Post by JD-Thilde on Mar 22, 2020 16:34:19 GMT 1
☙ GLARTA ❧
xxSB kontaktes ved oprettelse af en Glartaner.
- Alle hestene fra landet har kendskab til hinanden og hvem der er i familie med hvem.
- Disse heste udvælger sig kun ganske få til at videreføre arven med.
- Alle heste som forlader stammen til fordel for Proelio er som pilgrimme for at udforske landet guden er fra.
✯ Hestene
Glartanere. Disse heste er typisk mellem 158-168 cm høje. Hestene fra landet er bygget som en kompakt type, med lange stærke ben og en muskuløs krop, som skal bærer dem sikkert gennem krig. Hingstenes hals er typisk mere muskuløs end hoppernes, hvor deres maner ligeledes stritter eller er kort. Halen går til omkring haserne eller midt på piben. Hoppernes hårpagt er ofte lang og bøljet, medmindre det er sat op i en anordning. Pandelokken er individuel fra hest til hest. Mange bærer en form for udsmykning i form af enten smykker eller benbeskyttelse. Hestene bærer ingen skarpe kontraster, men neutrale farver og minimalt med aftegn. Ingen brogede.
✯ Personlighed
Hestene her er opdraget med en hård hov, fremgangsmåden kan der læses mere på under tro. Alt opdragelsen er baseret på at blive en ærbar kriger som kan beskytte landet. Hingstene lærer fra en ung alder at kæmpe og hopperne bliver oplært i at tage sig af slægten og troen. Selvom dette er en krigsstamme ser man ingen afstumpet vold, men stamme som kæmper for deres tro, som tager udgangspunkt i de ældgamle guder. Du vil ofte møde nogle galante krigere, som ikke reagerer meget udadtil, men kontrollere sine følelser og bevarer roen. Hvert individ har deres egne unikke personlighedstræk og bliver tildelt en rolle alt efter hvor denne del af personligheden gavner. Miljøet er barsk og der er ikke plads til svagheder. Den stærkeste overlever og de svageste dør. De er meget selektive hvad angår videreførelsen af slægten og du vil sjældent se en hingst bedække uhæmmet og formålsløst, da dette i samfundet vil medføre sanktioner. Hopper er respekteret af hingstene og indimellem frygtet, da de fra disse egne ikke er nogle man skal spøge med.
✯ Landet
Landet er ikke det største og ligger isoleret fra andre udefrakommende. Det består af et frodigt område der grænser op til en bjergside med en masse ruiner, som siges at være de første grundlæggeres tempel til guden. Bag disse bjerge ligger ødemarken, som strækker sig så langt øjet rækker, og rygterne går at for enden af denne ligger det magiske land hvor guden blev født. I landet bliver de ældste, præsterne og de bedste krigere respekteret højt og der er fred og fordragelighed mellem krigstræningen. En hest bliver betegnet som fuldbyrdig kriger i en alder af 3 år.. De fleste lever hele deres liv i stammen. Når en hest er fuldbyrdig kriger så er tiden kommet til at de skal finde en mage. Nogle finder sammen med jævnaldrende, mens andre søger de højere rangerede. Finder en udefrakommende vej til stammen, vil denne først og fremmest blive vurderet om denne vil kunne bidrage med nyt værdigt blod og derved konverteres. Hvis ikke vil denne blive henrettet. Deres normer ligger tæt op af deres ritualer og tro.
✯ Tro
Hestene har en stærk tro i den tidligere gud af solen. Apollon, og ifølge de gamle sagn siges det at de er efterkommere af selv samme gud. Hestene skulle derfor eftersigende stamme fra Proelio, men er udvandret for flere hundrede år siden. Rygter og fortællinger om guden som faldt til Smeyé har dog ikke ændret deres tro, men de er af den opfattelse af at guden vil genfødes i deres slægt og indtage sin plads som solgud. Derfor ses det også at de fortsat omtaler Apollon og ej Artemis i deres bønner. Dog nærer de en stor respekt for Gudinden i det hun mestrer evnen til at varetage hans opgaver indtil, ifølge dem, at han bliver genfødt på ny. De anser sig selv som solens børn, og krigere og har derfor nogle strenge opdragelsesritualer for at forblive i stammen efter man er født, blot fordi man er født ind i slægten, betyder det ikke man er værdig. Unge hingste og hopper bliver ved fravænning sat i intensiv træning og oplæring i hvordan man begår sig i vildmarken. Når de runder 12 måneder bliver de sendt ud på sletten under den glohede og ubarmhjertige sol hvor de skal forblive i et helt år og kæmpe for overlevelse blandt farlige dyr og begrænset føde. De som vender tilbage bruger yderligere et halvt år på at færdiggøre deres træning. Dette er her hopperne og hingstene splitter op. Hingstene for indlært de oldgamle kampteknikker, nedarvet fra generation til generation, og hopperne bliver oplært i takt og tone og klargjort til at finde sig en mage, hvor de kan føre slægten videre. Udover dette er det dem som står for ritualerne i forhold til tilbedelsen af Apollon. Særligt udvalgte hopper bliver en form for præster og orakler. Hestene er meget tætte og hopperne opdrager deres afkom i fællesskab.