Post by Deleted on Oct 20, 2018 12:27:56 GMT 1
Den ældre hingst, Racornic, var denne dag rejst hele vejen fra sit hjem i Sylinum til den dystre landsdel, Darkena. Det var ellers ikke så tit, han kom på disse kanter, men i dag havde han et ganske bestemt mål. For efter sin snak med Phanara var han blevet inspireret til atter at tage kontakt til sin søn, Recimir. For det kunne simpelthen ikke passe, at de to ikke længere var på talefod. Han vidste, at han havde svigtet i Recimirs fortid, og det ønskede han oprigtigt at undskylde for. Han ville gerne have et tættere far-søn forhold til ham, og ville også rigtig gerne være en del af Rhetts liv - så han håbede virkelig, at Recimir ville være i stand til at tilgive ham efter alle de år.
Han trådte ind i den mørke bjergdal og mærkede allerede kuldegysningerne løbe igennem sig. Brrr... Hvis der var én ting, han endnu ikke havde forstået, og nok aldrig ville lære at forstå, så var det, hvorfor i alverden Recimir dog havde valgt at slå sig ned i dette dystre, gudsforladte sted! Der var jo ikke andet end død og problemer her!
Han satte frem i en hurtig trav i håb om at kunne komme ud af bjergområdet så hurtigt som muligt. Han hadede alt ved denne sorte, krogede bjergkæde, men det var desværre den eneste vej ind i Darkena, så han havde intet valg.
Han travede lynhurtigt forbi det ene kæmpe-skelet efter det andet og forsøgte ikke at fokusere alt for meget på den uhyggelige vind, der skar igennem klipperne og fik det til at lyde som dødshvin fra uskyldige ofre.
