Inilteir

Mephisto havde efterhånden opholdt sig i Sylinum i et par dage. Han havde ledt efter sin søn Emeriel uafbrudt, men desværre stadig uden held. Dagen i dag var han ankommet til de her underlige bjerge, der lå nede ved stranden, og da dette var et sted, han aldrig havde betrådt sine hove på før, var han nødt til at begynde bestigningen - for tænk nu, hvis det var her, hans søn blev holdt fanget?
Han havde gået i TIMEVIS i disse dødssyge bjerge og havde ikke fundet så meget som ét tegn på liv fra andre heste. Han var derfor langsomt begyndt at forberede sig på at begynde nedstigningen igen, da han pludselig kom frem til en lille form for oase midt i bjerget. En stor og lækker sø boltrede sig langs klipperne, og en masse underlige træer omringede den visse steder. Han havde aldrig set noget lignende.

Men det var ikke dét, hans opmærksomhed faldt på lige nu... For dér, lidt længere nede ad søen, stod den røde og hvide hoppe, som han elskede at hade. Han havde efterhånden mødt hende et par gange før nu, og det var altid et komisk, omend irriterende selskab. Havde han tid til at genere hende lige nu, eller burde han blot gå videre og fortsætte sin søgning? Han stod stille og funderede over det i lidt tid, men blev da hurtigt enig med sig selv om, at han altid havde tid til hende her. Med et stort provokerende smil om munden skridtede han derfor ned mod hende.

"Hvad end det er, du har gang i, så ser det ikke rigtigt ud til at virke?"

Inilteir

Inilteir stivnede, bare lige i et halvt sekund, ved lyden af dén ene stemme i verden hun allermindst ønskede at høre. Selv den der forfærdelige skumle hingst der havde prøvet at slå hende ihjel var mere velkommen lige nu. I et par sekunder står hun helt stemme imens hun seriøst overvejer om hun bare kunne ønske kraftigt nok til at han ville forsvinde men lyden af hans hove der bevægede sig imod hende viste det umulige i dén plan. Hvorfor skulle han komme når hun var tyk og besværet og sur? Han var forfærdelig og nu kunne hun ikke engang rigtig vise ham det! For han var garanteret en af de idioter der ville mene at hun var mindre smuk og fantastisk på grund af sin mave.

Hun drejede langsomt hovedet og gloede på ham. "Hvis du ikke ved hvad jeg laver kan du umuligt vide om det virker!" Han kunne takke det faktum at hun var startet i rimeligt humør for at hun ikke bare var gået det sekund hun så ham. Nu stod hun i stedet og overvejede om hun enten kunne sparke ham ned eller eventuelt sparke nok til træet til at nødden ville falde ned og ramme ham i hovedet. Hun besluttede ret hurtigt at det ville kræve for meget energi at få bagbenene langt nok op til at ramme hans hoved med ideen med nødden var ikke helt dårlig. Uden at fjerne blikket helt fra ham skæven hun kort til den, den virkede altså til at hænge løsere så måske det var muligt?

---

Han bemærkede, hvordan hun stivnede og stod helt stille, da han nærmede sig. Hun så meget tænksom ud. Hvad mon hun stod og pønsede på? Da han nåede hen til hende, drejede hun langsomt hovedet og gloede på ham med sit dumme ansigtsudtryk. Han lyttede til hendes ord og slog en provokerende latter op. "Jeg kender dig allerede godt nok til at vide, at det i hvert fald ikke vil virke!"
Han skævede op mod den mærkeligt udseende nød, der hang i træet ovenover dem. Den så ud til at hænge rimelig løst. Det ville nok ikke kræve særlig meget styrke at få den vippet ned. Hvis han på en eller anden måde fik mulighed for at komme nærmere træets stamme, så ville han så meget prøve at se, om han ikke kunne få den til at falde lige ned i hovedet på hende!

Han så nærmere på den røde og hvide hoppe, og pludselig gik det op for ham... Hvorfor havde han ikke lagt mærke til det noget før? Hun var højdrægtig! Han kneb munden sammen og gjorde det bedste for at holde masken, men efter et par sekunders mislykkede grimasser brød han ud i en høj latter. Han blev ved med at grine højt og længe, inden han gik hen til hende og provokerende rørte ved hendes mave. "Du er jo drægtig?! Hvilken tossedum hingst har dog villet lave føl med dig?!"
Han lo fortsat højt og hånende. Af en eller anden grund var det simpelthen det sjoveste, han nogensinde havde set!

---

A question that sometimes drives me hazy;
Am I or are the others crazy?

Inilteir

Inilteir spruttede vredt, endnu dårligere til at styre sine følelser nu hvor hun i forvejen var stresset, vred og hormonel. Hvor vovede han at komme her og tale sådan til hende. Hun kunne ikke engang huske hvorfor hun i starten havde ønsket at få den nød ned men det var ligemeget nu, det skulle fandeme nok lykkedes! Hun vendte sig mod træet igen, nu skulle den dumme nød ned! Hun løftede den ene forben for at sparke til træet igen men stoppede brat da hun hørte hans latter. Grinede han? Af hende?!? Hun svingede hovedet tilbage mod ham, lige præcis i tide til både at se og føle ham røre ved hendes mave.

En skælven gik igennem hele hendes krop ved hans berøring, ikke af frygt men af vrede og afsky - han rørte ved hende! En lille følelse af bekymring for føllet tilføjede bare til hendes ubehag men det vigtigste var at han havde rørt ved hende! Uden at tænke sig nærmere om svang hun hovedet og resten af forparten tilbage mod træet og direkte ind i det. Hvis hun havde haft overskud til det ville hun med stor glæde have kunnet se nødden ryste sig løs og falde ned men hun havde lidt for travlt med at have ondt i hovedet efter at have dunket det ind i et træ. Hun rystede forsigtigt på hovedet og drejede det tilbage mod ham for at se om hun var så heldig at den lyd hun havde hørt var nødden der ramte ham og ikke bare at den landede på jorden. Hun gjorde samtidig sit bedste for ikke at vise at hendes hoved gjorde ondt nu og det lykkedes også mere eller mindre udover nogle små trækninger ved ørene og at hendes sommerfugl skiftede til en mere brunlig rød.

---

Det morede ham helt vildt at se, hvordan hun nærmest spruttede af vrede. Han elskede simpelthen at irritere andre, og specielt denne sommerfuglehoppe! Han betragtede grinende, hvordan hun nærmest var ved at gå amok over det faktum, at han havde rørt ved hendes mave. Til hans store overraskelse lykkedes det hende dog at svinge hovedet og forparten direkte ind i træet med så stor en kraft, at den mærkeligt udseende nød rev sig løs. Han nåede kun lige at se hende stå og samle sig lidt efter slaget, før noget tungt og smertefuldt ramte direkte ned i hans hoved. Goink! Han tumlede et par skridt baglæns og rystede forvirret på hovedet, mens han forsøgte at bide smerten i sig. Han så forvirret frem for sig. Hvad var der lige sket? Da fik han øje på kokosnødden for hans hove. Vent! Havde hun lige brugt det samme trick på ham, som han havde tænkt sig at bruge på hende?! Han stirrede arrigt på hende, inden han samlede kokosnødden op med mulen, svingede den rundt med sit hoved og kastede den, så hårdt han kunne lige efter hende!

---

A question that sometimes drives me hazy;
Am I or are the others crazy?

Inilteir

Inilteir rystede på hovedet et par gange, hun havde vist slået hårdere til det træ end hun havde regnet med og hendes hoved ringede nærmest nu. Det virkede så heller ikke til at hendes rysten gjorde det bedre så hun stoppede og så på Mephisto. Til hendes store fryd og overraskelse havde nødden rent faktisk ramt ham! Hun nåede dog ikke at begynde at juble før hun så ham slynge nødden efter hende. Med et hvin sprang hun fremad men det lykkedes hende ikke at nå længere end at den ramte hendes ene bagben.

Et smertefuldt gisp hørtes og hun så chokeret på hendes bagben der nu havde små rifter og gjorde rigtig, rigtig ondt. Et kort sekund stod hun og stirrede som forstenet på sit ben før hun vendte sig imod ham. "Hvor vover du at kaste den tingest efter mig? Nu er jeg jo kommet til SKADE!!" Hendes stemme steg skingert på det sidste stykke, tænk at han virkelig havde gjort sådan noget! Og så mod hende! Og.. Og.. Hun var gravid! Man måtte da ikke angribe gravide hopper?!? Eller hende.. Man måtte aldrig angribe hende!! "Efter MIG! Du har skadet MIG!! Og jeg er gravid og alt muligt!!" Hun tilføjede kun det sidste fordi hun tænkte at han, så dum og forfærdelig han havde været indtil videre, ikke ville forstå situationens alvor hvis hun kun refererede til sig selv. Han havde tydeligvis ikke fattet hvor fantastisk hun var.

---

Det var svært at kaste så tung en kokosnød, og derfor kom der da heller ikke mere fart på, end at hun kunne nå at undvige den. Til hans store held nåede den dog at ramme et af hendes bagben, hvilket fik ham til at krænge overlæben op i et stort grin. Hun gispede nu og så på sit ben, som om han lige havde påført hende en dødelig smerte. Han himlede med øjnene og fnøs irriteret. Sikke en svans! Han havde lige overlevet at få den direkte ned i knolden, og så stod hun dér og flæbede over, at den lige akkurat havde strejfet hendes ben?! Hun vendte sig nu mod ham og kastede alverdens eder og forbandelser ned over ham. Han stod bare med et stort, provokerende smil igennem det hele og var ganske upåvirket af situationen. Han var da så uendeligt ligeglad med, at han havde skadet hende - og desuden var det hende, der startede!! Da hun nu kom med sin kommentar om, at hun var gravid, kunne han ikke dy sig. 

"Jaah, og sikke en skam, at jeg kun ramte dit ben og ikke din mave! Det føl ville være bedre tjent som død end at vokse op med en mor som dig!!"

---

A question that sometimes drives me hazy;
Am I or are the others crazy?

Inilteir

Inilteir så undersøgende på sit bagben, til hendes store forfærdelse blødte hung hun var sikker på at stedet ville være ømt i lang tid. Det var næsten umuligt for hende at forestille sig at nogen virkelig kunne gøre noget så- så- så grusomt! Hun så vredt på ham igen som han stod der med sit grimme smil og sit grimme fjæs og sin grimme krop! "Jeg kunne jo få ar! Je-" Hun stoppede mit i ordet, hun kunne få et AR. Måske havde han skamferet hende for evigt. Ikke nok med denne forfærdelige graviditet! Nu også dette! Hun havde mest lyst til at lægge sig ned og tude. Hvis altså ikke det monster af en hest stod så tæt på!
Hun skulle lige til at begynde på endnu en svada da han vovede at stå der og sige at hun ville være en dårlig mor! "Mit føl bliver det bedste føl der nogensinde er blevet født! Undtagen mig! Og ingen kunne være mere heldig end at have mig som sin mor!!" Det kunne godt være hun ikke ville have føllet og det kunne godt være hun ikke havde tænkt sig at gøre mere end højst nødvendigt for det men det betød ikke at enhver ville være heldig at have hende som mor! Hun var trods alt den mest fantastiske hest nogensinde! "Hvis nogen havde været bedre tjent som død så var det da dig! Magen til mangel på forståelse af skønhed!"

---

Han himlede med øjnene, da hun udbrød, at hun kunne få et ar. Hun opførte sig som om, at det var verdens undergang... Hvad fanden var der så slemt ved at få et lille, ubetydeligt ar på bagbenet? Ingen ville jo alligevel lægge mærke til det dér!
Han lyttede til hendes ord om føllene og rystede opgivende på hovedet. "Jaså? Vi får se, hvad der sker, når dit føl kommer til verden... Du har så travlt med at stikke næsen i sky og elske dig selv, så hvordan skulle du nogensinde kunne tage dig af et andet liv?"
Han lyttede til hendes næste ord og vrængede på næsen i afsky. "Skønhed, hah! Der har da aldrig været noget skønt over dig - og din store, tykke mave hjælper absolut ikke på det!"

---

A question that sometimes drives me hazy;
Am I or are the others crazy?

Inilteir

Hans første kommentar valgte hun bare at ignorere - fordi han selvfølgelig tog så uendeligt meget fejl at det ikke kunne betale sig at svare, ikke fordi han måske havde lidt ret! - men den næste... Hun stirrede på ham med åben mund. Det var dog det værste han endnu havde sagt. Hun kunne slet ikke finde ud af hvad hun skulle sige til dét.

Hun spruttede vredt, indtil flere halvstartede ord og sætninger om hvor dum og forfærdelig og uvidende han var, der alle mest bare var vrede lyde, inden hun vendte sig om og trampede væk fra ham. Ikke mere nu! Hun gad ikke bruge mere tid på den idiot!

//out medmindre han gerne vil stoppe hende

---

Hun ignorerede hans første ord, hvilket fik et smørret smil til at forme sig på hans mule. Det måtte betyde, at hun ikke havde nogen gode modargumenter, hvilket betød, at han havde ret! Hans næste ord fik dog en reaktion frem i hende. Først stirrede hun bare på ham med munden på vid gab i et pænt stykke tid, men så eksploderede hun. Hun nærmest spruttede af vrede, mens adskillige halvstartede ord og vrede lyde lød fra hende. Han grinede højt og hånende over hele situationen. Hun så simpelthen så sjov og dum ud, at han ikke kunne lade være! Til hans store overraskelse valgte hun dog ikke at give ham igen af samme skuffe, men vendte sig i stedet om og trampede væk fra ham. Han stirrede vantro efter hende, inden han udbrød et hoverende fnys. Ha, han havde vundet! Veltilfreds lagde han sig ned under palmetræet og så hende forsvinde med et hånende smil om munden.

//Out. Tak for tråden.

---

A question that sometimes drives me hazy;

Am I or are the others crazy?