For en gangs skyld befandt Cinna sig på flokkens område. Den skimlede hingst havde ellers en tendens til, at strejfe om alle andre steder i Proelio, til trods for at han dog altid vendte tilbage til Amazona på et eller andet tidspunkt. Hans faste holdepunkt. På nuværende tidspunkt opholdt flokken sig i Zerua, en stor frodig jungle, hvor høje bjerge tordnede sig op i dets midte.
Cinna havde fundet frem til en lille lysning, blandt alle de vældige plantevækster, og til trods for at det godt kunne se ud som om, at han var alene, kunne han dog fornemme tilstedeværelsen af de andre flokmedlemmer rundt omkring sig, til trods for at han ikke kunne se dem.
Den skimlede pels var let fugtig, da den høje luftfugtighed hurtigt fik en til at svede. Med et blik op mod de mørke skyer, der hurtigt var ved at samle sig, kunne Cinna konstatere, at han nok snart ville blive endnu mere våd, end han allerede var. Her i junglen var voldsomme skybrud langt fra sjældne, og det så med stor sandsynlighed ud til, at et sådan netop var på vej.

---

Tårerne løb ned ad kinderne på den stakkels Gizhebi, da hun løb så hurtigt, hun overhovedet kunne mod Amazonaflokken. Hun var lige blevet voldtaget af selveste hertugen af Darkena og havde bare brug for at tale med Cinna så hurtigt som overhovedet muligt. Hun havde da overvejet ikke at fortælle ham det, selvfølgelig havde hun det... Specielt fordi at Mambu jo havde givet udtryk for, at der på en eller anden måde ikke ville komme et føl ud af denne parring. Men tanken om at holde dette hemmeligt for Cinna lå hende alt for fjernt. Hun ville slet ikke kunne bære tanken om, hvis der nu skulle komme et føl alligevel, og Cinna så ville tro, at hun havde været ham utro... Nej, så var det bedre blot at fortælle ham sandheden fra start af - og så håbede hun blot af hele sit hjerte, at han ikke ville frastødes af hende!

Hun fortsatte af sted i hurtigt tempo og nåede derfor forholdsvist hurtigt frem til Amazona. Hun var våd af sved og tårer og kunne næsten ikke få vejret af ren anstrengelse, da hun endelig nåede frem til flokkens område. Et par af medlemmerne kom hurtigt hen til hende og spurgte bekymret, om hun var okay, men hun var slet ikke interesseret i at tale med andre lige nu - hun skulle bare have fat i Cinna så hurtigt som muligt! Et par af de andre havde set ham gå længere ind i junglen, og hun skyndte sig derfor af sted i den retning, som de havde set ham gå. Hun nåede hurtigt frem til en lille lysning, hvor hun fik øje på den turkisblå hingst. Hun mærkede straks et sug i maven og fik en klump i halsen blot ved synet af ham.

"Cinna!"

Hun mærkede en voldssom trang til at bakke ud og stikke af, men det var for sent at fortryde nu, da ordene havde forladt hendes læber... Hun stoppede udmattet op foran ham og lignede noget, der var løgn. Hendes krop dirrede af anstrengelse, hun var badet i sved, og hendes øjne var røde og hævede af tårer. Skammen lyste ud af hendes øjne, og hun kunne slet ikke tale, fordi hun græd så meget... Åh, hvordan skulle hun dog fortælle ham det??

---

Our family chain is broken, and nothing seems the same;
But as God calls us one by one, the chain will link again.

Netop som Cinna havde besluttet sig for, at bevæge sig ud af lysningen og endnu dybere ind i junglen, i et forsøg på at undgå at blive alt for gennemblødt, lød der en rumsteren bag ham. Overrasket stoppede han op, og kiggede sig tilbage. Mon et af flokkens medlemmer ville ham noget? Eller det var måske slet intet, der havde med Amazonas at gøre? Til den skimlede hingsts store glæde, vidste det sig at være hans elskede mage, der nu trådte frem af junglens frodige vækster og ud i den lille lysning. Glæden varede dog kort, for det var ganske tydeligt, at Gizhebi ikke havde det godt. Ja faktisk virkede det som om, at hun var parat til at stikke af, da hendes øjne så ind i hans. På en brøkdel af et sekund, havde Cinna opfattet hele hendes fremtoning. Den svedige, dirrende krop der talte sit tydelige sprog om komplet udmattelse, de røde, ophovnede øjne der allerede havde grædt mange tårer og den heftige hulken der kvalte enhver form for tale. Hvad Cinna dog ikke forstod var, hvad der var sket med hans elskede mage, siden hun befandt sig i denne forfatning.

Med forsigtige skridt for ikke at skræmme hende, bevægede han sig nu hen til den smukke, men stærkt medtagne stjernehoppe. Blidt trykkede han sin mule mod hendes, inden han lod den stryge op af hendes næseryg. Cinna fornemmede godt, hvordan skyerne åbnede for deres sluser, og en ilter, vedvarende regn væltede ned over dem. Regnen havde dog ingen betydning længere, og han stod derfor blot ganske stille og kærtegnede sin mage, mens han tålmodigt ventede på, at hun skulle falde så meget til ro, at hun kunne fortælle ham, hvad der dog var sket.

---

Cinna fik nu øje på hende og bevægede sig med forsigtige skridt tættere på hende. Det var en ting, hun altid havde beundret ved ham, og som hun blot elskede ham endnu mere for; han var virkelig opmærksom på hendes signaler og kunne med det samme aflæse hende og tilpasse situationen, så hun følte sig mest tilpas. Og derfor var det da også en helt forkert og uvant situation for hende at stå dér foran sin højt elskede mage og allermest bare have lyst til at løbe væk fra ham.
Hun mærkede dog straks trygheden sænke sig over hende som et blødt tæppe, da han blidt trykkede sin mule mod hendes og lod den stryge op ad hendes næseryg. Hun lukkede blidt øjnene i og snøftede et par gange, mens hun lagde panden mod hans og hulkede svagt.

"Cinna, jeg... jeg mødte Hertugen af Darkena, og han... han..."

Hun kunne ikke få ordene over sine læber. Skammen lyste ud af hende og fik hendes krop til at dirre og skælve. Selvom hun på ingen måde var skyld i denne situation, så følte hun alligevel, at hun havde været Cinna utro og blev derfor ædt op af skam, dårlig samvittighed og foragt over sig selv.
Skyerne åbnede nu op for sine sluser, og regnen væltede nedover de to heste i et pludseligt skybrud. Det var dog på ingen måde noget, der generede Gizhebi - tværtimod var det en kærkommen følelse at få kølet den ophedede, svedige krop af. Hun ville gerne fortælle Cinna mere om episoden, men ligegyldigt hvor hårdt hun kæmpede, kunne hun simpelthen ikke få ordene ud af sit forvirrede og oprevede sind. Hun så derfor blot om mod sin mave med et skamfuldt, dybt ulykkeligt blik.

"Åh Cinna, jeg lagde på ingen måde op til det selv, det lover jeg! Han er bare et uhyre, og der var intet, jeg kunne gøre... Han sagde, at der ikke ville komme noget afkom ud af det. Men jeg er i brunst, så har jeg mine tvivl... Åhh Cinna, tilgiv mig!"

---

Our family chain is broken, and nothing seems the same;
But as God calls us one by one, the chain will link again.

Selvom Gizhebi fortsat virkede som et skræmt rådyr, lod det dog også til, at hun alligevel formåede at falde bare en lille smule til ro. Sådan stod de to heste i en rum tid, mens regnen stille silede ned omkring dem, og gennemblødte det der endnu ikke i forvejen var vådt af den høje luftfugtighed. Den smukke hoppe lod nu hendes våde pande, hvile imod hans, mens en svag hulken fortsat kunne høres. En knækket stemme lød nu fra Gizhebi, som hun forsøgte at forklare, hvad der var sket. At hans stjernehoppe havde mødt Hertugen af Darkena, gav dog ikke rigtig Cinna svar på, hvorfor Gizhebi havde det så forfærdeligt, og selvom han bestemt ønskede at spørge hende ud om, hvad hun dog mente med det, valgte han alligevel at tie. Det skulle nok komme..

Det var tydeligt at den lilla stjernehoppe kæmpede med sig selv om, at få det sagt. Denne næsten desperate handling, fik Cinna til at spekulere på, hvad det mon var, at denne Hertug havde gjort? Den skimlede hingst havde aldrig selv mødt ham, kun hørt rygter, der bestemt ikke var til den andens fordel. Til trods for dette kunne Cinna dog ikke forstå, hvad det var for en oplevelse der i den grad kunne ryste hans ellers så stærke mage.
Det virkede ikke som om, at Gizhebi på nogen måde kunne få oplevelsen over hendes læber, og i stedet blev et yderst ulykkeligt og helt igennem skamfuldt blik vendt mod først Cinna, og derefter mod hendes egen mave. Herefter væltede orderne nu ud af hende. Med ét forstod den skimlede hingst præcis hvad der var sket. Ørerne blev lagt fladt ned i nakken, mens hadet langsomt vældede op i de ellers altid så blide, turkise øjne. Det var en underlig følelse, dette had. Det var normalt ikke en følelse som Cinna var bekendt med, men nu hvor de bredte sig rundt i hele hans krop, genkendte han den straks. Det var som om, at den brændte alt andet bort, og blot efterlod en tom skal af magtesløs raseri. Sådan stod han nu blot helt stille, stivnet i sin egen form for hadefuldt chok over, at nogen kunne gøre den slags. At nogen kunne så meget som krumme et hår på et uskyldigt individ, og endda tvinge hende til noget, som hun ikke selv ville være med til. For Cinna var skam ikke i tvivl om, at Gizhebi på ingen måde havde indvilget i dette med af egen fri vilje.

Blidt lod han nu atter sin mule glide ned af hendes næseryg, mens han stirrede ind i hendes fortvivlede øjne. Hans eget blik blev nu ændret fra at være fuldt af had, til at vise den ømmeste form for kærlighed. "Der er ingen grund til tilgivelse. Du har jo intet gjort galt." Forsigtigt slikkede hans ru tunge nu en tåre væk fra hendes kind.

//OOG: Vil det være i orden med dig, hvis vi lukker den her og fokuserer på den nye tråd i stedet for? Har nemlig alt for mange tråde og alt for lidt overskud, så forsøger lige at få ryddet lidt ud... xD

//Helt i orden..