Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Forget the world with me.
254 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Inari Misae on Jan 22, 2016 21:12:15 GMT 1
I vinterens kulde var Inari søgt ned til den sydlige del af landet, hvor der var varmt hele året rundt. I hendes færd var hun kommet til et af de smukkeste områder hun nogensinde havde set. En hel skov af kirsebærtræer som stadig stod i fuld flor. Helt betaget hvilede hoppens blå øjne på de smukke lyserøde træer. De sidste stykke tid havde den hvide sjæl ikke haft meget at glæde sig over, faktisk havde hun næsten ikke været i stand til, at se det smukke omkring hende. Men disse træer fik hende virkelig til at stoppe op og se beundrende på synet foran hende. Med ørerne tippet let frem, gik hun ind i skoven som var så smuk og indbydende. Betaget løftede hun hovedet imens hun bevægede sig frem, og og så betaget på træerne. Ind imellem dalede et enkelt blad fra de lyserøde blomster, og skovbunden bar også et let lyserødt præg af de nedfaldende blomsterblade. Inari slog let med den blodrøde hale og en sød duft blandede sig med skovens allerede lettere søde duft. Brunst. Heldigvis var hun da alene!
|
|
Hingst
109 POSTS & 2 LIKES
|
Post by Spartacus on Jan 22, 2016 21:19:44 GMT 1
Spartacus holdt altid til nede sydpå efter sygdommens hærgen. Det var sjældent han dragede til andre landsdele, men han havde netop været en tur forbi Apollons tempel som nu mest tilhørte hans tvilling Artemis. Han vej tilbage havde bragt ham igennem den lyserøde skov. Hans blik var rettet ligefrem, men betragtede stadig omgivelserne nøje, for i Glarta var der ikke andet en ørken og den oase de var bosat i, tæt op af bjergvæggen. Den sorte hingst var iført hele sættet af udstyr hvilket han altid var når han bevægede sig udenfor sin vante landsdel, mest fordi han ikke ville efterlade det for længe af gangen. Det kunne godt se lidt drabeligt ud, men han var nu en fredelig skabning, skabt til kamp, men ikke uhæmmet vold. En duft blandede sig med de lyserøde blade i det en af dem fandt vej i hans næsebor og fik ham til at fnyse let. Der var en hoppe i nærheden, det kunne han konkludere på den sødelige duft. Dog skridtede han dog videre, uden rigtig at følge duften, men hun var lige på hans rute så et møde ville nok være uundgåeligt. Den sorte hingst stoppede da op da hun kom til syne for ham, mens han rettede sig op og kom med en let hilsende brummen. Der var ikke megen følelse at spore i de hvide øjne, det var der sjældent.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Forget the world with me.
254 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Inari Misae on Jan 22, 2016 21:56:37 GMT 1
I lang tid troede Inari egentlig at hun var ganske alene i den farverige skov. Hun nød den stilhed der var omkring hende. Den viden om at hun ikke havde noget at bekymre sig om. Samtidig følte hun sig stadig tom inden i, men forhåbentlig ville det blive bedre med tiden. Man kunne vel kun håbe. Efter at have gået der i noget tid, hørte hun lyden af bevægelser i nærheden af hende, men hun kunne endnu ikke se noget. Først efter lidt tid fik hun øje på en sort skikkelse længere fremme. Nysgerrigt lagde hun ørerne frem da han sendte hende en hilsende brummen. Inari lagde let det smalle hoved på sned, og betragtede hingsten som var iført noget mærkværdigt om halsen og på hovedet. Selv valgte hun at sende en lys brummen tilbage imod ham, som tegn på at hun havde hørt ham og samtidig bød ham tættere på hende. Inari var nysgerrig, for hun havde aldrig set denne hingst før.
|
|
Hingst
109 POSTS & 2 LIKES
|
Post by Spartacus on Jan 22, 2016 22:03:45 GMT 1
Da hun endelig fik øje på ham, hilste hun ham med en lys brummen, der fik ham til at nikke ganske kort. Han havde fået hendes invitation, og tog sig derfor den frihed at bevæge sig nærmere. De hvide øjne hvilede tomt på hende og der var ikke nogen egentlig venlighed at spore i ham, men hans kropssprog var fredeligt, selvom han altid holdt sig rank som en anden statue. Han havde dog den opfattelse af at hun virkede nogenlunde fredelig. Da han kom tilpas tæt på og knapt indenfor rækkevide stoppede han nu helt op og betragtede kort resten af hendes krop da han kom helt tæt på. Han rømmede sig en anelse inden han nu hilste hende.
" Vær hilset mylady. "
Lød det så fra ham. Hvad Spartacus tænkte og følte når han mødte andre var lidt af et mysterie, for han havde altid lært at hilse formelt og afvente hvad den anden var i humør til, men i Glarta var det hele lidt stift, så det havde været lidt af en omvæltning at skulle tilpasse til Proelios befolkning, som i den grad var mere løssluppen, meget mere.
|
|
Inaktiv karakter
IS OFFLINE
Years Old
Forget the world with me.
254 POSTS & 0 LIKES
|
Post by Inari Misae on Feb 11, 2016 19:48:14 GMT 1
Hendes brummen gjorde det klart, at han var velkommen til at komme tættere på. Dog sørgede hun for at være påpasselig, for han var en fremmed hingst og hun var i brunst. En kombination som ikke var særlig god. Men Inari var en hoppe som sagtens kunne beskytte sig selv, selvom han så ud til at være langt stærkere end hende. Det skulle dog ikke forhindre hende i at beskytte sig selv, hvis han viste sig at være ondsindet. Men indtil videre virkede han til at være ganske venlig, selvom hans udstråling ikke ligefrem var varm og åben, så virkede han heller ikke til at ville sætte tænderne i hende. Selv stod Inari nysgerrigt og betragtede ham, i takt med at han kom tættere på hende. Han var en stolt hingst, det kunne hun tydeligt se på ham, og de ting han bar på gjorde hende blot endnu mere nysgerrig. Hvor kom han mon fra, denne sorte hingst? Inaris dybe blå øjne hvilede i hans da han stoppede op, og valgte at hilse på hende med en meget høflig tone. Noget som fik den hvide hoppe til at spidse ørerne frem imod ham.
"Goddag du sorte,"
Svarede hun med en lys og klar stemme. Det var lang tid siden at hun var blevet hilst på, på sådan en venlig og høflig måde. Mange af hestene i Proelio havde lidt glemt høfligheden og var meget direkte. Ikke at Inari havde noget imod det som sådan, men for nogle kunne det måske godt være grænseoverskridende.
|
|
Hingst
109 POSTS & 2 LIKES
|
Post by Spartacus on Feb 18, 2016 23:12:02 GMT 1
Spartacus nikkede stille til hende med en rolig mine, mens han dog kun tog et par enkelte skridt mod hende, så han stadig opretholdt en passende afstand. Dette var også i forhold til om hun selv udgjorde en trussel, selvom hun nu så rimelig fredelig ud. Hendes blå øjne slap ikke hans, og han mimrede let med mulen som en form for et venligt smil, men han smilede sjældent. Ikke efter dengang.
” Godaften Frøken. ”
Lød det fra hans rolige stemme, mens han atter stod rank og iagttog hende roligt. Han granskede hendes holdning og små trækninger for at danne sig et indtryk af hvem han stod foran.
|
|