Temperaturen synes ganske udemærket denne eftermiddag. Solen var på, fuglene slog en trille og Anthrax kom slentrende med et selvfedt grin på mulen. Den flækkede mule afgav altid et lettere uhyggeligt udtryk i det sleske udtryk - han var altid ude på spilopper. Lyden var hul under de store, brede og flossede hove. korte, stærke ben bar ham sikkert frem. Manglen på elegance og lethed var kendetegnet Anthrax's gang. Tilgengæld udstrålede han en utæmmet råstyrke og havde dog nok finesse til at afsætte en krigerisk holdning med lidt majestætiske nykker. Alt i alt, mega manly! De ulmende røde blik brændte som ilden. En ild, som dog var blevet tørstig. Crystal sås længere fremme og da afstanden var rigtigt, gjorde Anthrax tre rejehop. På det tredje rejehoppede han lige ud i søen og ramte vandoverfladen med et vældigt plask, efterfulgt af en mindre tsunami der kunne vippe alle andre i poolen omkuld. 

Solens sidste stråler slikkede hen af den normalt blålige hoppe – hun havde i dagens anledning ændret sit udseende drastisk og hele hendes krop var nu kridhvid. Hun skjulte hendes meget let genkendelig farve, dette var ikke fordi hun ikke var stolt af den familie hun hørte til, men folk behandlede hende bare markant anderledes når de vidste hvem hun var. Hun stod let i sin egen verden ved søens bred og nød solen der dansede let i den krusende overflade. Hun lod de nu grønne øjne spejde og så ikke længe efter en hingst komme springende – det var ikke ligefrem fordi han var elegant, men sjovt havde han det vidst. Hun løftede hovedet og lod den hvide pandelok falde ned over de grønne øjne og viftede let med den lange bølgede hale. Hun udsendte et let og hilsende hvin i retning af denne fremmede hingst. Hun kunne se hans mule var nærmest flækket og var det samme næsten helt sikker på hvem han var. Hun havde levet her i mange år og hun vidste hvem de flest var, eller havde i hvert fald hørt om dem.

Hvordan mon denne hingst ville reagere på denne kridhvide hoppe?

Anthrax flød lidt rundt i vandet, der efterhånden havde lagt sig igen. Lyden af en hoppes vrinsk flængede stilheden. Det glødende blik rettede sig mod kilden. Med mulen under vand og kun næseborene over, sendte Anthrax et vrinsk afsted. Lyden blev dog ikke til andet en bobler i overfladen. Han lod blikket løbe over hende, men han kunne ikke umiddelbart se hende godt nok an, så han rejste sig fra vandet og gik op på bredden hvor han dovent ryste kroppen og dernæst blot ventede på at hun skulle komme tættere, så han kunne se hvad han havde med at gøre.

Hun lod det grønne blik let betragte denne hingst, han virkede på en måde både doven og alligevel en smule nysgerrig. Hun vælvede let i nakken og smed halen op i en smuk og bølgende bue bag sig, før hun satte i en dansende og blid trav ned mod denne hingst. Hun stoppede ikke mange meter fra ham. Hun lod den hvide pandelok blidt og nærmst sensitivt falde til siden – de grønne øjne blottedes og førtes blidt ned over denne hingst. Han var noget anderledes af udseende og passede ret godt med hvad hun havde hørt om ham. Et blidt og nærmest lokkende smil faldt over den hvide skabning.

”Godeftermiddag du spraglede”

Stilheden omkring dem var egentlig øredøvende, det eneste som brød denne stilhed var vandet som let sloges mod den ellers så flade bred. Hans udseende fangede hende, det ville hun på ingen måde lægge skjul på.

Hvis man kunne forestille sig at Anthrax's blik gik fra at være -_- til at være o_0, så var det nok sådan det skete da den sne hvide kom valsende hen mod ham. Det brændende blik gled fra hendes velformede, hvælvede hals, nedover hendes kurver, den fløjlsbløde hale og tilbage mod et par intense, grønne øjne. Wow.. sådan en lille nipsting kunne Anthrax godt have ståede i vinduekarmen. Anthrax hvælvede selv halsen, da hun nu stod foran ham. Han lod næseborene udspiles idet han indåndede hendes duft. En ukendt duft. En lav, dyrisk brummen rungede i hans bryst da han åndede ud. Blikket åd hende grådigt. Anthrax lod den hvævlede hals strække mod hende, således at hans mule søgte hendes. Et svagt, lumsk smil lå på de forvrængede, sorte og sprukne læber.

"Hvem er du?"

tonen var spørgende, men vidnede samtidig om at hendes navn og herkomst nok ikke var det der fangede hingsten allermest i dette øjeblik.

Han lod blikket nærmest sultent falde over hende og dette gjorde hende ikke noget, hun var vant til at hingste ofte i denne forårs periode var utrolig lystige og ønskede at nærmest æde hopper. Hun vælvede i halsen og lod et blidt og nærmest skrøbeligt blik falde over sine grønne øjne. Denne hingst havde et udseende som bestemt ikke var noget hun var vant til – hans spørgsmål dragede et smil på hendes læber .

”Ønsker du virkelig at vide hvem jeg er?”

Der lå et lokkende og nærmest mystisk snert i hendes stemme, det kunne bringe både mange farer, mange glæder men bestemt også mange overraskelser hvis denne hingst gerne ville vide hvem hun var. Hun var ikke ligefrem en normal hoppe og hun vidste jo ikke hvilken side denne hingst stod på, men det var næsten tydeligt at han ikke tilhørte hendes far. Han lignede en af Helz tilbedere og dette var ikke altid at de var specielt glade for hendes far.

Anthrax tænkte sig kort om. Nej.. Nejm han var nok ikke særligt intersseret i at vide hvem hun var. Men hun så godt ud, helt bestemt. Han valgte derfor at bruge hendes ord til at komme liiidt tættere på. Blot en smule. En dyb brummende lyd lød atter fra ham, med sig bragte det indikation af overvejelse. Han strakte sin stærke, muskuløse hals og lod det skræmmende ansigt søge over mod hende. Det ulmendes blik hvilede intenst og viltert mod hende.

"Hmm... Hvorfor ødelægge fantasien omkring den mystiske, hvide hoppe?"

Sagde han så. Han foretrak hende sådan. Navne gjorde alting så besværligt. Han søgte hellere et uforpligtende møde, der kun ville have eksisteret i hans og i hendes minder. Ingen andre behøvede at vide det.

"Alle kan godt lide et lille mysterie, synes du ikke?"

Sagde han roligt og dæmpet med en forførende stemme. Et kækt blik hvilede i et brændende blik og han tog et enkelt skridt tættere på. Hans mule søgte hende for at kunne indtage hendes duft.