Den stjernedækkede hoppe bevægede sig yndefuldt rundt inde i den store jungle, Zerua. Klimaet herinde var tropisk, og luften var derfor fugtig og lagde sig nærmest omkring ens pels. Temperaturen i dag var omkring 48 grader, og det var normalt en temperatur, der ville tage pippet fra de fleste; men ikke Gizhebi. Hun havde levet i Sylinum så længe, at den tropiske temperatur efterhånden passede hende ganske glimrende. I starten havde hun fundet varmen lige så generende som de fleste andre heste, men det gjorde hun ikke længere. Hendes pels var efterhånden blevet så tynd, at hun med lethed kunne trives i disse høje temperaturer - hvilket dog også gjorde, at det efterhånden var svært for hende at befinde sig i de andre landsdele. Frozticen var for eksempel helt udelukket! Men ej heller dette generede hende. Hun havde efterhånden fået stillet sin eventyrlyst ved at udforske de fleste steder i Proelio, så hun havde ikke længere brug for at opsøge de kolde steder - det passede hende glimrende at leve i Sylinum og kun besøge de andre landsdele for en kort stund, hvis hun lige havde behov for at se noget andet end den tropiske landsdel, som hun efterhånden kendte ud og ind.

Netop denne eventyrlyst var grunden til, at hun i dag havde bevæget sig ind i Zerua. Rygterne om en ny flok gik i Proelio, og de var da også nået hendes ører. Da hun havde fundet ud af, at flokken holdt til i Sylinum, vidste hun bare, at dette var en flok, hun måtte opsøge! Hun havde godt hørt rygterne om, at dette var en stærkt feministisk flok, men det skræmte hende skam ikke. Hun var ikke en fordømmende type og var derfor mere end villig til at høre deres grund til ikke at ville optage hingste i flokken. Selv havde hun ikke noget imod de fleste hingste, men hun kunne alligevel godt overveje at melde sig ind i deres fællesskab, selvom de var feminister. Lige nu havde hun brug for tryghed og ro omkring sig og var derfor mere end villig til at melde sig ind i flokken, hvis den viste sig at bestå af søde og fornuftige individer - og bare ved at opholde sig i hendes yndlingslandsel Sylinum havde de allerede et plus i hendes bog!

Hun havde hørt, at flokken p.t. holdt til i Zerua, og derfor var hun søgt herind i håb om at møde nogen af flokkens medlemmer og danne sig et forhåbentlig positivt billede af flokken. Hun skridtede derfor nu yndefuldt rundt inde i junglen og ledte efter et individ, der kunne guide hende til flokkens opholdssted.

Daydreamer græssede stille, da noget fangede hendes interesse. Dette var en duft... ikke en lugt, men en duft af en anden hoppe. En hoppe der ikke duftede af Amazonas.... endnu.
Hun rettede hovedet op og strægte den lange araberhals inden hun satte i en liflig trav mod dette fremmede individ. Var det mon en veninde eller en fjende? Nok mest en veninde når nu det var en hoppe der trådte ind nær flokkens område. Hun var spændt til med iver efter at kende denne nye personlighed. Daydreamer tænkte dog sjældent på andre end sig selv, men medlemsskabet i Amazonas avde gjort hende mere venligsindet mod andre hopper, hvis de altså talte pænt og ikke holdte hende for nar.
Hun stoppede ved en stjernebeklædt hoppe og tog sig selv i at måbe. Hun var jo ganske køn! Naturligvis var hun ikke kønnere en Daydreamer selv, for den skønhed hun bar kunne ingen slå, dog bar denne hoppe et udseende som gjorde Daydreamer helt blød om knæene. Hun valgte at tiltræde denne hoppe med ære. "Vær hilset, du underskønne personlighed" hun sendte den hvidmanede et sagte smil som hun bar mens hun skridtede nysgerrigt og bedømmende om den lillatonede

Hun havde ikke søgt længe, før lyden af hovskridt gav genlyd gennem skoven. Hun stoppede op og så sig nysgerrigt omkring. På stien lidt længere fremme kom en gylden hoppe travende imod hende. Det var en af de smukkeste hopper, Gizhebi nogensinde havde set - og så var hun endda en araber lige som hende selv. Gizhebi havde ikke rigtigt mødt andre arabere, siden hun forlod sit hjemland, så da den gyldne hoppe stoppede op foran hende, lyste hun op i et kæmpe smil. Med beundrende blikke betragtede hun den smukke hoppe foran sig. Hun skinnede som det pureste guld og bar en rustning, der var en dronning værdig. Uden undtagelse var dette en af de smukkeste hopper, Gizhebi nogensinde havde lagt øjne på. Mon hun var medlem af Amazonas? Det var præcis så smukke hopper som hende, Gizhebi havde forestillet sig ville være medlem.

Hun mødte nu den gyldnes blik, og til hendes store forbløffelse så den gyldne ud til at måbe lige så meget ved synet af hende, som hun gjorde ved synet af den gyldne. Hoppens stemme lød nu i hendes ører, og ordene var så høflige og komplimenterende, præcis som hun selv talte til andre. „Vær hilset, Du smukke guldhoppe." Hendes egen stemme var varm og blød.
Guldhoppen sendte hende nu et lille smil og begyndte nysgerrigt at skridte rundt om hende og bedømme hende fra alle sider. Gizhebi lod hende glædeligt gøre det og benyttede lejligheden til selv at studere den smukke hoppe med den prægtige rustning, som hun kunne se alle detaljerne på, nu hvor hoppen var så tæt på hende. „Hvor er det en lettelse at møde en araber som jeg selv her i landet," sagde hun muntert. „Hvor længe har De været i Proelio?"