Vinden ramte hans pels.. De små øre tittet rundt oppe på hans hoved. Det være ude.. opdage verden.. han stod os så ud over gænsen den grænse mellem flokken og til det åbne fri.. han vidste godt han ikke måtte gå længere end her til, så han stod blot og så ud over området, men holdte sig dog på den rigtige side af grænsen.. et føllet vrinsk forlod hans mule, mon nogen ville svarer ham 

Uma stod alene inde i skoven da hun hørte et vrinsk et stykke væk hun løb lidt tættere på og vrinskede igen, hvem mon det var? hendes nysgerrighed førte hende til et fremmed føl, hun gik helt tæt på og snusede til ham, hvad var han mon for en? det var første gang i meget lang tid hun mødte en på sin egen alder. hun smilede "hej med dig" sagde hun glad mens hun tribbede lidt på stedet.

Da et fremmed svar kom et stykke væk, begyndte han at løbe frem og tilbage langs grænsen.da den fremmed mindre hest dukkede op , mindre end mor var.. men den var dog størrer end ham selv. han stak glædeligt mulen hen og duppede hendes.. "haaaaij!" udbryd han i en glad stemme før han nappede legesygt ud mod hendes hals.

Uma grinede og nappede venligt igen, men i hans ene balle, hun grinede atterog ville lø væk men hun snue over en sten, og slog en forlens kolbøtte, hun så efter ham, rødmede åh nej han så det vidst. hvor pinlidt tænkte hun.

En latter forlod ham dog ind til hun lavede et elelr andet sejt trick.. "oooøj! hvordan gjorde du det!" svarede han letter beundrende han prøvede selv men det nedte i noget der bare lignede han smed sig på jorden.. "det var da et svært trick!"

Uma så på Alastair somhan prøvede at efter ligne hendes fald, hun rødmede "Ehm jeg faldt faktisl" sagde hun med en flov stemme, og rejste sig op, hun så sig omkring på sig selv efter skrammer. men hun kunne ingen se. hun så mod Alastair mon han var okay efter hans fald.

han kom op igen.. "det så stadig sejt ud" sagde han blot glad og sprang hen og nappede ud efter hendes man.. de lallaglade øjne hvile på hende.