Post by Irissia Asandi on Jan 8, 2016 12:19:55 GMT 1
Ja jeg har også fået et par små idéer til et plot eller to med nogen af mine heste. Jeg håber, at der er nogen der har lyst til at være med, og hvis I selv sidder inde med nogen idéer, så endelig bare sig til. Jeg plejer at være åben for det meste.
Hvis man har lyst til at skrive med nogen af mine resterende heste, (Jah-lila, Irissia Asandi og Cinna) så bare giv mig besked, så opretter jeg en tråd.
Mambu
Stalker: Jeg forestiller mig, at Mambu skal blive, måske ikke direkte forelsket, for det tror jeg ikke, at han kan blive, men i hvert fald meget tiltrukket af en smuk hoppe. Denne hoppe bryder sig dog ikke synderligt meget om Mambu, hvilket han på ingen måde tager sig af, og derfor bliver han mere eller mindre hendes stalker. Jeg tænker, at han måske på et tidspunkt at så fræk, at han spærre hende inde i Darkena, bare for at kunne holde på hans øjesten. Men blot en idé ud af mange.
Love: Her er idéen så lige modsat. En hoppe der er så god og mild, og som af uforståelige grunde forelsker sig i Mambu. Hun vil få nogen knubs, både fysisk og psykisk, da Mambu absolut ikke kan lide hende, men jeg tror, at han til sidst vil vende sig så meget til hendes tilstedeværelse, at han til sidst vil se hende som sin ejendom, selvom han aldrig vil komme til at elske hende, og at hun derved kommer under hans beskyttelse.
Meeting: Mambu mangler i den grad at få flere bekendtskaber. Venskaber har han ikke specielt mange af, og det vil blive meget svært at opnå, men derfor kan man jo godt komme til at kende ham. Og hvem ved, måske vil det en dag kunne give pote, at kende en af De Øverste i Darkena. Herudover tror jeg, at der kunne komme mange sjove tråde ud af den brogede hingst. Så jo flere bekendtskaber, jo bedre.
Benji
Best Buddies: Benji mangler en bedste ven. Om det er en hoppe eller en hingst er fuldstændig lige meget, men hesten skal være hårdfør, og være vant til at slås. Benji er selv en kriger, og derfor forestiller jeg mig hans bedste ven er ligeså, således deres fælles erfaring indenfor krig, bringer dem sammen. Jeg tænker, at de to heste vil respektere hinanden, og gerne vil høre den andens mening om alt mellem himmel og jord. De er ikke så tit sammen, men når de er, nyder de hinandens selskab. Selvom de måske ikke deler samme trosretning, stoler de 100 % på hinanden.
Friends: Da Benji ikke er blevet brugt så meget, mangler han simpelthen at komme ud og møde en masse heste og stifte nye venskaber. Han er en lidt fåmælt hingst, men god nok på bunden. Han har brug for at se andre lidt an, da han er mærket af alle de forræderiske heste, der stukket ham i ryggen, når han har været ude på missionerne for Smeyé. Både onde og gode heste vil kunne bruges, der Benji holder sig neutral.
Allied: Jeg synes jo det kunne være sjovt, hvis Benji fandt sammen med andre støtter til Smeyé. De kunne lægge planer om, hvorledes det er muligt at få ham tilbage til Proelio, og se om de kunne rekruttere flere støtter, således de er klar til, at udføre den plan, som Smeyé utvivlsomt har brygget sammen.
Trudy
Company: Det gik pludselig op for mig, at mange af Trudys venner, slet ikke findes på siden mere. Da hun er en hoppe, der godt kan lide andres selskab, synes jeg derfor, at hun skal ud og finde sig nogen nye venner. Det behøver ikke være de dybeste venskaber, men nogen heste som Trudy kan have det sjovt med, og muligvis dele nogen af sine bekymringer med.
Hate/Friendship: Jeg synes, at Trudy mangler lidt ping pong. Simpelthen en hest, som med vilje synes det er sjovt at provokere hende, og som vil kunne give hende en masse modspil. Gerne på den lidt mere ondskabsfulde og tirrende måde. Hesten skal gerne kunne tåle nogen knubs, selvom jeg forestiller mig, at det aldrig bliver rigtig alvorligt mellem dem. På en eller anden underlig facon, vokser der sig et venskab op imellem dem, selvom de nok aldrig kommer til at stole fuldstændig på hinanden.
Enemy: Er der nogen, der står med en mulig fjende? Gerne en der støtter Smeyé, men ikke et krav. Hesten skal være klar over, at den ganske enkelt får tæsk, og skal jo naturligvis også give nogen tilbage. Måske ikke i den første tråd, da det nok er der, de finder ud af, at de absolut ikke kan lide hinanden, eller ikke har samme holdninger, eller hvad det nu end bliver til. Men herefter forestiller jeg mig, at de nærmest ryger i totterne på hinanden, hver gang de tilfældigt mødes.