LÚTHENDRIL OASIS

NAVN Lúthendril Oasis	ALDER Voksen
BETYDNING Stjernelysets Oase	KØN Hoppe
RANG Strejfer	STATUS Mage til Constantine

UDSEENDE

Højde: 160 stg.
Vægt: 570 kg.

Oasis er en elegant hoppe, men alligevel har hun solide ben med et meget fyldigt, krøllet hovskæg. Hun bærer en silkeblød lang, hvid man, som skraber jorden når hun går. Øjnene er Amegeon og skifter farve efter hendes følelsesmæssige tilstand.

PERSONLIGHED

Oasis livsmål er baseret på hendes livserfaringer. Hun drømmer om at redde liv, og ændre verden til det bedre. Men inde bag alle de anstrengelser hun gør sig for at holde sine følelser igen, drømmer Oasis om ægte kærlighed, familie og noget at leve for.

Lúthendril Oasis er svær for de fleste at blive rigtig klog på. Hun rummer en stor mængde intelligens og benytter den til at beskytte hvad hun har kært og desuden hjælpe hvorend hun kan. Slægten hun er ud af var helte i hendes hjemland. Man hylede hendes faders gerninger, trods han altid havde lukket sine følelser let inde. Det samme gør Oasis. Hun har oftest for vane at glemme sig selv til fordel for alle andre. Uanset situationen. Selv når hun føler kærlighed og ved at andre aldrig ønsker at miste hende, ville hun sætte sit liv på spil, hvis det betød at hun kunne redde liv. Sådan er hun.
Oasis har to sider af sig selv - den hun altid gemmer, som få opdager lidt efter lidt. Oasis siden, som er den der endelig en skøn dag brød igennem og forelskede sig. Den der lod alle båndende der bandt hende og strammede løsnes, for at leve for det hun føler indeni. Men denne side af hende bliver altid strammet om igen - en evig krig. Stramme. Løsne. Stramme. Løsne. Vil det nogensinde tage en ende? Lúthendril siden, er den der er hård at knække. Hun kan spille skuespil og gøre det fuldendt - pånær øjenfarven der altid vil afslørre lidt. Hun kan kæmpe og hele hendes intelligente væsen bliver stærkere. Denne side vil de fleste oftest møde og trods hårdheden, møder man også hendes blidhed her - men kun den smule der ønsker at redde andre. Du vil aldrig møde hendes ægte følelser.
Der findes uanset hvilken side du møder altid en Oasis, som er en smule engleagtig, yndefuld og mystisk. Mystikken er det der engang drev andres nysgerrighed omkring hendes families heltestatus. Hvordan levede disse helte mon? De afslørrede så lidt, udover deres gode gerninger og redninger af liv. Oasis bærer denne mystik med stolthed.

FORTID

Da den mærkværdige hoppe kom til verden var det under det sølve måneskin. Badet i dets lys lå Oasis' moder i vandkanten og gav liv til sit føl. Det var under anstrengelser. Føllet vendte ikke rigtigt. Hoppen var alene. Da Oasis endelig kom ud, var det tydeligt at moderens styrke og mod hvilede videre i føllet. Hurtigere end moderen kunne følge med var den lille Oasis på sine ben, intelligent var hun som hun fik gang i disse og drak mælk fra sin mor. Moderen navngav hende Lúthendril Oasis, fordi det på et særligt uddødt sprog moderen kendte, betød . Oasis øjne var som hendes far farvevekslende afhængig af hendes humør. Det land hun var født i var fyldt med vand. Havvand, floder, vandfald, søer, oacer. Riget lå i både kulde og varme. Sne og sand. De to hopper tilhørte strejferne, men der var heste at skue på de fleste vidder. Dog. Selvom Oasis havde social omgang som føl, var hun langt mere indstillet på at lytte til voksne. Deres erfaringer, fortællinger og trosretninger. Oasis tog alle indtryk ind. Det var ganske tydeligt for moderen at hendes føl slægtede sin far på. Hvem var Oasis far? En hvidmanet hingst, med sorte, blå og lysende aftegninger farvet i grønblåt skind. Manen var lang som ingen andens. Han bar juveler og sølv. Hingsten var intelligent, klog og synes venlig. Men han var som lagt i lænker. Hans sind var lukket, hans følelser mange, men ingen vidste hvad han følte, under de mystiske masker. Han var kendt. Han var stærk, udholden og yderst elegant. I Oasis hjemland var han en kendt hingst, på lige linje med hvad Fermaz, Insanus og Elzharin fx. er i Proelio. Mange sjæle havde vildet sig ind i hans liv, og fundet en sikker, tryggere vej videre derefter. Nogle påstod han var en engel, sendt fra himmelen. At hans gerninger var gode, selvom ydret synes så tilbageholdent og lukket. Hvorend han kom, efterlod han vise veje og hjalp andre videre. De påstod han ikke forelskede sig, ej forpligtigede sig eller skabte fjender. Men det var løgn.
Oasis far kørte alt det ganske privat. Ensomheden havde han kendt, og engang var han en hingst af få ord. Men da han begyndte at elske Oasis moder, skabte han sig fjender. Han forsvarede hende, mod den flok hun var flygtet fra. Den havde konkrete holdninger der skadede dem der ville bort, ville være selvstændige. Han befriede hende fra deres klør. Men de samlede styrker mod ham. Besluttede at udslette ham fra jordens overflade, for hans indtræden i deres liv. Det viste sig at arvingen var mørkere end man skulle tro. Han skulle have taget Oasis moder til mage, men da denne hingst indtrådte mislykkedes alt. Oasis forældre besluttede sig at flygte til faderens hjemland. Det land Oasis blev født i. Her var de velkomne, her var han set som englen på jord. Men han havde forandret sig. Han var blevet meget mere snaksagelig, beskyttende, udadreagerende. Oasis moder blev bedækket, men ej længe efter forsvandt faderen sporløst. Nogen mente at han havde syndet og Guderne havde straffet ham. Halet ham til himmels. Derfor voksede Oasis op mere eller mindre uden en far, men fik alle fortællingerne ind. Hendes intelligens og senere visdom synes at være nøjagtig som faderens. De ældste spottede hendes skønhed, hendes tilbageholdenhed, visdom og viljestyrke. Viljestyrken kom fra moderen det var klart. Men de andre ting taget i betragtning så de hende som en engels datter. En lille prinsesse. Det varede ej lang tid før en ung og godmodig Oasis blev optaget i en nydannet flok. De kårede hende til vejleder og spion. Hun fik lov til at bruge sin intelligens og sit gode hjerte. Moderen var pavestolt af det hendes datter udrettede. Hun blev medlem i flokken. Oasis var en beslutsom ung hoppe. Men hun viste ikke meget om sig med sine følelser. Hun havde det som om noget i hende blokerede hendes følelser i at slippe ud og lade sig vise. Som om det ville skade hende at føle.
Endnu var hun ung og håbefuld da en forandret hingst vendte tilbage til landet. Faderens navn var Myspritious. Og som en slagtet skønhed så han ud. Ar hvilede over hans grønne skind. Den hvide lange man var flænset, havde mistet sit skær. Øjnene... var blodsprungne. Men han blev genkendt. Hans stemme var blevet hæs. Han vandrede ind på flok territoriet der lå ved vandfald, dybe skove, en slette og oceanet. Oasis voskede op i vandet nærmest. Hun elsker det. Men da Myspirious vandrede derind, var det for at finde Oasis. Han kendte hendes navn. Det var rygtedes omkring i verden. Han havde intelligent regnet ud at det var hans datter. I evigheder havde han været forsvundet på mystisk vis. Da en regnbue i natten tegnede sig havde han fulgt den, draget af synet. Det viste sig at en ældre hoppe fortvivlet vandrede rundt den nat. Hun søgte hans hjælp. Men hun var ikke fortvivlet. Hun spillede en rolle. Nogen havde levet i skyggerne af Myspiritous, og synes at hade ham uendeligt. De tog ham med ud af landet, tvang ham langt væk fra trygge rammer. Hans stolthed gjorde ham stædig. Han bøjede sig ikke for deres forhandlinger og løfter. Det var en løgn spindet af en anden. Myspiritous så det, og ønskede ikke at lade sig lokke. De ville slå ham ihjel, det var deres drøm. Knække hans stolhed og ry.
I en mørkere, ørken lignende verden nær vulkaner og underjordiske grotter, torturrerede de ham. De knækkede hans krop, ivrige efter hans blod. De troede han var en engel sendt fra himlen. At han var særlig, trods han var født på almindelig vis. De havde en fyrste de tjente. Denne ønskede alle særlige hestes blod at drikke, at ofre, så de fik magt. Myspiritous var fanget i deres lænker og had med 6 andre heste. Indtil krigen brød løs. En krig mellem fyrsten og en flok af mange heste. Flokken vandt, og det gav Myspiritous mulighed for at flygte. Han kendte ikke vejen hjem, og ledte mangt og mange steder. Jo tættere på sit hjemland han kom, jo flere rygter om Oasis spredtes der. Han fulgte dem. Til han kunne vandre ind i hendes flok. Oasis var den første han mødte. Oasis regnede hurtigt ud af det var hendes far. Hun lod sig på ingen måde skræmme af hans udseende. Hun kunne se den mægtige hingst der var blevet talt om hele hendes liv. Faderen og datteren blev omgående afklaret med hinaden. Det varede ikke længe før Myspiritous var på rette fod igen, hos Oasis moder. Han nægtede dog floklivet, hvilket sårede Oasis. Dog. Oasis havde nu en lyslevende far. De gamle sagde han var sendt tilbage fra helvede for enten at være en dæmonisk konge, eller råde bod på sin fortid. Oasis så ikke sig selv som hans fortid. Nærmere fremtid. Hun lod sig lære af ham. De brugte uendeligt meget tid sammen. Den unge hoppe lærte at le. At elske en hingst. Hun elskede sin far, hvor hun førhen kun havde elsket sin mor.
Myspiritous erfaringer lærte Oasis mange ting. Hun forbød stadig sig selv at føle for meget. Faderen spottede det. I deres hjemland var de trygge. Myspiritous besluttede at han ville tage fat på sin datter, og bryde hendes barriere. Hun skulle ikke leve ensomt, som han havde gjort det... Ensomt var så meget sagt. Men uden kærlighed, venskaber som fjendskaber. Det var alting værd. Dog. Pludselig besluttede den flok Oasis vejledede i at flytte bort fra landet. Rovdyr havde fundet vej ind i landet, og den smertefulde død fandt sted for mange heste. Oasis så hjælpeløst flokken vandre bort. Hun ville være ved sin nyfundne fader og sin mor. De blev kun i landet en stund mere. Orkaner var begyndt at hærge. Paradiset blev ødelagt... Familien dragede bort. Efter et rum vandring stødte de i et bjergland på en lille gruppe strejfere der var flygtet fra hjemlandet. Iblandt dem var et par af Oasis barndoms'venner'. Nogle af dem hun havde leget og lært med, men hurtigt var vokset fra. De slog sig ned i bjerglandskabet, med rige vandfald og floder. I den friske fjeldluft fik Oasis hjerte et nyt strejf, og hendes tanker og drømme ændrede sig. Hun modnede, trods sin unge alder. Moderen og faderen ventede et nyt afkom. Oasis glædede sig på en måde, men på en anden virkede det uretfærdigt. Hun begyndte at gøre oprør. Faderen forsøgte indtrængende at vinde datterens tro og håb. Men hun besluttede sig for at vandre ene en stund. Selvfølgelig i bjergene, da det var en enorm verden af kædede bjerge. Men alene...
Oasis var dog ej alene. I den korte stund de havde levet i bjegene, havde hun lukket op som hendes far havde fortalt hende hun skulle gøre. Hun lod hingsten fra barndommen ind i sit sind. Hans navn var Equrin. Hans blidhed ledte hende på afveje. Han var erfaren i en verden hvor Oasis aldrig havde været. Om Equrin følte kærlighed for hende, var ikke til at sige, men han fik hende til at føle det. Det gjorde ondt når han ej var der. Det var pinefuldt at se ham tale, eller røre ved den anden hoppe... Men det var som om at ligemeget hvor mange gange han så rørte og talte med hende, var det Oasis der fik guldet i den sidste hende. Han tiltalte hende som sin prinsesse. Han bøjede sig i støvet for hende. Beundrede hende... Roste hende, og lod hende tro hendes visdom, intelligens og viljestyrke havde imponeret ham. Men det var ham der ledte det hele. Han bedragede hende i et spind af løgne. Det han ønskede var at dele hendes evner. Være med hende, og blive set op til. Så han i smug kunne nyde godt af alle livets fristelser uden besvær.
Oasis og han vandrede sammen gennem bjergene. Der var flokke her. Masser af heste. Oasis udrettede store ting igen, med sin intelligens. Hun blev betragtet som en helgen. Noget dyrebart, der måtte bevares, og passes på. Og jo mere Equrin masede sig ind på hende, jo mere del i tilbedelsen tog han. En dag vandrede Myspiritous og Oasis moder ind i det område de færdedes mest i. De havde et føl med... Oasis blev glad for at se dem. De var stolte af hende. Men faderen spottede kun alt for hurtigt Equrins utroskab mod sin datter. Han så hvor bedragerisk han var. Myspiritous talte med sin datter. Først da begyndte hun at se det. Hun var knust. Hun havde elsket Equrin... Gjort alt for ham. Men som hun så efter, talte med ham, og sin far, indså hun at han udnyttede hende, og nød godt af hendes krop, hendes ansigt, og hendes omtalen. Hun var stolt. Hun hævede sig over ham. Glemte ham. Lod ham hen til sig selv. Det skulle hun ikke have gjort. Hun skulle have gjort det til alvor, og ikke til hævn. Oasis blev meget glad for sin lillebror. Han slægtede ikke familien på... Han var misskabt, og anderledes. Men han var elsket.
Equrin slog ham ihjel. Det blev slutningen på alting. For da han først havde slået et uskyldigt lille føl ihjel, tog hans magtlyst ved. Han var langt stærkere end Oasis og tog hende med vold. Myspiritous og moderen sørgede, men forsøgte ihærdigt at beskytte deres datter. Men det var for sent. Equrin ledede sin egen flok nu. Han stjal Oasis, og tvang hende gennem uhyggelige nætter, søvnløse uger og smerte. Han blev grebet... Af en syg leg. Oasis elskede ham stadig. Hun troede af en eller anden årsag på det bedste i ham. Men hver gang hun forsøgte at tale med ham om det, smed han hende bort. Hans betingelser var konkrete. De kunne ikke få Oasis tilbage medmindre de sværgede at gøre ham til en form for konge af bjergdalene. Hestene i hele landet blev involveret i sagen. Den omhandlede trods alt det de betragtede som deres unge prinsesse. Men Equrin havde en hær af tilhængere... Ingen turde stille noget op får Myspiritous stillede sig op og med sin erfaring, og sit elskende hjerte samlede landets gode styrker, og kæmpede for sin datter. Oasis blev befriet. Men det var ikke uden konsekvenser... Da krigen mellem hestene synes overstået var Oasis udmattet. Hendes liv synes at hænge i en tynd tråd. Faderen var uskadt. Moderen var svagelig. De overlendene - heldigvis mange - sørgede over tabet, men satte Oasis og hendes fader til at lede riget... Dog. Oasis havde i løbet af sin tid som fange indset nogle ting. Hun ønskede at forfølge sine drømme, og de historier der var blevet fortalt. Hun var svagt forelsket i en hingst fra krigen. Han havde fortalt historier om Proelio... Et Gudernes land. Hun ønskede at drage med ham dertil. Ikke at være Prinsesse over et rige. Faderen forstod. Moderen ligeså. Oasis udvalgte en prægtig ung hingst, men potentiale, til at hjælpe sin far. Det var et godt valg. Han lignede dem. Han brugte hovedet, før han brugte følelserne. Oasis forsøgte at overtale hingsten der fortalte om Proelio til at drage med. De var tiltrukkede af hinanden og deres ungdommelige drømme, det var tydeligt. Men han var ikke rede til at forlade sit hjemland. Oasis tænkte på da hun selv forlod sit hjemland... Hun var ked af det. Ville ikke forlade ham, besluttede sig at vente på han blev klar. Men som hun så tiden gik, blev hendes drømme vildere. Hun ville videre. Selv da hun delte en kærligheds affære af den ægte vare med hingsten, følte hun trangen til at frage bort. Moderen kom sig langsomt. Faderen tog Oasis med ud at gå en dag. Han havde et sølvsmykke til hende, med de klareste safirer i. Han hægtede det fast i hendes hvide man... Som en afskeds gave. Han tog hende med der hvor dalene skiltes og solen gik ned. Drejede hende mod nord, og viste hende vejen frem. Han ville sende hende af sted. Væk til Proelio. Oasis blev skræmt.
Men den selv samme aften efter en lang stund med sin fader, hvor de talte om Proelio, guderne, Faderens fortid, hvor han kom fra, hvem hans forældre var, og hvorfor de var så specielle, og hvad han troede inderligt på, viste det sig at hun var klar til at tage af sted. Hun ville udleve et eventyr faderen aldrig nåede til. Han havde fortalt at hans største drøm havde været at drage til Proelios majestætiske, magiske land. Se magien. Sanse den. Han troede på Guderne. Vidste de var der. I egen person mente han at have mødt Flakezé da han var ung, og Proelio var et forladt land. Men nu spirrede det igen, der flød over med liv, og i alt fire Guder. Oasis forstod. Hun forstod også at Myspiritous mente at Proelio havde brug for en lille mirakel hoppe som Oasis. En til at lede vej gennem de skumle tider... Kunne hun leve op til sine drømme? Så en ung, velbevaret, livserfaren hoppe drog den lange vandring mod Proelio. Hun bragte alle sine minder med sig. Og endelig kunne hun indånde den magiske snert af gudestøv i luften. Hun var klar da hun endelig kom til Proelio. Med drømme, ønsker og nye horisonter.
Oasis deltog i De Fire Klaners Krig i Proelio, på Flakezés side, og fik en ret høj status og rang, blandt Livets Klan. Hun kæmpede bravt, og til det sidste. Da Krigen sluttede, plejede hun andres sår, sine egne og drog så ind i skovene for at finde lidt ro i sjælen. Måske ville hendes far snart komme. Men så åbnede portalen til fremtiden sig, og Oasis måtte videre, trods faren ved at gå igennem portalen, så hun et billede på den anden side, følte en beskytter trang, et behov. Der var brug for hende i fremtiden. Efter hun ankom til fremtidens Proelio skete der mange ting - en sygdom hærgede og hun hjalp med at løse missioner, der kunne redde verden fra denne epedimi. Efter missionen givet af Flakezé, havde Jaymelia fundet ud af noget, hun aldrig skulle have vidst. Oasis og landets befolkning mærkede da begge guderne forsvandt fra overfladen og under jorden ved Magiens Grotter. Helzlori og Laylis overtog landet, imens Alayziahs kærlighedsmagi strålede i landet og fortryllede alle - ligeledes Oasis. Hun blev næsten tvunget af tågen til at lade sig bedække af Quiran Saidear og snart kom Chihiro til verden. Hun oplærte sit føl efter de samme principper som hun selv kendte - og med masser af kærlighed. Hertil havde hun bekendtskab til Constantine og snart spurgte hun, om hingsten ville være en faderfigur for datteren, da den rigtige fader aldrig viste sit ansigt igen. Imens Chihiro voksede op, begyndte Oasis at give slip - på sine bånd, alt hvad der bandt hende. Og hun faldt for Constantine. Nu har de Kerizin Feylith sammen og Oasis vil gøre alt for at beskytte sin lille familie. Kærligheden er endelig brudt igennem hos hoppen.

Afkom: Chihiro - Kerizín Feylith.

FYSIK

Styrker: Hendes enorme intelligens, der kan gennemskue mange ting. Hun har en del udholdenhed og balance.
Svagheder: Hun har en beskyttertrang, og hjælper hvor hun kan. Derudover er hun præget af at holde sine følelser tilbage, og ikke gå langt ind i forhold til andre. Hun mangler hurtighed.

Skader: Ingen.
Helbred: Intet.

Brunst: 17-18-19-20.

MAGISK

Udvikling: Oasis er udviklet til Amegeon. Hun kan udvikle sig en gang til.

Styret af

Navn: JD-Thilde.

Alder: 12. december 1996.

Kontakt: Skype - JD-Thilde eller PM.

aeron of thq

Lúthendril Oasis Stamtavle