke hvorfor disse heste, har udviklet denne mekanisme. Men generelt benyttes den til at identificerer Ithacaer fra andre flokke og steder på øen. Desuden benyttes den også til at identificere de enkelte heste imellem. Denne mekanisme kan ikke kontrolleres og kan ved uheldige lejligheder, også resulterer i at en Ithacahest bliver offer for et sultent rovdyr.
Denne mekanisme vidergives til renracede afkom med forholdene 1 til 1. Dvs at ethvert renracet føl arver det. For blandingsrace er forholdene 1 til 2, dvs at der er 50/50 chance for at føllet arver eller ikke arver. (Admin trækker lod på Proelio)
Farvemæssigt er denne race alsidig. Dvs. der findes ingen racetypiske farver eller aftegn. Dog er der tendens til de mørkere farver, der har nemmere ved at blande sig med omgivelserne. Hvis du vil oprette en Ithaca, så læg venligst mærke til at dette ikke er glansfulde ’stævneheste’! De er matte og glansløse i almindelighed og lyser op, som et juletræ, når fuldmåne- eller dagslys kastes på dem!
Der findes ingen typiske bygninger, højder eller lignende. Men deres styrker ligger klart på balance og udholdenhed, fremfor hurtighed og råstyrke. Der ses dog undtagelser.
✯ Personlighed
Ithacahestene er typisk en meget stille, lyttende og filosoferende race. De er yderst spirituelle, og dyrker deres guder og ritualer med stor omhu. Personlighedsmæssigt findes der stor variation, og det som er blevet nævnt lige før, er blot den generelle beskrivelse. Dvs. det er ikke alle der følger de gamle traditioner!
✯ Landet
Ithaca er en lille ø, med et spændende udseende. I fugleperspektiv ligner Ithaca en snebeklædt ø, men dette er ikke tilfældet. Alt græs i Ithaca er langt og hvidt og det kan derfor forekomme som sne for dem der har kendskab til dette. Det har Ithacaheste ikke. Temperaturen ligger på +5 grader om vinteren og optil +30 grader om sommeren. Det er derfor en relativ tropisk ø, skønt solen aldrig rigtigt synes at kunne komme igennem. Der hersker konstant en let dis eller skydække, som gør dagstimerne lettere dunkle. Sandet ved Ithacas kyster kan variere fra lysegrå til en varm beige. Øen er rig på planter og frugter og der hersker mange forskellige farver blandt blomster, træer og buske. Farven afhænger af sorten. Dog er farverne på Ithaca altid meget nedtonede. Ithaca er rig på dyreliv og der findes både byttedyr og rovdyr. De fleste dyr på Ithaca er de samme som i Proelio, bortset fra at de på generelt plan ejer nogle andre farver. Fx. er hjortedyr altid hvide, mens ulve altid er sorte. Kaniner variere meget i farver som kan kamouflere sig med naturen. Dvs. at på Ithaca er det ikke unormalt at se en kanin med brogede hvid og blå eller sort og rød pelse. Øens dyr har tilpasset sig Ithacas farvesammensætninger og de fleste dyr ejer derfor en pels der kan kamouflere sig med omgivelserne. Hestene på Ithaca er næsten den eneste undtagelse. Nedenunder kan du se en kort beskrivelse af de områder der er på Ithaca.
Hiisha Pasil (Pasil-havet): Ithaca ligger midt i Pasil-havet. Det er et meget, meget alt hav hvor der næsten ikke kan leve noget i. Hvis man svømmer i det, ville man kunne mærke at havet holder en oppe. Du kan ikke dykke i det - kun på meget lavt vand, hvor du kan tvinge dit hoved under eller lign. Af samme årsag er havbunden ret gold og består næsten kun af blødt, stenfri sand. Der er ingen koraller, men tilgengæld er saltkrystaller meget hyppige. Disse varierer meget i størrelse og kan spænde fra krystaller på få milimeter til deciderede bjerge, som det er tilfældet med Yindra. Pasil-havets temperatur skifter normalt med årstiden. Det særlige ved havområdet omkring Ithaca er Maras, som er vulkansk aktivitet der opvarmer vandet. Af denne årsag er temperaturen i havet omkring Ithacaøen gennemsnitligt +7 grader.
Maras (Blot et navn): Maras er navnet på den vulkanske aktivitet der foregår på et område ude i Pasil-havet. Ithacas beboere ved ikke at det er vulkansk aktivitet, da ingen har vovet at svømme så langt ud, for at undersøge det. Maras betragtes derfor som et væsen - eller søuhyre om man vil. Maras er aktiv og hjælper bl.a. med at opvarme havet der omringer øen. Nogengange forårsager Maras små jordskælv der øger højden på bølgerne der slår mod kysten ved Iardiss.
Iardiss (Blot et navn): Dette er navnet på en høj mur af tykke saltkrystaller der strækker sig kilometerlangt fra starten af Veis Ilvy til starten på Dhyveis. Muren er mindst tre meter høj og ingen ved hvordan dette fænomen er opstået eller hvorfor. Men det virker som om at Iardiss beskytter øen mod de høje bølger, som Maras skaber når det forårsager jordskælv. Iardiss er foruden dette, meget smuk. Krystallerne er kridhvide og glitrer skønt Ithacas dunkle lysomstændigheder.
Dhyveis (Sand-eng): Dhyveis er Ithacas varmeste område. Om natten er temperaturen minimum +10 grader og om dagen maximum +30 grader. Dhyveis' temperaturer er konstant og derfor uafhængig af årstider. Dhyveis er et stort, goldt område kun med sand og enkelte sten og klipper. Man farer meget let vild her. Her findes kun få ørken tilpassede planter og man skal være meget heldig for at finde en kilde med vand. Her lever ørkenharen og enkelte racer af hjortedyr. Hyænen holder til her og er altid på jagt efter føde. Da Dhyveis næsten er omringet af hav og der kun er sparsomt med træer, er den disponeret for hyppige og pludselige sandstorme. Man bør være en dygtig navigatør eller være i selskab med en, inden man bevæger sig ind i Dhyveis.
Nilrin (Blot et navn): Nilrin er Ithacas største kilde med ferskvand. Er det lykkeds dig at vandre gennem Dhyveis og ud mod dens kyst, vil du støde på Nilrin. Nilrin ligger som en stor oase ud til breden ved Mythril bugten. Rundt om den gror der græs og planter - en kærkommen forveksling fra Dhyveis' golde sandbanker. Her har du mulighed for at komme til hægterne igen. Ved Nilrin findes der sjældent dyr af betydning, udover havfugle. Kilden udspringer fra Nilrins midte og vandet flyder ud i Mythril bugten. Vandet er derfor altid rent.
Mythril Bugten (Blot et navn): I Mythril Bugten er vandet altid roligt. Her vil du ikke kunne bølger af betydning. Det er et godt sted at svømme eller tage på opdagelse, da vandet er klart og hverken byder på farlige bølger, strømme eller revlehuller. På havbunden ved Mythril Bugten vil man kunne finde flotte saltkrystaller og eksemplarer af de eneste tre arter af fisk der kan leve i det salte vand. Hvis man svømmer længere ud og formår at stikke sit hoved under vand vil man kunne finde en stor ansamling af Mythril. En metallisk sølvfarvet krystal. Grundet vandets høje indhold af salt vil du ikke være i stand at dykke ned til dem. Men du vil kunne kigge på dem ved at stikke hovedet under vandet. (Dette vil nok også kræve en højere tolerance af smerte, da det ikke altid er lige sjovt at få salt i øjet xD)
Veis Ruvynn (Ruvynn-eng): Veis Ruvynn er en almindelig græseng med rullende bakker og træer. Området er opkaldt efter den flok, som har taget det til område. Normalt er fremmede ikke velkomne her grundet Ruvynn flokkens regler. Men det er dette område man skal passere for at komme til Yindra. Veis Ruvynn grænser op til Kiin, Ithacas hjerte, men hænger ikke umiddelbart sammen med det eller resten af landet. På hver side af Veis Ruvynn er der en flod, som skal krydses. Kan man ikke det, kan man fortsætte op mod Kiin og vandre på det smalle stykke sand som danner en ring rundt om Kiin. Man skal dog være opmærksom på at denne smalle 'bro' over til Veis Ruvynn nogengange kan være oversvømmet.
Vril a nie ghizcari (De hvide skyggers skov): Vril a nie ghizcari er et bælte af store hvide grædepil. Bæltet strækker sig fra den ene kyst til den anden og afgrænser Veis Ruvynn fra Veis Mae. Det er en specielt oplevelse at gå blandt disse store, gamle stammer. Deres dybe mahogni farve er en stor konstrast til de kridhvide blade som falder svævende rundt om stammen. Når man går der får man ofte en følelse af, at der i oldtiden, havde foregået noget mystisk, magisk og hemmeligt.
Veis Mae (Blod eng): Veis Mae er ikke som de andre enge. Det er et helligt område. For de spirituelle Ithacaheste er dette et område man betræder med dyb respekt. Det er et fladt stykke land, hvor der ikke vokser andet end græs og nogle helt unikke, blodrøde blomster. Disse blomster varierer i størrelse. De er yderst smukke. Historien der er tilknyttet dette område lyder som følgende: De der gyder blod, som bod på deres synd skal opnå frelse. Synden inkarnerer sig i det spildte blod. Blod som skal løbe fra Yindras tinde til Pasils dyb. På Veis Mae finder blodet sin rod og skal stå til skue, som minde for de frelste syndere. Det vil altså sige, at man ikke sparker til disse blomster, træder på dem eller spiser dem. Det er en forbrydelse der er ligeså kriminelt, som hærværk på en kirkegård irl.
Yindra (Blot et navn): Yindra er et stort bjerg formet af saltkrystal. Det ligger i havet, lidt under en kilometer fra Veis Mae. Man skal svømme derud for at komme til det. På vestsiden kan man finde en meget stejl og slidt trappe op til toppen af bjerget. Det er på Yindras top at ritualet Ikagon finder sted. Vejret på Yindra er særdeles omskrifteligt, så man skal være varsom når man bestiger det.
Kiin (Blot et navn): Kiin er hjertet af Ithaca og ligger også lige i midten. Kiin markerer en sort sø med to udgange som leder ud i Hiisha Pasil. Hvorfor vandet er sort her, er det ingen der ved. Selvom man nok godt kunne, så svømmer man ikke i vandet her. Man kan drikke af det, men ellers rører man det ikke. På særlige højtider som fx. Arlie Nevar, Sönaro samt når man beder ved det, opstår der et spil af morild. Kiin er et helligt område for de fleste - skønt man ikke er spirituel, så respekterer man det. Den sorte sø er omringet af en tynd rende af sand, som nogen gange er oversvømmet ved Veis Ruvynn. Udenom søen er en ring af træer med røde blade.
Titry Vril (Titry skov): Titry Vril er et tæt skovområde der indeholder mange former for plantevækster og dyr. Ulve er særligt aktive her. Her kan man finde mange frugter, nødder og ferskvands kilder. Titry Vril er også flokområde for Chamsiin flokken.
Phraesh (Blot et navn): Phraesh er et specielt område ude i havet. Halvstore 'saltkar' er formet som lave mure af salkrystal der skaber små sluser eller kamre, hvor havvandet kan sive ind. Det vand som er 'fanget' i disse 'kar' er opvarmet af luften og er derfor dejlig varmt at hoppe i. Af og til er der nogle få fisk at se i disse kar. Man kan sagtens gå på de lave mure af saltkrystal.
Arais (Blot et navn): Pynten ved Phraesh kaldes for Arais. Her kan du næsten få et næsten 360 graders syn udover havet. Det blæser næsten altid her og havet er altid i bevægelse. Det er dumt at gå herud under en storm, da bølgerne kan gå højt og skylle en ud i havet. Udsigten er særdeles smuk ved morgengry og solnedgang.
Veis Ilvy (Ilvy-eng): Veis Ilvy er et flot område med græsbeklædte, blide bakker. Træer, buske og blomster findes i massevis. Herfra kan man se Iardiss og selvsamme bringer læ over hele Veis Ilvy. Der er derfor ofte vindstille på dette område.
✯ Tro
Først og fremmest, er det vigtigt at forstå, at de guder som Ithacahestene tilbeder, er de samme som findes i Proelio. De har bare andre navne, og er tilknyttet nogle andre bedrifter og heltehistorier. Desuden har de færre guder, end Proelio har/har haft. Disse guder er gamle, og dermed er Ithacahestenes tro gammel. De Ithacaheste der lever på øen, har altså ingen anelse om hvad der foregår mellem guderne i Proelio. Dvs. at hvis du vil oprette en Ithacahest der kommer direkte fra øen, så må du tage højde for at troen på Ithacaøen ikke er blevet opdateret i tusinde år! I forbindelse med denne gamle tro, er der tilknyttet nogle ritualer. Se beskrivelserne under hvert punkt.
Guderne:
Valstrath Aris Nerinn (Den enebårne magtgud)
- Dette navn har Smeyé blandt Ithacahestene.
- Betydning: ”Val” betyder ’magt’. ”Strath” betyder ’gud’. ”Aris” betyder ’den’ og ”Nerinn” betyder ’enbåren’
Dasaadi (Tidens gudinde)
- Dette navn har Laylis blandt Ithacahestene.
- Betydning: ”Da” betyder ’tid’ og ”Saadi” betyder ’gudinde’.
Balistrath (Naturgud)
- Dette navn har Flakezé blandt Ithacahestene.
Betydning: ”Bali” betyder ’natur’ og ”Strath” betyder ’gud’.
Rhaegath (Sjælehersker)
- Dette navn har Helzlori blandt Ithacahestene.
Betydning: ”Rhaeg” betyder ’sjæl’ og ”Ath” betyder ’hersker’.
Urisaadi (Månegudinde)
- Dette navn har Artemis blandt Ithacahestene.
- Betydning: ”Uri” betyder ’måne’ og ”Saadi” betyder ’gudinde’.
Irithsaadi (Managudinde)
- Dette navn har Jaymelia blandt Ithacahestene.
- Betydning: ”Itith” betyder ’mana’ og ”saadi” betyder ’gudinde’.
- Irithsaadi er mere en form for legende. Hun tilbedes ikke, men har stadigvæk gudestatus.
- ”Mana” er ordet for ’magi’.
Ithacahestenes tro kan være lidt forvirrende. Derfor er det tilladt at oprette Ithacaheste der ikke er spirituelle.
Ritualer:
Vaharis (Mærkningen)
- Når det hingsteføl fødes, får det tildelt en rang så snart det kan stå. Det er altid føllets fader, eller en anden hingst med tilladelse, eller tilsvarende status der mærker føllet. Hvis faderen er død, og der ikke findes en anden med tilsvarende status (faderrolle) kan føllet ikke mærkes. Faderen mærker føllet efter egen bedømmelse af levedygtighed og evner. Der mærkes med guldsmykker. Disse skal pierces i føllets hud, og skal overgives af faderen selv. Der er altså tale om arvestykker! Man må ikke bare finde nogle guldsmykker og sætte i! Den hingst med flest guldsmykker, har størst rang. Den hingst der ingen guldsmykker har, uanset om han ikke har fået noget ved Vaharis eller har bortgivet dem til egne sønner, må ikke skaffe sig flere afkom. Dette er et vigtigt ritual!
Taelon (Døden)
- Når en Ithacahest dør samles flokken omkring den døde og synger til Rhaegath. Denne sang hedder: ”Asta ri Ghiscari” og er i bund og grund en meget kort, melankolsk salme. (Jeg slår teksten til denne sang op, når jeg lige har opfundet den xD). Denne sang synges 3 gange, på en mumlende, næsten messende måde. Imens sangen synges, kan de ’pårørende’ sige deres farvel til den døde. Når sangen ender, er ritualet ovre og alle går hvert til sit. Liget bliver hvor det lå, indtil jorden tager det.
Arlie Nevar (Forår)
- Dette er nærmere en fest, der holdes til ære for det gunstige forår. Med foråret kommer der jo nyt liv, og en stor mængde føde. Der er under denne fest tendens til at stoppe sig med føde, og derved tage noget af den vægt på, som man tabte i vinteren. På øen Ithaca, samles alle flokkene på øens hjerte, og hilser hinanden velkommen i denne nye, glædelige tid. Nye føl fra året før, nye par og nye aliancer osv præsteres for de øvrige flokke. Fjendtligheder pakkes væk, og kan genoptages efter festen. Dette er desuden en glimrende mulighed for at erklære og offentliggøre sin kærlighed, eller indgå aftaler på tværs af flokkene. Festen afsluttes med en fælles bøn til guderne, hvor man takker for naturens rigdom.
Sönaro (Vinter)
- Vinteren er en tid for sørgmodighed og bekymring. Nogle Ithacaheste benytter derfor Sönaro ceremonien. Det er ikke altid man afholder denne ceremoni ved vinterens start. Det er typisk kun flokke eller heste der sulter, tørster eller er syge under vinteren der udfører denne ceremoni. For at udføre det, samler man normalt flokken, som så klynger sig sammen. Man hverken spiser eller drikker i to dage. På tredje dagen falder man på knæ og beder til guderne. Der messes i 24 timer indtil tredje dagen er omme. Man kan bede individuelt eller afsende fælles bønner. Ligeså kan man udføre ceremonien alene, eller sammen med sin flok. Ifølge Ithacaerne forøges styrken af bønner, jo flere man er.
Phane/Phana (Gældsstifelse)
Hvis en hest står i gæld til en anden hest, bliver man enten Phane (hunkøn) eller Phana (hankøn) til den man skylder. Gæld er en ting der tages meget seriøst af Ithacahestene, hvad enten om man er spirituel eller ej. Det er seriøs business. Hvis X står i gæld til Y (hvilket der kan være mange årsager til) så siger man at x er Phana/Phane til Y. Alt hvad Y kræver af sin Phana/Phane for at de er kvit, skal Phanaen/Phane'en gøre, uden nogen form for modsættelse eller bedrag. Y kan kræve lige præcis hvad Y vil, uanset om det synes fair eller ej. Det er fx. ikke uset at Y har fået et uønsket føl og fået sin Phane til at adoptere det og forklare alle andre at det er hendes egen. Hvis man nægter at udføre sin gæld, vil ordet hurtigt spredes blandt ithacaerne og man vil blive socialt udelukket af dette fællesskab. Ingen kan lide en løftebryder. Selvom gældsstiftelse ikke rigtigt er noget man som sådan taler om, så er det en skik der er respekteret.
Lanta(s) (Bøn/bønner)
- Bønner bruges i forskellige sammenhænge og kan udføres i fællesskab med andre, eller alene. I Ithacahestenes kultur tiltaler man normalt kun den gud, som man ønsker skal høre bønnen. Der er helt bestemte indgangsvinkler som man benytter sig af, når man skal begynde sine bønner. Der indtages en helt bestemt positur, som man kan se ovenfor. Man forbliver i denne position indtil bønnen er færdig.
Man tiltaler Valstrath Aris Nerinn (Smeye) således:
”For balancen mellem himmel og jord, mellem naturligt og overnaturligt. Valstrath, hør mig.”
Man tiltaler Dasaadi (Laylis) således:
”For balancen mellem fortid og fremtid. Dasaadi, hør mig.”
Man tiltaler Balistrath (Flakezé) således:
”For balancen mellem verdenens kræfter. Ild af is, jord af vand, Balistrath, hør mig.”
Man tiltaler Rhaegath (Helzlori) således:
”For balancen mellem liv og død, sjælenes hersker. Rhaegath, hør mig.”
Man tiltaler Urisaadi (Artemis) således:
”For balancen mellem dag og nat. Urisaadi, hør mig.”
Man tiltaler Irithsaadi (Jaymelia) således:
”For balancen mellem mana og mystik, de ukendte væseners moder. Irithsaadi, hør mig.”
Når denne formelle indledning er fuldendt kan man begynde sine bønner. Man kan hidkalde alle guder i samme bøn, som det er tilfældes ved Arlie Nevar og Sönaro. Dette gøres ved blot at tiltale alle guderne, inden man går i gang med sin bøn.
Ikagon (Frelse)
- Nu bliver det dystert. Dette fungerer ligesom et afladsbrev. Har man gjort noget fuldstændigt utilgiveligt, kan man søge frelse hos guderne. Det kan være dem alle, eller blot én. Alt efter hvad der er mest oplagt. Det fungerer sådan, at man tilbyder guderne et offer. Offeret skal veje ligeså tungt som ens synd. Dvs. hvis det fx er en lille synd, så kan man nøjes med at dræbe en kanin eller mus. Men har man fx myrdet en anden hest, ja så er prisen af samme størrelse som denne hest var. Frelse søges ofte på et bjerg, eller en klippe af en art, hvor man kan komme op mod himmelen og være i ’kontakt’ med guderne. På øen Ithaca søger man altid til Yindra. Man beder om tilgivelse i en bøn, og kaster sit offer udover klippen. Efter sigende skulle man være frelst.
Det er en skør logik, men sådan er gamle traditioner vel?
Profetier:
Laestrygon (Blødende måne)
- Ja, Uri var ordet for måne, ikke sandt? Jo. Men Laestrygon er blot navnet for denne profeti, og selvom betydningen indeholder ordet ’måne’ så skal Laestrygon blot betragtes som et navn, og ikke en oversættelse!
Laestrygon, som i nok ved, er en profeti som er gået i opfyldelse. Ifølge Ithacaernes tro, vil dommedag ankomme når himmelen brager, lyn slynges og månen græder blod. Eftersigende vil den verden som man kender druknes i månens blod, og bagefter… intet.
Holdes åben for flere! Bidrag endelig!