Gaizka Calanthia
Content loves the silence, it thrives in the dark. With fine winding tendrils, that strangels the heart. They say that promises sweetens the blow... But I don't need them.

Gaizka havde flyttet sin flok til Mozon. Leslies slyng synes at være overalt og hun forsøgte at finde en løsning. Beskytte flokken, ved at tage den væk fra de områder hun sidst havde opsnuset dem... Hun vandrede på den frodige eng - alene. Det var sjældent hun var helt alene, men hun forsøgte at få ro til at tænke. Til bare at... Føle. Hun havde været lettere tynget på det seneste. Diablos kærlighed og alle hans ord om mørke og hendes valg. Hun var skræmt. Hun var tynget og havde knap tid til at bearbejde sorgen der fulgte.
Hun sukkede mildt. Thyra var i sikkerhed hos flokken. Gaizka vidste at hendes årvågne sanser, der altid var på vagt ville opdage det i tide hvis noget var galt. Aldrig skulle Leslie få lov at stjæle et Amazon føl igen. Det ville blive over hendes lig!

Hoppens skinnende krop var oplyst af månelyset der faldt magisk over engen. I det fjerne så hun hvordan ædle hjorte sprang af sted igennem natten. Hun smilede og standsede da hendes hove pludselig nåede en sø. Hun kunne se sig selv... Hjertet i panden, skjult let under den sorte pandelok. De forskellige øjne, der stirrede tilbage var sårrede, men stærke. Og pludselig så hun det. Savnet. Hjertet sprang et slag over. Det var slet ikke gået op for Gaizka at hun savnede ham. Spartacus, hvor er du? hun lukkede sine øjne hårdt i og forsøgte at være stærk.

I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness. Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me? I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...

Sparta havde været væk I noget tid. Han havde holdt sig nær flokken, men ikke helt tæt på dem som han plejede. Ofte havde han holdt vågent øje med Thyra når hun havde sneget sig ud på små eventyr. Han havde lært datteren meget, og hun var ved at være en voksen hoppe. En ting der bekymrede ham noget så grusomt i dette gudsforladte land.
Han havde i dag bevæget sig ind omkring Mozon i søgen på hans dronning, og fandt hende da også stående ved en lille så. Hun virkede fjern, så han brummede en anelse for at lade hende vide at han nærmede sig. Han ønskede ikke at skræmme hende som hun stod der.

” Min dronning ”

Lød de varme toner fra ham, og han stoppede op ved hendes side, mens han sænkede hovedet ned til hendes for at hilse på hende.

Gaizka Calanthia
Content loves the silence, it thrives in the dark.
With fine winding tendrils, that strangels the heart.
hey say that promises sweetens the blow...
But I don't need them.

Åh at have en lille datter... Dog ikke så lille mere. Men det var ganske fantastisk. En drøm om at have sin egen lille prinsesse var blevet opfyldt og det havde været alt hun drømte om - pånær truslen der hele tiden var deres liv pålagt. Det havde været skrækkeligt! Angsten for at Leslie opsnusede Thyra... Nu var hun dog en stor pige. Med en fader, der havde lært hende at kæmpe og ikke give sig. Hun var en stærk ung sjæl - i modsætning til hvad hendes moder havde været. Gaizka trak en anelse overdrevet på sit smilebånd. Hun havde været naiv som helt ung. Med et sind, der dog var klar til at forsvare hele verden. Med den fader hun havde haft, havde hun også lært en del. Dog var hun traumatiseret fra ungdommen af. Og jeg skal hævne mig på dig Fuego Semental. Så snart jeg kan. hendes krop spændtes let af had.

Så fornemmede hun at hun ej var alene mere. Savnet i hendes krop spændte lige omkring hjertet. Som en trykken i brystet - et hul i hjertet. Hun var stærk. Overbeviste hun sig selv om. Hun havde stablet hele denne flok på benene. Givet liv til tre føl. Fængslet...

Hans Dronning. Gaizka vendte sine øjne og de bløde læber smilede nærmest forelsket til ham. Hun kunne ikke bearbejde alle følelserne på en gang. Men hun kunne nyde nuet. Hun kunne lære at elske igen... Kunne hun ikke? "Spartacus. Fader til mine børn... Min kriger. Min beskytter..." hun sukkede længselsfuldt og søgte hans berøring da han stod der hos hende... Men hun tøvede. Var det passende? Han sænkede hovedet. Respekterede hende - hans dronning. Åh Spartacus, findes der nogen hingst som du? hende øjne funklede.

I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness.
Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me?
I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...