Post by Gaizka Calanthia on Nov 2, 2016 11:37:55 GMT 1
Gaizka Calanthia
Content loves the silence, it thrives in the dark. With fine winding tendrils, that strangels the heart. They say that promises sweetens the blow... But I don't need them.
Day Dreamer Trudy Aaron Spartacus Selene Alastair @milagro Fermaz
(Tag gerne modstandere af Leslie)
En stemning bredte sig. En stemning forudsaget af den langsommelige tåges dans. Lusket bevægede den sig omkring træerne. Hestene. Solen trængte ikke ned i den koldere tågeskov. Lyskilden kom fra udkanten af skovens træer. Derinde under trækronerne, skjult i mørket blev tankerne drejet og vredet rundt. Den dybe knagende lyd af træerne, der langsomt gav sig for vinden, kunne kun understrege tankernes færd i den intelligente hjerne. Men der var grund til oprør i dette ellers stærke sind. Det var alvor nu.
Skovens stilhed kendte få. Det var sjældent at skoven blev benyttet. Den lå blot som en smal linje i Sylinums yderste kant. Hun havde opsnuset tilhængere af undergrunden. Hans tjeneres fært, men umildbart opfangede hun dem ikke her. Det var det eneste sted, hun følte var sikkert til at samle modstandsgruppen.
Det glimtede grufuldt i dronningens øjne. Grufuldt som en stormfuld nat, hvor alting hylede og træer rykkedes op med roden. Denne stemning farrede som en vild ånd i hendes krop, alt imens stilheden omkring hende, var dragende langsom. Alt foregik i en underlig slowmotion. Tågen drev over skovbunden, omkring hendes koder. Hun ventede. Gaizka Calanthia havde forsøgt at lade ordet gå skjult mellem de tilbageværende sjæle, der ikke brød sig om Leslie. Sylinum havde før været et demokrati. Et samfund ledet af flere øverste i et råd. Et råd der lyttede til deres medheste. Ikke dette højrøvede system, hvor ingen føltes på lige fod... Gaizka og flokken, følte sig i hvert fald ej behandlet med den værdighed de fortjente. Amazonas Dronning rankede kroppen, hoven slog i jorden og en lille fnys kom fra hoppens mule.
Det var på tide at gøre en større modstand. Vise denne Leslie, at undergrundskonger, burde blive i undergrunden.
I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness. Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me? I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...
Content loves the silence, it thrives in the dark. With fine winding tendrils, that strangels the heart. They say that promises sweetens the blow... But I don't need them.
Day Dreamer Trudy Aaron Spartacus Selene Alastair @milagro Fermaz
(Tag gerne modstandere af Leslie)
En stemning bredte sig. En stemning forudsaget af den langsommelige tåges dans. Lusket bevægede den sig omkring træerne. Hestene. Solen trængte ikke ned i den koldere tågeskov. Lyskilden kom fra udkanten af skovens træer. Derinde under trækronerne, skjult i mørket blev tankerne drejet og vredet rundt. Den dybe knagende lyd af træerne, der langsomt gav sig for vinden, kunne kun understrege tankernes færd i den intelligente hjerne. Men der var grund til oprør i dette ellers stærke sind. Det var alvor nu.
Skovens stilhed kendte få. Det var sjældent at skoven blev benyttet. Den lå blot som en smal linje i Sylinums yderste kant. Hun havde opsnuset tilhængere af undergrunden. Hans tjeneres fært, men umildbart opfangede hun dem ikke her. Det var det eneste sted, hun følte var sikkert til at samle modstandsgruppen.
Det glimtede grufuldt i dronningens øjne. Grufuldt som en stormfuld nat, hvor alting hylede og træer rykkedes op med roden. Denne stemning farrede som en vild ånd i hendes krop, alt imens stilheden omkring hende, var dragende langsom. Alt foregik i en underlig slowmotion. Tågen drev over skovbunden, omkring hendes koder. Hun ventede. Gaizka Calanthia havde forsøgt at lade ordet gå skjult mellem de tilbageværende sjæle, der ikke brød sig om Leslie. Sylinum havde før været et demokrati. Et samfund ledet af flere øverste i et råd. Et råd der lyttede til deres medheste. Ikke dette højrøvede system, hvor ingen føltes på lige fod... Gaizka og flokken, følte sig i hvert fald ej behandlet med den værdighed de fortjente. Amazonas Dronning rankede kroppen, hoven slog i jorden og en lille fnys kom fra hoppens mule.
Det var på tide at gøre en større modstand. Vise denne Leslie, at undergrundskonger, burde blive i undergrunden.
I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness. Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me? I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...