Post by Gaizka Calanthia on Sept 10, 2016 22:30:49 GMT 1
Gaizka Calanthia
Content loves the silence, it thrives in the dark. With fine winding tendrils, that strangels the heart. They say that promises sweetens the blow... But I don't need them.
Zeura junglen påbegyndte den varme tropenat. Stjernerne glimtede som millioner af lysfluer på himlen. Alt synes at have et magisk gyldent skær, mens solens sidste stråler forsvandt. Bjergene lå i en skovdamp, som nattens køligere luft, mødte varmen mellem træerne. Gaizka stod under et af de mange fortryllende vandfald i bjergene. Hendes mule strak sig mod dråberne, der ramte hendes pels som pludselige kærtegn. De fik hende til at føle sig i live.
Lille Alastair var ved at blive stor. Ligesom hun var ved at blive tvivlsom. Hendes skæbne var at lede flokken - men hendes hjerte splittede hende, som fortiden agtede at krybe sig ind på hoppen. Hun viftede med den tofarvede hale. De silkebløde hår rettede sig fyldigt ud. Hun sukkede og trak hovedet en anelse til sig. Tiden gik. Tiden kom. Hun var en dronning af sit folk og måtte stå op uanset hvad.
I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness. Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me? I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...
Content loves the silence, it thrives in the dark. With fine winding tendrils, that strangels the heart. They say that promises sweetens the blow... But I don't need them.
Zeura junglen påbegyndte den varme tropenat. Stjernerne glimtede som millioner af lysfluer på himlen. Alt synes at have et magisk gyldent skær, mens solens sidste stråler forsvandt. Bjergene lå i en skovdamp, som nattens køligere luft, mødte varmen mellem træerne. Gaizka stod under et af de mange fortryllende vandfald i bjergene. Hendes mule strak sig mod dråberne, der ramte hendes pels som pludselige kærtegn. De fik hende til at føle sig i live.
Lille Alastair var ved at blive stor. Ligesom hun var ved at blive tvivlsom. Hendes skæbne var at lede flokken - men hendes hjerte splittede hende, som fortiden agtede at krybe sig ind på hoppen. Hun viftede med den tofarvede hale. De silkebløde hår rettede sig fyldigt ud. Hun sukkede og trak hovedet en anelse til sig. Tiden gik. Tiden kom. Hun var en dronning af sit folk og måtte stå op uanset hvad.
I need the darkness, the sweetnes, the sadness, the weakness. Is it dark enough, can you reach me, do you want me ,do you need me? I'm a slow dying flower, the frost killing hour, the sweet turning sour and Untouchable...