Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
Im falling to pieces
259 POSTS & 11 LIKES
|
Post by Gaizka Calanthia on Jun 8, 2018 15:31:37 GMT 1
Gaizka Calanthia Content loves the silence, it thrives in the dark. With fine winding tendrils, that strangels the heart. They say that promises sweetens the blow... But I don't need them.
Gaizka følte at de havde fået en ny plan, efter forrige havde slået fejl og det var som en støtte i ryggen. Hun smilede til sin veninde, før veninden begyndte at nævne nødløsningen. Gaizka lyttede, men vidste med sig selv at hun ville hade at forlade Sylinum. De andre landsdele var endnu en anelse ukendte - og hvilken gud ville overtage hvilken landsdel?? Hvor ville der være sikkert? Trudy omtalte ingenmandsland - et farligt sted, men måske havde hun ret i at det netop i dette tilfælde ville være mere sikkert. Gaizka nikkede.
"Kommer det så vidt, må vi forsøge at overleve ved Nivera floden eller søge nordpå. Man kan ikke leve længe i syden mod Jupan." sagde hun med en fattet og klar stemme. Hun var sikker i sin sag og håbede det ikke kom så vidt. Ville Trudy drage med rundt og sikre grænsen for i dag? "Jeg var midt i at sikre skoven mod nord, ønsker du at drage med på den daglige rute herfra og sikre mod vest?" spurgte Gaizka med et let smil.
I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness. Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me? I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...
|
|
Hoppe
632 POSTS & 24 LIKES
|
Post by Trudy on Jun 16, 2018 20:25:06 GMT 1
Den sorte Dronning virkede ikke specielt begejstret ved tanken om, at skulle forlade Sylinum. Trudy forstod hende godt. Dette var hendes hjem, Amazonas hjem, og ingen skulle jage én væk, fra det sted hvor man følte, at man havde hjemme. Alligevel ville Trudy dog mene, at flokkens sikkerhed kom før noget andet, også den hjemlige følelse, og følelsen af retfærdighed, som i dette tilfælde tydeligt blev brudt. Samtidig var der jo også usikkerheden ved de andre landsdele. For hvad ville man kunne møde der? Måske noget der var endnu værre end Leslie og hans slæng? Det ukendte kunne til tider føles som en endnu større trussel, end den fare man kendte til.
Til trods for at Gaizka Calanthia ikke var vild med idéen om, at flytte flokken væk fra Sylinum, virkede det dog som om, at hun godt kunne se det logiske i planen. Det store spørgsmål om hvilke guder der ville komme til at herske hvor, spillede dog også en rolle, og derfor virkede den tomme landsdel Ingenmandsland, som en oplagt mulighed. Her herskede ingen. Trudy nikkede anerkendende, som den anden accepterede planen, og allerede førte tanken videre. De ville opholde sig ved Nivera Floden, hvis det skulle blive nødvendigt.
Som deres strategiske samtale var ved at nå sin ende, meddelte Gaizka Calanthia, hvorledes hun havde været ved at sikre skoven, inden Trudy havde opsøgt hende. Ønskede Trudy at drage med hende og sikre mod vest? Smilende nikkede den ene sorte hoppe til den anden. Trudy havde intet imod, at tage den daglige tjek rute, sammen med Dronningen af Amazona, sammen med hendes veninde.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
Im falling to pieces
259 POSTS & 11 LIKES
|
Post by Gaizka Calanthia on Jul 13, 2018 20:57:45 GMT 1
Gaizka Calanthia Content loves the silence, it thrives in the dark. With fine winding tendrils, that strangels the heart. They say that promises sweetens the blow... But I don't need them.
Gaizka håbede inderligt på at der snart ville være afklaring på den årlange hærgen i Sylinum. At de kunne udrette det de håbede. Hermed rystede hun byrden lidt af sig - huskede hvert ord og hver tanke, så de kunne iværksætte planen snarest muligt. Men for nu ville hun nyde at Trudy ville sikre grænsen mod vest. Det ville i sandhed blive en bedre aften end hun havde turde håbe på, med alt det der foregik. Men her, med en veninde og allieret følte hun en stor del mod vende tilbage til sit system. Hun smilede stærkt mod den anden sorte hoppe og nikkede mod stien. Ingen ord var nødvendige. Gaizkas ben bragte hende nu med ny energi fremad og øjnene opmærksomme mod trusler.
I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness. Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me? I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...
|
|
Hoppe
632 POSTS & 24 LIKES
|
Post by Trudy on Sept 13, 2018 17:30:28 GMT 1
Side om side drog de to hopper af sted, mens en behagelig tavshed lagde sig mellem dem. De var begge indhyllet i hver deres tanker, og lod blot sanserne opfange, hvad der omgav dem, og hvad der muligvis kunne omgive dem, skjult for de årvågne blikke. Efter den alvorlige samtale og forsøget på at løse problemet med den hærgende flok, der ikke lod til at ville anerkende hverken strejfede eller andre flokke i landet, nød Trudy blot og kunne lade tankerne strejfe hvorhen de ville, uden egentligt at hæfte sig ved noget specielt. Én bestemt hest blev dog ved med at dukke op, en blå én af slagsen. For ikke at blive fanget fuldstændig i følelsernes vold og derved komme til at skabe sig tåbeligt i Gaizkas selskab, tvang den sorte hoppe tankerne væk fra denne blå hest. Blå, ja farven blå var også andre steder at se. I himlen, i blomsterne, i havet.. Det evigt omskiftelige hav der kunne bære så uendeligt mange nuancer, ikke kun blå. Engang under et uvejr havde Trudy faktisk bemærket et direkte lilla skær i de oprørte bølger. Lilla..
Med ét stoppede Trudy op. Dér var det! Dér havde de løsningen! "Gaizka," udbrød den sorte hoppe åndeløst med opspilede øjne. "Jeg ved, hvem vi kan bruge som spion!" Tanken var så indlysende, at Trudy ikke forstod, hvorfor hun ikke havde tænkt på det noget før. "Der er denne her hingst, som sælger visse ydelser. Ydelser som bl.a. indeholder netop spionage, idet rygterne siger at han har visse evner, der gør ham ganske unik inden for den mere mørke del af Proelio." Han ville være løsningen på alle deres problemer. Hvis bare hun dog kunne huske hans navn. Rez? Remi? Reli? "Recimir! Hans navn er Recimir!" Begejstret studerede Trudy den anden sorte, spændt på at høre, hvad hun synes om denne idé.
|
|
Hoppe
IS OFFLINE
Years Old
Female
Im falling to pieces
259 POSTS & 11 LIKES
|
Post by Gaizka Calanthia on Oct 3, 2018 17:25:46 GMT 1
Gaizka Calanthia Content loves the silence, it thrives in the dark. With fine winding tendrils, that strangels the heart. They say that promises sweetens the blow... But I don't need them.
Gaizkas ører vippede imod lydende omkring hende. Hun var fokuseret og i lange stunder gravede hun et sted dybt inde i sig selv, efter flere svar. Ikke kun på problematikken med Leslie... Men med hele hendes fremtids mening. Hvad burde hun gøre? For sin flok, hvad var så bedst? For sig selv og hendes eget hjerte, hvad var så ønsket og begæret? Hun sukkede lydløst, med følelsen af Spartacus mule på sin. Vågen på sine omgivelser men langt væk i tanker, afbrud Trudy nu stilheden med en nærmest helt begejstret stemme.
Hun havde fået en idé, som Gaizka ikke kunne udelukke kunne virke. Et øjeblik stirrede hun og standsde helt op på stien. Hun forsøgte at fordøje det Trudy fortalte - en hingst der solgte sine ydelser for en hvis pris. Men hvilken?
"Denne Recimir... Kan man stole på ham? Og i så fald, kan vi overhovedet betale den pris han forlanger?" det hele virkede en anelse drastisk for Gaizka - men måske var det slet ikke en helt dum tanke. Måske skulle hun bare stole lidt mere på fremmede... Trods dette var blevet hende en udfordring på det seneste - med den måde verden omkring hende faldt sammen og forrådte hinanden på.
I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness. Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me? I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...
|
|