"Okay, jungle .. Det her er helt klart en jungle," mumlede den tofarvede hingst knotten for sig selv, da atter var ved at falde i noget vildt græs eller hvad fanden han bevægede sig rundt i. Det var ikke til at vide i dette tusmørke af intethed. Han fnøs. Snak hovedet ned og snappede ud i luften. Inden han piskede halen mod sine haser og virrede med hovedet. Han fik rykket sine hove videre, og lyden af noget vand ramte dem. Han fnøs. Han skulle ikke i nærheden af vand, men han havde heller ingen anelse om, hvordan han kom ud af det her frodige sted. Snart begyndte det også at sjappe under hovene. Hingsten vred ørerne tilbage og følte sig mere og mere irriteret over stedet end nogensidne før.

Jeg betragter roligt det store, voldsomme vandfald; vandet bruser op, da det rammer søens overflade, og skaber en livlige strøm i søen. Selvom at lyden af vandfaldet er høj, er den på samme tid utroligt beroligende. Jeg sænker langsomt hovedet og betragter et øjeblik mit eget spejlbillede - jeg er efterhånden blevet lidt for tynd. Men det er jo hvad der sker, når man konstant er på vej videre til det næste sted. Jeg tager en tår af vandet og bryder derved spejlbilledet. Vandet smager så friskt og fylder min krop med den samme friske følelse. Uden at tænke videre over det, går jeg et par skridt ud i søen - og så et par til. Efterhånden står jeg i vand til maven. Vandets kolde strøm er en god modsætning til det fugtige vejr, og jeg nyder følelsen af at blive frisket op. Der er endda et lille smil på mine læber. 

Lyden af plask ramte hans ører, trods de var lagt helt ned i nakken. Straks stoppede han sin gang, og fnøs højlydt. Den ene forhov blev slået ned mod jorden i et hård slag. Et ordentligt plask og det fugtige underlag sprøjtede op på ham. Hingsten virrede med hovedet, inden han stak mulen tæt ned til jorden. Han var skam blind, men han kunne bruge alle de andre sanser som ikke var beskadiget. Den lyse hinde om hans øjne, var det eneste der kunne vide det udover den til tider afvigende adfærd. Han undersøgte nøje underlaget, mens han gik. Ikke tale om, at han ville gå ud i vand. Snart kunne vandet høret tydeligt. Vandfald? Var det virkelig et vandfald. Han kom dog tættere på det.