Nabendu Raakaa

I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.



Den store, stolte hingst havde smilet om sine læber. Sommeren var over Vustlaum og trods han vidste at Savannen ville udtørre, var denne spinkle start på varmen rar og skøn. Strandens sand var lunt og skønheden var malet på alt hvad solen berørte. En klippe med et kæmpe hul i midten lå forude - et af hans yndlingssteder ved vandet. Han kastede sine solide ben frem i galop mod dette, med en vrinsken, der nød livet. Han ønskede at finde sin familie i nærheden. Ja det var deres skyld at han var så frisk og glad. Det var år siden, han sidst havde været så bekymringsfri - men sygdommen var også borte... Med den Flakezé og Jaymelia. Se det var der grund til bekymring over. Han stolede næppe på de andre Gudelige og Helzloris magt havde han aldrig oplevet. Hvad ville det betyde?

Lykken var på få sekunder afbrudt af hans tankespind. Han slog med halen og satte farten ned, til han nåede skyggen af klippen. Bølgerne var så rene og blå. De skyllede på lande og skummede let. Muslinger og havskaller samlede sig ved bredden. Solen skinnede. Havet sang... Men hingstens hjerne arbejdede tænksomt - hvordan skulle Vustlaum placere sig?


I will always, be the one who took your place.

Shimo lå i det varme sand med geviret oprejst og holdte øje med at den lille ikke kom for langt fra hende. Det var nogle dage siden at hun havde set Nabendu Raakaa, men han dukkede vel op før eller siden for han kunne næbbe undvære sin familie længere tid end højst nødvendigt. Hun hørte en gallop, hovslag der kom nærmere og drejede nænsomt hovedet for at se hvem der kom nærmere. Hun så Nabendu og rejste sig langsomt men mere sikkert trods hendes krop endnu var afkræftet fra fødslen der nær havde taget livet af hende. Hun smilede stort og gik hingsten i møde, mens hun kaldte på føllet der legede i bølgerne. "Ricklas! Din far er her."

Det kraftige hingsteføl pjaskede rundt i det lave vand, hvor blide bølger skyllede ind over hans robuste ben og fik hans cremefarvede pels til at skinne klart i solens stråler. Han gjorde endnu et krumspring over en bølge og satte herefter af i et lille spjæt med et højt grin, Herefter kaldte hans moder. Han lagde ørerne tilbage mod hende og gjorde et sidste hop inden han i fuld gallop styrtede hen til mor og far, tog en rundte omkring dem og bremsede så hårdt op i det bløde sand. "HAIJ FAR!! " råbte han glad og smilede stort, mens han møvede sig ind mellem dem.

Nabendu Raakaa
I'll be right here now, to hold you when the skies falls down.

Det varede ikke længe, før Vustlaums herre ikke længere havde tid til at tænke på strategiske planer og den slags byrder. For hans elskede Shimo dukkede op på stranden og færten af hende, fik hans store krop til at sitre og kaste sig op i et hop. Atter var hans lykke fundet, men kun fordi hans familie gjorde ham så lykkelig. Han brummede dybt, da hun rejste sig, før han nåede hende med et smil. Hans mule berørte hendes, et spinkelt kys blev placeret derpå. Den elektriske varme fløj gennem hingstens årer og han sukkede af den berusende følelse. De havde dog en lille eventyrer og han var hurtig til at springe op af vandet og rundt om dem. Hingstens smil voksede kun og han puffede lystigt til sønnen, der hilste. "Halløj min søn. Er havet spændende?" Nabendus stemme var stærk og faderlig.

I will always, be the one who took your place.