De prægtige ungheste øjne lyste op. Hun bevægede sig fremad i et højt men også yderst elegant trav. Hun skød hovedet kort i vejret og udstedte et højt ophidset prustende lyd. Halen var let løftet. Hun havde bevæget sig langt væk fra det velkendte sne land og derved også langt væk fra hendes moder. Det med at hænge ved hendes moders side var bestemt blevet kedeligt, derfor var hun også taget ud og udforske områderne på egen hånd.

Hun forventede dog ikke at møde nogen herude, mest fordi hun aldrig rigtigt så nogen andre. Selvom hun kunne se frem over engen så langt som øjet rækkede. Der var ikke andet end græs. Men det passede hende nu fint alligevel.

Hovedet sænket. Mulen strøg langs underlaget. Følte sig frem, som han traskede afsted. Fazet var bestemt ikke lydløs, sådan som han vandrede afsted på denne måde. Hvert skridt var stampende mod den lettere golde jord, der kun var begyndt at spire små stykker græs frem. Saftigt træs, som han snappede efter at få fat i. Han bevægede sig afsted. Uden nogen fastlåst retning. Det var noget tid siden, han sidst havde vandret på dette sted, men han skulle jo afsted engang i mellem.

Halen piskede bag ham. Hårdt mod haserne, ligesom han plejede. Ørene var for engang sin skyld tiltet frem i den blotte tro, at han var alene. En fejltagelse. Snart ramte en velkendt duft af en hoppe ham. Ørene skød tilbage. Hovedet for op og han stoppede sin vandren. Forhoven slog hårdt imod underlage, mesn han virrede med hovedet. Et hidsigt fnys forlod hans mule.

En larmen fra en fremmede fyldte hende øre. Der gik skam heller ikke længe før denne hest kom til syne. Der var noget velkendt duft over hingsten og så alligevel ikke. I hvert fald ikke noget hun kunne sige hvad det præcist var. Hun stod blot lidt og så mod den fremmede før hun valgte at søge mod ham. Alle de ting hun havde lært af sin moder blandede sig sammen, så hun opgav at huske på noget af det og i stedet blot tale uden de store tanker "hvem er du?" ikke lige frem det mest venlige at sige, men det var den første sætning der faldt hende ind.

Velkendt. Den duft var meget velkendt. Da stemmen så kom, genkendte Fazet den kanp nok. Det var ikke velkendt. Hvem var det. Han fnøs og virrede med hovedet. Snappede ud efter, hvem end det var. Hvorfor duftede denne hoppe så bekendt. Hvor hørte det til.. Han snusede noget hårdt ind. Vent.. Det var.. Han tænkte. Fazet opsnappede det. Langsomt gik det op for ham. Det var en af hans afkom. "Hvem er din mor?" Endte han med at sige? Svarede ikke på hendes ord. Ikke i føte omgang i hvert fald.

Da han var så uforskammet og snappede ud efter hende, bed hun hårdt ud efter ham. "det kommer ikke dig ved" bed hun ham blot af i en flabbet og vrissende tone. Hun lettede en anelse på bagbene for at fægte ud med forbene for at ramme ham med dem. Mest fordi hun bar nag over han snappede ud efter hende. Det var bestemt ikke venligt af ham...

Snappen og bidende ord. Jo, det her var helt klart et af hans føl. En svag trækning formede sig omkring mulen på den mørke hingst, inden han bed hårdt efter hoppen. "Pas hellere på med, hvordan du taler til din far. Jeg spurgte dig om noget, tøs." Snerrede han og bed for at fange denne gang. Flabede unge. Han ville have moret sig, hvis ikke det var fordi, at hun var flabet overfor ham. Det var ikke helt anerkendt hos den knotne gamle og garvede hingst.

hun fnøs.. var denne hingst virkelig hendes fader. Først nu lod hun øjne løbe over ham.. der var skam lighederne.. ikke så meget af farve valg, men der var. hun fnøs modvilligt. "min far er en venlig, musekløs, handsome konge.. han er din modsætning" bed hun ham blot af. Hans tænder fik fat i hendes hals.. surt hakkede hun ham igen. hun ville ikke tro på denne hingst var hendes fader.. "så du lyver.. "

Fazet bed sig hårdt fast i nakken, hakkede tænderne til, inden han hørte hendes ord. Han morede sig over dem. "Lyver jeg?" Fnøs han, da han endelig slap hendes nakke. Så let slap en hoppe ikke af med at hakke på ham. Han virrede med hovedet.Bed hårdt ud efter hoppen. "Lyver gør jeg skam ikke så meget i, og din far er måske nogle af de ting .. Måske mest i hovedet på din mor, eller også er hun i fornægtelse efter at være blevet belastet med dig?" Han summede kort. "Belleza," kort spillede der en trækning over hans mule. "Hun kunne vel godt have kommet med mange sjove historier, eftersom jeg lod hende være med dig.." Hvislede han og bed atter efter hoppen igen.

Hun hev surt da han fik godt fast i hende.. "ja du gør - din svindler" vrissen hende vredt af ham. da hun endelig kom fri, sparang hun til siden da han atter bed ud efter hende, hun svignde bagbene ud mod ham. Dog stoppede hun kort op. Belleza.. Selvom hun nægtede at indrømme hun tog fejl, vidst hun det godt.. Denne hingst.. denne usling var hun del af. Hun var hans afkom. "dine ord er ikke et bevis på du er min far.." bed hun ham blot modvilligt af. hun hakkede ham over mulen da han atter med efter hende. "bedrager.."

Fazet fnøs og mærkede et par bagben, der ramte ham. Det var dråben. Fazet sprang frem med hastige skridt trods den tunge krop og kastede sig op på bagbenene, inden han bed sig fat ved hendes manke. Så stoppede legen altså. Han bed godt sammen. "Du kan spørge din mor ellers," hvislede han ganske hårnakket, inden han fnøs. Han holdt sig fast. Forsøgte at holde sig fast i hvert fald. Så let lod han ikke nogen slippe, og denne hoppe var trods det var hans afkom, ikke på bølgelængde med ham .. endnu.

Hendes øjne hvilede vredt på ham, dog nåede hun ikke komme væk, før hans tænder sank sig fast om hendes manke. hun vred sig rundt for at komme fri af hans greb. "jeg vil ikke spilde min mors tid - især ikke på en uforskammet hingst som dig" hun fik revet sig rundt og hakket ham hårdt i skulden.

Han bed hårdere sammen, slap ikke grebet. Trak vejret tungt, hev det ind - det blev mere eller mindre overfladisk. Inden han slap, da hun vred sig rundt. Han slog ud efter hende med forbenene. "Det kan der nok være flere om at bestemme.. Men så lad være. Pas hellere på, at du ikke også bliver dræbt af din egen far.." Hvislede han iskoldt. Han var ikke bleg for at dræbe, hvis nogen kom i vejen for ham. Også selvom det var hans egne afkom. Han var dog tilfreds med hoppens attitude.

Hun fnøs, før hun sprang op af ham.. "det kræver at du kan fange mig, gør det ikke" hun kunne ikke lade være med at pisse ham mere af. Af en eller anden grund vidste hun godt dette var hendes fader, men det betød ikke hun gav sig.. hun sprang op med forbene mod hans ryg og bed sig små fast i hans man/ryg stykke, hun var sprunget op på ryggen af ham ved siden.. "anyway hvis du er min far, så vil min mor nok blive skuffet over dig, hvis du dræbte mig"..

// Undskylder ventetiden, jeg havde ikke opdaget svaret

Hovedet blev kastet rundt i luften, så den tunge man virvlede op i luften ofr at lande viltert om hans hals igen. Han snappede ud i luften og slog ud med det ene forben i protest. "Pas hellere på, hvis du vil herfra med fire ben på jorden," hvislede han og bed ud efter hende. Da han mærkede vægt mod sin side og et bid i nakken blev det for meget for hingsten. Han kastede sig voldsomt op på bagbenne. Ligeglad med den styrke der var i det, som kunne true med at vælte dem begge to bagover. Han havde fået nok. "Hun finder aldrig ud af det," hvæste hingsten.

hans ord rørte hende bestemt ikke. hun prøvede at holde sig oppe og trække sig tilbage, men det var meget umuligt. så i stedet gled hun sidelæns ned af, og faldte ned på forhovene..hun nappede ud efter hans bagbens haser iretsættende, imens hun fik skubbet sig op og stå igen.. "bevars.. tror hun finder hurtigt ud af jeg er død..." svarede hun så blot og hakker ud efter ham igen.. Ørene lå vredet tilbage i nakken. hun sprang en anelse til tilbage.. "hvorfor var det overhovedet.. du førte mig til live.. hvis du alligevel hader mig så meget" hun så væk.. en anelse sur over dette var hendes fader.. og han faktisk ikke så ud til at give en shit... hun var blot ligegyldig for ham?