Den unge finde hoppe Tears of an Angel bevægede sig stille frem i de nye omgivelser. Tears eller Angel som hun også bliver kaldt var blevet til en smuk ung hoppe, hun var blevet voksen, det var ikke gået op for hverken hende eller hendes far og farfar, men nu var det på tide at hun måtte stå på egne ben og lære livet uden beskyttelse at kende. Et hoppet og fint vrinsk lød højt fra denne slanke hoppe, hun søgte selvskab. Med ørene fremme og halen højt hævet, stod hun glad og spændt og ventede på om der mon var nogle som ville svare eller ønskede hendes selvskab 

Den unge hoppe bevægede sig let og elegant af sted langs det smukke område ved Cliffs. Hun havde endnu en gang forladt sin landsdel for at drage ud på eventyr, og denne gang var hendes valg faldet på Sylinum - en fredelig landsdel, som hun holdt meget af at opholde sig i. Området her ved Cliffs var et af de skønneste steder, hun kendte til, så hun nød altid at drage hertil. Hun var i højt humør, som hun kom travende med løftet hale og spidsede ører. Hendes liv kunne simpelthen ikke gå bedre, end det gjorde lige nu. Hun var så glad på sin moder og Constantines vegne og kunne slet ikke vente med at møde sin kommende lillesøster eller -broder.

Hun hævede nysgerrigt hovedet, da hendes ører opfangede et fremmed vrinsk i luften. Vrinsket lød venligt og imødekommende, så hun svarede ivrigt tilbage med et feminint vrinsk og travede af sted i den retning, vrinsket havde lydt. Hun var ikke nået langt, før en hoppe kom til syne på stien foran hende. En ung hoppe i smukke brunlige farver, omtrent på hendes egen alder. Hun stoppede op foran den fremmede og bøjede let nakken i en høflig hilsen, alt imens et venligt og muntert smil spillede om hendes læber.

"Vær hilset!"

Som Tears stod glad og kiggede rundt, kom der enlig et svar på hendes vrinsk. Hun spændte ivrigt og glad op i hendes spinkle krop, imens hun stod der spændt og kiggede efter hoppen som havde svaret på hendes vrinsk. Enden længe kom en ung hoppe på Tears alder til syne, et stort og venligt smil var over hendes mule imens hun fint nikkede tilbage som en hilsen " vær hilset, mit navn er Tears of an Angel, hvad er dit hvis jeg må spørger " lød hendes blide og venlige stemme fra hende. Denne hoppe havde nogle mange flotte forskellige farver over sin krop, hvor i mod Tears er bare brun, sort og hvid, der var ikke noget spichelt over hende. Den lange storte hale svang stille bag hende og glæden stod ud af hende, det var rart enlig at møde en ny hest, og så endda en hoppe! Det kunne være de blev rigtig gode veninder? Tears har altid ønsket sig en god veninde.

Hun betragtede det store og venlige smil, der bredte sig på hoppens mule, og det gjorde hende varm og glad indeni. Hun elskede sådan at få nye bekendtskaber, så det var skønt at møde andre, der også var glade og venlige lige som hende selv! Og da hoppen nu nikkede tilbage og præsenterede sig selv med en høflig hilsen, blev Chihiro om muligt endnu gladere! Hun var selv en meget høflig hoppe, der var blevet opdraget godt af sin moder, så hun elskede at møde andre, der var lige sådan.

"Mig en stor fornøjelse! Mit navn er Chihiro."

Hun smilede varmt, inden hun imødekommende strakte mulen frem mod Tears med en venlig brummen.

"Er De her fra Sylinum?"

Hun smilede stort da hoppen fortalte sit navn "Chihiro" rykkede Tears lidt på " det er alså virkelig et flot navn! Har det nogen betydning " lød det glad og nyskrægrigt fra Tears. Det næste fik Tears til at tag hoved lidt på skrå " nej hvad er det" løs det igen fra hende med den blide stemme, Tears kendte ikke til de forskellige flokke og derfor viste hun ikke hvad det var. Hun genkende Chihiro og tog mulen stille og imødekommende mod hendes og smilede stort. Det var længe siden Tears havde haft selvskab, hun kan ikke engang huske hvornår hun sidst havde mødt en anden hest

Hun gengældte Tear's store smil, da hun komplimenterede hendes navn. "Tusind tak! Deres er også meget smukt."
Hun smilede mildt og beskedent. "Det betyder visdom, hehe. Hvad med Deres, har det nogen betydning?"
Hun smilede let ved Tear's svar på hendes spørgsmål. Hun glemte tit, at det ikke var alle, der kendte navnene på Proelios områder lige så godt som hende selv. Hun havde altid været meget videbegærlig, så for hende havde det været ganske naturligt at undersøge sådanne ting, selv da hun var helt ung.

"Det er den landsdel, vi befinder os i lige nu. Er De vokset op her?"

Hun gengældte Tear's smil, da hun ligeledes stak mulen imødekommende frem mod hende. Chihiro lagde let sin bløde mule mod Tear's i en blid hilsen, inden hun atter trak den til sig med et kærligt smil.

Tears så på hende med et stort smil og nikkede som et tak da han sagde at Tears navn også var flot. Det næste fik hende til at smile stort " visdom, meget smuk betydning " lød det glad fra hende, det næste fik Tears til at se lidt ned og op på Chihiro igen " mit navn betyder tåre fra en engel " lød det svagt fra hende " min far gav mig det navn " lød det igen blidt fra hende imens hun smilede stort. Tears mor døde da hun blev født, hun kunne inde klare at føde Tears, og derfor har hun dit navn, netop pga Tears tåre remte hendes mor da han opdagede at hendes mor ikke rejste sig. Da Chihiro snakkede spidsede Tears sine øre og rystede blidt på hoved " nej jeg blev født før portalen åbnede sig " lød det igen fra hende " hvad med dig Chihiro " lød det nyskærigt og blidt fra hende

Hun lyttede til Tears' kompliment og smilede varmt. "Ih, mange tak!" Hun lyttede da til Tear's navnebetydning og så fascineret på hende. "Wauw, det er godt nok også smukt!" Gad vide, hvad der havde fået hendes forældre til at kalde hende det? Det var et meget smukt navn, men også ganske sørgerligt.
Hun lyttede nu til Tear's svar og lyste op i et stort smil. "Ih, hvor spændende! Min moder er også gået igennem Portalen." Hun lyttede til Tears' sidste ord og spidsede muntert de små ører. "Jeg er født i Elasium, en af de andre landsdele her i Proelio. Min moder mødte først min fader her i fremtiden, så desværre var jeg ikke født, dengang hun levede i fortiden - men det ville jeg sådan ønske, at jeg havde gjort, for det lyder som sådan en magisk oplevelse at have vandret igennem en portal til fremtiden!"

Hun smilede stort og grinte lidt " tusind Taak!" Lød det glad fra hende, det næste fik hendes øre helt frem, Chihiro's mor havde også gået igennem portalen! Det næste Chihiro sagde fik hende til at smile " det var skræmmende den dag det skete, alt var panikken så det var ikke så sjovt men ja det hvad der kan ske " lød hendes stemme igen imens hendes øre var helt fremme " jeg var iværtfald bange den nat det skete " lød det igen fra Tears imens hun holde det store smil over hendes læber

Hun vippede let med de velformede ører ved Tear's ord. Hun havde faktisk slet ikke set det fra den vinkel før, men nu hvor hun hørte det, var det jo ganske logisk, at det faktisk slet ikke havde været nogen rar oplevelse at gå igennem portalen, men derimod meget skræmmende. Hun smilede skævt. "Åh, jeg har aldrig tænkt på det fra den vinkel før... Men det giver jo rigtig god mening, at det var mest skræmmende, sådan at måtte forlade alt det, man kendte..."
Hun vippede let det fine hoved på skrå. "Vil De ikke fortælle mig lidt om fortiden, Tears? Var Proelio meget anderledes dengang?"

Hendes øre var fremme imens hun lyttede, ja det var ubehageligt at forlagde alt man kendte, men sådan var det " ja det var ikke særlig sjovt, men mistede min mor før portalen så tror måske at det nu er nemmere at komme videre nu end det var før " lød hendes blide stemme med et smil over mulen. Det næste Chihiro sagde, fik hende til at trække lidt på skulderene " jeg var ikke så meget ude den gang, min farfar var altid ved min side for at beskytte mig for ja, min farfar er omkring 2 meger næsten ( fniste hun) men ved min farfar fortalte mig at der engang var en krig mellem guderne, hvor Helzlori døde, og guderne fik budbringer og ja, men ellers tror jeg faktisk ikke der er så meget igen som er blevet ændret siden sidst " lød hendes blide stemme, det var lidt flovt at hun ikke kunne huske særlig meget fra fortiden, men ja, sådan var Tears. Et stort smil var over hendes mule " hvad med din mor, har hun enlig fortalt dig histore omkring fortiden? " lød det spændt fra hende, måske kunne Tears få gen opfrisket lidt hukommelse, for hun viste at den krig der var, var for maaaaange år siden, hendes far blød født.

Hun lyttede til Tears' ord og vippede trist de slanke ører ud til siden, mens hun så på Tears med et sørgmodigt blik. "Det gør mig frygtelig ondt, at De har mistet Deres moder. Men ja, forhåbentlig bliver det nemmere at komme videre nu."
Hun smilede medfølende til Tears. Den stakkels hoppe lod til allerede at have oplevet mangevtraumatiske ting i sin unge alder, og Chihiro var bestemt ikke misundelig. Hun kunne ikke forestille sig noget værre end at miste sin moder! Hendes verden ville simpelthen gå under, hvis noget så forfærdeligt ville ske! Derfor beundrede hun Tears meget. Hun måtte være meget stærk, siden hun var gået igennem alt dét og stadig stod her med et smil på mulen.

Til hendes store ærgrelse kunne Tears dog ikke fortælle hende særligt meget om fortiden, men det havde nok også været tarveligt at forvente andet - Tears havde jo trods alt ikke været meget ældre end et lille føl, da hun gik igennem Portalen. Hun lo let. "Okay, mange tak frøken Tears. Deres farfader lyder i sandhed som en imponerende hingst! Er han også rejst med igennem Portalen?"
Hun smilede let ved Tears' spørgsmål og rystede mildt på hovedet. "Ikke noget særligt... Min moder er desværre ikke så meget for at snakke om sin fortid."

Tears så på hende med et stille smil " ja, men det samme skete for min far, hans mor døde også, men min mor døde pga jeg var alt for stor for hende, men jeg ved hun passer på mig og dette nye sted kan få mig til at leve et nyt liv uden sorg " lød hendes blide stemme imens hun smilede. Det næste fik Tears til at smile stort og nikkede " ja han er også rejst med, han holder altid øje med mig og passer på mig" lød det glad fra den unge Tears, Tears var i sandheden så stolt over hendes farfar, han var en kæmpe hingst som lyste op i månedens stråler!. Hendes brune øjne så på hende med et stort smil " vil du møde ham?" Lød hendes blide stemme imens hun brummede blidt og venligt. Det næste fik Tears til at nikke stille " jeg forstår godt din mor, ikke alle ønsker at snakke om fortid " lød det venligt fra hende.

Hun lyttede til Tears' forklaring om hendes moders død og så nok en smule chokeret ud. For hold da op, det var godt nok ikke lige sådan, hun havde forestillet sig det. Så havde Tears altså aldrig mødt sin moder? Åh, hvor måtte det dog være forfærdeligt! Hvis sådan noget var sket for Chihiro, ville hun nok have bebrejdet sig selv for sin moders død resten af sit liv... Men selvfølgelig var det ikke Tears' skyld, at hendes moder var død, og det lød da også heldigvis som om, at hun godt selv var klar over dette.

"Det gør mig virkelig ondt at høre, kære Tears. Men ja, din moder passer helt sikkert på dig oppe fra Himmelriget af. Jeg håber også af hele mit hjerte, at det nye Proelio vil hjælpe dig ud af din sorg. Jeg vil i hvert fald altid være her for dig, så længe jeg lever."

Hun smilede varmt og kærligt til den jævnaldrende hoppe, for hun mente skam hvert et ord. Hun kunne rigtig godt lide denne Tears og ville altid være hendes ven, som hun kunne stole på og komme til.
Hun lyttede nu til Tears' næste ord og smilede stort. Bare tanken om Tears' farfader syntes at gøre hende gladere igen, så han måtte i sandhed være en fantastisk hingst!

"Hvor er det dejligt at høre, Tears! Og ja, selvfølgelig vil jeg gerne møde ham! Er han her i nærheden?"

Hun smilede stort og så sig spændt rundt. Hun vidste godt, hendes moder havde lært hende, at man ikke måtte tale med fremmede hingste, men Tears' farfader lød overhovedet ikke som en, hun skulle frygte - så ham glædede hun sig enormt meget til at møde!
Hun lyttede nu til Tears' sidste ord om hendes moder og nikkede let. For ja, hun havde jo helt ret i, at det ikke var alle, der ønskede at tale om sin fortid - og derfor respekterede hun naturligvis også sin moders valg uden hverken at plage eller beklage sig. Men derfor syntes hun nu stadig, det var surt, at hendes moder var så påpasselig med at fortælle om sig selv. Men det betød selvfølgelig også, at hun bare blev ekstra glad, når hendes moder så rent faktisk gjorde det!

Hendes lyse bambi øjne stod ind i Chihiro's øjen og et stille smil var over hendes mule " tusind tak Chihiro! Jeg vil også altid være her for dig!" Lød det glad fra hende, hun havde enlig fået sin første rigtige veninde, og hvor føltes det skønt inden i. Det næste fik Tears til at smile rigtig stort " ja han er lidt rundt om hjørnet " lød den glade stemme fra hende imens den lange sorte hale svang stille bag hende. Et vrinsk lød fra Tears mod hendes farfar, nu skulle Chihiro alså se Tears farfar, hun var så stolt af at han var hendes farfar, så hun ville så gerne vise ham frem.

Mantini
Den store skimmle hingst Mantini stod stille og græssede for sig selv, da han hørte sit barne barn Tears kalde på ham. Hurtigt tog han hoved op og kiggede rundt med sine pupil måne farvet øjne for at finde hende. I store skridt satte den næsten 2 meter store hingst afsted mod hendes kald. Som Mantini galopperede afsted, fandt han Tears med en anden hoppe længere fremme. Man kunne mærke i jorden Mantinis galoperen da han var en tung dreng. Et varmt og venligt brum lød fra ham som han nærende sig de to små hopper " godaften de unge damer " lød det drillede fra ham imens han tog hoved ned til Tears og puffede blidt " er alt vel her " lød det igen fra ham. De måne farvede øjne så mod den Lilla hoppe, selvom man ikke kunne se at han kiggede på hende, man skulle tro han var blind pga han ingen pupiller havde xD " Mantini er mit navn, må man spørger hvad deres navn er" lød det venligt fra ham.