Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
STATUS
274 POSTS & 29 LIKES
|
Post by Constantine on Mar 30, 2017 14:17:21 GMT 1
ConstantineConstantine skævede til hende da hun kommenterede på hans nye farve, han vidste ikke selv hvad han synes om den andet end at den forhåbentlig snart forsvandt. Det var heldigvis kun de helt hvide stykker der var blevet farvet men det var også nok. Han forstod ikke rigtig hvorfor hun ikke var blevet farvet, måske det at hans pels havde mere hvidt? Eller måske fordi hun var en pegasus? Hm, han rystede let på hovedet og grinte så. "Ja den er ikke så dårlig!" Han drejede sig let fra side til side som for at vise sig frem. Hendes tilsyneladende gode humør opmuntrede ham igen, de var kommet uskadt - takket være søen - så langt så mon ikke de også kom uskadt resten af vejen?
Med et smil vendte han sig om og tog et enkelt skridt ind i tunnellen. Han havde ikke set andre muligheder og når hun heller ikke havde kunne han lige så godt for det overstået. Lige der på kanten, med hovedet i mørke og kroppen delvist i lys tøvede han et sekund inden han resolut gik videre. "Det virker fint nok, her er rimeligt god pla-!" Inden han nåede at færdiggøre sin sætning trådte han på noget blødt der fik et underligt, lidt selvlysende pulver til at hvirvle om hans forben i et øjeblik. "Hn! Så du det?!? Han så sig over skulderen mod Irissia - var alting selvlysende i denne mærkelige grotte?
|
|
Hoppe
267 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Irissia Asandi on Apr 1, 2017 14:28:55 GMT 1
Som Constantine nu rigtigt viste sig frem, så Iris rigtig kunne se det lilla skær i hans ellers så hvide pels, kunne den bevingede hoppe ikke lade være med at grine. "Du minder lidt om lavendel. Mon ikke du kommer til at tiltrække alle Proelios hopper, så lækker som du er blevet?" Hvorledes den brogede hingst ville blive ved med at bære den lilla farve, havde Iris ingen anelse om. Hun troede det ikke, det var jo trods alt bare vand, var det ikke? Men selvfølgelig helt almindeligt vand havde det ikke været, så måske var der mere magi i det, end blot det healende virkning? Det var dog alligevel underligt, at det kun var Constantine, der havde suget så meget af den lilla farve til sig, at man direkte kunne se det. Men måske var Iris gyldne farve for mørk til, at det kunne hænge ved?
Som Constantine nu begav sig ind i den mørke grotte, tøvede Iris lidt med at følge efter. Hun kunne dog ikke blive stående her for altid, så ville hun i hvert fald aldrig komme ud af dette bjerg. Med denne tanke skulle hun netop til at følge efter den brogede hingst ind i mørket, da et udbrud lød fra ham. Noget underligt selvlysende støv hvirvlede pludselig op omkring Constantines ben, som om denne havde trådt på noget, der havde fået det aktiveret. Der havde helt sikkert ikke været noget lige før! Iris gengældte nu Constantines blik med ren forbløffelse i hendes rubinrøde øjne. "Hvad i alverden er nu det?" Der var vidst ingen tvivl om, at de to heste i sandhed var blevet en del af et magisk eventyr.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
STATUS
274 POSTS & 29 LIKES
|
Post by Constantine on Apr 1, 2017 22:12:56 GMT 1
ConstantineConstantine fnøs kraftigt, støvet kildrede i hans næse, og rystede på hovedet. Støvet virkede, ligesom vandet, til at være ufarligt men det fik ham alligevel til at tøve et øjeblik inden han fortsatte. Der var dog ingen anden løsning hvis de gerne ville ud så efter et par sekunder fortsatte han igen, nu mere forsigtig med hvor han satte hovene. Han kunne dog ikke engang se jorden under sine hove undtagen når han ramte noget af det mærkelige støv så det gik ikke ret godt med at undgå det. I det mindste tillod det ham at navigere uden at ramme ind i væggene.
Han nøs et par gange og rystede på hovedet "jeg håber virkelig det er lige så ufarligt som det ser ud.." Stien han fulgte blev langsomt bredere og han stoppede og så tilbage mod Irissia da stien var bred nok til at de kunne gå side om side. Hvis hun helst ville holde sig bagved var det fint men han ville give hende chancen for at gå ved siden af ham. Han kunne kun se hende fordi han lige havde trådt i noget støv igen.
|
|
Hoppe
267 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Irissia Asandi on Apr 10, 2017 17:11:12 GMT 1
Det selvlysende skær fra det mystiske støv lyste kun op et øjeblik, for derefter at forsvinde lige så hurtigt, som det var dukket op. Med yderst forsigtige skridt fulgte Iris nu efter Constantine. Da hun ikke vidste, hvad det var for noget støv, og hvad det skulle gøre godt for, forsøgte hun at undgå at træde de steder, der fik det til at hvirvle op i luften. Desværre anede den bevingede hoppe ikke, hvad det var hun skulle undgå at træde på, og dertil kom det gennemtrængende mørke, der helt fratog hun enhver chance for, at kunne sætte hendes hove uden om støvet.
Stien blev nu langsomt bredere, og i skæret fra det selvlysende pulver, kunne Iris fornemme, hvordan den brogede hingst var stoppet op, og stod nu og ventede på hende. Hurtigt var hun oppe på siden af ham, og nød den tryghed der var i at kunne bevæge sig af sted side om side. "Det håber jeg også. Men indtil videre er det da gået meget godt, så lad os håbe, at det bliver ved sådan." I mørket smilede hun opmuntrende til Constantine, men da det slog hende, at han ikke ville kunne se det, lod hun kortvarigt mulen hvile mod hans hals i stedet.
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
STATUS
274 POSTS & 29 LIKES
|
Post by Constantine on Apr 10, 2017 17:23:05 GMT 1
ConstantineConstantine nikkede let, uden at tænke over at hun nok ikke kunne se ham. Det ville ikke hjælpe noget at se sig omkring så med et lille suk forberedte han sig på at gå videre. Hendes lille berøring fik ham til at smile og hurtigt gengælde den, han var utroligt glad for at hun var her sammen med ham så han ikke skulle kæmpe sig igennem dette alene. Hvem ved om han så nogensinde ville være kommet ud? Ikke at de var ude nu men hun gav ham håb for det.
Langsomt begyndte han at gå fremad igen imens han konstant lyttede efter at hun fulgte med ved siden af ham, han vidste ikke hvor bred gangen kunne tænkes at blive og han havde ikke lyst til de skulle blive væk fra hinanden. Med ét stoppede han dog, var det frisk luft han kunne dufte? Han så sig omkring, der var stadig lige så mørkt som før men han syntes luften var lidt anderledes. Det kunne selvfølgelig bare være en grotte uden tag men selv dét ville være en kærkommen afveksling. "Kan du lugte det?" Han håbede hun også kunne lugte det og det ikke var hans sanser der drillede ham efter deres tid hernede.
|
|
Hoppe
267 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Irissia Asandi on Apr 11, 2017 13:52:24 GMT 1
Det virkede efterhånden som om, at de havde vandret i flere timer i denne grotte. Fremad gik det dog, også selvom det ikke foregik i et specielt hurtigt tempo, idet ingen af dem turde sætte farten op, i frygt for at de pludselig ville gå ind i et eller andet. En væg f.eks. hvis nu gangen de befandt sig i, pludselig drejede. Det selvlysende støv der fortsat hvirvlede op omkring hovene på de to heste gav en smule lys, men der var også strækninger som virkede helt fri for støv, og her herskede det totale mørke. På disse tidspunkter, hvor de gik i totalt blinde, var Iris taknemlig for den brede gang. Det var meget muligt, at hun ikke kunne se Constantine, men hun konstant fornemme varmen fra hans krop, som var så tæt på hendes egen. Tænk hvis man skulle have gennemgået alt dette alene. Puha, det var Iris ikke sikker på, at hun ville have været i stand til.
Med ét stoppede den brogede hingst op. Iris der mere fornemmede det, end egentligt så, undrede sig over hvorfor de var stoppet. Inden hun dog overhovedet kunne nå at åbne munden for at få spurgt, lod Constantines stemme i mørket. Om hun kunne lugte det? Lugte hvad? Forvirret stak hun mulen i vejret og trak vejret dybt ind. Ganske rigtigt der var noget anderledes i luften. Det var som om, at den virkede mere frisk. "Ja.. Er det en udgang?" Det var ikke muligt for Iris, at holde iveren ude af sin stemme. For selvom det havde været et ganske forunderligt eventyr, så længtes hun også efter at komme ud af bjerget, og atter have den åbne himmel over sit hoved. Spændt satte hun farten op, ligeglad med om hun gik ind i noget. "Måske har vi ikke langt igen Constantine," hun nærmest sang hans navn, så håbefuld følte hun sig. Og hvad var det? Var det ikke som om, at mørket ikke var lige så tæt længere forude? Som om det var den rene og skære himmel, hendes øjne fokuserede på. Men en mørk himmel? Var det allerede blevet nat? Hvor længe havde det egentligt befundet sig inde i bjerget?
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
STATUS
274 POSTS & 29 LIKES
|
Post by Constantine on Apr 21, 2017 23:10:28 GMT 1
ConstantineConstantine trippede på stedet af bare spænding, Irissia kunne også lugte det så det måtte være sandt! Han havde ikke engang sagt hvad det var han lugtede og hun havde lugtet det samme! "Det håber jeg!" Der var latter i hans stemme da han sagde det og et øjeblik efter grinede han for alvor af ren og skær lettelse. De kunne komme ud herfra! De ville ikke være fanget herinde for evigt! Han nægtede at tænke på de andre muligheder der ville kunne medføre duften af frisk luft, det måtte være udgangen, det kunne ikke være andet.
"Kom!" Han satte straks fremad igen imens han fulgte duften af himmel og luft og alting der hørte til udenfor grotten de allerede havde brugt så lang tid i. Efter et kort stykke satte han tempoet ned og så sig omkring, mørket omkring dem virkede mindre tæt. De gik stadig på klippegrund men var de måske helt tæt på en udgang? Et par skridt længere henne så han op og gispede let, var det en stjerne han så? Havde de åben himmel over sig? "Irissia..." Han så betaget opad inden han så sig omkring igen, var de ude eller var de bare i et område uden tag nu?
|
|
Hoppe
267 POSTS & 13 LIKES
|
Post by Irissia Asandi on May 2, 2017 19:59:44 GMT 1
Det var ganske tydeligt, at begge heste var dybt berørte, af den mulige frihed der ventede forude. Constantine brød ud i en spontan latter, og der gik da heller ikke længe, inden Iris grin blandede sig med hans. Efter den trykkede stemning, som mere eller mindre havde hersket, siden de var faldet ned i bjerget, var det en sand befrielse, bare at lade latteren flyde mellem dem. Kunne det virkelig være muligt, at de langt om længe havde fundet udgangen? Iris håbede det, hun håbede det faktisk af hele hendes hjerte! Det føltes trangt og indeklemt, ikke at kunne folde sine vinger ud. Den gyldne hoppe var vant til at opholde sig steder, hvor der altid var plads til, at de prægtige vinger kunne slås ud, og hun til enhver tid kunne stige til vejrs. Det havde ikke været muligt under denne vandring igennem bjerget, og derfor nærmest skreg vingerne på åben himmel.
Da Constantine atter satte i gang, var Iris ikke sen til at følge ham. Hun sørgede for hele tiden at være i nærheden af ham, selvom farten nærmest umærkeligt blev sat op, og det derved var sværere af bevæge sig sikkert i mørket. Langsomt virkede det dog som om, at mørket blev mindre og mindre tæt. Det var nu muligt, at skimte ikke bare omridset af Constantine, men også af himlen uden for bjerget. For det var helt sikkert himlen, det var Iris sikker på! Hendes brogede ven fornemmede nu det samme, og farten blev atter sat ned, mens begge heste med store øjne nu kiggede opad. Constantine næsten gispede Iris navn, og den gyldne hoppe forstod ham godt. For højt oppe over dem, på et mørkeblåt tæppe af nattens fløj glimtede stjernerne, som blev de betalt for det. De var ude! "Vi er ude," hviskede Iris næppe hørligt, mens hendes blik nærmest ikke kunne slides væk fra det fantastiske syn, der var lig med frihed. Med ét blev vingerne foldet ud. Ååhh hvor føltes det godt! Med lykken strålende i de rubinrøde øjne, vendte Iris nu sit blik mod Constantine. "Jeg må af sted, himmelhvælvingen kalder på mig. Jeg er sikker på, at vi snart ses igen, og så finder vi Trudy og du kommer med mig til himmels." Herefter trykkede hun blidt sin mule mod hans skulder til afsked. "Vi ses min ven." Straks efter var den gyldne hoppe i luften, og med et frydefuldt hvin steg hun med kurs direkte mod stjernerne.
//Out - Tak for en super god tråd!
|
|
Hingst
IS OFFLINE
Years Old
Male
STATUS
274 POSTS & 29 LIKES
|
Post by Constantine on May 6, 2017 21:20:18 GMT 1
//Out - Tak i lige måde!
|
|