Ignacia Amlug & Alastair

Ignacia Amlug (Alt er oplagt for hende, da hun er en usleben diamant.)
Hendes mål er at finde tryghed og lære, at den store verden ikke er så farligs om hun tror den er, når hun er væk fra sin mor og far. Lidt af hvert. Hun er føl endnu og nervøs anlagt.

Alastair (Venskab. Hoppe.)
Han vil gerne skabe nogle venskaber omkring sig, for at få venner med flok og derved i sidste ende evt få nogle slags ' partner', nogen at samarbejde med.

---

Et lille match fra valentines-gruppen. Hvad sker der med den modige Alastair, når en lille hoppe forvilder sig ind på hans mors flokområde? Bliver de venner?

Stemning: Den frodige jungle i Amazonas er regnfyldt på grund af regntiden. Men det ødelægger ikke den hyggelige stemning, under tropetræernes kroner - her er regnen hygggelig!

Hav en god sommer!
JD-Thilde.

Ignacia Amlug

Det spinkle og stjernespækkede hoppeføl havde forvildet sig væk fra sin mor. På jagt efter en sommerfugl, var hun blevet afskåret fra den lille hjerne og var fuldstændig opslugt af sommerfuglejagten. Da regnen pludselig var brudt ud. Hun havde ingen anelse om, hvor hun var henne, som hun forsøgte at vandre afsted. Det soppede under hendes små hove, og hun var plask våd. Halen var tæt ind til bagdelen, og ørene hang lettere bedrøvet. Hvordan skulle hun finde hjem igen? Hun vidste ikke engang, hvor hun var endt henne? Og der var både vådt og koldt her! Hun fik snart øje på nogle trækroner, og satte farten ind. Det plaskede fra de mange vandpytter, inden hun stod i ly for regnen under trækronerne. Her var rart. Men hun var stadig faret vild. 

Det bette hingsteføl befandt sig i flokkens tryghed. Hans trykke rammer om så at sige. Han løb blot rundt og legende, ligesom han plejede, intet usædvanligt ved det. Dog som ham løb der, opfangede ham en fremmed lugt. Og alligevel ikke. Han satte mod denne, opdagede en velkendt skikkelse. Han havde set denne hoppe før. Den stjerne beklædte hoppe. Gasnke kun og pæn, men han vidste hun ej hørte til her. Han rankede sig op, skævede lidt rundt, men hans moder var ikke at se i det fjerne. Hun skulle være hans ven ikke? Men igen han vidste han kunne ikke tillade nogen indtræden af hans moders flok. Ingen fremmed der ikke hørte til var ej velkommen her. Han følte sig splittende, fordi han ville jo megegt gerne blive venner med hende, men hun måtte ej være her.

Han satte mod hende, besluttede sig at følge reglerne.. "haaai" lød den måske lidt for glade stemme.. "kom hurtigt med, inden nogen opdager dig" sagde han da han nåede hoppe føllet.. Okay måske fulgte han ikke helt reglerne, men han kunne da ikke være kold og kynisk nu.. ikke mod hende, var det ikke meningen at de skulle være venner?

Snart opdagede hun en velkendt skikkelse. Det var en af de føl, som havde været med .. En af dem som var hendes venner, eller skulle blive det. Da han kom tættere på vippede hun ørerne fremad og løftede hovedet. Det betød vel, at han ikke var farlig? Det var jo gode tegn! "Haaij!" Fik hun sagt, en anelse langtrukken og tøvende, men han var hurtig til prøve at få hende med videre. "Opdager mig?" Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle eller hvad det betød. Var det dårligt at blive opdaget? Var hun gået et forkert sted hen? Hun vippede med halen og sank hovedet i en lille form for underkuelse, mens hun nikkede til ham. "oKay.. Hvor vi på vej hen?" Hun kunne vel ikke fare mere vildt end hun allerede var. Hun var klar til at følge efter ham, hvor han nu ville hen. 

Han lod en blid latter forlade mulen "du er påå miin mooars flok" han ventede lidt på hun var oppe ved hans side. "fremmed må ikke være her, jo mindre du vil være meeed. så kan vi lege sammen hele tiden" han forsætte frem prøvede at bruge de små stier for at få hende med ud af flokkens område, men han kunne endelig ikke rigtigt finde selv helt rundt. wops.

Flok? Hvad betød det? "Hvad er en flok?" Spurgte hun noget omtumlet og forvirret, men han fulgte alligevel med ham. Hun var allerede halvvejs fordruknet af alt det regn og vand. Ørerne hang en smule, men det var altid noget,a t denne hest var en som hun kendte lidt. Ellers ville hun have haft halen mellem benene allerede nu. "Jeg vil godt have min mor først," peb hun en anelse, for hun var trods alt blevet væk fra sin mor og hun kunne ikke finde rundt. Det sjappede i terrænnet, som hun fulgte med Alastair.