Nymeria Eveleen

Tingesten var lettere oval, men havde en spidst i den ene ende. Dens overflade havde et mønster der var dannet af cirkler og overfladen var sort og glat. Nyms mule var helt nede ved denne mærkværdige lille ting, mens hun lettere skeløjet betragtede sit nye fund.
Dette var første gang hendes moder havde bragt hende til stranden, og her havde hun fået lov til for første gang at bruge lidt tid for sig selv. Nym vidste ikke hvorfor dette pludselig var tilladt, men hun nød det, nød friheden. Alligevel var der dog en lille del af hende der altid måtte sikre sig at moderen ikke var for langt borte, sikre sig at hun endnu var i sikkerhed og at moderen kunne komme til undsætning hvis der skulle ske noget slemt. Det var dog et held at Nymeria Eveleen ikke var den mest eventyrlystne skabning, faktisk elskede hun trygheden der var ved hendes mors side. Derfor var det at kigge på den sorte genstand, Nym ikke vidste hed en musling, det mest risikofyldte hun næsten kunne finde på at lave.

Nym rettede sig kort op og rynkede på mulen. Hvordan skulle hun kunne afsløre hemmeligheden i den mørke skal? Hoppens lyse øjne kiggede rundt som ville hun finde svar på den øde strand, men i et lille øjeblik blik hun fyldt med mod og sparkede til den mørke skal som fløj en lille meter frem. Sand føg til alle sider da hoppeføllets koordination havde været lidt ved siden af, og lyden af sandets hvislen da det igen landte fik det til at gibbe i hele hendes lille krop. Snart rykkede hun sig sig tilbage med et hop og et forskræmt hvin.

Hyperion Poison
Sometimes being born out of a big (un)happy family...

Den her dragt af en pels var alt for tyk til den sommerhede der var på denne forunderlige strand! Her var ikke noget is, og de der vandbølger det underlige vand lavede, skræmte det meget lille føl. Han sank godt ned i sandet og brød sig bestemt ikke om at være så herrens lille. Men sådan var det vel. En stor søskendeflok var født på en unormal måde - men det vidste Hyperion ikke. Han anede ikke at hans fædre ikke bare var sådan man fik verden foræret, eller at man ikke knækkedes ud af et æg når man var en hest. Ikke endnu i hvert fald.
Hvad så end de lavede nede i syden, havde det været en udmattende rejse for de mange små ben, og han var ikke tilfreds med nu at skulle vade igennem sandet. Derfor var han blevet tilbage og holdt en laang pause. Indtil en fredsforstyrre pludselig dukkede op. En der var højere end ham, men på ingen måde lige så stor som hans fædre.

Hingsten kastede med det tunge hoved og hans pupilløse øjne glimtede. Hvad var hun dog for en skabning? Han stirrede på denne anden hest, med olme, næsten frastødte øjne.

Can explain why your life turned out the way it did.

Nymeria Eveleen

Længe stod den unge Nymeria og stirrede med rædsel i blikket på den sorte tingest. Der kom dog ingen moder for at skælde hende ud, og den sorte sten lignende ting gjorde hende intet ondt. Hoppen nåede lige at ånde lettet op da hendes øjne fangede noget i udkanten af hendes synsfelt og hendes hjerte igen begyndte at hamre på højtryk. Stille, åh så stille begyndte hun at vende hovedet i retningen mod det rødlige hun kunne skimte, som om dette ville få det ukendte til at forsvinde. Hun måtte dog med gru indse at der virkelig var noget. Det var et andet føl!
Noget fik en klokke til at ringe i hoppens hoved, og frygten i hendes bryst voksede blot. Før havde hun mødt et lignende føl som dette, og det havde resulteret i at hun havde lagt i en sø drivvåd, og var blevet kaldt noget så underligt som dværg, hvad end så det betød. Hun bakkede derfor tilbage et par skridt, væk fra denne fremmede. Blandt frygten i hendes øjne lå dog en lille nysgerrighed.
"Ved du hvad det der er for noget?" Den lyse stemme lød over havets brusen og rystede af frygt, men var alligevel klokkeklar. Hovedet blev kastet mod den sorte tingest i sandet blot en meter væk. Nymeria blev selv overrasket over sit pludselige mod og mærkede sine kinder blusse. Hvad gik der af hende, sådan at snakke til en fremmed?

Hyperion Poison

Hyperion Poison
Sometimes being born out of a big (un)happy family...

Den lille hingst stirrede tilbage på det større føl der nu fik øje på hende. Han rankede sig modigt og kneb øjnene let sammen som hans røde far gjorde det. Han fnøs. Men hun talte blot til ham. Et spørgsmål, der henvendte sig til noget hun tilsyneladende var bange for og ikke vidste hvad var. Han stirrede på det, den pludselige forvirren spredte sig i hans krop. Hvad var det egentlig?

"Det aner jeg ikke." svarede han så neutralt han kunne, men han kunne ikke lade være med at være lidt sur. "Den her verden, er slet ikke ligesom min." forklarede han med en stemme der bar præg af hans føllet-hed.

Can explain why your life turned out the way it did.

Nymeria Eveleen

Nymerias frygt blandet med en beundring. Pludselig følte hun genkendelsen. Dette hingsteføl lignede Zeph og hendes herre! Måske de alle var søskende? Tanken fik dog hoppeføllet til at rynke på mulen, trillinger, det havde hun aldrig hørt om, det var da vidst meget sjældent. Hendes øjne lå endnu på den farverige hingst, inden hun endelig opdagede hvad hun lavede, hun stirrede! Forfærdet sænkede Nymeria sit blå blik ned mod sandet mens hun mærkede en ulidelig varme i sine kinder og kunne høre blodet pumpe i sine ører. Forbandet!

Først da hingsten talte turde hun igen kigge op, og der var en dyb nysgerrighed i det forsigtige blik. "Din verden? Hvordan er den?" Hoppens stemme var endnu tøvende, forsigtig næsten lidt for lys. Nysgerrig var hun dog, så hun åd sine sky tanker. I mens tænkte Nymeria over hvordan hans verden mon så ud. Hun kunne næsten lugte kul og føle varmen fra et hav af flammer, derudover så hun en ø af is. Tanken om at der fandtes en anden verden var slet ikke absurd for hendes spæde tanker, det lød blot spændende.

Hyperion Poison
Sometimes being born out of a big (un)happy family...

Hyperion bemærkede hoppens stirren og han følte trang til at stejle. Han fnøs blot og skulede tilbage, indtil hun pludselig trak hovedet til sig og rødmede! Han lagde ørene. Iddr en hoppeting...
Hendes forsigtige fremtonen, behagede den lille hingst en smule, han følte at han var den store. Han smilede til hende, da hun talte, og slog lidt med halen.
"Min verden er isende kold, for dem der ikke har pelsen til det." forklarede han. "Vi har istapper, sne, frost og hvide sletter." han rynkede på næsen og så sig omkring. Men hvad med den her verden, hvad var det så for en?

Can explain why your life turned out the way it did.

Nymeria Eveleen

Nymeria rystede allerede ved hans ord, glad for at det ikke var hende der levede i denne kolde verden. Det var modsætningen til hendes verden, det var der ingen tvivl om. Hun ville nok ikke klare sig mere end en dag et sådant sted, om end hun ikke helt kunne forestille sig hvad sne var, hjalp det at han nævnte hvide sletter, derved fik hun en bedre idé om hvordan hans verden så ud. Hun kunne lide se det for sig, ham i en hvid verden, hvor selv himmelen var blevet grå i kulden og solen kun var et svagt slør bag et tykt lag af tåge, og dér, lige midt på den hvide slette ville hingste føllet bevæge sig afsted, som en flamme mist i kulden med hans røde man og hale. Nym rystede på hovedet for igen at føle sig tilstede ved sit selskab.
Hun skrabede stille i sandet foran sig og betragtede de sspor det efterlod, og demønstre der blev lavet i sandet når sandkornene flyttede sig for hendes hov. Mens hendes øjne endnu var på det ganske fascinerende sand lød hendes lyse stemme igen, "Hvis jeg en dag får mig en tyk pels.. Vil du så vise mig det?" Hun mærkede sine kinder blusse og undlod derfor at kigge op, men nysgerrigheden skinnede i gennem i hendes stemme, blandet med de forsigtige toner af hendes stemme.

Hyperion Poison
Sometimes being born out of a big (un)happy family...

Hyperions krop var skabt til at leve i den isende kulde. Var det ham overhovedet muligt at få en kort, sommerlig pels? Han klemte øjnene let sammen og betragtede det større hoppeføl, med et skævende smil. Hende? Få en tyk pels? Han rystede på hovedet. Hun lignedede desuden allerede en der frøs! I denne hede, var det umuligt at fryse. Han rykkede sig tættere på hende, for han synes at hendes tilbageholdenhed var underlig. "Jeg tror vi ville være nødt til at skaffe dig en andens pels. Måske et skind fra en okse." hans idéer var mange, og han smilede derfor opmuntrende til hende.

Can explain why your life turned out the way it did.