Samuel
The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.

/ Vil meget gerne have mange fra Amazonas med hvis i vil være med til en lille flok-forsamlingstråd Gaizka kommer også, når Samuel har gjort sig meget opdaget xD

Den nu voksne hingst havde sine stunder udenfor Amazona. Men nu var han her - det sted han burde kalde for hjemme. Men det føltes ikke som hjem. Han var her fordi hans eneste afkom var blevet stjålet af Leslies slæng... Hvilken elendig fader han havde været! Daydreamer kunne ikke være glad. Han skridtede ind i Zeuras dybe jungleskove til flokkens opholdssted. Han var klar til at stå op for sig selv. Fortælle de skønne damer en gang for alle, at han desværre hørte til et andet sted - selvom han ikke vidste hvor endnu. Hingsten trådte ind på flokkens område.

Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.

Den skimlede hingst Cinna var atter tilbage på flokkens område. Han vandrede hid og did i det mægtige land Proelio, men endte altid op med, at vende tilbage til Amazonas, som var den flok han tilhørte. På nuværende tidspunkt bevægede han sig af sted mellem træerne i Junglen Zeuras, og selvom han kunne fornemme nærværet af andre heste, var det ikke umiddelbart til at få øje på nogen. Han var også selv godt camoufleret med sin grønskimlede pels, men forsøgte nu ikke med vilje at gemme sig. Med ét dukkede der dog en velkendt skikkelse op, og Cinna brummede varmt til den unge hingst, han engang havde taget sig af, da denne var føl. Samuel så godt ud. Det var tydeligt, at det før så forvirrede føl, var vokset op til en stærk hingst, der vidste hvad han ville og hvem han var. Det varmede Cinnas hjerte.

Den stjernedækkede hoppe havde tilbragt eftermiddagen her i Amazona flokken, lige siden hun havde taget afsked med Gaizka et par timer inden. Hun havde fået en helt fantastisk velkomst af de mange skønne hopper og følte sig allerede hjemme. Timerne var gået, og mange forskellige heste var kommet og gået fra den lille, frodige forsamlingsplads. Endnu havde hun dog ikke set den ene sjæl, hun ledte efter. Hun vidste, at hendes mage Cinna var medlem af denne flok, så hun agtede at blive ved denne forsamlingsplads, indtil hun havde fundet ham og kunne overrække ham den gode nyhed. Hun havde forberedt sig på at vente i mange dage, hvis det var, hvad der skulle til, men til hendes store glæde havde hun ikke ventet i mange timer, før den smukke blåskimlede hingst trådte ind på pladsen. Hendes hjerte slog et slag over, og et varmt smil bredte sig på hendes mule, da hun elegant travede hen imod ham.

"Cinna!"

Alastair havde været ude og opleve verden igen, eller hvad end man kunne kalde det. I hvert fald havde han holdt sig meget for sig selv og på kanterne af flokken siden hændelsen. Dog alligevel vidste han godt, at han ikke kunne blive ved med at skjule sig selv i alt evighed. Alle vidste jo det ene føl manglede. At hans mere eller mindre fravær nok heller ikke hjalp var en anden sag.

Han listede blot langsomt mod forsamlingen. Undgik endelig folks blikke, ja lige ind til hans så Samuel, et smil voksede på hans læber. Han satte frem i en rolig trav og gik hen til Samuel, nappede drillede efter ham. Hvis det var nogen han ønskede at snakke med var det Samuel. Han var ufatteligt glad for hingsten var en del af flokken, især fordi det gav lidt i forhold til alle de hopper der var. Der var selvfølgelig også Cinna, men Cinna havde han ikke set meget til i sin ungdom, og så var Samuel jo også en ynger model - hvis man kunne sige det sådan. Han fornemmed dog også en fremmed var kommet ind på grunden, kort lå hans blik på den stjerne beklædte hoppe, men han sagde intet, lod blot atter sit fokus falde på Samuel.

Samuel
The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.

Den målrettede Samuel brummede mod Cinna. Han var et velkomment syn for den yngre Samuel, der havde haft gavn af hingstens tilstedeværelse som lille. Han huskede hvor forvirrende barndommen havde været, inden han tog flugten og søgte mod andre riger og heste i sin ungdom. Ungdommen havde været klodset, grundet hans akavede opvækst... Men nu var han voksen. Som voksen ønskede han at forlade Amazonas, for ingen af deres regler ledte ind på det han selv ønksede at blive til. Desværre. For trods hopperne i flokken, var der også Cinna og Alastair og selvfølgelig indimellem Alastairs far.

En prægtig hoppe kaldte Cinnas navn og kom hurtigt hen til dem. Hun måtte være ny.
Hans hjerte knustes derfor da Alastair indfandt sig. Han lignede en der havde brug for et spark i røven på den gode måde. Men Samuel havde ingen god nyhed til den unge hingst. Han trak på smilebåndet og nappede igen. Men hans humør dalede blot en anelse. Alastair ville ikke bryde sig om nyheden.

"Hej kære Amazonas-medlemmer..." hans modne stemme var en anelse urolig.

Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.

Som Samuel stod der stolt og rang, kunne Cinna ikke føle sig andet end stolt af den unge hingst, til trods for han intet havde at gøre med hans fædrene ophav. Alligevel havde den skimlede taget den dengang lille Samuel til sig, og forsøgt at give ham lidt mere ligevægt, i hans måske noget unormale familie. Endnu en ung hingst nærmede sig nu den endnu lille forsamling, og Cinna genkendte ham som Gaizka Calanthias søn Alastair. Selv havde han ikke haft meget med denne unge hingst at gøre, men han genkendte ham fra Ritualet og vidste derfor, at Alastair havde en forbindelse til hans egen datter, til trods for at Cinna ikke forstod sig på den magi, der bandt de unge heste sammen.

"Cinna," hans navn blev nu nævnt, og det kom fra ingen af de to hingste. Forbløffet drejede han nu hovedet, da han uden problemer genkendte hans mages stemme. "Gizhebi?" Hans stemme var spørgende, da han ikke forstod hvad hun gjorde her. Usikkert kiggede han over mod de to unge hingste, da han på intet tidspunkt ønskede, at de skulle jage hende væk. Heller ikke selvom hun var på flokkens område. Som den smukke stjernehoppe nu kom hen til ham, lod han kærligt hans mule kærtegne hendes. Han nåede dog ikke at spørge ind til, hvad hun gjorde her, da Samuel nu rømmede sig, og begyndte at tale.

---

En lille og mild latter forlod hendes strube, da hun så det forvirrede udtryk i Cinnas øjne. Ja, det havde han nok ikke lige regnet med! Hun mødte hans mule i en kærlig hilsen og bemærkede derefter det usikre blik, han sendte de to hingste. Han var nok bange for, at de ville jage hende væk, for han vidste selvfølgelig ikke, at hun var blevet en del af flokken. Hun skulle lige til at åbne munden og forklare ham den gode nyhed, da en yngre hingstemme lød bag hende. Skulle der være en eller anden form for tale? Så var hun da vist kommet lige i rette tid! Det ville dog være uhøfligt at stå og tale med Cinna under oplægget, så i stedet vendte hun sig rundt, så hun nu stod side om side med den turkise hingst, inden hun beroligende strøg ham ned langs skulderen. Han skulle ikke være bekymret. Så snart oplægget var slut, skulle hun nok forklare ham det hele.
Hun puttede sig nu ind til ham og lod opmærksomheden falde mod den unge hingst, der skulle til at tale. Hendes blik mødte kort den sortes ved hans side. Det var ikke en, hun kendte, men hun huskede at have set ham til Ritualet. Hun smilede varmt til ham. Han lignede Gaizka meget. Måske en søn?

---

Our family chain is broken, and nothing seems the same;
But as God calls us one by one, the chain will link again.

Han fornemmede hurtigt på tingene der var noget i gære. Hvorfor virkede Samuels humør dalene. Han så forvirret på Samuel uden at forstå, før han kort lod blikket falde mod parret. Han havde set den stjerne beklædte hoppe før nu hvor han tænkte over det. De havde været der.. under ritualet.. for deres datter. Det umlede i hans sind. Han kunne mærke det hårde nærmest et hadefuldt blik lade på hoppen. Dog forsvandt det lige så hurtigt som det havde været der, de få sekunder de havde fået øjenkontakt var nok.
Al hans opmærksomhed vendtes med Samuel. Han virkede.. urolig. Et bekymret blik fandt hans øjne. Hvad havde han kære ven i sinde? Han sagde intet, men af ventede blot hvad Samuel ville sige næste gang.

Samuel
The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.

Samuel fangede at der var noget imellem Cinna og denne nytilkomne hoppe... Han smilede akavet, da de hilste, men var taknemlig over opmærksomheden faldt på ham. Han havde jo noget vigtigt at sige... Alastair... Hans øjne fulgte den sorte søn af Gaizka. Han håbede at den unge hingst ville fare vel i fremtiden - han var den eneste grund til at Samuel ville vende tilbage. Han fangede derfor dette hadefulde blik han nu sendte hoppen og det chokerede Samuel meget!

"Jeg..." han så ind i Alas øjne, som hans vrede forsvandt. Derefter på de andre. "Høre ikke længere til her. Jeg søger nye horisonter - at finde min fader for eksempel. Jeg ser mig nødsaget til at forlade Amazonas, trods jeg har mange relationer her." først var hans øjne overalt, men til sidst fandt de vennens...

Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.

Som Gizhebi puttede sig ind til ham, lagde Cinna blidt halsen over hende. Som altid formåede stjernehoppen, at få hans hjerte til slå fuldstændig ukontrolleret, præcis ligesom første gang de mødtes. Forskellen fra dengang var blot, at der ikke længere var nogen magi involveret. Selvom de to mager var samlet, tillod Cinna sig alligevel, at vende sin opmærksomhed mod Samuel. Det var trods alt den unge hingst, der havde indkaldt til dette møde. Kort gled hans blik over Alastair, som af uforklarlige grunde, sendte et direkte hadefuldt blik mod Gizhebi. Straks gled den skimlede hingst i en blød bevægelse ind foran stjernehoppe. Beskyttende. Det kunne godt være, at den sorte hingst var søn af lederhoppen, men han skulle ikke krumme så meget som et hår på Cinnas mage!

Samuels stemme lød nu over forsamlingen. Først usikker, men sidenhen mere selvsikker. Den unge hingst ville forlade flokken. Et eller andet sted kom det ikke som en overraskelse for Cinna. Det havde aldrig rigtig virket som om, at Samuel havde fundet sig tilrette i Amazonas. Måske var det bedste også, at han fik styr på sit eget liv. Levede det liv som han gerne ville. Et opmuntrende smil gled nu over den skimledes mule. Det var jo ikke fordi, at det var et farvel for evigt til den kære Samuel.

Samuel
The more I fight, the more I learn, the more I dig into the dirt.

Cinnas smil var alt i verden Samuel havde brug for i dette nu. Hans erstatningsfader, kunne man vel godt kalde Cinna. Nu hvor den unge hingst aldrig havde kendt sin rigtige far... Selene ville nok aldrig selv fortælle ham det, så nu var det på tide, at Samuel kom ud i verden - væk fra Samira øgenavnet. Væk fra hoppernes pres. Væk fra tjenerrollen og til hans sorg - væk fra Cinna og Alastair.

"Dette er min officielle afsked. Jeg opsøger Gaizka og vender ikke tilbage... Det er i hvert fald ikke min intention. Jeg håber at i alle udlever jeres drøm her i Amazonas. Det er en æreværdig tro Gaizka og i Tjener." Den unge hingst så på dem alle en sidste gang, før han henholdsvis krammede sin erstatningsbroder og Cinna farvel. De sværeste at tage afsked med. Derefter forlod Samuel området, for at finde Gaizka.

/Samuel Out.

Till it falls away, into the great escape, over walls and waves, this anitgravity taking over me.