fizzlepop

Forsamlinger var undervejs forskellige steder i Proelio. Dawn stod alene tilbage ved et af flokkens områder, mens blikket var rettet fjernt ud i luften. Han sukkede let, inden han vandrede ind mellem de mange grene og snoede stier der befandt sig her. Den store brune havde haft det underligt på det seneste.
Det var måske fordi Caeli havde opført sig usædvanligt. Det virkede mystisk det hele, og han vidste ikke hvad han skulle synes om det. Han holdte af hende ingen tvivl, men han ønskede trods alt ikke at udnytte hende hvis der nu var noget i vejen.
Nogle gange måtte han væk, men det var svært efterhånden. I stedet var han igen stoppet op og funderede over fremtiden.