Tid: Lige efter tråden Family Gathering.
Sted: Mozon-engen, lige uden for Amazona-flokkens område.
Vejr: 40 grader, skyfri himmel, hed sol og vindstille.
Tag: Cinna , Ignacia Amlug  & Gaizka Calanthia .

Gizhebi kunne ikke være mere lykkelig, hvilket tydeligt sås på det store smil, der permanent sad plantet på hendes mule. Ikke nok med, at hun var sammen med både sin elskede mage og sin elskede datter - nej, hun var også på vej til at introducere Ignacia for hende og Cinnas flok, så de rigtigt kunne leve sammen som en familie! Det var en drøm, hun havde haft, lige siden hun kom til Proelio og havde mistet sin egen familie fra sit hjemland... Det havde været hendes største ønske at skabe en ny familie her i landet, som hun kunne leve sammen med og elske lige så højt - og nu var det rent faktisk lykkedes hende! Hendes mave boblede derfor af lykke og stolthed, da hun trådte ind over grænsen til Amazona med Cinna og Ignacia ved sin side.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the  dreams die, then life is a broken-winged bird, that can't fly

Det var helt mærkeligt at følge efter dem ind på et territorium, som tilhørte en flok. Hun havde altid holdt sig på passende afstand, for hun ønskede ikke at skabe konflikter. Hun håbede bare, at de ikke ville blive sure, over at hun var fulgt med sine forældre for at møde flokken og se området. Der var en underlig ro - og alligevel uro i hendes krop. Tanken om, hvad nu hvis hun blev jaget væk og den anden del der hørte til, at hun endelig var sammen med sine forældre igen. Den ro, der hvilede over hende. Her gik hun så side om side med sine to højtelskede forældre. Det var virkelig lykken!

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.

Gaizka Calanthia
Content loves the silence, it thrives in the dark.
With fine winding tendrils, that strangels the heart.
They say that promises sweetens the blow...
But I don't need them.

Der rørte sig så mange ting i Proelio. Landsdelen Sylinum gik ikke uberørt hen. Amazonas Dronning var på vagt og hele tiden klar til kamp. Leslies slyng havde tvunget dem til at vandre bort fra Zeura og videre hertil. Mozon... Hvis de også fandt frem til dem her, ville Gaizka være nødsaget til at finde på en ny strategi og et helt nyt område. Selvom hun ikke kunne tale med de øverste - for de var forsvundet! Hun var arrig på Fermazs lederskab i landsdelen. Han havde intet stillet op imod Leslie.

Som hun vandrede rank og elegant over engen, for at spejde ud over engarealerne, hørte hoppen lyden af hove. Hun vendte sig mod synet af hendes flokmedlemmer Cinna og Gizhebi - og en ung hoppe, Gaizka mindedes at have set før. I Ritualet, der bragte Jaymelia og Flakezé tilbage. En datter - lignede det mest af alt. Dronningen nikkede accepterende imod de tre - de var ingen trussel, men hun måtte være forsigtig... Der var i øjeblikket ingen at stole på. Måske ikke engang dem, man betegnede som sine nære venner.

I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness.
Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me?
I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...

Af sted bevægede den lille familie sig med retning direkte mod Amazona flokkens grænse. Det var ganske tydeligt for enhver, at de tre heste hørte sammen. Gizhebi og Cinna med hver deres store forskelle i udseende, var tydeligt samlet i én, som Ignacia gik i deres midte. Den unge hoppe kunne tydeligvis ikke løbe fra, hvem der var hendes forældre. Det var længe siden, at de tre havde været samlet, og Cinna nød derfor i fulde drag, at være i selskab med begge sine hopper. Det var rart at lykken havde tilsmilet dem, således de var endt på samme sted på samme tid. Nu havde de så besluttet sig for, at Ignacia skulle introduceres for den flok, som begge hendes forældre tilhørte. Amazona..

Der gik ikke lang tid, fra de havde trådt over grænsen til flokken, før en sort skikkelse viste sig i det fjerne. Den ranke holdning og den stærke røde man og hale talte sit tydeligt sprog om, hvem det var der nærmede sig. Dronningen af Amazona - Gaizka Calanthia.. Med et mildt vrinsk hilste Cinna på lederen af flokken, mens han med et stolt blik, kiggede på sin datter. Mon Gaizka Calanthia ville acceptere hende?

---

Der gik ikke længe, fra de tre heste var trådt over grænsen til flokken, til hun fik øje på Gaizka komme imod dem. Hun havde altid beundret den sorte hoppes lederinstinkter. Det var fascinerende, hvordan hun altid gik og holdt udkig og var på vagt for at kunne beskytte de andre i flokken.
Gaizka fik nu øje på dem og nikkede accepterende til dem for at bekræfte dem i, at de var velkommen til at træde nærmere. Gizhebi smilede mildt og taknemmeligt til hende, og da hun hørte Cinnas milde og hilsende vrinsk ved sin side, vrinskede hun ligeledes mildt og hilsende mod den sorte, smukke hoppe.
Hun stoppede op foran Gaizka og bukkede respektfuldt i nakken for hende, inden hun skiftevis så på hende og sin datter.

,,Min dronning, dette er vores datter, Ignacia Amlug. Og Ignacia, dette er vores dronning, Gaizka Calanthia."

---

Our family chain is broken, and nothing seems the same; 

But as God calls us one by one, the chain will link again.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the  dreams die, then life is a broken-winged bird, that can't fly

En sort hoppe førte sig ganske majestætisk mod dem. Ignacia var fascineret af måden hun bevægede sig på - rank og stolt på så mange måder. Hendes forældre satte i bevægelsen mod hoppen med det samme, og Ignacia fulgte trop. Hendes far vrinskede hilsende mod hoppen, og Ignacias øre vippede frem og tilbage. Tøvende og alligevel lidt mere sikkert. Hendes mor fulgte derefter efter og hilste på hoppen. Dronningen. Var hun virkelig en dronning? Ignacia observerede sine forældres holdninger der rankede sig og bøjede let nakken. Derfor fulgte hun efter. Skulle hun også hilse på hoppen som dronning? Ignacia så lidt tøvende på sin mor og derefter sin far.

"M-mig en ære a-at møde Dem,"

Fik hun fremsagt forsigtigt - var det mon godt nok?

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.

Gaizka Calanthia
Content loves the silence, it thrives in the dark.
With fine winding tendrils, that strangels the heart.
They say that promises sweetens the blow...
But I don't need them.

/Kort svar herfra.

Gaizka stod roligt og betragtede den lille familie. Gizhebi introducerede hende for deres datter Ignacia. Et blidt smil hvilede nu om Dronningens læber, selvom hun endnu holdt sig selv i en højtrespekteret holdning. Hun agtede at være den leder hun havde bestræbet sig på at blive. Retfærdig, stærk og dog kærlig.

"Goddag Ignacia." svarede hun roligt. "Æren er skam på min side. Gizhebi og Cinna er et par, jeg er beæret over at have i min flok. Har du et ønske, siden du nu er her?" Hendes irritationer og stramme følelser indeni blev gemt. Det var ej her hun skulle udfolde disse. I dette nu måtte hun stole på de to flokmedlemmers ønske - det stod næsten skrevet i de lykkelige øjne. En familieforening - i Amazona.

I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness.
Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me?
I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...

Den lille familie og dronningen fik udvekslet hilsner, og selvom Ignacia var tydeligt nervøs, synes Cinna, at hans datter klarede sig ganske glimrende. Beroligende lod han kort sin mule hvile på hendes skulder, mens han smilede varmt til hende. Det var heller ikke let, når man i forvejen var usikker på sig selv, og så pludselig stå foran en mægtig leder. For det var præcis hvad Gaizka Calanthia var. Den sorte hoppe nærmest emmede af en selvtillid, der tydeligt blev båret af det lederskab, hun følte over for sin flok. Cinna følte sig stolt af at følge denne hoppe.

Gaizka Calanthia spurgte nu ind til, om Ignacia havde et ønske at fremlægge. Opmuntrende puffede Cinna nu blidt til sin datter, mens hans turkise øjne nærmest strålede at forventning. Kort vendte den skimlede hingst blikket mod Gizhebi, som stod der og så lige så stolt ud som han følte sig. Det føltes næsten helt berusende at stå her sammen med de to stjernehopper og Amazonas Dronning. Ja hvis Cinna kunne, ville han nok være krympet, så lille følte han sig i dette mægtige hoppeselskab.

---

Hun smilede stolt og anerkendende til sin datter, da hun høfligt hilste dronningen an - præcis som hun var opdraget til at gøre. Hun mærkede derefter en varm og glædelig følelse sprede sig i kroppen, da Gaizka smilede blidt til dem og nærmest forsikrede Ignacia om, at hun ikke skulle være bange. Det var en af de ting, hun simpelthen elskede så højt ved deres leder - selvom hun var en ædel og respektabel hoppe, så var hun også så blid, kærlig og hjertevarm.
Hun hilste nu Ignacia an med sine lige så høflige ord, inden hun tilføjede, at Gizhebi og Cinna var et par, som hun var beæret over at have i sin flok. Gizhebi mærkede rødmen skyde frem på sine kinder, mens hendes blik dog strålede af stolthed og ære over de rosende ord!

Gaizka spurgte nu deres datter, om hun havde et ønske, siden hun var taget med. Gizhebi vidste, at Ignacia var meget usikker på sig selv, og derfor skulle hun lige til at åbne munden og svare for hende - men så bemærkede hun Cinnas opmuntrende puf og forventningsfulde blik. Hun mødte selv Cinnas blik og smilede beroliget, inden hun ligeledes opmuntrende Ignacia med blikket til at træde frem og fremsige sit ønske. Hun var ved at blive en voksen hoppe, og det var på tide, at Gizhebi trådte til siden og lod hende tale for sig selv - selvom det godt nok var svært!

---

Our family chain is broken, and nothing seems the same; 

But as God calls us one by one, the chain will link again.

Ignacia Amlug
Hold on to dreams cause if the dreams die, then life is a broken-winged bird that can't fly

Hvad hvis hun ikke kunne leve op til, det som hendes forældre var? Ligeså fantastisk? Det opmuntrende puf og blik fra sine forældre fik hende til at tage en dyb indånding. Hun havde et eller andet sted håbet på, at hendes mor ville tage ordet og bare talte færdig. På den anden side, så vidste Ignacia også godt at hun ikke kunne gemme sig bag sine forældre for altid. Verden var stor og hun måtte på et tidspunkt lære at stå på egne ben. Usikkert gled ørene lidt bagud og halen tættere ind til bagdelen. Der er ikke noget at være bange for, mindede hun sig selv om inde i hovedet. Hendes forældre ville jo ikke bringe hende i fare uden nogen grund? Vel? Nej selvfølgelig ville de ikke det.

"Jeg... J-jeg ... Mine forældre snakkede om flokken, og... og.." Mit blik gled kort tilbage mod dem. "Og jeg ville... gerne ... gerne se stedet og flokken... Hvis jeg må..."

It is better to remain silent at the risk of being thought a fool, than to talk and remove all doubt of it.

Gaizka Calanthia
Content loves the silence, it thrives in the dark.
With fine winding tendrils, that strangels the heart.
They say that promises sweetens the blow...
But I don't need them.

(Bliver nødt til at oute for min egen skyld <3)

Gaizka ventede med tålmodighed, den tid det tog for den unge hoppe at fremsige sit ønske. Derpå lo hun klart og mildt. Åh en underskøn hoppe som hun skulle gerne få en plads her. I amazonas ville hun få mulighed for at vokse sig til noget større og mere selvsikkert. Det kunne Gaizka love, næsten med sikkerhed. Hun ville gøre hvad der stod i hendes magt... Hun frygtede ikke Gizhebi og Cinna. Truslen fra Leslie stod på hendes dørtrin. Jo større flokken var, jo stærkere virkede den - omend den også beskyttede hopper som Ignacia.

"Du skal være så ganske velkommen, Ignacia Amlug. Amazona tjener formålet at lade os hopper gro os stærkere og tro på os selv. Hvis du kan lide Sylinums områder, er du tildelt en titel som Amazoner her. Ligesom din moder." lovede hoppen og rankede sig roligt igen. Hun havde andre ting at se til, men Gizhebi og Cinna kunne frit tage datteren med in på området. "Informer mig blot, når du kan, hvis du beslutter at blive iblandt os. Dine forældre kan fortælle alt der er at vide kære.." hoppen smilede.

/Gai out

I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness.
Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me?
I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...

Cinna mærkede tydeligt, hvordan latteren boblede i hans indre, idet Gizhebi som den største selvfølgelighed, skulle til at svare for sin datter. Stjernehoppen tav dog, inden hun nåede at sige så meget som ét ord. En smule forundret kiggede Cinna hen på sin mage, hvor han synes at kunne se skyggen af erkendelse i hendes blik. Måske en erkendelse af, at Ignacia ikke længere var et lille føl? Et mildt smil dukkede op på hans mule, mens han tydeligt følte kærligheden til den lilla stjerne.

Selvom det var svært for hende, fik Ignacia nu taget mod nok til sig, til at komme ud med sine spørgsmål til Gaizka Calanthia. Cinna lagde blidt sin mule mod datterens skulder, mens han sendte hende et anerkendende blik. Det var et stort skridt for hende, det vidste han. Den sorte Dronning havde ventet tålmodigt og uden hastværk på at høre, hvad det var den unge stjernehoppe havde haft på hjertet. Med varme i stemmen erklærede Gaizka Calanthia nu, at Ignacia skulle være velkommen i Amazona, hvis det var, hvad hun ønskede. Cinna sendte nu sin Dronning et stort taknemligt smil, inden denne takkede af, og forsvandt ud til sine pligter som flokleder.

Stolt lod den skimlede hingst nu sit blik lande på datteren, som frit kunne vælge, hvad hun ønskede. "Jeg synes, at vi skal tage en tur rundt på flokkens område. Så kan du bedre beslutte dig for, om du ønsker at blive optaget i Amazona, eller gå dine egne vegne." Cinnas stemme var varm, og det var ganske tydeligt, at hvad end Ignacia valgte, kunne hun ikke vælge forkert i hans øjne.

Den skimlede hingst gik nu et par skridt frem, og kiggede herefter opfordrende tilbage på de to hopper..

//Out